Skrivelse om ændring af vejledning om beregning af dagpengesatsen

Skrivelse om ændring af vejledning om beregning af dagpengesatsen

I vejledning nr. 10087 af 20. december 2018 om beregning af dagpenge foretages følgende ændringer.

1.

Vejledningen Til § 11 affattes således

» Til § 11

Dimittender

Bestemmelsen gælder for et medlem, der er nyoptaget i a-kassen med dimittendrettigheder på grundlag af en erhvervsmæssig uddannelse, eller som i sin a-kasse opnår dagpengeret med dimittendrettigheder på grundlag af en gennemført uddannelse.

Modsat betyder det, at et medlem, der er overflyttet til en a-kasse på grundlag af en erhvervsmæssig uddannelse med bevarelse af nuværende rettigheder, eller som efter en uddannelses afslutning i øvrigt undlader at gøre brug af dimittendrettighederne, ikke er omfattet af § 17.

Udbetaling af dagpenge som forsørger er betinget af, at barnet opholder sig her i Riget, bortset fra Færøerne og Grønland.

Det gælder dog ikke for EU/EØS-borgere, herunder danske borgere, schweiziske borgere og britiske borgere, hvis barn opholder sig i et andet EU/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien jf. lovens § 49, stk. 7.

Betingelsen om at barnet skal opholde sig her i riget gælder endvidere ikke for tredjelandsborgere, som har boet og arbejdet i Storbritannien og som derved er omfattet af Protokol om koordinering af sociale sikringsordninger i Handels- og samarbejdsaftalen mellem den Europæiske Union og Storbritannien (protokollen).

Et medlem kan få beregnet en sats, når der er gået 6 måneder fra, at retten til dagpenge er indtrådt, jf. § 17, stk. 3, jf. stk. 5 og 6.«

2.

Vejledningen Til § 12 affattes således

» Til §12

Tidligere værnepligtige

Et medlem, som er optaget i en a-kasse under værnepligt eller ansættelse på værnepligtslignende vilkår, får ved ledighed dagpenge med et fast beløb, der udgør 82 pct. af højeste dagpenge som fuldtids- eller deltidsforsikrede, hvis medlemmet har forsørgelsespligt over for et barn, jf. lov om aktiv socialpolitik, og 71,5 pct. af højeste dagpenge efter lovens §§ 47 og 70, hvis medlemmet ikke har forsørgelsespligt.

Udbetaling af dagpenge som forsørger er betinget af, at barnet opholder sig her i Riget, bortset fra Færøerne og Grønland.

Det gælder dog ikke for EU/EØS-borgere, herunder danske borgere, schweiziske borgere og britiske borgere, hvis barn opholder sig i et andet EU/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien jf. stk. 3 og lovens § 49, stk. 7.

Betingelsen om at barnet skal opholde sig her i riget gælder endvidere ikke for tredjelandsborgere, som har boet og arbejdet i Storbritannien og som derved er omfattet af Protokol om koordinering af sociale sikringsordninger i Handels- og samarbejdsaftalen mellem den Europæiske Union og Storbritannien (protokollen).

Har medlemmet inden værnepligten haft indtægt, der efter §§ 3-7 berettiger til en højere dagpengesats, kan der udbetales dagpenge med en højere sats som fuldtids- eller deltidsforsikrede.

Har medlemmet efter værnepligtens afslutning haft indtægt, der efter §§ 3-7 berettiger til dagpenge med et højere beløb, er medlemmet berettiget til dette, når der er forløbet mindst 6 måneder efter opnåelse af dagpengeretten, jf. bekendtgørelsens § 17, stk. 4, jf. stk. 5 og 6.

Konstabler kan få beregnet en sats efter reglen i § 3-7.

Baggrunden er, at de i denne situation ikke anses som egentlige værnepligtige, men som omfattet af et egentligt tjenesteforhold.

I de tilfælde, hvor konstabeltjenesten ikke gennemføres, kan der ske en beregning på baggrund af indtægten fra konstabeltjenesten, der ligger efter den almindelige værnepligtsperiodes afslutning, hvis den opfylder betingelserne i § 3-7.«

3.

Vejledningen Til § 13 affattes således

» Til § 13

Ledige under 25 år

Unge under 25 år får som udgangspunkt arbejdsløshedsdagpenge beregnet med den individuelle sats, og de får altid denne sats under de første sammenlagt 962 timers ledighed (780 timer som deltidsforsikrede).

(§ 13, stk. 1).

Unge, som ikke har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed, en erhvervsgrunduddannelse m.v. eller en integrationsgrunduddannelse, jf. § 54 i loven, får efter de første sammenlagte 962 timers ledighed (780 timer som deltidsforsikrede) og under de efterfølgende sammenlagt 2.886 timers ledighed (deltidsforsikrede 2.340 timer) dagpenge på 50 pct. af højeste dagpenge som fuldtids- henholdsvis deltidsforsikrede.

Det gælder dog ikke et fuldtidsforsikret medlem, der som lønmodtager inden for 3 år har fået indberettet mindst 3.848 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister, eller et deltidsforsikret medlem, der som lønmodtager inden for 3 år har fået indberettet mindst 2.565 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister.

Ved opgørelsen af løntimekravet i forrige pkt. medregnes timer som følge af omregning, jf. lovens § 53, stk. 12, af det skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster af selvstændig virksomhed og A-indkomst udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse, jf. lovens § 57 a.

I disse tilfælde udbetales dagpenge med individuel sats.

Ledige, som efter udløbet af perioden med dagpenge på 50 pct. af højeste dagpenge som fuldtids- henholdsvis deltidsforsikrede, har ret til forlængelse af dagpengeperioden, jf. lovens § 56, modtager dagpenge efter § 48, jf. §§ 47 og 70 i loven.

Det betyder, at medlemmet i den forlængede dagpengeperiode får udbetalt dagpenge med en beregnet individuel sats.

Unge, som ikke har gennemført en uddannelse af den i § 54 i loven nævnte art, og som deltager i tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, får efter de første sammenlagt 962 timers ledighed (deltidsforsikrede 780 timer) altid dagpenge på 50 pct. af højeste dagpenge.

Det gælder også for unge, som har haft beskæftigelse som nævnt i forrige afsnit, og unge, som har haft mere end sammenlagt 3.848 timers ledighed (§ 13, stk. 3).

Unge, som har gennemført en uddannelse af den i § 54 i loven nævnte art, og som deltager i tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, får efter de første sammenlagt 962 timers ledighed (deltidsforsikrede 780 timer) dagpenge med 82 pct. af højeste dagpenge, hvis medlemmet har forsørgelsespligt over for et barn og 71,5 pct. af dagpengenes højeste beløb, hvis medlemmet ikke har forsørgelsespligt (§ 13, stk. 4).

Udbetaling af dagpenge som forsørger efter 1. pkt., er betinget af, at barnet opholder sig her i Riget, bortset fra Færøerne og Grønland.

Det gælder dog ikke for EU/EØS-borgere, schweiziske borgere og britiske borgere, hvis barn opholder sig i et andet EU/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien jf. lovens § 52 a, stk. 7.

Betingelsen om at barnet skal opholde sig her i riget gælder endvidere ikke for tredjelandsborgere, som har boet og arbejdet i Storbritannien og som derved er omfattet af Protokol om koordinering af sociale sikringsordninger i Handels- og samarbejdsaftalen mellem den Europæiske Union og Storbritannien (protokollen).

Den lediges skift af sats i de nævnte situationer sker fra den 1. i den efterfølgende måned.«

4.

Vejledningens Til § 14 affattes således

» Til § 14

Medlemmet skal over for a-kassen på tro og love angive, om pågældende er forsørger eller ej.

A-kassen har efter lovens § 90 b, stk. 3, nr. 2, mulighed for via data fra CPR at kontrollere, om pågældende er registreret i slægtskabsregistret med barn.

A-kasserne har adgang til CPR gennem det fælles it-baserede datagrundlag (DFDG).

Hvis medlemmet på sin tro- og loveerklæring har angivet at være ikke-forsørger, er der i udgangspunktet ikke behov for, at a-kassen foretager yderligere kontrol.

Hvis medlemmet har angivet at være forsørger, må a-kassen via DFDG kontrollere i CPR, om der er slægtskab til et barn.

Er der uoverensstemmelse mellem oplysningerne på tro- og loveerklæringen og oplysningerne i CPR, skal a-kassen undersøge dette nærmere.

For medlemmer, som kommer fra et andet EU/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien, som har forsørgerpligt over for børn, og som har ophold/bopæl i et andet EU/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien kan slægtsskabet i visse tilfælde fremgå af CPR.

