Cirkulæreskrivelse om regulering for 2022 af begravelseshjælp efter sundhedsloven (Til Styrelsen for Patientklager, Udbetaling Danmark og kommunalbestyrelser)
Statutory Text (3 Articles)
Cirkulæreskrivelse om regulering for 2022 af begravelseshjælp efter sundhedsloven
(Til Styrelsen for Patientklager, Udbetaling Danmark og kommunalbestyrelser)
I medfør af § 160, stk. 1, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 903 af 26. august 2019, behandler Udbetaling Danmark ansøgninger om begravelseshjælp.
Efter sundhedslovens § 257 afholder bopælskommunen udgifterne til begravelseshjælpen.
Begravelseshjælpens størrelse er afhængig af afdødes formueforhold.
Nærmere regler om begravelseshjælpen er fastsat i bekendtgørelse nr. 561 af 29. april 2015 om beregning og udbetaling af begravelseshjælp efter sundhedsloven.
Af bekendtgørelsens § 9 fremgår, at begravelseshjælp og formuegrænser reguleres én gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
De regulerede beløb afrundes til det nærmeste med 50 delelige beløb.
Meddelelse om beløbenes størrelse og formuegrænserne inklusive reguleringer udsendes af Sundhedsministeriet.
Beløb for 2022
For 2022 er satsreguleringsprocenten fastsat til 1,2 pct., jf. bekendtgørelse nr. 1713 af 20. august 2021 om satsreguleringsprocenten, tilpasningsprocenten og satstilpasningsprocenten for finansåret 2022.
Under henvisning hertil skal Sundhedsministeriet meddele, at formuegrænser og satser for begravelseshjælp pr. 1. januar 2022 udgør følgende beløb
Bortfaldsgrænser
Begravelseshjælpen efter personer på 18 år eller derover nedsættes krone for krone med det beløb, afdødes og den efterlevende ægtefælles formue og formuerettigheder overstiger ovennævnte formuegrænser, således at hjælpen helt bortfalder ved formuer over henholdsvis 31.550 kr. og 51.200 kr.
Begravelseshjælpen efter personer, der er født før den 1. april 1957, udgør dog altid mindst 1.050 kr., jf. § 6 i bekendtgørelse nr. 561 af 29. april 2015 om beregning og udbetaling af begravelseshjælp efter sundhedsloven.
Dette beløb reguleres ikke.
Ikrafttrædelse
Cirkulæreskrivelsen træder i kraft den 1. januar 2022.
Cirkulæreskrivelse nr. 9710 af 22. oktober 2020 om regulering for 2021 af begravelseshjælp efter sundhedsloven ophæves den 1. januar 2022.
Begravelseshjælp
Børn under 18 år
9.850 kr.
Personer på 18 år eller derover
11.800 kr.
Formuegrænser
Personer uden ægtefælle
19.750 kr.
Personer med ægtefælle og / eller børn under 18 år
39.450 kr