Skrivelse om ændring af vejledning om rådighed
Statutory Text (2 Articles)
Skrivelse om ændring af vejledning om rådighed
I vejledning nr. 10077 af 28. november 2019 til bekendtgørelse om rådighed foretages følgende ændring
1.
Efter Til § 23 indsættes før overskriften før Til § 24
»Puljen til uddannelse til personer, som har arbejdet i minkerhvervet eller følgeerhverv
Til § 23 b
Reglerne om tilbud om uddannelse til personer, som har arbejdet i minkerhvervet eller følgeerhverv, fremgår af § 97 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Efter disse regler er et medlem, som deltager i et tilbud om uddannelse efter bestemmelsen fritaget for pligten efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. til at være aktivt jobsøgende og stå til rådighed for henvist arbejde.
Fritagelsen for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, mens medlemmet deltager i tilbuddet, fremgår således direkte af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Til § 23 b, stk. 2
Da medlemmet ikke har pligt til at være aktivt jobsøgende og stå til rådighed for henvist arbejde under deltagelse i tilbuddet efter § 97 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal medlemmet ikke rådighedsvurderes, så længe medlemmet deltager i tilbuddet.
Medlemmet har derfor heller ikke pligt til selv at booke rådighedssamtaler, så længe medlemmet deltager i tilbuddet.
Til § 23 b, stk. 3
Deltagelse i tilbuddet efter § 97 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er frivilligt, og medlemmet har under tilbuddet ikke pligt til deltage i andre tilbud.
Det gælder også andre tilbud, som allerede er påbegyndt.
Medlemmet har dog fortsat pligt til at deltage i kontaktforløbet.«