Cirkulære om udrykningskørsel med kriminalforsorgens motorkøretøjer (Til kriminalforsorgsområderne)

Cirkulære om udrykningskørsel med kriminalforsorgens motorkøretøjer

(Til kriminalforsorgsområderne)

§ 1.

Udrykningskørsel med kriminalforsorgens motorkøretøjer kan foretages i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 154 af 25. februar 2009, som ændret ved bekendtgørelse nr. 900 af 25. juli 2014.

Stk. 2.

Udrykningskørsel må således foretages, når det af tungtvejende sikkerhedsmæssige hensyn skønnes nødvendigt i forbindelse med særlige personbevogtningsopgaver, f.eks. når

1)

et eller flere af kriminalforsorgens køretøjer er en del af en politieskorte, som kører med udrykning,

2)

et af kriminalforsorgens køretøjer skal følge en ambulance med udrykning,

3)

et af kriminalforsorgens køretøjer forfølges, chikaneres eller forsøges bragt til standsning, eller

4)

kriminalforsorgen udfører bevogtnings- eller transportopgaver, og anvendelse af udrykning er nødvendig for en sikkerhedsmæssig forsvarlig gennemførelse af opgaven.

Stk. 3.

Hvis kriminalforsorgens personale udfører udrykningsopgaver sammen med og under politiets ledelse, er det politiets kundgørelse om udrykningskørsel, som finder anvendelse.

§ 2.

Ved udrykningskørsel skal færdselslovgivningens almindelige regler, herunder hastighedsreglerne, som udgangspunkt overholdes, jf. dog § 11.

Stk. 2.

Føreren af udrykningskøretøjet skal særligt være opmærksom på andre trafikanters reaktion på udrykningskørslen.

Føreren skal afpasse egen hastighed og placering, så andre trafikanter gives fornøden tid og mulighed for at standse for udrykningskøretøjet.

Stk. 3.

Føreren skal generelt være bevidst om de psykologiske faktorer, der påvirker føreren selv og andre trafikanter under udrykningskørsel.

Udrykningskørsel

Udrykningskøretøjer

Føreren af udrykningskøretøjer

Færdselsregler

Ikrafttræden m.v.

§ 3.

Beslutning om udrykningskørsel træffes som udgangspunkt af vognkommandøren eller, hvis der ikke er en sådan, af føreren i udrykningskøretøjet.

Kriminalforsorgsområdet kan udarbejde retningslinjer for, hvem i kriminalforsorgsområdet der kan træffe beslutning om udrykningskørsel, herunder om det som udgangspunkt skal være andre end dem, der er nævnt i 1. pkt.

§ 4.

Ved afgørelsen af, om kørsel skal ske under udrykning, skal der bl.a. lægges vægt på

1)

proportionalitet mellem sikkerhedsvurdering eller trusselsbillede og anvendelse af udrykningskørsel med den fare, der herved kan opstå for bl.a. kriminalforsorgens personale og andre trafikanter,

2)

trafiktæthed, vej- og vejrforhold, føret, omgivelsernes bebyggelsestæthed,

3)

køretøjets egnethed,

4)

førerens forudsætninger og evne til at køre under usædvanlige forhold og

5)

oplysninger om, at hurtig tilstedekomst af personale er afgørende for at udføre bevogtningsopgaven, herunder bl.a. oplysninger om sikkerhedsvurdering og trusselsbillede.

§ 5.

Udrykningskørsel skal afsluttes snarest muligt.

§ 6.

Udrykningskørsel skal foretages med motorkøretøjer, der er godkendt og registreret som udrykningskøretøjer, jf. § 2 i bekendtgørelsen om udrykningskørsel.

Stk. 2.

Kravene om godkendelse og registrering gælder dog ikke motorkøretøjer, der som led i en politimæssig opgave eskorteres af politiet under anvendelse af udrykning, hvis politiet efter en konkret sikkerhedsmæssig vurdering finder det nødvendigt, at også det pågældende køretøj fremføres med udrykningssignaler, jf. § 3, nr. 3, i bekendtgørelsen om udrykningskørsel.

Stk. 3.

Hvis køretøjet er forsynet med udrykningssignaler, der er godkendt af Rigspolitiet, anvendes disse i overensstemmelse med reglerne i §§ 7-8.

§ 7.

Motorkøretøj, der er registreret som udrykningskøretøj, skal være forsynet med én eller flere blå udrykningslygter, der er godkendt af Rigspolitiet.

Stk. 2.

Et udrykningskøretøj skal endvidere være forsynet med ét eller flere udrykningshorn, der er godkendt af Rigspolitiet.

Stk. 3.

Der må ikke foretages indgreb eller ændringer i de udrykningssignaler, som er installeret i køretøjerne og godkendt af Rigspolitiet.

§ 8.

Under udrykningskørsel med et køretøj, der er forsynet med udrykningssignaler, skal udrykningslygterne altid anvendes.

§ 9.

Udrykningskørsel må kun foretages af uniformeret personale, som har gennemført og bestået kriminalforsorgens uddannelse om udrykningskørsel.

Stk. 2.

Kriminalforsorgsområdet bør være opmærksom på, om helbredsmæssige grunde eller andre grunde gør det betænkeligt fortsat at lade den pågældende medarbejder foretage udrykningskørsel.

§ 10.

Brugen af udrykningssignaler, jf. §§ 7-8, fritager ikke føreren af et udrykningskøretøj for pligten til at optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed over for andre trafikanter.

§ 11.

Føreren af et udrykningskøretøj skal altid efterkomme de anvisninger for færdslen, som gives af politiet eller andre, som justitsministeren har bemyndiget til at regulere færdslen.

Føreren skal endvidere altid efterkomme signaler eller andre anvisninger for færdslen ved jernbaneoverkørsler og broer.

Stk. 2.

Hvis opgavens betydning gør det påtrængende nødvendigt, og der samtidig udvises ganske særlig forsigtighed, kan føreren af et udrykningskøretøj undlade at følge reglerne i færdselslovens

1)

§ 4, stk. 1, om efterkommelse af anvisninger for færdslen, som gives ved færdselstavler, afmærkning på kørebane eller cykelsti, signalanlæg mv.,

2)

kapitel 4 om færdselsregler for kørende,

3)

kapitel 5 om hastighed og

4)

kapitel 6 om særlige regler for færdsel på motorvej og motortrafikvej.

Stk. 3.

Ved fremkørsel i lysreguleret kryds mod rødt eller gult lys skal føreren altid nedsætte hastigheden så meget, at der straks kan standses for eventuel tværgående trafik.

§ 12.

Kriminalforsorgsområdet fører statistik over omfanget af udrykningskørsel (antal og dato).

§ 13.

Cirkulæret træder i kraft den 1. maj 2021.

Stk. 2.

Cirkulære nr. 9562 af 26. juni 2019 om udrykningskørsel med kriminalforsorgens motorkøretøjer ophæves.