Skrivelse om hvornår og i hvilke virksomheder en ægtefælle, der er visiteret til fleksjob, kan ansættes i den anden ægtefælles eller begge ægtefællers selvstændige virksomhed

Skrivelse om hvornår og i hvilke virksomheder en ægtefælle, der er visiteret til fleksjob, kan ansættes i den anden ægtefælles eller begge ægtefællers selvstændige virksomhed

På baggrund af en henvendelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg om kommunernes administration af reglerne om, hvornår en ægtefælle, der er visiteret til fleksjob, kan blive ansat i den anden ægtefælles eller begge ægtefællers selvstændige virksomhed, har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udarbejdet følgende vejledende udtalelse.

Personligt ejet virksomheder

Det er muligt at blive ansat i fleksjob i en ægtefælles eller begge ægtefællers personligt ejede virksomhed, hvis der er indgået en lønaftale mellem ægtefællerne med skattemæssig virkning.

Det fremgår således af bekendtgørelse nr. 1176 af 25. november 2019 om fleksjob m.v. og bekendtgørelse nr. 1603 af 27. december 2019 om tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne, at en person er omfattet af reglerne om fleksjob til lønmodtagere på hhv.

ny og gammel ordning i kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når der er indgået en lønaftale mellem ægtefæller, der begge deltager i driften af den ene ægtefælles eller begge ægtefællers erhvervsvirksomhed, som tillægges skattemæssig virkning, jf. kildeskattelovens § 25 A, stk. 7.

Foreligger der ikke en sådan aftale, er personen omfattet af reglen i stk. 1 om, hvornår man skal anses for at være selvstændigt erhvervsdrivende.

Det er en betingelse for, at den medarbejdende ægtefælle kan få fleksløntilskud som lønmodtager, at den medarbejdende ægtefælle er visiteret til fleksjob efter § 116 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Er der ikke indgået en lønaftale, er den medarbejdende ægtefælle omfattet af de regler, der i øvrigt gælder for selvstændigt erhvervsdrivende.

Det betyder, at personen skal opfylde betingelserne i § 126, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og § 1 i bekendtgørelse om tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne.

Personen skal således opfylde betingelserne om at have arbejdet i virksomheden svarende til mindst 30 timer om ugen i mindst 12 måneder inden for de seneste 24 måneder.

Hvad er en lønaftale

Det fremgår af kildeskattelovens § 25 A, stk. 7, at en lønaftale mellem ægtefæller, der begge deltager i driften af den ene ægtefælles eller begges erhvervsvirksomhed, kan tillægges skattemæssig virkning, hvis pligterne efter denne lov og lov om arbejdsmarkedsbidrag til at indeholde og indbetale A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt beløb, som skal indeholdes efter reglerne i § 10 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, overholdes.

Lønaftalen kan først tillægges skattemæssig virkning fra det tidspunkt, hvor aftalen træder i kraft.

Lønnen til den ægtefælle, der ikke i overvejende grad driver virksomheden, må ikke stå i åbenbart misforhold til ægtefællens arbejdsindsats i erhvervsvirksomheden.

Den ægtefælle, der efter stk. 1 skal medregne indkomst vedrørende erhvervsvirksomheden, betragtes som arbejdsgiver med de pligter, der følger af skattelovgivningens almindelige regler.

Den anden ægtefælle betragtes som lønmodtager.

Kildeskattelovens § 25 A, stk. 7, omfatter alene virksomheder, som er personligt ejede og ikke virksomheder, der drives i selskabsform.

Særligt i forhold til interessentskaber

Hvis ægtefæller driver en erhvervsvirksomhed som et interessentskab, vil det som udgangspunkt skattemæssigt blive betragtet som om, den ene ægtefælle driver virksomheden.

Den anden ægtefælle kan enten få overført en del af virksomhedens overskud som medarbejdende ægtefælle efter kildeskattelovens § 25 A, stk. 3, eller indgå en lønaftale efter kildeskattelovens § 25 A, stk. 7.

Ægtefællen kan således indgå en lønaftale med enten ægtefællen eller interessentskabet, hvis arbejdet kun udføres for dette.

I sidstnævnte tilfælde er der tale om en almindelig lønaftale, der falder uden for anvendelsesområdet for kildeskattelovens § 25 A, stk. 7.

Hvis den fleksjobvisiterede ægtefæller indgår en lønaftale efter kildeskattelovens § 25 A, stk. 7, med den anden ægtefælle, vil pågældende kunne ansættes i som lønmodtager i et fleksjob i virksomheden.

Virksomheder der drives i selskabsform

Hvis ingen af ægtefællerne har bestemmende indflydelse på en virksomhed, som drives i selskabsform, vil en person, som er visiteret til fleksjob, kunne ansættes i fleksjob i virksomheden uanset, at ægtefællen eller personen selv ejer en mindre andel af virksomheden.

I forhold til virksomheder, som drives i selskabsform, og hvor den ene eller begge ægtefæller har bestemmende indflydelse på selskabet, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 1603 af 27. december 2019, vil det ikke være muligt for ægtefællerne at blive ansat som lønmodtager i et fleksjob i denne virksomhed.

I stedet vil den ægtefælle, der har nedsat arbejdsevne, skulle opfylde betingelserne, der i øvrigt gælder for selvstændigt erhvervsdrivende.

Det betyder, at personen skal opfylde betingelserne i § 126, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og § 1 i bekendtgørelse om tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne, således at personen skal opfylde betingelserne om at have arbejdet i virksomheden svarende til mindst 30 timer om ugen i mindst 12 måneder inden for de seneste 24 måneder.

Loven og bekendtgørelser kan findes på www.retsinformation.dk.