Vejledning om ansøgning til den midlertidige lønkompensationsordning på Social- og Ældreministeriets område til foreninger, selvejende institutioner og fonde m.v. med primært offentlig finansiering, der er i økonomisk krise som følge af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19)
Table of Provisions (13)
Statutory Text (13 Articles)
Vejledning om ansøgning til den midlertidige lønkompensationsordning på Social- og Ældreministeriets område til foreninger, selvejende institutioner og fonde m.v. med primært offentlig finansiering, der er i økonomisk krise som følge af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19)
Ansøgningsfrist den 1. december 2021
INDHOLDSFORTEGNELSE
1 Indledning
2 Ansøgerkreds
3 Tildelingskriterier
4 Udarbejdelse af ansøgning
4.1 Beregningsark
4.2 Revisorerklæring
4.3 Tro og love-erklæring
5 Kontrol og tilbagebetaling
6 Ansøgningsfrist og -procedure
7 Bilagsoversigt
1 Indledning
Vejledningen omhandler kompensationsordningen til delvis dækning af lønudgifter for foreninger, selvejende institutioner og fonde m.v. på Social- og Ældreministeriets område, som vedvarende modtager halvdelen eller mere af institutionens ordinære driftsudgifter i offentlige tilskud til drift, og som er i økonomisk krise som følge af COVID-19.
2 Ansøgerkreds
Ansøgerkredsen er foreninger, selvejende institutioner og fonde m.v. samt produktionsenheder på Social- og Ældreministeriets område, hvor offentligt tilskud til drift udgør, og forventes vedvarende at dække, halvdelen eller mere af institutionens ordinære driftsudgifter, og som er i økonomisk krise som følge af COVID-19.
Med foreninger, selvejende institutioner og fonde m.v. (i det følgende kaldet ”institution”) menes en privatretlig juridisk person, organiseret som selvejende institution, fond, forening, selskab, organisation eller enkeltmandsvirksomhed, der er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR).
Med produktionsenhed menes en geografisk adresse, der er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), hvorfra institutionen udøver en aktivitet.
Institutionen hører under Social- og Ældreministeriets område, hvis
Hvis institutionen modtager kommunale eller regionale, men ikke statslige tilskud til dækning af institutionens ordinære driftsudgifter, fremgår det af en vejledning udstedt af Socialstyrelsen, hvordan institutionen kan få oplyst, til hvilken myndighed ansøgningen skal indgives.
Institutioner, som modtager mere end 50 pct. i offentligt tilskud til drift, men som ikke hører under Social- og Ældreministeriets område, skal søge lønkompensation hos det ministerium, institutionen hører under.
Institutioner, som modtager mindre end 50 pct. i offentligt tilskud til drift, skal søge kompensation via Erhvervsstyrelsen, som administrerer den generelle ordning for lønkompensation.
Ordningen omfatter ikke organer inden for den offentlige forvaltning og institutioner, der primært har et uddannelses- eller undervisningsmæssigt formål, bortset fra højskoler (som skal søge hos det ministerium, institutionen hører under).
Med organer inden for den offentlige forvaltning menes statslige myndigheder og statsfinansierede selvejende institutioner, der er omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, i bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen m.v., kommuner og regioner, kommunale og regionale organisationer og selskaber m.v., som er oprettet i henhold til lov om kommunernes styrelse, kommunale institutioner, der er registreret under en kommunes CVR-nummer, selvstændige offentlige virksomheder og Danmarks Radio.
3 Tildelingskriterier
Der kan ansøges om lønkompensation for hjemsendte ansatte, som ellers måtte afskediges som følge af et forventet omsætningstab.
Det er en betingelse, at
Der gælder endvidere følgende betingelser i tilknytning til retten til kompensation
Institutionen kan søge kompensation for enkelte produktionsenheder (p-numre) eller hele institutionen.
Hvis institutionen søger om kompensation for enkelte produktionsenheder, gælder kriterier og vilkår for den enkelte produktionsenhed og ikke den samlede institution.
4 Udarbejdelse af ansøgning
Ansøgningen skal udarbejdes i det ansøgningsskema, der er tilgængeligt på socialstyrelsen.dk eller som kan fås ved henvendelse til Socialstyrelsen.
Institutionen skal vedhæfte følgende bilag til ansøgningen
4.1 Beregningsark
Vejledning til indtastning af lønoplysninger i beregningsark fremgår af afsnit 7.
Beregningsarket udregner automatisk den forventede kompensation, som institutionen er berettiget til at modtage på baggrund af oplysningerne.
