Legislator Case Law & Legislation
C20210972309 DK

Cirkulære om indberetning om straffesager mod offentligt ansatte, indberetning om straffesager vedrørende seksuelt misbrug af børn mv., terrorisme og offentlig billigelse af visse strafbare handlinger, herunder som led i religiøs oplæring, begået af personer, der er ansat eller beskæftiget med børn, samt indberetning om straffesager vedrørende spirituskørsel og samtidig kørsel i frakendelsestiden begået af personer, der er ansat uden for den offentlige forvaltning

15 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (15)

Statutory Text (15 Articles)

CIR1H#LOKDOK11 2021 9723 Historic

Cirkulære om indberetning om straffesager mod offentligt ansatte, indberetning om straffesager vedrørende seksuelt misbrug af børn mv., terrorisme og offentlig billigelse af visse strafbare handlinger, herunder som led i religiøs oplæring, begået af personer, der er ansat eller beskæftiget med børn, samt indberetning om straffesager vedrørende spirituskørsel og samtidig kørsel i frakendelsestiden begået af personer, der er ansat uden for den offentlige forvaltning

CIR1H#LOKDOK11 2021 9723 Historic

§ 2.

Indberetning sker til Rigsadvokaten, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2.

For ansatte under Justitsministeriets område indberettes således

1)

Personale ved kriminalforsorgens tjenestesteder til Direktoratet for Kriminalforsorgen.

2)

Juridisk personale ved politiet, anklagemyndigheden samt personale ved Justitsministeriets departement og styrelser til Justitsministeriet.

3)

Politipersonale og andre ansatte i politiet og anklagemyndigheden til rigspolitichefen, jf. herved Kundgørelse I, nr. 10, sammenholdt med reglerne i Rigsadvokatmeddelelsen.

Stk. 3.

For ansatte ved domstolene indberettes til Domstolsstyrelsen.

Stk. 4.

For ansatte i Forsvarsministeriets koncern indberettes til Forsvarsministeriets Personalestyrelse.

Indberetning vedrørende ansatte, som indgår i flybesætninger i Flyvevåbnet, skal i de i § 3, nr. 5, nævnte tilfælde indgives til Forsvarskommandoen.

CIR1H#LOKDOK11 2021 9723 Historic

Indberetning om straffesager mod offentligt ansatte

Indberetning om straffesager vedrørende seksuelt misbrug af børn mv., terrorisme og offentlig billigelse af visse strafbare handlinger, herunder som led i religiøs oplæring

Indberetning om straffesager vedrørende spirituskørsel og samtidig kørsel i frakendelsestiden begået af personer ansat uden for den offentlige forvaltning

Ikrafttræden

CIR1H#LOKDOK11 2021 9723 Historic

§ 3.

Indberetning skal foretages, når der

1)

rejses sigtelse for en overtrædelse af straffeloven, lov om euforiserende stoffer, lov om våben og eksplosivstoffer m.v., eller lov om knive og blankvåben m.v.,

2)

afsiges dom for overtrædelse af andre love, hvorved den pågældende idømmes højere straf end bøde,

3)

sker administrativ inddragelse af førerretten i anledning af overtrædelse af færdselsloven,

4)

sker ubetinget frakendelse af førerretten, eller betinget frakendelse af førerretten i forbindelse med tjenestekørsel, eller

5)

indledes undersøgelse eller rejses sigtelse mod ansatte i Forsvarsministeriets koncern for et strafbart forhold, hvis indtagelse af alkohol eller euforiserende stoffer er et led i gerningsindholdet.

Stk. 2.

For juridisk personale under Justitsministeriets område samt ved domstolene skal der endvidere ske indberetning, når der sker betinget frakendelse af førerretten, eller hvis det i øvrigt er åbenbart, at sagen kan have betydning for ansættelsesmyndigheden.

CIR1H#LOKDOK11 2021 9723 Historic

§ 4.

Indberetning om afgjorte sager sker ved indsendelse af dom, bødeforelæg eller anden administrativ afgørelse.

Indberetning om sager, der endnu ikke er afgjort, sker i almindelighed ved indsendelse af forholdsbeskrivelse samt genpart af eventuelt anklageskrift, retsmødebegæring og retsbogsudskrift.

Stk. 2.

Indberetningen skal være ledsaget af oplysninger om den pågældendes ansættelsesforhold, herunder arbejdsfunktion, stillingsbetegnelse, ansættelsessted og ansættelsesmyndighed.

Stk. 3.

I følgende tilfælde vedlægges genpart af relevante politirapporter

1)

når der rejses sigtelse mod en person, der som led i ansættelsen eller beskæftigelsen har direkte kontakt med børn under 15 år, for overtrædelse af straffelovens kapitel 24 om forbrydelser mod kønssædeligheden, hvis forholdet er begået mod et barn under 15 år, og

2)

når der rejses sigtelse mod en person, der er ansat ved et fængsel, en institution for børn og unge, et sygehus, en institution for psykisk syge, en institution for personer med vidtgående psykiske handicap eller lignende, for overtrædelse af straffelovens kapitel 24 om forbrydelser mod kønssædeligheden eller kapitel 25 om forbrydelser mod liv og legeme.

Stk. 4.

Sker der senere anholdelse eller fængsling, eller rejses tiltale, foretages supplerende indberetning herom.

CIR1H#LOKDOK11 2021 9723 Historic

§ 5.

Har politiet foretaget indberetning om sager, der endnu ikke er afgjort, skal der ligeledes ske indberetning om sagens udfald, herunder om udfaldet af en eventuel ankesag.

Indberetning sker ved indsendelse af domsudskrift, bødeforelæg eller anden administrativ afgørelse.

Stk. 2.

Kæres rettens afgørelse om varetægtsfængsling, jf. § 4, stk. 4, foretages indberetning herom samt om kæremålets udfald.

CIR1H#LOKDOK11 2021 9723 Historic

§ 6.

På grundlag af de indberetninger, der indsendes til Rigsadvokaten, underretter denne vedkommende ansættelsesmyndighed om sagen, når kendskab til sagen må antages at være af væsentlig betydning for ansættelsesmyndigheden i relation til den pågældendes ansættelsesforhold, og de hensyn, som taler for at underrette ansættelsesmyndigheden, klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningen angår.

CIR1H#LOKDOK11 2021 9723 Historic

§ 7.

Politiet indberetter til Rigsadvokaten straffesager mod personer, der som led i ansættelse eller beskæftigelse uden for den offentlige forvaltning har direkte kontakt med børn under 15 år, når der rejses sigtelse for overtrædelse af straffelovens § 101 a, §§ 114-114 j, § 128, § 136, stk. 2 og 3, §§ 216, stk. 2, og 222, herunder jf. § 225, og § 235 samt om overtrædelse af §§ 210, 223 og 232, hvis forholdet er begået mod et barn under 15 år.

Stk. 2.

Politiet indberetter ligeledes straffesager mod personer, der som led i ansættelse eller beskæftigelse uden for den offentlige forvaltning færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn, når der rejses sigtelse for overtrædelse af straffelovens § 101 a, §§ 114-114 j, § 128, § 136, stk. 2 og 3, §§ 216, stk. 2, og 222, herunder jf. § 225, og § 235 samt om overtrædelse af §§ 210, 223 og 232, hvis forholdet er begået mod et barn under 15 år.

Stk. 3.

Politiet indberetter endvidere straffesager mod de i stk. 1 og stk. 2 nævnte personers ægtefæller, samlevere, hjemmeboende børn og andre, der som følge af det i stk. 1 eller stk. 2 nævnte ansættelses- eller beskæftigelsesforhold har mulighed for at opnå direkte kontakt med børn under 15 år, når der rejses sigtelse for overtrædelse af straffelovens § 101 a, §§ 114-114 j, § 128, § 136, stk. 2 og 3, §§ 216, stk. 2, og 222, herunder jf. § 225, og § 235 samt om overtrædelse af §§ 210, 223 og 232, hvis forholdet er begået mod et barn under 15 år.

Stk. 4.

Reglerne i stk. 3 finder tilsvarende anvendelse for ægtefæller, samlevere, hjemmeboende børn og andre, der som følge af et ansættelses- eller beskæftigelsesforhold i den offentlige forvaltning har mulighed for at opnå direkte kontakt med børn under 15 år, når der rejses sigtelse for overtrædelse af straffelovens § 101 a, §§ 114-114 j, § 128, § 136, stk. 2 og 3, §§ 216, stk. 2, og 222, herunder jf. § 225, og § 235 samt om overtrædelse af §§ 210, 223 og 232, hvis forholdet er begået mod et barn under 15 år.

CIR1H#LOKDOK11 2021 9723 Historic

§ 8.

