Legislator Case Law & Legislation
C20210910454 DK

Skrivelse om ændring af vejledning om rådighed

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SKR#LOKDOK22 2021 9104 Historic

Skrivelse om ændring af vejledning om rådighed

SKR#LOKDOK22 2021 9104 Historic

I vejledning nr. 10077 af 28. november 2019 om vejledning til bekendtgørelse om rådighed

foretages følgende ændring

1.

Efter Til § 5 indsættes før overskriften før Til § 6, stk. 1

»Til § 5 a

Der er tale om en undtagelse fra hovedreglen i § 4 om, at et medlem skal opholde sig i Danmark for at få dagpenge.

Det er en betingelse for, at medlemmet kan få dagpenge under deltagelse i uddannelse (certificering) i udlandet, at medlemmet modtager tilskud til uddannelsen efter puljen i § 17.46.46.20.

Certifikater til ledige flyveledere og piloter på finansloven for 2021.

Puljen er målrettet uddannede og nyuddannede kommercielle piloter, flyveinformationsoperatører og flyveledere, som ikke har udsigt til en arbejdsgiverbetalt fornyelse af deres certifikater.

Puljen administreres af Flyvebranchens Personale Union (FPU).

Medlemmet skal inden afrejsen godtgøre over for a-kassen at have en aftale med uddannelsesstedet i det andet land.

Det kan fx være en mail med bekræftelse på deltagelse i uddannelse (certificering) fra uddannelsesstedet.

Medlemmet skal også give meddelelse om opholdets varighed til jobcenteret og a-kassen før rejsen.

Der stilles krav om, at medlemmet kan dokumentere at modtage tilskud efter puljen.

Det er dog ikke krav om, at medlemmet tilvejebringer dokumentationen forud for afrejsen.

Medlemmet kan fx eftersende dokumentation, der viser, at medlemmet har fået dækket sine udgifter til deltagelse i uddannelsen fra puljen.

Det er en betingelse, at uddannelsen (certificeringen) opfylder betingelserne i § 32, herunder betingelsen i § 32, stk. 2, nr. 1, om at uddannelsen skal være under 20 timer om ugen.

Hvis medlemmet er i udlandet i mere end 5 dage, mister medlemmet retten til dagpenge fra afrejsedagen, og til medlemmet igen står til rådighed for det danske arbejdsmarked.«

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →