Legislator Case Law & Legislation
C20210982554 DK

Skrivelse om ændring af vejledning om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

SKR#LOKDOK22 2021 9825 Historic

Skrivelse om ændring af vejledning om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn

SKR#LOKDOK22 2021 9825 Historic

I vejledning nr. 10225 af 16. december 2019 om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn foretages følgende ændringer

1.

Vejledningen Til §§ 22-27 affattes således

»Et medlem af en dansk a-kasse kan modtage efterløn i hele efterlønsperioden i hele EØS-området, i Grønland, på Færøerne, i Schweiz og i Storbritannien.

Det betyder, at modtagere af efterløn kan bosætte sig hvor som helst i EØS-landene, i Grønland, på Færøerne, i Schweiz eller i Storbritannien uden at miste retten til efterløn.

I dette kapitel, er der fastsat regler om udbetaling af efterløn til personer, der bor eller arbejder i et andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne, i Schweiz eller i Storbritannien.

I det følgende beskrives bekendtgørelsens regler, og nogle af reglerne uddybes med nærmere retningslinjer.

Modtagere af efterløn, som er omfattet af bekendtgørelsen, er også omfattet af de almindelige regler om efterløn.

Endvidere er modtagerne omfattet af lovens § 46 om udbetaling af renter, idet der er tale om ydelser fra en a-kasse.

A-kassen skal ved udbetalingen af efterløn indeholde skat.

Hvis modtageren ikke er skattepligtig i Danmark, skal pågældende selv fremskaffe dokumentation fra den relevante danske skattemyndighed.

Først når a-kassen har modtaget dokumentation for eventuel skattefritagelse, kan a-kassen udbetale efterløn uden skattetræk.

EØS omfatter følgende lande og områder

2.

Vejledningen Til § 22 affattes således

»Til § 22

Til nr. 1

Bestemmelsen gælder, selv om medlemmet fortsat har bopæl i Danmark.

Dette gælder også, selv om den pågældende ikke skal forsikres i det andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne, i Schweiz eller i Storbritannien.

Hvis et medlem framelder sig det danske folkeregister og flytter til et andet EØS-land, Grønland, Færøerne, Schweiz eller Storbritannien, er medlemmet omfattet af bekendtgørelsen.

Det gælder ligeledes for et medlem, der tager bopæl i sit skib eller sin campingvogn og opholder sig inden for EØS-land, i Grønland, på Færøerne, i Schweiz eller i Storbritannien.

Hvis medlemmet bevarer sin bopæl i Danmark, men befinder sig i et andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne, i Schweiz eller i Storbritannien i en sammenhængende periode på mere end 3 måneder, anses medlemmet som udgangspunkt for at have taget bopæl i det andet land.

Medlemmet kan dog over for a-kassen godtgøre, at tilknytningen til Danmark fortsat er større end til det andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne, i Schweiz eller i Storbritannien.

Til nr. 2-4

Efter reglerne om lovvalg i forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger, aftalen af 20. november 2014 mellem Beskæftigelsesministeriet og Færøernes Landsstyre om koordination af arbejdsløshedsforsikring og aftalen mellem EU og Schweiz om fri bevægelighed for personer er hovedreglen, at man er forsikret i det land, hvor man arbejder.

Efter Protokol om koordinering af sociale sikringsordninger, der koordinerer de sociale sikringsordninger mellem EU og Storbritannien, er det på tilsvarende vis hovedreglen, at man er forsikret i det land, hvor man arbejder.

Hvis en modtager af efterløn får arbejde i et andet EØS-land, på Færøerne, i Schweiz eller i Storbritannien, skal pågældende derfor som hovedregel forsikres i det andet EØS-land, på Færøerne, i Schweiz eller i Storbritannien.

Det er ikke lovligt samtidig at være medlem af den danske a-kasse, fordi personen kun må være forsikret i ét medlemsland.

Det følger af § 74 o, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at disse personer bevarer retten til efterløn på trods af, at de ikke længere er medlem af en dansk a-kasse.

A-kassen kan først udmelde modtageren af efterløn, når det er dokumenteret, at pågældende er blevet omfattet af det andet EØS-lands, Færøernes, Schweiz’ eller Storbritanniens arbejdsløshedsforsikring.

Dokumentationen kan være fx være lønsedler, hvoraf det fremgår, at der bliver trukket bidrag til forsikringen.

Det kan alternativt være en erklæring fra en myndighed i det andet EØS-land, Færøerne, Schweiz eller Storbritannien.«

3.

Vejledningen Til § 23 affattes således

»Til § 23

Personer, der er bosat eller arbejder i et andet EØS-land, på Færøerne, i Schweiz eller i Storbritannien, skal løbende indsende oplysninger om løntimer og indkomst og andre oplysninger, der har betydning for retten til efterløn.