Beregningsarket opgør også antallet af medarbejdere, som er eller vil blive hjemsendt uden at arbejde, og antallet af hjemsendte medarbejdere bliver opgjort i pro-cent af institutionens samlede antal ansatte.
Hvis den faktiske, allerede aftalte løn afviger fra den sædvanlige gennemsnitlige løn, f.eks. på bag-grund af en aftale om lønnedgang forud for hjemsendelsen, ansøger institutionen ved fremsendelse af behørig dokumentation om udbetaling på dette grundlag.
Afbrydes hjemsendelsen helt eller delvist for nogle eller alle hjemsendte ansatte før udløbet af den forventede hjemsendelsesperiode, der er oplyst i ansøgningen, reduceres kompensationen forholds-mæssigt i hele påbegyndte dage, uanset arbejdets daglige timeantal.
Eventuel overskydende allerede udbetalt kompensation tilbagebetales.
Der kan som udgangspunkt kun ansøges én gang.
Ved yderligere hjemsendelser er der dog mulighed for at ansøge igen.
Er der behov for det til brug for behandlingen af en ansøgning, indhenter Socialstyrelsen efter det gæl-dende regelgrundlag oplysninger fra andre myndigheder, registre m.v.
Socialstyrelsen kan udtage ansøgninger af særlig karakter til udvidet sagsbehandling.
Det gælder f.eks., hvor der ansøges om et højt kompensationsbeløb set i forhold til institutionens størrelse og omsætning, eller hvor der vurderes at være en særlig risiko for, at institutionen ikke er berettiget til den ansøgte kompensation, eksempelvis ved atypiske forhold omkring kompensationsgrundlaget.
Institutioner, der udtages til udvidet sagsbehandling, kan pålægges at udlevere supplerende oplysninger og dokumentation til brug for afgørelsen.
Institutionen kan endvidere pålægges at fremlægge revisorerklæring om oplysningerne udarbejdet af en uafhængig, godkendt revisor.
Ved anmodning om oplys-ninger, fastsættes en frist for indsendelse af oplysningerne.
Der kan alene udbetales kompensation, når kompensationsgrundlaget er dokumenteret i fornødent omfang og inden for den fastsatte frist.
4.2 Revisorerklæring
Institutionen skal indhente og indsende en erklæring udarbejdet af en uafhængig, godkendt revisor.
Revisor skal anvende den erklæring vedrørende ansøgningstidspunktet, som fremgår af bilag 2, og erklæringen skal omfatte de arbejdshandlinger, der er beskrevet i erklæringen.
Ved afgivelse af erklæringen skal revisor overholde revisorloven og udføre aftalte revisionshandlinger, der er angivet i stan-darderklæringen og erklære sig om de faktiske resultater.
Arbejdshandlingerne skal afdække følgende oplysninger
Ved afgivelse af revisorerklæringen finder § 7, stk. 2, i bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer anvendelse.
Dokumentation for afholdte udgifter til revisorerklæring
Ansøgningstidspunktet
Der ydes godtgørelse for 80 pct. af udgifterne til revisorerklæring i forbindelse med ansøgningen, så-fremt institutionens ansøgning udløser kompensation.
Godtgørelsen vedrørende revisorerklæringen kan maksimalt udgøre 16.000 kr. ekskl.
moms pr. erklæring.
Efterreguleringstidspunktet
Der ydes godtgørelse for 80 pct. af udgifterne til revisorbistanden, dog maksimalt 8.000 kr., hvis insti-tutionen har modtaget mindre end 250.000 kr. i kompensation i den periode, som kontrollen vedrører.
Dokumentation skal foreligge i form af faktura eller bindende tilbud fra revisor.
Dokumentationen skal vedlægges ansøgningen.
4.3 Tro og love-erklæring
Institutionens bestyrelse eller direktion skal i ansøgningen på tro og love erklære, at
Socialstyrelsen forbeholder sig ret til ikke at behandle ansøgninger, som ikke opfylder disse krav.
5 Kontrol og tilbagebetaling
Retten til kompensation er betinget af, at institutionen, senest 6 måneder efter ophøret af perioden, hvor der ydes lønkompensation, indsender supplerende dokumentation for følgende
Denne dokumentation skal udarbejdes med bistand fra en uafhængig, godkendt revisor, der skal afgive erklæring om dokumentationen og om, at opgørelsen af lønudgifter er korrekt.
Revisor skal anvende den erklæring vedr.
efterreguleringstidspunktet, som fremgår af bilag 2, og erklæringen skal omfatte de arbejdshandlinger, der er beskrevet i erklæringen.