Indberetning efter § 7 om afgjorte sager sker ved indsendelse af dom, bødeforelæg eller anden administrativ afgørelse samt genpart af relevante politirapporter.

Indberetning om sager, der endnu ikke er afgjort, sker i almindelighed ved indsendelse af forholdsbeskrivelse samt genpart af eventuelt anklageskrift, retsmødebegæring, retsbogsudskrift og relevante politirapporter.

Stk. 2.

Indberetningen skal være ledsaget af oplysninger om den pågældendes ansættelsesforhold, herunder arbejdsfunktion, stillingsbetegnelse, ansættelsessted og arbejdsgiver.

Tilsvarende oplysninger skal ledsage en indberetning, der er begrundet i den pågældendes bibeskæftigelse eller fritidsbeskæftigelse.

Indberetning om sager som nævnt i § 7, stk. 3 og stk. 4, ledsages af oplysninger om det relevante ansættelses- eller beskæftigelsesforhold.

Stk. 3.

Sker der senere anholdelse eller fængsling, eller rejses tiltale, foretages supplerende indberetning herom.

§ 5 finder tilsvarende anvendelse, når politiet i medfør af § 7 har foretaget indberetning om sager, der endnu ikke er afgjort.

CIR1H#LOKDOK11 2021 9723 Historic

§ 9.

På grundlag af de indberetninger, der indsendes til Rigsadvokaten, underretter denne vedkommende arbejdsgiver eller lignende om sagen, når kendskab til sagen må antages at være af væsentlig betydning for ansættelsen eller beskæftigelsen, og de hensyn, som taler for at underrette arbejdsgiveren, klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningen angår.

Stk. 2.

I forbindelse med Rigsadvokatens videregivelse af oplysninger efter stk. 1 skal det tydeligt fremgå, at der pålægges tavshedspligt med hensyn til oplysningerne, jf. forvaltningslovens § 27, stk. 3, og at uberettiget videregivelse af oplysningerne kan straffes.

CIR1H#LOKDOK11 2021 9723 Historic

§ 9 a.

Politiet indberetter til Rigsadvokaten straffesager mod personer, der som en væsentlig del af deres erhverv uden for den offentlige forvaltning fører et motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, og som tidligere er frakendt førerretten ubetinget på grund af spirituskørsel, når der rejses sigtelse for spirituskørsel og samtidig kørsel i frakendelsestiden, jf. færdselslovens § 53 og § 117 a.

Stk. 2.

I sager omfattet af stk. 1 indberetter politiet sagens udfald, herunder udfaldet af en eventuel ankesag, til Rigsadvokaten.

CIR1H#LOKDOK11 2021 9723 Historic

§ 9 b.

Indberetning efter § 9 a, stk. 1, om sager, der endnu ikke er afgjort, sker i almindelighed ved indsendelse af forholdsbeskrivelse samt genpart af eventuelt anklageskrift, retsmødebegæring, retsbogsudskrift og relevante politirapporter.

Indberetning om sagens udfald efter § 9 a, stk. 2, sker ved indsendelse af dommen, herunder en eventuel ankedom, eller en afgørelse om påtaleopgivelse.

Stk. 2.

Indberetningen skal være ledsaget af oplysninger om den pågældendes ansættelsesforhold, herunder arbejdsfunktion, stillingsbetegnelse og ansættelsessted.

CIR1H#LOKDOK11 2021 9723 Historic

§ 9 c.

På grundlag af de indberetninger, der indsendes til Rigsadvokaten, underretter denne vedkommende arbejdsgiver om sagen, når kendskab til sagen må antages at være af væsentlig betydning for ansættelsen, og de hensyn, som taler for at underrette arbejdsgiveren, klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningerne angår.

Stk. 2.

I forbindelse med Rigsadvokatens videregivelse af oplysninger efter stk. 1 skal det tydeligt fremgå, at der pålægges tavshedspligt med hensyn til oplysningerne, jf. forvaltningslovens § 27, stk. 3, og at uberettiget videregivelse af oplysningerne kan straffes.

CIR1H#LOKDOK11 2021 9723 Historic

§ 10.

Cirkulæret træder i kraft den 1. oktober 2021.

Stk. 2.

Cirkulære nr. 64 af 29. juli 2005 om indberetning om straffesager mod offentligt ansatte samt indberetning om straffesager vedrørende seksuelt misbrug af børn mv. begået af personer, der er ansat eller beskæftiget med børn, ophæves.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →