Cirkulære om Sundhedsstyrelsens fastsættelse af regler om ioniserende stråling og strålebeskyttelse, om berettigelse og optimering og om internationalt samarbejde (Til strålebeskyttelsesmyndigheden)
Table of Provisions (9)
Statutory Text (9 Articles)
Cirkulære om Sundhedsstyrelsens fastsættelse af regler om ioniserende stråling og strålebeskyttelse, om berettigelse og optimering og om internationalt samarbejde
(Til strålebeskyttelsesmyndigheden)
§ 1.
Sundhedsstyrelsen under Sundhedsministeriet varetager opgaven som strålebeskyttelsesmyndighed i Danmark.
§ 2.
Med dette cirkulære fastsættes nærmere bestemmelser om Sundhedsstyrelsens fastsættelse af regler for brug af strålekilder og stråleudsættelse, samt om berettigelse og optimering i medfør af Lov nr. 23 af 15. januar 2018 om ioniserende stråling og strålebeskyttelse (Strålebeskyttelsesloven).
Kapitel 1
Strålebeskyttelsesmyndigheden
Kapitel 2
Formål
Kapitel 3
Fastsættelse af regler for brug af strålekilder og stråleudsættelse
Kapitel 4
Vurdering af berettigelse og optimering
Kapitel 5
Internationalt samarbejde
Kapitel 6
Ikrafttræden
§ 3.
Sundhedsstyrelsen skal, i fastsættelsen af regler for brug af strålekilder og stråleudsættelse samt undtagelse herfra, tage de i Rådets direktiv 2013/59/Euratom af 5. december 2013 om fastlæggelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse mod de farer, som er forbundet med udsættelse for ioniserende stråling og om ophævelse af direktiv 89/618/Euratom, 90/641/Euratom, 96/29/Euratom, 97/43/Euratom og 2003/122/Euratom (Direktivet), anførte Bilag I – XVIII, i betragtning.
Stk. 2.
Sundhedsstyrelsen sikrer at kategorier eller typer af praksis, der omfatter naturligt forekommende radioaktivt materiale, og som fører til bestråling af arbejdstagere eller enkeltpersoner i befolkningen, som der ikke kan ses bort fra med hensyn til strålebeskyttelse, bliver identificeret og tager i dette arbejde de industrielle sektorer, som er angivet i Direktivets Bilag VI, i betragtning.
§ 4.
Sundhedsstyrelsen sikrer i vurderingen af berettigelse, at praksisser, som involverer erhvervsmæssig eller befolkningsmæssig bestråling, berettiges som en kategori eller type af praksis under hensyntagen til begge kategorier af bestråling.
Stk. 2.
I vurdering af praksisser som involverer indebærer forsætlig bestråling af mennesker til ikke-medicinske billeddannelsesformål tages de forhold, der fremgår af Direktivets Bilag V i betragtning.
Stk. 3.
I vurdering af praksisser der involverer forbrugerartikler tages de forhold, der fremgår af Direktivets Bilag IV i betragtning, og Sundhedsstyrelsen foranlediger at relevante kompetente myndigheder i andre medlemsstater underrettes om resultatet af sådanne vurderinger.
Stk. 4.
I vurdering af byggematerialer, hvis anvendelse fører til indendørs ekstern udsættelse for gammastråling, tages den vejledende liste over materialer i Direktivets Bilag XIII i betragtning.
Stk. 5.
I gennemførelsen af foranstaltninger til identificering og evaluering af eksisterende bestrålingssituationer tages der hensyn til de typer af eksisterende bestrålingssituationer, der er angivet i Direktivets Bilag XVII, og på baggrund heraf træffes beslutning om gennemførelse af evt.
beskyttelsesforanstaltninger eller afhjælpende foranstaltninger.
§ 5.
I fastsættelse af regler vedrørende optimering, herunder om anvendelse af dosisbindinger og fastsættelse af referenceniveauer, tages Direktivets Bilag I i betragtning, og det sikres, at optimering finder anvendelse, også under referenceniveauet.
§ 6.
Sundhedsstyrelsen foranlediger, at relevante oplysninger udveksles med relevante strålebeskyttelsesmyndigheder i andre EU-medlemsstater og tredjelande i forbindelse med håndteringen af eventuelle nødsituationer i Danmark, som kan berøre andre medlemsstater eller tredjelande, med henblik på at lette tilrettelæggelsen af strålebeskyttelsen i disse medlemsstater eller tredjelande.
Stk. 2.
Sundhedsstyrelsen deltager i relevante internationale fora med henblik på straks at udveksle oplysninger og samarbejde om bortkomst, tyveri eller opdagelse af højaktive lukkede strålekilder, andre radioaktive kilder og radioaktivt materiale, som giver anledning til bekymring og om dertil knyttet opfølgning eller dertil knyttede undersøgelser med forbehold af relevante krav om fortrolighed samt relevant national lovgivning.
Stk. 3.
Sundhedsstyrelsen samarbejder, hvis det er relevant, med strålebeskyttelsesmyndigheder i andre EU-medlemsstater og tredjelande i overgangen fra en nødbestrålingssituation til en eksisterende bestrålingssituation.
§ 7.
Cirkulæret træder i kraft den 15. april 2021.