Skrivelse om ændring af vejledning om efterlønsbevis, udskydelsesreglen og skattefri præmie m.v.

Skrivelse om ændring af vejledning om efterlønsbevis, udskydelsesreglen og skattefri præmie m.v.

I vejledning nr. 9550 af 5. august 2020 om efterlønsbevis, udskydelsesreglen og skattefri præmie m.v. foretages følgende ændringer

1.

Vejledningen Til § 6, stk. 11-14, affattes således

»Til stk. 11 og 12

Det er kun arbejde i en medlemsperiode her i riget (Danmark, Grønland og Færøerne), i et andet EØS-land eller Schweiz, der kan medregnes til udskydelsesreglen og 2-års reglen.

Arbejde i Storbritannien kan også medregnes til udskydelsesreglen og 2-års reglen, hvis personen er udrejst til Storbritannien inden den 1. januar 2021.

Hvis personen er udrejst til Storbritannien den 1. januar 2021 eller senere anses arbejde i Storbritannien efter den udrejsedato for at være omfattet af stk. 13.

Dette gælder, uanset om personen i anden sammenhæng anses for omfattet af udtrædelsesaftalen eller Protokol om koordinering af sociale sikringsordninger.

Dog er situationen, hvor personen, som er udrejst til Storbritannien før den 1. januar 2021, tager kortvarigt ophold i Danmark efter den 1. januar 2021 (fx en ferie), og senere rejser tilbage til Storbritannien, ikke omfattet.

Til stk. 13

Arbejde i lande uden for EØS-området, Grønland, Færøerne og Schweiz kan ikke medregnes i opgørelsen, medmindre arbejdet udføres som midlertidigt udsendt for en dansk arbejdsgiver, eller medlemmet arbejder på internationale vilkår ved organisationer m.v., som Danmark er medlem af.

Til stk. 14

Perioder med sygedagpenge i et ansættelsesforhold kan også medregnes til kravet om beskæftigelse.

For sygedagpenge, der udbetales til en selvstændig i udskydelsesperioden, kan de timer, der er indberettet til indkomstregistret medregnes til kravet om beskæftigelse.

Perioder med ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb i et ansættelsesforhold kan ikke medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet i udskydelsesreglen eller 2-års reglen.

Herved ligestilles lønarbejde og selvstændig virksomhed i videst muligt omfang.

Denne regel gælder også for perioder med tilsvarende ydelser fra et andet EØS-land, Grønland, Færøerne og Schweiz.

Reglen gælder også for perioder med tilsvarende ydelser i Storbritannien, hvis personen er udrejst til Storbritannien inden den 1. januar 2021

De timer, hvor et medlem har været omfattet af strejke eller lockout, kan heller ikke regnes med til opfyldelse af udskydelsesperioden, fordi medlemmet ikke er i arbejde.

Kravet om beskæftigelse til at opfylde udskydelsesreglen skal opfyldes efter reglerne for fuldtidsforsikrede, hvis det var medlemmets status på bevistidspunktet.

Det gælder også, hvis medlemmet i mellemtiden skifter status mellem fuldtid og deltid.

Til stk. 15 og 16

Efter overgangsbestemmelsen i § 4, stk. 4, i lov nr. 1670 af 26. december 2017, kan medlemmer, der indtil den 1. oktober 2018 har drevet selvstændig virksomhed, medregne uger med selvstændig virksomhed i væsentligt omfang til opfyldelse af udskydelsesreglerne i lovens § 74 j, stk. 12, § 74 l, stk. 5-7, og § 74 m, stk. 2-6.

Det kan f.eks. blive aktuelt, hvis antallet af omregnede timer er meget lavt på grund af lav indkomst fra den selvstændige virksomhed.

Efter bekendtgørelsens § 12 kan medlemmet selv vælge, om uger med selvstændig virksomhed i væsentligt skal medregnes i opfyldelsen af beskæftigelseskravet til udskydelsesreglen.

Der kan medregnes 30 timer til opfyldelse af udskydelsesreglen for uge med selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.

Medlemmet kan for den samme periode ikke både medregne uger med selvstændig virksomhed i væsentligt omfang og omregnede timer på grundlag af indkomsten fra den selvstændige virksomhed.

Det betyder, at i den eller de kalendermåneder, hvor der er uger, som medlemmet medregner efter overgangsbestemmelsen, deles antallet af omregnede timer forholdsmæssigt i forholdet til antallet af kalenderdage i måneden.

Ved opgørelsen af beskæftigelseskravet medregnes timer for de perioder af måneden, hvor der ikke medregnes uger efter overgangsreglen.

Eksempel

Medlem M, som er fuldtidsforsikret og født den 13. juli 1955, får udstedt et efterlønsbevis den 13. juli 2017.

Ved opgørelsen af kravet om beskæftigelse medregnes 19/31 af de løntimer, der er indberettet for juli måned 2017.

Da M i juli 2017 har fået indberettet 160,33 løntimer, kan der for juli 2017 medregnes 98,27 løntimer.

M har i perioden fra august 2017 til og med december 2017 månedligt fået indberettet 160,33 timer til indkomstregistret.

M starter i januar 2018 selvstændig virksomhed og ophører samtidig med sit lønarbejde.

Virksomhedens regnskabsår følger kalenderåret.

I kalenderåret 2018 har M haft et overskud fra virksomheden på 110.000 kr., hvilket omregnes til 926,86 timer.

I kalenderåret 2019 har M haft et overskud fra virksomheden på 227.000 kr., hvilket for hele året omregnes til 1.912,71 timer.

M opfylder tidsmæssigt udskydelsesreglen den 12. juli 2019, og kan på det tidspunkt medregne 956,35 timer for perioden januar til og med juni 2019 samt 61,70 timer for juli 2019.

M kan derfor i alt umiddelbart medregne 2.684,50 timer for hele perioden (98,27+641,32+926,86+956,35+61,70).

På grundlag heraf opfylder medlemmet ikke udskydelsesreglen 2 år efter udstedelsen af efterlønsbeviset.

M vælger i stedet at medregne uger med selvstændig virksomhed i væsentligt omfang for perioden forud for den 1. oktober 2018.

M kan for perioden fra den 1. januar 2018 til og med den 30. september 2018 medregne 39 uger à 30 timer, svarende til 1.170 timer.

For perioden fra oktober til og med december 2018 kan medlemmet medregne en fjerdedel af 926,86, svarende til 231,72 timer.

Det vil sige, at M samlet kan medregne 3.159,36 timer (98,27+641,32+1.170+231,72+956,35+61,70).

M har således den 12. juli 2019 opfyldt både udskydelsesreglen og 2-års-reglen.

M vil fra den 13. juli 2019 opnå de rettigheder, der følger af henholdsvis udskydelsesreglen og 2-års-reglen.«

2.

Vejledningen Til § 7 affattes således

»Til § 7

Skattefri præmie

Reglerne om at optjene en skattefri præmie er fastsat i lovens § 74 m.

Det er en forudsætning for at kunne optjene timer til den skattefri præmie, at man har et efterlønsbevis.

Reglen gælder for personer, der er bosat i Danmark og personer med et efterlønsbevis eller modtagere af efterløn, som har bopæl eller arbejder i et andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne eller i Schweiz.

For eksempel vil en person med et efterlønsbevis, som bor og arbejder i et andet EØS-land, og som på grund af EØS-lovvalgsreglerne er omfattet af EØS-landets arbejdsløshedsforsikring, kunne medregne beskæftigelsen fra dette EØS-land til at optjene en skattefri præmie.

Reglen gælder også for personer, som har bopæl eller arbejder i Storbritannien, hvis personen er udrejst til Storbritannien inden den 1. januar 2021.