Oplysninger i CPR om slægtsskab vedrørende medlemmer fra et andet EU/EØS-land kan umiddelbart lægges til grund for administrationen af spørgsmålet om forsørgerpligt efter loven.

I tilfælde af at der ikke fremgår oplysninger om slægtsskab i CPR vedrørende et medlem fra et andet EU/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien, og medlemmet påberåber sig forsørgerpligt over for børn i et andet EU/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien, skal a-kassen undersøge dette ved at sende SED U005 til den kompetente myndighed i det andet EU/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien.

Den kompetente myndighed i det andet EU/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien besvarer denne henvendelse ved at sende SED U006 til kassen.

Dette lægges til grund for kassens videre behandling af spørgsmålet om forsørgerpligt.«

5.

Vejledningens Til § 19 affattes således

» Til § 19

Beregning for et medlem der har arbejdet i EØS og Schweiz

I kapitel 6 redegøres der nærmere for beregning af dagpenge i tilfælde, hvor et medlem har været beskæftiget i udlandet forud for, at beregning skal finde sted.

Reglerne om beregning skal ses i nær sammenhæng med reglerne i bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde m.v. inden for EØS, Færøerne og i det øvrige udland.

Kravet om, at der skal være en periode, der opfylder betingelserne i §§ 3-7, kan kun opfyldes med indtægt fra arbejde i Danmark, hvis pågældende ikke har været arbejdsløshedsforsikret i Danmark inden for de sidste 5 år forud for ansøgning om optagelse i a-kassen.

Hvis pågældende har været arbejdsløshedsforsikret i Danmark inden for de sidste 5 år forud for ansøgning om optagelse i a-kassen, kan også indtægt fra arbejde og selvstændig virksomhed i et andet EU/EØS-land, Schweiz og Storbritannien indgå i beregningsgrundlaget.

Spørgsmålet om et medlem kan få foretaget en ny beregning, når medlemmet tidligere har fået foretaget en beregning, afgøres efter de almindelige regler i kapitel 5.

EØS-lande

EØS er en forkortelse for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

EØS omfatter følgende lande: Azorerne (Portugal), Balearerne (Mallorca, Ibiza (Spanien)), Belgien, Bulgarien, Ceuta (Spanien), Cypern (græske del), Danmark, De Kanariske Øer (Spanien), Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Guadeloupe (Frankrig), Guyana (Frankrig),, Irland,, Island, Italien, Kroatien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Madeira (Portugal), Malta, Martinique (Frankrig), Nederlandene, Norge, Polen, Portugal, Reunion (Frankrig), Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, Østrig, Ålandsøerne (Finland).

Schweiz er ikke et EØS land, men behandles efter EØS-reglerne.

Storbritannien trådte ud af EU den 31. januar 2020.

Efter protokollat om koordinering af social sikringsordninger i Handels- og samarbejdsaftalen mellem EU og Storbritannien(protokollen) behandles britiske borgere, samt tredjelandsborgere som gennem bopæl og arbejde i Storbritannien er omfattet af protokollen, efter EØS-reglerne ved beregning af dagpengesats.

Til stk. 1

Medlemmer som ikke har været arbejdsløshedsforsikret i Danmark inden for de sidste 5 år

Bestemmelsen omfatter medlemmer,

Beregning af en sats efter arbejde i et andet EØS-land, Schweiz eller Storbritannien skal ske på grundlag af det seneste arbejde i Danmark, der opfylder betingelserne i §§ 3-7.

Da kravet om arbejde i Danmark for at medregne forsikrings- og arbejdsperioder fra et andet EØS-land, Schweiz eller Storbritannien ikke svarer til reglerne om fastlæggelsen af beregningsperioden i § 7, og det forhold, at det er en forudsætning, at der er en beregningsperiode, der opfylder betingelserne i § 7 efter optagelsen i en dansk a-kasse, kan der være situationer, hvor betingelserne for beregning efter hovedreglen ikke er opfyldt.

Det er dog efter § 7, stk. 2, mulighed for at få foretaget en individuel beregning med en individuel divisor.

Reglerne om forlængelse af beregningsperioden i § 7, stk. 4, betyder, at der kun skal ske forlængelse af beregningsperioden, hvis dette giver ret til en højere ydelse.

Til stk. 2 og 3

Medlemmer som har været arbejdsløshedsforsikret i Danmark inden for de sidste 5 år

Stk. 2 omfatter medlemmer, som har været arbejdsløshedsforsikret i Danmark inden for de sidste 5 år forud for, at de vender tilbage til Danmark, og hvor a-kassen har fået medlemmets skriftlige anmodning om optagelse inden 8 uger fra forsikringsdækningens ophør i det andet EØS-land, Schweiz eller Storbritannine, jf. § 3 i bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde m.v. inden for EØS, Færøerne og det øvrige udland.

Beregning af en sats efter arbejde i et andet EØS-land, Schweiz eller Storbritannien skal som hovedregel ske på grundlag af det seneste arbejde i Danmark, der opfylder betingelserne i §§ 3-7.

Dette arbejde kan ligge efter hjemkomsten til Danmark.

Hvis dette ikke er tilfældet, kan arbejde udført før udrejsen fra Danmark til et andet EØS-land, Schweiz eller Storbritannien, men inden for de sidste 24 evt.

36 måneder, jf. § 7, indgå i beregningen.

Beregningsgrundlaget suppleres med indtægt fra et andet EØS-land, Schweiz, eller Storbritannien jf. stk. 3, så der så vidt muligt altid er 12 måneder inden for 24 måneder, jf. § 7, stk. 1.

Henvisningen til § 7, stk. 1, betyder også, at suppleringen med indtægt fra et andet EØS-land, Schweiz eller Storbritannien også kan være med til at sikre de bedste 12 måneder inden for beregningsperioden på 24 måned uanset, der i øvrigt er danske indtægter, hvis disse er mindre end indtægt fra et andet EØS-land, Schweiz eller Storbritannine.

Det er således muligt at kombinere dansk indtægt og indtægt fra et andet EØS-land, Schweiz eller Storbritannien.

Der kan forekomme, at det ikke er muligt at fremskaffe oplysninger om indtægt fra et andet EØS-land, Schweiz eller Storbritannine.

I disse særlige tilfælde kan beregningen undtagelsesvis ske på grundlag af en periode på mindre end 12 måneder, jf. § 7, stk. 2 (individuel divisor).

Det kan forekomme, at der i beregningsperioden slet ikke foreligger dansk indtægt.

I disse tilfælde består beregningsgrundlaget udelukkende af indtægt fra et andet EU/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien.

Lønindtægten fra et andet EU/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien kan dokumenteres ved f.eks. lønsedler, skatteoplysninger, PD U1 eller SED U002/SED U004, evt.

i en kombination heraf, fra den kompetente myndighed i beskæftigelseslandet.

Ved opgørelsen af indtægt fra et andet EØS-land, Schweiz eller Storbritannien efter stk. 3, skal indtægten indekseres, jf. stk. 5.

Til stk. 4

Helt ledige grænsearbejdere

Retten til dagpenge for en helt ledig grænsearbejder fremgår af artikel 65, stk. 5, litra a, jf. artikel 62, stk. 3, i EF-forordning nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger.

En grænsearbejder har umiddelbart ret til danske dagpenge ved fuld ledighed efter beskæftigelse i et andet EØS-land eller Schweiz, hvis de almindelige betingelser for udbetaling af dagpenge er opfyldt.

Der kan ved beregning af et medlems sats tages de lønandele med, som ville have været indkomstskattepligtige, hvis de havde været optjent her i landet.

Lønindtægten kan dokumenteres ved f.eks. lønsedler, skatteoplysninger, PD U1 eller SED U017/SED U004, evt.

i en kombination heraf, fra den kompetente myndighed i beskæftigelseslandet.

Lønindtægten skal herefter indekseres, jf. stk. 5.

Der kan ligeledes tages lønandele med til beregningen, som medlemmet har optjent med arbejde i Danmark inden pågældende har arbejdet som grænsearbejder i udlandet, men inden for de sidste 24 evt.

36 måneder, jf. § 6.

Der kan ligeledes medregnes indtægt der ligger efter den periode, hvor pågældende har arbejdet som grænsearbejder i udlandet, men inden for de sidste 24, evt.

36 måneder, jf. § 6.

Delvis eller periodevis ledige grænsearbejdere

Retten til dagpenge for en delvis eller periodevis ledig grænsearbejder fremgår af artikel 65, stk. 1, i EF-forordning nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger.