Ved afgivelse af revisorerklæringen finder § 7, stk. 2, i bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer anvendelse.
I forbindelse med fremsendelsen af dokumentationen skal institutionens bestyrelse eller direktion på tro og love erklære, at de afgivne oplysninger er korrekte.
Find den obligatoriske skabelon til tro og love-erklæring i bilag 3.
Lønoplysningerne skal indberettes i det regneark, som er vedhæftet tilskudsbrevet.
Institutionen skal på forlangende udlevere yderligere oplysninger til Socialstyrelsen, der er nødvendige for den efterfølgende kontrol af den udbetalte kompensation.
Socialstyrelsen kan fastsætte en frist for afgivelsen af oplysningerne.
Socialstyrelsen kan foretage efterregulering af den udbetalte kompensation, hvis det på baggrund af den indsendte supplerende dokumentation viser sig, at institutionen har fået udbetalt mere eller mindre i kompensation, end den er berettiget til.
Er der behov for det til brug for kontrollen, indhenter Socialstyrelsen efter det gældende regelgrundlag oplysninger fra relevante offentlige registre, herunder Skatteforvaltningen.
Socialstyrelsen kan kræve den udbetalte kompensation helt eller delvist tilbagebetalt, hvis
6 Ansøgningsfrist og -procedure
Ansøgningsfristen er den 1. december 2021.
Ansøgninger behandles løbende.
Det er Socialstyrelsen, der træffer afgørelse om, hvorvidt institutionen er berettiget til kompensation efter den midlertidige lønkompensationsordning.
Udbetaling af kompensation sker direkte til institutionens NemKonto via det oplyste CVR-nr.
Klageadgang
Socialstyrelsens afgørelser kan påklages til social- og ældreministeren.
Klagen skal indgives inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt institutionen.
Klagen skal sendes til Socialstyrelsen, som videresender klagen med sagens akter til social- og ældreministeren.
Lovgrundlag
Vejledningen har hjemmel i bekendtgørelse nr. 1947 af 15. okotber 2021 om en midlertidig lønkompensationsordning på Social- og Ældreministeriets område til foreninger, selvejende institutioner og fonde m.v. med primært offentlig finansiering, der er i økonomisk krise som følge af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19).
It-problemer ved indsendelse af ansøgning
Du skal gøre følgende, hvis du oplever it-problemer i forbindelse med indsendelse af din ansøgning.
Hvis du oplever it-problemer på egne systemer , er det dit eget ansvar at afhjælpe disse, fx i samarbejde med din eventuelle it-leverandør/it-support.
Hvis du oplever it-problemer på Socialstyrelsens ansøgningsportal , kan du kontakte Tilskudsforvaltning på mail tilskudsforvaltning@socialstyrelsen.dk eller telefon 72 42 41 33.
Der er ikke tale om it-tekniske problemer, hvis fx din medarbejdersignatur ikke virker.
Som ansøger bærer du således ansvaret herfor.
VIGTIGT: DETTE SKAL DU GØRE FØR ANSØGNINGSFRISTEN
Hvis it-problemet på Socialstyrelsens ansøgningsportal ikke kan løses før ansøgningsfristens udløb, kan du
Ovenstående er en forudsætning for, at din ansøgning kan indgå i Socialstyrelsens sagsbehandling.
7 Bilagsoversigt
-
Social- og Ældreministeriet eller dets underordnede myndigheder yder hovedparten af det statslige tilskud til institutionens ordinære driftsudgifter, eller
-
statslige driftstilskud fra Social- og Ældreministeriet eller dets underordnede myndigheder er udlagt i delegeret tilskudsforvaltning til statslige armslængdeorganer eller en institution.
-
minimum 30 pct. af institutionens ansatte eller mere end 50 af institutionens ansatte hjemsendes,
-
de hjemsendte ansatte ikke arbejder for institutionen i den periode, der ansøges om lønkompensation for.
Elever, lærlinge og praktikanter kan fortsætte med at arbejde under hjemsendelsen,
-
de hjemsendte ansatte oppebærer deres fulde hidtidige løn i den periode, der ansøges om lønkompensation for.
Hvis den faktiske løn afviger fra den sædvanlige gennemsnitlige løn, f.eks. på baggrund af en aftale om lønnedgang forårsaget af COVID-19 forud for hjemsendelsen, ansøger institutionen mod behørig dokumentation om udbetaling på dette grundlag,
-
de hjemsendte ansatte, der søges om lønkompensation for, skal være lønmodtagere med fast, kontraktuel tilknytning til institutionen, ansat før den 7. december 2020 og med fast arbejdssted i Danmark,
-
de hjemsendte ansatte må ikke have en ejerandel på 25 pct. eller derover af institutionen,
-
institutionens offentlige tilskud til drift udgør halvdelen eller mere og forventes vedvarende at dække halvdelen eller mere af institutionens ordinære driftsudgifter.