Disse personer er ikke omfattet af ordningen med at afgive oplysninger hver 6. måned.«

4.

Vejledningen Til § 24 affattes således

»Til § 24

Dokumentationen kan fx være bopælsattest, lønsedler, skatteoplysninger, regnskaber, meddelelser om udbetaling af pensioner mv.

Bopæl i et andet EØS-land, på Færøerne, i Schweiz eller i Storbritannien

Hvis modtageren ikke længere har bopæl i Danmark, har han eller hun pligt til at dokumentere at have bopæl i et andet EØS-land, på Færøerne, i Schweiz eller i Storbritannien.

Enhver ændring af bopæl skal oplyses til a-kassen, jf. bekendtgørelsens § 12, stk. 1.

Dokumentationen vil normalt være en bopælsattest.

Attesten skal indeholde oplysninger om navn, adresse og periode.

Hvis en bopælsattest ikke kan skaffes, kan lejekontrakt, havnepapirer, kvitteringer mv. bruges.

Lønarbejde i et andet EØS-land, på Færøerne, i Schweiz eller i Storbritannien

Kravene til dokumentation for lønarbejde følger som udgangspunkt reglerne i bekendtgørelse om krav til a-kassernes kontrol og administration.

En kontrakt kan dokumentere et arbejdsforhold.

En lønseddel med oplysning om antal arbejdstimer og indtægt kan bruges som dokumentation.

Foreligger der en attest PD U1 er det ikke i sig selv nok.

Den skal altid være ledsaget af lønsedler eller lignende.

Det skyldes, at attest PD U1 ikke oplyser et præcist antal arbejdstimer, men kun oplyser den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid.

Indtægten på en attest PD U1 er også kun en gennemsnitlig indtægt.

Dokumentationen skal sendes ind løbende.

Det vil sige, når en arbejdskontrakt eller en lønseddel er modtaget.

Drift af selvstændig virksomhed i et andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne, i Schweiz eller i Storbritannien

Dokumentation for drift af selvstændig virksomhed i et andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne, i Schweiz eller i Storbritannien følger de samme krav, som hvis virksomheden var drevet i Danmark.

Når den pågældende senest 3 måneder efter regnskabsårets afslutning skal oplyse om den skattepligtige indkomst og skattemæssige afskrivninger i virksomheden, skal oplysningen attesteres af en registreret eller statsautoriseret revisor.

Oplysningen kan i stedet attesteres af en tilsvarende revisor i det land, virksomheden drives.

Dækningsbidrag 1 findes ikke i de andre EØS-lande, i Grønland, på Færøerne, i Schweiz eller i Storbritannien, men princippet skal bruges på samme måde.

Dækningsbidrag 1 er virksomhedens nettoomsætning, som er fratrukket vareforbrug.

Definitionen af nettoomsætning og vareforbrug fremgår af vejledningen til bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn.

Oplysninger om omsætning og dækningsbidrag 1 ved en 400-timers-virksomhed, skal også attesteres af en registreret eller statsautoriseret.

En attestation af en tilsvarende revisor i det land virksomheden drives, vil også her være i orden.

Skatteoplysninger mv.

Skatteopgørelsen viser normalt, hvilke indtægter modtageren har haft i det givne år.

Skatteopgørelsen udsendes på forskellige tider af året alt efter hvilket land, der er tale om.

Hvis a-kassen i et helt år ikke har fået en skatteopgørelse, skal a-kassen bede om at få den.«

5.

Vejledningen Til § 25 affattes således

»Til § 25

En person, som er omfattet af § 22, nr. 2-4, er ikke medlem af en dansk a-kasse.

Derfor skal efterlønnen sættes ned med et beløb, der svarer til bidraget til arbejdsløshedsforsikringen og bidraget til administration, jf. lovens § 74 o, stk. 3.

Reduktionen beregnes ved hver udbetaling som 1/12 af summen af de to bidrag.

Beskæftigelsesministeriet oplyser om de årlige bidrags størrelse.

Beløbet, der gælder for januar måned, skal bruges, selv om udbetalingen også dækker en periode før årsskiftet.

Beløbet skal trækkes efter, at der er beregnet fradrag for pension.

Beløbet trækkes før andre fradrag.

Herefter beregnes fradrag for arbejde mv.«

6.

Vejledningen Til § 26 affattes således

»Til § 26

Til stk. 1

De almindelige regler om optagelse i en dansk a-kasse kan ikke bruges af personer, som er omfattet af § 22, nr. 2-4.

Det samme gælder reglerne om optagelse og genoptagelse i bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde m.v. inden for EØS, Færøerne og i det øvrige udland.

Der er derfor fastsat særlige regler herom i bekendtgørelsens § 26.

Hvis en efterlønsmodtager, der bor i et andet EØS-land, Færøerne, Schweiz eller Storbritannien og som på grund af arbejde ikke kan bevare medlemskabet af en dansk a-kasse, bliver ledig, anses personen ved fortsat ophold i det pågældende land for omfattet af lovens § 74 o, også efter arbejdsophøret.

Det vil sige, at personen efter arbejdsophøret fortsat kan modtage efterløn.

Til stk. 2

4-ugers-fristen regnes fra det tidspunkt, hvor personen har taget bopæl i Danmark igen.

Som udgangspunkt er det den dato, som Folkeregisteret oplyser.

En ferie i Danmark er derfor ikke en genoptagelse af bopæl i Danmark, hvis pågældende har bevaret sin bopæl i det andet EØS-land, på Færøerne, i Schweiz eller i Storbritannien.

Hvis personen har haft bopæl i Danmark under arbejdet i det andet EØS-land, på Færøerne, i Schweiz eller i Storbritannien, fx en grænsearbejder, løber 4-ugers-fristen fra det tidspunkt, pågældende ikke længere er omfattet af det andet lands arbejdsløshedsforsikring.

Optagelsen i a-kassen skal ske med virkning fra den første dag i 4-ugers-fristen.

Hvis en person således tager bopæl i Danmark den 1. januar og a-kassen modtager anmodningen den 14. januar, skal personen optages med virkning fra den 1. januar.«

7.

Vejledningen Til §§ 28-31 affattes således

»Til §§ 28-31

Ophold og arbejde i lande udenfor EØS-området, Grønland, Færøerne, Schweiz og Storbritannien

Reglerne i kapitel 6 gælder for såvel modtagere af efterløn med bopæl her i riget som i de øvrige lande inden for EØS-området, Schweiz og Storbritannien.

En efterlønsmodtager, der fx har bopæl i Tyskland eller på Færøerne, er omfattet af dette kapitel ved udrejse til fx USA.«

8.

Vejledningen Til § 28 affattes således

»Til § 28

Udbetaling under arbejde og ophold i lande uden for EØS-området, Grønland, Færøerne, Schweiz og Storbritannien

Et medlem skal bevare sin faste bopæl her i riget, i et andet EØS-land, Schweiz eller Storbritannien.

Et medlem kan således ikke bevare efterlønnen i en 3 måneders periode, hvis pågældende tager fast ophold i lande uden for EØS-området, Grønland, Færøerne, Schweiz og Storbritannien i længere tid.

Kun i de tilfælde, hvor de tilladte 3 måneders ophold i lande uden for EØS-området, Grønland, Færøerne, Schweiz og Storbritannien ikke er brugt inden udgangen af et kalenderår, kan en ny 3 måneders periode påbegyndes i direkte forlængelse heraf, uden at medlemmet forinden tager ophold her i riget, i et andet EØS-land, Schweiz eller Storbritannien.«

9.

Vejledningen Til § 29 affattes således

»Til § 29

Et medlem skal indsende oplysninger, jf. § 23 til a-kassen under sit ophold i et land uden for EØS-området, Grønland, Færøerne, Schweiz og Storbritannien.

Endagsrejser, der ikke er forbundet med overnatning i udlandet, betragtes ikke som udlandsophold.

På grundlag af medlemmets oplysninger om udlandsophold påhviler det a-kassen at standse udbetalingen af efterløn, hvis medlemmet ikke længere opfylder betingelserne i § 28.«

10.

Vejledningen Til § 31 affattes således

»Til § 31

Når et medlem igen tager fast ophold her i riget, i et andet EØS-land, i Schweiz eller i Storbritannien efter længere tids ophold i lande uden for EØS-området, Grønland, Færøerne, Schweiz og Storbritannien, kan udbetaling af efterløn genoptages.

Det forudsætter dog, at medlemmet opfylder de almindelige betingelser for at få udbetalt efterløn.«

11.

Vejledningen Til § 32-33 affattes således

»Til §§ 32 og 33

Efterlønnens ophør

Et medlem kan efter loven ikke træde ud af efterlønsordningen for senere at genindtræde.

Retten til efterløn bortfalder blandt andet, hvis medlemmet overgår til at modtage dagpenge eller tilsvarende ydelser på grund af ledighed m.v. i et andet EØS-land, på Færøerne, i Schweiz eller i Storbritannien.«

SKR#LOKDOK22 2021 9825 Historic

Lande

EU-landene samt Norge, Island og Liechtenstein.

Områder

Azorerne, Guadeloupe, Martinique, Madeira, De Canariske Øer, Fransk Guyana, Réunion, Balearerne (Mallorca, Ibiza), Ceuta, Melilla og St.

Martin.

Følgende områder hører til Storbritannien

Gibraltar, Shetlandsøerne, Orkney Øerne, Western Isles, Hebriderne og Isle of Wight.«

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →