Vejledning om Vejledning om regler for pligtige og husdyrefterafgrøder og dyrkningsrelaterede tiltag - Planperioden 1. august 2020 til 31. juli 2021

Vejledning om Vejledning om regler for pligtige og husdyrefterafgrøder og dyrkningsrelaterede tiltag - Planperioden 1. august 2020 til 31. juli 2021

Indhold

Resuméé

Kalender for 2020-2021

Væsentlige ændringer

1.

Generelt om pligtige og husdyrefterafgrøder

1.1 Hvem er omfattet af reglerne om pligtige efterafgrøder?

1.1.1 Krav om pligtige efterafgrøder

1.2 Hvem er omfattet af reglerne om husdyrefterafgrøder?

1.2.1 Krav om husdyrefterafgrøder

1.3 Sammenhæng til efterafgrøder under andre ordninger

1.3.1 MFO-efterafgrøder

1.3.2 Efterafgrøder i Målrettet kvælstofregulering

1.3.3 Obligatoriske målrettede efterafgrøder

2.

Pligtige og husdyrefterafgrøder

2.1 Efterafgrødegrundarealet

2.2 Generelt om pligtige efterafgrøder og husdyrefterafgrøder

2.3 Hvordan etableres efterafgrøderne i marken?

2.3.1 Hvilke typer af afgrøder kan anvendes som pligtige og husdyrefterafgrøder?

2.3.2 Etablering og destruktion af efterafgrøderne

2.3.3 Krav om forårssået afgrøde i det efterfølgende kalenderår

2.3.4 Krav til efterafgrødernes dækningsgrad

2.4 Alternativer

2.4.1 Etablering af mellemafgrøder i marken

2.4.2 Flerårige energiafgrøder etableret i 2009/2010 og frem

2.4.3 Braklagte arealer

2.4.4 Braklagte arealer langs vandløb og søer

2.4.5 Tidlig såning af vinterhvede, vinterbyg, vinterrug og triticale

2.4.6 Reduceret kvælstofkvote

2.5 Opsparing og overdragelse af efterafgrøder og alternativer

2.5.1 Overførsel af efterafgrøder til senere planperioder

2.5.2 Overdragelse af efterafgrøder mellem virksomheder

2.6 Indberetning af efterafgrøder og alternativer samt opgørelse af kravene

2.6.1 Tilknytning af markkort og oprettelse af markplan for efterafgrøder

2.6.2 Indberetning af efterafgrøder og alternativer i 2020

2.6.3 Opgørelse af krav om efterafgrøder

3.

Dyrkningsrelaterede tiltag

3.1 Hvem er omfattet af reglerne om dyrkningsrelaterede tiltag?

3.2 Forbud mod jordbearbejdning forud for vårsåede afgrøder

3.2.1 Arealer, der er helt eller delvist undtaget fra forbud mod jordbearbejdning forud for vårsåede afgrøder

3.2.2 Husk at være opmærksom på at overholde destruktionsdatoer i andre ordninger

3.3 Forbud mod omlægning af fodergræs

4.

Sanktionering

5.

Generelle oplysninger

5.1 Lovgivning og bekendtgørelser

5.1.1 Krydsoverensstemmelseskrav - Miljømæssig forudsætning for støtte efter ordningen grundbetaling samt tilskud efter arealbaserede ordninger under landdistriktsprogrammet