Det vil sige tilskud til drift, der med forbehold for vedtagelsen af årlige bevillingslove m.v. i staten og årlige budgetgodkendelser i kommuner og regioner forventes ydet tidsubegrænset eller i en periode på mindst 3 på hinanden følgende regnskabsår.
-
Vurderingen af vedvarende beror som udgangspunkt på de seneste 3 regnskabsår, 2018, 2019 og 2020.
Hvis institutionen har aflagt seneste årsregnskab og ikke har modtaget vedvarende offentlige tilskud i det seneste regnskabsår og ikke forventes at modtage et offentligt driftstilskud i 2021, der dækker halvdelen eller mere af de ordinære driftsomkostninger, modtager institutionen ikke et vedvarende driftstilskud.
-
Vurderingen af andelen af det offentlige tilskud tager udgangspunkt i institutionens seneste årsregnskab.
Her skal andelen af offentlige tilskud opgøres i institutionens nettoomsætning i forhold til øvrige indtægter.
Vurderingen foretages på baggrund af institutionens årsregnskab for 2018 og et ledelsesgodkendt budget for 2020.
Såfremt den vedvarende andel ændrer sig på grund af, at det offentlige tilskud udløber i indeværende år, skal vurderingen baseres på, om det er sandsynligt, at det offentlige tilskud bliver forlænget på anden vis.
I vurderingen medtages 2019, 2020 og 2021.
-
Offentlige tilskud omfatter både projekttilskud, driftstilskud og offentlige tilskud med andre benævnelser, som bærer præg af at være vedvarende finansieringskilder for institutionens virke.
-
Enkeltstående projekttilskud fra forskellige offentlige myndigheder på skift til samme eller beslægtede formål, som har en vedvarende karakter, er endvidere omfattet af definitionen.
-
Tilskud til drift omfatter ikke offentlige køb af varer og ydelser samt anlægstilskud.
Driftstilskud, som er afsat på finansloven eller kommunens budget for næste år, kan indgå i opgørelsen.
-
Der kan ikke udbetales lønkompensation for ansatte for den del af lønudgiften, der på anden vis er godtgjort, herunder ved tilskud til drift, forsikring, andre offentlige refusioner, herunder lønrefusion fra den statslige fleksjobordning for tilskudsmodtagere, samt fondsdonationer og sponsorater, eller anden statslig kompensationsordning i anledning af foranstaltninger, som har været nødvendige som følge af COVID-19.
Hvis der er hjemsendt fleksjobansatte med påbegyndt ansættelse før den 1. januar 2013, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan institutionen dog få kompensation for den del af lønnen, som ikke er dækket af kommunal refusion.
-
Institutionen må ikke i den periode, der søges om lønkompensation for, varsle eller foretage afskedigelser begrundet i økonomiske forhold i perioden, der ansøges om lønkompensation for.
Varsling eller afskedigelse i kompensationsperioden anses for en fuldstændig afbrydelse af hjemsendelsen.
En institution kan ligeledes ikke søge lønkompensation for ansatte, der er varslet afskediget frem til og med kompensationsperiodens begyndelse.
-
Der kan ikke udbetales lønkompensation for ansatte i stillingskategorier, der er omfattet af en lovligt varslet og iværksat hovedkonflikt, hvori institutionen er part.
I sådanne situationer vil der ske en reduktion af det kompensationsberettigede beløb.
-
Der kan ikke udbetales lønkompensation for 3 kalenderdage pr. ansat i perioden fra den 9. december 2020 til og med den 3. januar 2021.
De 3 kalenderdage medregnes derfor ikke i opgørelsen efter § 6, stk. 1, nr. 1.
En ansat kan, uanset kravet i § 6, stk. 1, nr. 2, arbejde i de 3 kalenderdage.
-
Erklæring om, at offentligt tilskud til drift i det senest afsluttede regnskabsår udgjorde halvde-len eller mere og forventes vedvarende at dække halvdelen eller mere af institutionens ordinæ-re driftsudgifter.
Hvis institutionen ikke har afsluttet et regnskabsår, afgives erklæringen på grundlag af perioden fra institutionens stiftelse til og med den 30. juni 2021.
-
Angivelse af lønsum for henholdsvis funktionærer og ikke-funktionærer, herunder elever, lær-linge og praktikanter, der hjemsendes med fuld løn og uden at arbejde.
-
Antallet af ansatte, som er eller vil blive hjemsendt opgjort i pct. af institutionens samlede antal ansatte, hvis antallet af hjemsendte ansatte ikke er mere end 50.
-
Lønudgifter, der er godtgjort på anden vis.
-
Hjemsendelsen skyldes et forventet omsætningstab som følge af udbruddet af COVID-19.
-
Institutionen har betalt eller vil betale den skat for indkomstårene 2020 og 2021, som instituti-onen er forpligtet til i henhold til gældende internationale aftaler og nationale regler, og at ejer-skabsstrukturen ikke er blevet tilrettelagt således, at en legal ejer, der har kontrol med instituti-onen, er skattemæssigt hjemmehørende i et land, som optræder på EU’s liste over lande med skattely.
-
Antallet af hjemsendte ansatte, der har været sendt hjem som følge af COVID-19-foranstaltninger, og deres andel i pct. af alle ansatte, hvis antallet af hjemsendte ansatte ikke har været mere end 50.
-
De ansatte har været sendt hjem uden arbejde, ledsaget af en attestation fra en faglig repræsentant hos institutionen om, at de pågældende ansatte har været hjemsendt uden arbejde.
Er der ikke en faglig repræsentation, skal institutionen indsende dokumentation for, at de ansatte har været sendt hjem uden arbejde.
-
Den faktiske periode, som de ansatte var hjemsendt i uden at arbejde.
Hvis der er forskel på varigheden af de enkelte ansattes faktiske hjemsendelse, herunder eventuelle afbrydelsesperioder, anføres dette.
-
Institutionens aftaleretlige forpligtelse til at udbetale løn.
-
Hvorvidt institutionens lønudgifter for den enkelte ansatte er kompenseret helt eller delvist på anden vis i lønkompensationsperioden, herunder om institutionen har modtaget anden offentlig refusion eller lønudgifter er dækket af driftstilskud, f.eks. fra den statslige fleksjobordning for tilskudsmodtagere.
Endvidere skal der indsendes oplysninger om de lønudgifter, der i forvejen er godtgjort.
-
Hvorvidt institutionen har foretaget afskedigelser begrundet i økonomiske forhold i perioden, der er søgt om lønkompensation for.
-
Hvorvidt institutionen har været omfattet af en lovligt varslet og iværksat hovedkonflikt i kompensationsperioden, herunder periode og ansatte som institutionen har modtaget lønkompensation for.
-
Opgørelse af lønudgifter i kompensationsperioden.
-
forudsætningerne for udbetalingen har ændret sig væsentligt,
-
der er udbetalt for høj kompensation som følge af, at hjemsendelsen afbrydes før udløbet af den i ansøgningen oplyste forventede hjemsendelsesperiode,
-
institutionen har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse, herunder for beregningen af kompensationen, eller
-
den supplerende dokumentation ikke indsendes inden for den af Socialstyrelsen fastsatte frist, eller dokumentationen m.v. er utilstrækkelig.
1)
fremsende ansøgningen på anden vis, så den er Socialstyrelsen i hænde inden ansøgningsfristens udløb .
Ansøgningen kan sendes til sikkermail.tilskud@socialstyrelsen.dk,
2)
inden ansøgningsfristens udløb kontakte Tilskudsforvaltning og dokumentere, at de it-tekniske problemer skyldes fejl på Socialstyrelsens ansøgningsportal.
Fejlen kan fx bestå i, at hjemmesiden er nede, eller at link til at sende en ansøgning ikke virker.
En del af dokumentationen skal være et skærmprint, der fx viser en fejlmeddelelse på Socialstyrelsens ansøgningsportal.
Dokumentationen kan sendes til tilskudsforvaltning@socialstyrelsen.dk .
I umiddelbar forlængelse heraf skal du indsende din ansøgning med tilhørende budget og evt.
bilag til Tilskudsforvaltning.
Ansøgningen kan sendes til sikkermail.tilskud@socialstyrelsen.dk .
Ansøgninger, som modtages senere end 1 time efter ansøgningsfristen, vil ikke komme i betragtning.
-
Bilag 1: Vejledning til indtastning af oplysninger i beregningsarket.
-
Bilag 2: Skabelon til revisorerklæringer på hhv.
ansøgnings- og efterreguleringstidspunktet.
-
Bilag 3: Skabelon til tro og love-erklæringer.