Det er den samlede beskæftigelse i perioden, der ligger til grund for beregningen af antallet af skattefri præmieportioner.«

3.

Vejledningen Til § 7, stk. 1-5, affattes således

»Til stk. 1-5

Medlemmer født den 1. juli 1959 eller senere kan optjene timer til skattefri præmie fra efterlønsbeviset har virkning og frem til overgangen til efterløn.

Venter medlemmet med at gå på efterløn, indtil medlemmet har opfyldt 2-års-reglen i lovens § 74 m, stk. 2, tæller arbejdstimer efter overgangen til efterløn også med til den skattefri præmie.

Der kan optjenes timer til skattefri præmie frem til dagen før medlemmet når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension.

Medlemmer født før den 1. juli 1959 skal opfylde betingelserne for udskydelse af efterlønnen i § 6 for at kunne begynde at optjene timer til skattefri præmie.

Det gælder også for disse medlemmer, at muligheden for at optjene skattefri præmie ophører, hvis medlemmet overgår til efterløn inden 2-års-reglen i lovens § 74 m, stk. 2, er opfyldt.

For medlemmer født før 1. januar 1956 er udskydelsesreglen i § 6, stk. 1, jf. lovens § 74 m, stk. 3-6 og 2-års-reglen i lovens § 74 m, stk. 2, identiske og bliver således opfyldt på samme tidspunkt.

Eksempel 1

Et medlem, der er født 1. august 1956, får et efterlønsbevis med virkning fra den 1. august 2019, hvor medlemmet fylder 63 år.

Medlemmet arbejder fuld tid og får hver måned i perioden 1. august 2019 til 1. juli 2021 indberettet 160,33 timer til indkomstregisteret.

Den 1. juli 2021 overgår medlemmet til efterløn, men fortsætter med at arbejde 50 timer om måneden.

Medlemmet opfyldte udskydelsesreglen, jf. lovens § 74 m, stk. 5, den 31. juli 2020, idet medlemmet på daværende tidspunkt havde udskudt overgangen til efterløn 1 år og fået indberettet 1.924 timer til indkomstregisteret.

Medlemmet kan derfor optjene timer til skattefri præmie fra og med den 1. august 2020.

Da medlemmet overgår til efterløn den 1. juli 2021 inden, der er gået 2 år fra virkningsdatoen på efterlønsbeviset, kan medlemmet ikke optjene timer til skattefri præmie efter overgangen til efterløn, jf. lovens § 74 m, stk. 2.

De 50 timer om måneden i resten af efterlønsperioden kan derfor ikke medregnes til skattefri præmie.

Medlemmet har i perioden den 1. august 2020 til den 1. juli 2021 optjent 1.763,63 timer (160,33 timer gange 11 måneder) til skattefri præmie, hvilket giver ret til 3 skattefri præmieportioner (1.763 timer divideret med 481 timer).

Eksempel 2

Hvis medlemmet fra eksempel 1 i stedet vælger at udskyde overgangen til efterløn til den 1. august 2021 og arbejde i samme omfang som i eksempel 1, vil medlemmet ved overgangen til efterløn den 1. august 2021 have fået indberettet 3.737 timer (23 måneder gange 160,33 timer plus 50 timer for juli 2021) til indkomstregisteret.

Medlemmet opfylder således både udskydelsesreglen og 2-års-reglen.

Medlemmet vil derfor kunne optjene timer til skattefri præmie i hele efterlønsperioden.

Medlemmet optjener således timer til skattefri præmie i perioden den 1. august 2020 til den 1. august 2023 (folkepensionsalderen).

Medlemmet vil have optjent 3.013 timer (11 måneder gange 160,33 timer plus 25 måneder gange 50 timer) til skattefri præmie svarende til 6 skattefri præmieportioner (3.013 timer divideret med 481 timer).

Arbejdet opgøres som udgangspunkt efter samme regler som opgørelsen af beskæftigelseskravet for ret til dagpenge, jf. lovens § 53, stk. 9, stk. 1-3, og kapitel 3 i bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge.

Det indebærer, at beskæftigelsen opgøres på grundlag af følgende

Løntimer, der ikke er indberettet til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister, opgøres efter bekendtgørelsens § 7, stk. 6, og efter § 30 i bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet.

Det bemærkes, at der ved seniorordninger skal indberettes de reelt aflønnede timer, dvs. det aftalte nedsatte antal timer.

Dette gælder, når der er indgået aftale om seniorordning, hvor der udbetales et løntillæg som kompensation for den nedsatte arbejdstid og hvor løntillægget er finansieret ved, at indbetaling til pensionsordningen (som er et led i vilkårene for ansættelsesforholdet) helt eller delvist undlades.

Der henvises i øvrigt til pkt. 8.1. i Skatteforvaltningens indberetningsvejledning til eIndkomstregistret.

Ved seniorordninger, hvor arbejdsgiveren udbetaler løn under seniorfridage eller udbetaler løn under arbejdstidsnedsættelse, anses seniorfridagene eller arbejdstidsnedsættelsen derimod som løntimer.

Der vil i disse tilfælde kunne optjenes skattefri præmie af seniorfridagene eller arbejdstidsnedsættelsen.

Seniorfridage, der finansieres af midler fra en fritvalgskonto, og hvor indbetalingen til fritvalgskontoen stammer fra den i overenskomsten fastsatte procentsats af lønnen, som arbejdsgiveren indbetaler til fritvalgskontoen, anses som løntimer, der kan medregnes til optjening af skattefri præmie.

De timer, hvor et medlem har været omfattet af strejke eller lockout, kan ikke regnes med til optjening af præmie, fordi medlemmet ikke er i arbejde.

Et medlem, som er overgået til efterløn efter, at 2-års-reglen i lovens § 74 m, stk. 2, er opfyldt, kan til præmien medregne alle arbejdstimer i en godkendt selvstændig virksomhed efter reglerne i bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn.

Et medlem, der i en periode efter at have fået et efterlønsbevis udmelder sig af a-kassen, kan ikke medregne beskæftigelse fra perioden, hvor medlemmet har været udmeldt.

Først efter en eventuel genindmeldelse kan medlemmet igen begynde at medregne timerne.

Det gælder dog ikke personer, der har modtaget et efterlønsbevis, og som på grund af arbejde i et andet EØS-land, på Færøerne, i Schweiz eller i Storbritannien omfattes af dette lands regler om arbejdsløshedsforsikring.

Udbetaling af optjent præmie er ikke betinget af, at medlemmet aktuelt er medlem af en a-kasse.«

3.

Afsnittet Fradrag i den skattefri præmie under vejledningen til § 7, stk. 9, affattes således

»Fradrag i den skattefri præmie

Det er muligt at få udbetalt den fulde præmie ved arbejde svarende til mindst 5.772 timer (12 gange 481 timer).

Hvis et medlem skal have fuld præmie, må medlemmet i den mulige periode for optjening af skattefri præmie, tre år før pensionsalderen og indtil medlemmet når pensionsalderen, ikke have fået udbetalt ydelser i form af dagpenge, efterløn eller tidlig pension.

Udbetalte feriedagpenge skal ikke indgå i beregningen af fradrag for timer.

Hvis medlemmet i perioden har fået udbetalt ydelser i form af dagpenge, efterløn eller tidlig pension, skal der altid ske en nedsættelse af det maksimale antal mulige præmietimer på 5.772 timer.

Dagpenge og efterløn nedsætter det maksimale antal mulige præmietimer i forhold til, hvor mange timers dagpenge eller efterløn der er udbetalt.

Efterløn for perioden fra den dag, hvor medlemmet når folkepensionsalderen til udgangen af måneden, nedsætter dog ikke det maksimale antal mulige præmietimer på 5.772 timer.

Tidlig pension nedsætter det maksimale antal mulige præmietimer med 160,33 timer for hver måned der er udbetalt tidlig pension.

Det er udbetalingen af tidlig pension i en måned, der er afgørende, og ikke hvor meget der er udbetalt.

Det skyldes, at fradraget i tidlig pension for arbejde ikke foretages i forhold til antallet af arbejdstimer i måneden, men foretages i stedet på grundlag af den udbetalte løn.

Der sker dog ikke nedsættelse for måneder, hvor der ikke er udbetalt tidlig pension, fx fordi medlemmet har så store pensionsopsparinger eller så meget arbejde, at fradraget svarer til eller overstiger den tidlige pension.

Der sker ikke nedsættelse for timer med dagpenge, som udbetales under medlemmets første 14 dages sygdom, jf. lovens § 62, stk. 3.

Hver dag, hvor der udbetales dagpenge efter lovens § 62, stk. 3, udgør 7,4 timer for fuldtidsforsikrede og 6 timer for deltidsforsikrede.

Eksempel 1

Et medlem har fået indberettet 4.810 løntimer efter udskydelsesreglen er opfyldt - svarende til 10 skattefri præmieportioner.

I det sidste år inden folkepensionsalderen, får medlemmet udbetalt efterløn i 1.900 timer.

Medlemmet kan maksimalt medregne 3.872 løntimer til at optjene præmien (5.772 minus 1.900 timer).

Medlemmet har ret til 8 præmieportioner (8 gange 481 timer = 3.848 timer).

Eksempel 2

Et medlem, der opfylder både udskydelses- og 2-års-reglen, har i perioden for optjening af skattefri præmie modtaget ydelser i form af dagpenge og efterløn svarende til 2.500 timer og har fået indberettet 4.000 løntimer.

Medlemmet kan maksimalt medregne 3.272 løntimer til skattefri præmie (5.772 minus 2.500 timer).

Medlemmet får udbetalt 6 præmieportioner (3.272 præmietimer divideret med 481), da der kun udbetales hele præmieportioner.

Eksempel 3

Et medlem, der opfylder både udskydelses- og 2-års-reglen, har modtaget ydelser svarende til 5.500 timer og har arbejdet sporadisk i 700 løntimer i perioden til optjening af skattefri præmie.

Medlemmet kan maksimalt medregne 272 løntimer til at optjene præmien (5.772 minus 5.500 timer).

Da der skal 481 løntimer til at udløse 1 præmieportion, kan medlemmet ikke få udbetalt præmie.

Eksempel 4

Et medlem, der er født den 2. oktober 1955, har en efterlønsalder på 62 år.

Opnår medlemmet først ret til at få efterlønsbevis den 2. oktober 2018 som 63-årig, og opfylder udskydelses- og 2-års-reglen den 2. oktober 2020 som 65-årig, har højst 2 år (8 kvartaler) til at optjene præmien.

Hvis medlemmet i denne periode får indberettet 4.810 løntimer og ikke samtidig har modtaget ydelser fra a-kassen, har medlemmet ret til 10 præmieportioner.

Grunden til at medlemmet kan få præmie svarende til 10 præmieportioner er, at man tager udgangspunkt i 5.772 timer, og der skal ikke ske fradrag i præmien, fordi medlemmet ikke har fået udbetalt ydelser fra a-kassen.

Medlemmet kan således medregne alle sine timer til optjening af præmie.«

4.

Vejledningen Til § 7, stk. 20-24, affattes således

»Til stk. 20

Det er kun arbejde i en medlemsperiode her i riget (Danmark, Grønland og Færøerne), i et andet EØS-land eller Schweiz, der kan medregnes til optjening af skattefri præmie.

Arbejde i Storbritannien kan også medregnes til optjening af skattefri præmie, hvis personen er udrejst til Storbritannien inden den 1. januar 2021.