En grænsearbejder, som arbejder på nedsat tid i Danmark, og som har bopæl i et andet EØS-land eller Schweiz har ret til supplerende dagpenge i en dansk a-kasse, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Der henvises til bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge.

Bopælskravet i § 41, stk. 1, nr. 1, i loven fraviges dermed i denne situation.

Grænsearbejderen skal være forsikret i arbejdslandet (Danmark), så længe der er en kontrakt med arbejdsgiveren.

Grænsearbejderen skal ved delvis eller periodevis ledighed fra sit arbejde søge om ydelser i a-kassen.

Hvis grænsearbejderen bliver fuldt ledig (f.eks. ophør af vikariat, sæsonarbejde) og ikke længere er omfattet af en kontrakt med arbejdsgiveren, skal pågældende søge om optagelse i arbejdsløshedsforsikringssystemet i bopælslandet.

Dette gælder også en person, som har været ansat i et sæsonarbejde henover sommeren og som har en aftale med arbejdsgiveren om at påbegynde et nyt sæsonarbejde i f.eks. efterårsferien.

Det er bopælslandets myndighed, der kan udbetale dagpenge under fuld ledighed.

Der henvises til vejledning til a-kasserne om arbejdsløshedsforsikring m.v. til EF-forordning nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger.

Til stk. 5

Ved opgørelsen af indtægt fra et andet EØS-land, Schweiz eller Storbritannien efter stk. 3 og 4, anvendes reglerne om indeksering af indkomst fra et andet EØS-land, Schweiz eller Storbritannien i bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet.

Der afrundes til to decimaler efter de almindelige afrundingsregler.

Til brug for a-kassernes indeksering af udenlandsk indkomst til brug for opfyldelse af indkomstkravet, fastsætter Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering hvert år de gældende indekseringstal på baggrund af data fra Eurostat.

Indeksering af udenlandsk indkomst sker på grundlag af retningslinjer, udarbejdet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og offentliggjort som skrivelse om metode for fastsættelse af de gældende indekseringsfaktorer for indeksering af udenlandsk indkomst til brug for indkomstkravet.

I vejledningen til stk. 6 gennemgås et eksempel på indeksering.

Til stk. 6

Ved beregning af et medlems sats anvendes den omregningskurs, der er fastsat af Den Europæiske Centralbank.

Det er omregningskursen for den sidste dag, som indgår i beregningsperioden, der skal anvendes.

Omregningskurser offentliggøres i »De Europæiske Unions Tidende«.

Man kan finde omregningskursen for en given dato på følgende to måder/links

Det anbefales at anvende nr. 1, da denne er nemt tilgængelig.

Link nr. 2 viser det samme, men er mere kompliceret at anvende.

Der afrundes til to decimaler efter de almindelige afrundingsregler.

Indekseret udenlandsk indkomst omregnes til danske kroner efter følgende formel

Udenlandsk løn x (valutakurs sidste arbejdsdag) x (Lønindekseringstal)= løn i danske kroner.

Eksempel

En person fra Rumænien skal have medregnet en lønindkomst på 2.000 euro efter at have arbejdet i 4 måneder i Rumænien.

Sidste arbejdsdag var 31. januar 2018.

Følgende oplysninger indgår i beregningen

Løn: 2.000 euro

Valutakurs (f.eks. ECB’s hjemmeside): 7,4419 (pr. 31/1-2018)

Lønindeksering (jf. vejledning om satser mv. på arbejdsløshedsforsikringens område 2018): Danmark/Rumænien = 7,94

Indekseret udenlandsk lønindkomst i danske kroner: 2.000 euro x (7,4419) x (7,94) = 118.177,37 kr. «

1)

som ikke har været arbejdsløshedsforsikret i Danmark inden for de sidste 5 år forud for ansøgning om optagelse i a-kassen i Danmark, og

2)

som opfylder kravene for at medregne forsikringsperioder fra et andet EØS-land, Schweiz eller Storbritannien, jf. § 2 i bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde m.v. inden for EØS, Færøerne og i det øvrige udland.

1)

https://sdw.ecb.europa.eu/curConverter.do og indtaste beløb, valuta og dato.

2)

http://eur-lex.europa.eu/oj/direct-access.html og angive år, måned.

Søg i serien C – Meddelelser og oplysninger.