Cirkulæreskrivelse om regulering for 2022 af egenbetalingen i omsorgstandplejen, specialtandplejen m.v. efter sundhedsloven (Til samtlige kommunalbestyrelser, regionsråd m.fl.)
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulæreskrivelse om regulering for 2022 af egenbetalingen i omsorgstandplejen, specialtandplejen m.v. efter sundhedsloven
(Til samtlige kommunalbestyrelser, regionsråd m.fl.)
I bekendtgørelse nr. 1077 af 30. juni 2020 om tandpleje er der i §§ 10, 15 og 26-29 fastsat loft for egenbetalingen for de af ordningerne omfattede patienter.
Ifølge bekendtgørelsens § 32 reguleres det fastsatte loft for egenbetaling én gang årligt den 1. januar.
Reguleringen foretages på grundlag af satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.
Beløbet afrundes til det nærmeste kronebeløb deleligt med 5.
Beløb for 2022
For 2022 er satsreguleringsprocenten fastsat til 1,2 pct., jf. bekendtgørelse nr. 1713 af 20. august 2021 om satsreguleringsprocenten, tilpasningsprocenten og satstilpasningsprocenten for finansåret 2022.
Under henvisning hertil skal Sundhedsministeriet meddele, at den maksimale egenbetaling for deltagere i omsorgstandplejen, jf. § 10, stk. 1, i bekendtgørelse om tandpleje, fra den 1. januar 2022 udgør 555 kr. Fra samme dato udgør den maksimale egenbetaling for deltagere i specialtandplejen, jf. § 15, stk. 1, i bekendtgørelse om tandpleje, og for patienter, der modtager tilskud efter sundhedslovens § 166, jf. § 26, stk. 4, § 27, stk. 4, § 28, stk. 4, og § 29, stk. 4, i bekendtgørelse om tandpleje, 2075 kr.
Ikrafttrædelse
Cirkulæreskrivelsen træder i kraft den 1. januar 2022.
Cirkulæreskrivelse nr. 9696 af 10. oktober 2020 om regulering for 2021 af egenbetalingen i omsorgstandplejen, specialtandplejen m.v. efter sundhedsloven ophæves den 1. januar 2022.