Hvis personen er udrejst til Storbritannien den 1. januar 2021 eller senere anses arbejdet for at være omfattet af stk. 22.

Dette gælder, uanset om personen i anden sammenhæng anses for omfattet af udtrædelsesaftalen eller Protokol om koordinering af sociale sikringsordninger.

Til stk. 22

Det er kun arbejde i en medlemsperiode her i riget (Danmark, Grønland og Færøerne), i et andet EØS-land eller Schweiz, der kan medregnes til optjening af skattefri præmie.

Arbejde i lande uden for EØS-området, Grønland, Færøerne og Schweiz kan ikke medregnes til optjening af skattefri præmie, medmindre arbejdet udføres som midlertidigt udsendt for en dansk arbejdsgiver, eller medlemmet arbejder på internationale vilkår ved organisationer m.v., som Danmark er medlem af.

Til stk. 23

Perioder med sygedagpenge i et ansættelsesforhold kan også medregnes til kravet om beskæftigelse.

For sygedagpenge, der udbetales til en selvstændig i udskydelsesperioden, kan de timer, der er indberettet til indkomstregistret medregnes til kravet om beskæftigelse.

Perioder med ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb i et ansættelsesforhold kan ikke medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet til optjening af skattefri præmie.

Herved ligestilles lønarbejde og selvstændig virksomhed i videst muligt omfang.

Denne regel gælder også for perioder med tilsvarende ydelser fra et andet EØS-land, Grønland, Færøerne og Schweiz.

Reglen gælder også for perioder med tilsvarende ydelser i Storbritannien, hvis personen er udrejst til Storbritannien inden den 1. januar 2021.

Til stk. 25 og 26

Efter overgangsbestemmelsen i § 4, stk. 4, i lov nr. 1670 af 26. december 2017, kan medlemmer, der indtil den 1. oktober 2018 har drevet selvstændig virksomhed, medregne uger med selvstændig virksomhed i væsentligt omfang til optjening af skattefri præmie.

Det kan f.eks. blive aktuelt, hvis antallet af omregnede timer er meget lav på grund af lav indkomst fra den selvstændige virksomhed.

Efter bekendtgørelsens § 22 kan medlemmet selv vælge, om uger med selvstændig virksomhed i væsentligt skal medregnes i beskæftigelsen til optjening af skattefri præmie.

Der kan medregnes 37 timer til optjening af skattefri præmie for uge med selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.

Medlemmet kan for den samme periode ikke både medregne uger med selvstændig virksomhed i væsentligt omfang og omregnede timer på grundlag af indkomsten fra den selvstændige virksomhed.

Det betyder, at i den eller de kalendermåneder, hvor der er uger, som medlemmet medregner efter overgangsbestemmelsen, deles antallet af omregnede timer forholdsmæssigt i forholdet til antallet af kalenderdage i måneden.

Ved opgørelsen af beskæftigelsen til skattefri præmie medregnes timer for de perioder af måneden, hvor der ikke medregnes uger efter overgangsreglen.

Eksempel

Medlem M, som er fuldtidsforsikret og født den 17. juli 1954, får udstedt et efterlønsbevis den 17. juli 2015.

M opfylder udskydelsesreglen den 16. juli 2017 og begynder at optjene skattefri præmie fra den 17. juli 2017.

I kalenderåret 2017 har M haft et overskud fra virksomheden på 227.000 kr., hvilket for hele året omregnes til 1.912,71 timer.

M kan fra den 17. juli 2017 medregne 77,13 timer for juli måned, og 796,95 timer for perioden august til og med december 2017.

I kalenderåret 2018 har M haft et overskud fra virksomheden på 171.600 kr. og kan efter omregning medregne 1.445,90 timer til optjeningen af skattefri præmie.

I kalenderåret 2019 har M haft et overskud fra virksomheden på 196.200 kr. og kan efter omregning medregne 1.653,19 timer til optjeningen af skattefri præmie.

I kalender 2020 har M haft et overskud fra virksomheden på 223.500 kr., hvilket for hele året omregnes til 1.883,22 timer.

M kan for perioden fra januar til og med juni 2020 medregne 591,61 timer, og fra den 1. juli til og med den 16. juli kan M regne 81,00 timer.

M kan derfor i alt umiddelbart medregne 4.645,78 timer for hele optjeningsperioden (77,13+796,95+1.445,90+1.653,19+591,61+81,00), hvilket svarer til 9 skattefri præmier.

M vælger i stedet at medregne uger med selvstændig virksomhed i væsentligt omfang for perioden forud for den 1. oktober 2018.

M kan for perioden fra den 17. juli 2017 til og med den 31. december 2017 medregne 24 uger, og fra 1. januar 2018 til og med den 30. september 2018 kan M medregne 39 uger.

De sammenlagt 63 à 37 timer uger omregnes til 2.331 timer.

For perioden fra oktober til og med december 2018 kan M medregne en fjerdedel af 1.445,90, svarende til 361,48 timer.

Det vil sige, at M samlet kan medregne 5.018,28 timer (888+1.443+361,48+1.653,19+591,61+81,00), hvilket svarer til 10 skattefri præmier.«

5.

Vejledningen Til § 8 affattes således

»Til § 8

Reduktion i den skattefri præmie

§ 8 retter sig mod de personer, der efter bevistidspunktet ikke er medlem af en dansk a-kasse, jf. lovens § 74 m, stk. 16.

Der skal ske reduktion i den skattefri præmie, hvis et medlem efter bevistidspunktet på grund af beskæftigelse i et andet EØS-land, på Færøerne, i Schweiz eller i Storbritannien ikke har været medlem af en dansk a-kasse og samtidig ikke har fået udbetalt efterløn.

§ 7 finder ikke anvendelse, hvis et medlem modtager efterløn i udlandet.

Eksempel

Et fuldtidsforsikret medlem, som har fået udstedt et efterlønsbevis på sin 63-års-dag den 1. juli 2020, tager ved det fyldte 66. år arbejde i et andet EØS-land.

Pågældende kan på grund af lovvalgsreglerne i forordning (EF) nr. 883/04 ikke bevare sit medlemskab af en dansk a-kasse.

Pågældende har på sin 65-års-dag opfyldt både udskydelses- og 2-års-reglen.

Personen kan fra da af optjene til en skattefri præmie.

I 2024 fylder medlemmet 67 år, og medlemmet ønsker at få udbetalt sin skattefri præmie.

Fra 63-års-dagen har medlemmet arbejdet på fuld tid 3 år i Danmark og 1 år i et andet EØS-land, og medlemmet har således optjent ret til i alt 12 præmieportioner.

Medlemmet har ikke modtaget efterløn i perioden.

Den skattefri præmie udgør op til 12 præmieportioner á 13.740 kr. (2020-niveau) = op til 164.880 kr.

Da medlemmet ikke har været medlem af en dansk arbejdsløshedskasse i det sidste år, skal der ske en reduktion i den skattefri præmie.

Reduktionen udgør 5.544 kr. pr. år (2020-niveau) svarende til 462 kr. pr. måned.

Medlemmets skattefri præmie vil således beløbe sig til i alt 159.336 kr. (164.880 kr. minus 5.544 kr.)«

1)

Løntimer indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister.

Kun løntimer, der er optjent i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, kan medregnes.

2)

Timer som følge af omregning, jf. lovens § 53, stk. 12, af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke indgår i opgørelsen af en selvstændig virksomheds overskud eller underskud.

3)

Timer som følge af omregning af det skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster af selvstændig virksomhed, jf. den lovens § 57 a, herunder A-indkomst udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse.

Hvornår A-indkomst, som er udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse, kan indgå i opgørelsen følger også reglerne i kapitel 3 i bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge.