Orientering om generelle midlertidige besøgsrestriktioner på en række sociale tilbud beliggende i Herning, Ikast-Brande, Lemvig, Skive og Viborg kommuner (Til Herning, Ikast-Brande, Lemvig, Skive og Viborg kommuner og sociale tilbud beliggende i kommunerne samt til øvrige relevante myndigheder og organisationer m.v., herunder alle øvrige kommuner)
Statutory Text (3 Articles)
Orientering om generelle midlertidige besøgsrestriktioner på en række sociale tilbud beliggende i Herning, Ikast-Brande, Lemvig, Skive og Viborg kommuner
(Til Herning, Ikast-Brande, Lemvig, Skive og Viborg kommuner og sociale tilbud beliggende i kommunerne samt til øvrige relevante myndigheder og
organisationer m.v., herunder alle øvrige kommuner)
Styrelsen for Patientsikkerhed har den 12. februar 2021 meddelt Social- og Ældreministeriet, at styrelsen anbefaler generelle midlertidige restriktioner for besøgendes adgang til sociale tilbud m.v., der er beliggende i Herning, Ikast-Brande, Lemvig, Skive og Viborg kommuner.
Anbefalingen er begrundet i ustabile/varierende smitteforhold/smittespredning for Coronavirussygdom (Covid-19).
På baggrund af anbefalingen fra Styrelsen for Patientsikkerhed har Social- og Ældreministeriet udstedt bekendtgørelse nr. 220 af 17. februar 2021 om ændring af bekendtgørelse om besøg og mulighed for lokalt at fastsætte midlertidige besøgsrestriktioner på anbringelsessteder og botilbud m.v. på socialområdet i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19) .
Med ændringsbekendtgørelsen indføres bl.a. et generelt forbud mod besøg på indendørs arealer på sociale tilbud i Herning, Ikast-Brande, Lemvig, Skive og Viborg kommuner.
Besøgsrestriktionerne genindføres således i disse kommuner på baggrund af de seneste anbefalinger fra Styrelsen for Patientsikkerhed, som ministeriet modtog den 12. februar 2021.
Besøgsrestriktionerne i kommunerne omfatter dog kun sociale tilbud, som har borgere, der tilhører en risikogruppe , og som er omfattet af § 1 i bekendtgørelse nr. 2060 af 21. december 2020 om besøg og mulighed for lokalt at fastsætte midlertidige besøgsrestriktioner på anbringelsessteder og botilbud m.v. på socialområdet i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19) .
Restriktionerne træder i kraft den 17. februar 2021, kl.
17.
Besøgsrestriktionerne indføres for i forbindelse med smitterisikoen i kommunerne at beskytte udsatte borgere på sociale tilbud mod smitte med COVID-19.
Følgende typer af tilbud beliggende i Herning, Ikast-Brande, Lemvig, Skive og Viborg kommuner, der har borgere i en risikogruppe på tilbuddet, er omfattet af besøgsrestriktionerne
Hvorvidt der på det enkelte tilbud er borgere, der er i en risikogruppe, vurderes af det enkelte tilbuds ledelse ud fra sundhedsfaglige retningslinjer, jf. nedenfor.
På tilbud, der bliver omfattet af disse besøgsrestriktioner, vil det fortsat være muligt at foretage besøg i såkaldte kritiske situationer, herunder bl.a. forældres besøg hos børn.
Det samme gælder for besøg af den nære pårørende og besøg af op til to faste besøgs-personer.
Læs mere herom i Social- og Ældreministeriets (tidligere Social- og Indenrigsministeriet) orienteringsskrivelse af 21. december 2020 om besøg og mulighed for at indføre midlertidige besøgsrestriktioner på sociale tilbud .
Reglerne om besøgsrestriktioner på sociale tilbud i kommunerne vil blive ophævet i samråd med Styrelsen for Patientsikkerhed, når restriktionerne ikke længere vurderes nødvendige.
Der henvises i øvrigt til ovennævnte orienteringsskrivelse af 21. december 2020.
Orienteringsskrivelsen indeholder også en nærmere beskrivelse af, hvordan besøg kan tilrettelægges.
Sundhedsmyndighedernes retningslinjer for, hvem der tilhører en risikogruppe, kan ses her: https://www.sst.dk/da/corona/personer-i-oeget-risiko.
Hvis ledelsen på et tilbud er i tvivl om, hvorvidt borgere på tilbuddet tilhører en risikogruppe, kan der være behov for at undersøge dette nærmere, herunder ved evt.
kontakt til den pågældendes læge.
1.
Særlige dagtilbud efter § 32 i lov om social service.
2.
Særlige klubtilbud efter § 36 i lov om social service.
3.
Egne værelser, kollegier eller kollegielignende opholdssteder efter § 66, stk. 1, nr. 5, i lov om social service.
4.
Opholdssteder for børn og unge efter § 66, stk. 1, nr. 6, i lov om social service.
5.
Døgninstitutioner, herunder delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner samt sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger efter § 66, stk. 1, nr. 7, i lov om social service.
6.
Midlertidige botilbud til voksne efter § 107 i lov om social service.
7.
Længerevarende botilbud efter § 108 i lov om social service.
8.
Kvindekrisecentre efter § 109 i lov om social service.
9.
Forsorgshjem, herberger m.v. efter § 110 i lov om social service.
10.
Botilbudslignende tilbud omfattet af § 4, stk. 1, nr. 3, i lov om socialtilsyn.