5.2 Oplysning om virksomheds- og personoplysninger

5.2.1 Hvilke oplysninger har Landbrugsstyrelsen?

5.2.2 Hvilke oplysninger videregiver Landbrugsstyrelsen?

5.2.3 Hvad bruger Landbrugsstyrelsen oplysningerne til?

5.2.4 Hvor finder du oplysninger?

5.3 Offentliggørelse af gødningsregnskaber

5.4 Klagemuligheder

5.5 Behandling af personoplysninger

5.6 Vi er den dataansvarlige – hvordan kontakter du os?

5.7 Kontaktoplysninger på databeskyttelsesrådgiveren

5.8 Hvilke type af personoplysninger indhenter vi?

5.9 Oplysninger modtaget og/eller videregivet til evt.

tredjepart

5.10 Så længe opbevarer vi oplysningerne

5.11 Dine rettigheder

5.12 Ret til at se oplysninger (indsigtsret)

5.13 Ret til berigtigelse (rettelse)

5.14 Ret til begrænsning af behandling

5.15 Ret til sletning

5.16 Ret til indsigelse

5.17 Klage til Datatilsynet

6.

Forkortelser

7.

Tabel 1: Husdyrefterafgrødekrav for planperioden 2020/2021

8.

Skemaer

8.1 Skema B2: Overdragelse af efterafgrøder mellem to virksomheder i planperioden 2020/2021

9.

Kort over husdyrefterafgrødekravet for planperioden 2020/2021

Resumé

For at sikre et rent vandmiljø er der indført regler for, hvor meget kvælstof og fosfor du må tildele dine marker ift., hvor mange næringsstoffer afgrøderne optager.

I denne vejledning kan du læse om de krav og muligheder, der knytter sig til efterafgrøder og dyrkningsrelaterede tiltag.

Du kan også finde tabeller og skemaer, som du kan bruge, når du skal vælge mellem at etablere efterafgrøder eller alternativer til efterafgrøder, og når du skal indberette dine valg.

Vejledningen gælder for reglerne, som du kan finde i Bekendtgørelse om næringsstofreducerende tiltag og dyrkningsrelaterede tiltag i jordbruget for planperioden 2020/2021

I vejledningen for gødskning- og harmoniregler kan du læse om de krav og muligheder, der knytter sig til gødningsregnskab, gødningsleverancer, brødhvedeordningen, harmoniregler og fosforregulering.

Dér kan du også finde tabeller og skemaer, som du kan bruge, når du laver gødningsplanlægning og gødningsregnskab.

Vejledning for gødskning- og harmoniregler kan du finde her .

Efterafgrøder – sammenhæng til andre ordninger (Kapitel 1)

Reglerne fastsætter, hvor mange ha pligtige efterafgrøder og husdyrefterafgrøder du skal etablere.

Reglerne om plantedække gælder, uanset om du er tilmeldt Register for Gødningsregnskab eller ej.

Du kan være omfattet af flere forskellige efterafgrødeordninger og kan få et overblik over sammenhængen mellem efterafgrødeordningerne og hvilke ordninger, der kan overlappe med hinanden.

Efterafgrøder – pligtige og husdyr (Kapitel 2)

I dette kapitel kan du læse om reglerne vedrørende pligtige efterafgrøder og husdyrefterafgrøder.

Dyrkningsrelaterede tiltag (Kapitel 3)

Her kan du læse om dyrkningsrelaterede tiltag, dvs. forbud mod jordbearbejdning før etablering af vårsæd i en periode efter høst samt forbud mod omlægning af fodergræsmarker i visse perioder.

Sanktionering (Kapitel 4)

I dette kapitel kan du læse om, hvordan overtrædelser af reglerne sanktioneres.

Kravene om etablering af pligtige og husdyrefterafgrøder er også omfattet af reglerne om krydsoverensstemmelse.

Tabel, skema og kort

Her kan du finde tabel og kort over husdyrefterafgrødekravet for planperioden 2020/2021.

Du finder også et skema, der evt.

kan benyttes som en form for kontrakt i forbindelse med overdragelser.

1)

Bekendtgørelse nr. 66 af 28. januar 2020

Kalender for 2020-2021

Kalender for administrative krav og frister 2020-2021

Frister/krav markeret med farve omhandler andre planperioder (brun: 2019-2020;

rød: 2021-2022)

Når du er omfattet af et krav om udlægning af efterafgrøder, skal du overholde nogle krav og frister.

Nedenfor er en oversigt over de vigtigste frister.

Du kan læse mere i vejledningens enkelte afsnit.

2019

31. december

Frist for en virksomheds udmeldelse

af Register* for Gødningsregnskab, hvis den ønsker at overdrage overskud af efterafgrøder fra tidligere planperioder til anden jordbruger i planperioden 2020/2021.

2020

31. juli

Frist for en virksomheds udmeldelse 1) af Register for Gødningsregnskab, hvis den samtidig med overdragelse af virksomhedens arealer ønsker at overdrage overskud af udlagte efterafgrøder eller overskud af efterafgrøder fra tidligere planperioder til anden jordbruger i planperioden 2020/2021.

31. juli

Krav om en virksomheds rådighed over arealer, for at virksomheden også har pligt til at udlægge efterafgrøder eller alternativer til efterafgrøder på arealerne i planperioden 2020/2021.

Krav om udlægning af efterafgrøder i planperioden 2020/2021 følger virksomheden med rådighed over arealerne.

1. august

Planperioden 2020/2021 starter.

1. aug. til 30. sept.

Forlænget planperiode 2019/2020

10. september

Frist for indberetning af markkort med virksomhedens arealer pr. 31. juli 2020.

10. september

Frist for indberetning af udlagte efterafgrøder for planperioden 2020/2021

Frist for indberetning af såtidspunkt for efterafgrøder for planperioden 2020/2021, hvis efterafgrøderne sås senere end 20. august.

Frist for indberetning af anvendte alternativer til efterafgrøder i planperioden 2020/2021.

Frist for indberetning af overskud af efterafgrøder fra tidligere planperioder modtaget fra virksomhed udmeldt 1) af Register for Gødningsregnskab i kalenderåret 2019.

Frist for indberetning af efterafgrøder, alternativer til efterafgrøder og overskud af efterafgrøder modtaget fra virksomhed udmeldt 2 af Register for Gødningsregnskab senest 31. juli 2020.

10. september

Frist for opgørelse af krav om pligtige og husdyrefterafgrøder for planperioden 2020/2021.

Frist for at overdrage overskud af efterafgrøder for 2019/2020 til anden jordbruger.

Frist for valg af om underskud af udlagte efterafgrøder for 2020/2021 skal dækkes af efterafgrøder modtaget fra udmeldt virksomhed, af eget overskud fra tidligere år, eller om N kvoten skal nedsættes.

2021

31. juli

Frist for en virksomheds udmeldelse 1) af Register for Gødningsregnskab, hvis den samtidig med overdragelse af virksomhedens arealer ønsker at overdrage overskud af udlagte efterafgrøder eller overskud af efterafgrøder fra tidligere planperioder til anden jordbruger i planperioden 2021/2022.

1. august

Planperioden 2021/2022 starter.

1. aug. til 30. sept.

Forlænget planperiode 2020/2021.

1)

Udmeldelse af Register for Gødningsregnskab, idet virksomheden ikke længere er registreringspligtig efter § 5, stk. 2 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag (lovbekendtgørelse nr. 338 af 2. april 2019).

Kalender for dyrkningsmæssige krav og frister 2020-2021

Krav omhandler enten forbud mod omlægning af fodergræs (blå) eller forbud mod jordbearbejdning (lilla).

Hvis din ejendom er omfattet af reglerne om dyrkningsmæssige tiltag, har du som jordbruger pligt til at overholde nedenstående datoer, med mindre du har arealer, der er helt eller delvist undtaget af bestemmelser om forbud mod omlægning af fodergræs og jordbearbejdning – se Kapitel 3.

2020

1. juni

Start på forbud mod omlægning af fodergræs.

Fra høst

Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder.

15. august

Seneste omlægning af fodergræs til fodergræs, fodergræs til vinterraps eller fodergræs til grønkorn med græsudlæg.

1.oktober

Slut på forbud mod jordbearbejdning på lerjord med JB 7-9.

Nedvisning af ukrudt og spildfrø må finde sted, hvor der er forbud mod jordbearbejdning

1. november

Slut på forbud mod omlægning af fodergræs på lerjord med JB 7-9, hvis arealet skal bruges til en forårssået afgrøde det følgende år.

Slut på forbud mod jordbearbejdning på sandblandet lerjord, siltjord og humus med JB 5, 6, 10 og 11.

Slut på forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder, hvis arealet anvendes til dyrkning af kartofler i den kommende sæson.

2020

1. februar

Slut på forbud mod omlægning af fodergræs.

Slut på forbud mod jordbearbejdning på sandjord (JB 1-4).

Kalender for efterafgrøder og alternativer krav og frister 2020-2021

Krav for udlægning af pligtige og husdyrefterafgrøder.

Hvis der er krav om udlægning af pligtige efterafgrøder eller husdyrefterafgrøder på din ejendom, skal du overholde følgende datoer - se Kapitel 1.

2020

1. januar

Seneste etablering af græs på braklagte arealer, der skal benyttes som alternativ til efterafgrøder.

20. juli

Seneste udlæg af mellemafgrøder.

1. august

Seneste såning af efterafgrøder – se dog undtagelser herunder.

20. august

Seneste såning af korsblomstrede efterafgrøder, honningurt, almindelig rug, stauderug, hybridrug, vårbyg og havre, medmindre der gøres brug af muligheden for at så efterafgrøder i perioden 21. august til 7. september.

7. september

Seneste såning ved brug af alternativet tidlig såning.

20. september

Tidligst destruktion/nedpløjning af mellemafgrøder.

20. oktober

Tidligst destruktion/nedpløjning af efterafgrøder – dog undtaget udlæg i majs.

2021

1. marts

Tidligst destruktion/nedpløjning af efterafgrøder udsået som udlæg i majs.

Væsentlige ændringer

I forhold til reglerne om efterafgrøder i vejledning om gødskning- og harmoniregler for planperioden 2019/2020 er der i denne vejledning foretaget følgende væsentlige ændringer vedrørende efterafgrøder

-

Definitionen for virksomheder omfattet af plantedækkebekendtgørelsen er opdateret, så omsætningskravet på over 50.000 kr. fjernes.

Fremover gælder bestemmelserne for virksomheder med planteavl, husdyravl eller en kombination af planteavl og husdyravl på 10 hektar eller derover, der er omfattet af en fosfornorm fastsat i gødskningslovens

§ 5, stk. 6 eller en kvælstofnorm fastsat i § 13, stk. 3 (se afsnit 1.1).

-

En virksomhed anses for udmeldt af Register for Gødningsregnskab fra den dato, virksomheden har angivet i sit afsluttende gødningsregnskab i felt 917 eller den dato der er meddelt i en gyldig overdragelseserklæring.

(se afsnit 2.5.2).

-

Omregningsfaktoren for tidlig såning af vinterhvede, vinterbyg, vinterrug og triticale er ændret fra 4:1 til 2:1 (se afsnit 2.4.5).

-

Du kan ikke længere benytte forbrænding af fiberfraktion af husdyrgødning som alternativ til efterafgrøder til opfyldelse af krav om pligtige og husdyrefterafgrøder.

2)

Lov nr. 338 af 2. april 2019 om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag.

-

Fra 1. august 2020 ændres reglerne for overdragelse af efterafgrøder mellem virksomheder.

Det betyder, at du ikke længere frit kan overdrage eller modtage overskud af efterafgrøder og alternativer til efterafgrøder fra planperioden eller tidligere planperioder til anden virksomhed (se afsnit 2.5.2).

-

Overdragelse af efterafgrøder og alternativer kan alene ske fra virksomheder, der er udmeldt af Register for gødningsregnskab inden d. 31 juli 2020 (se afsnit 2.5.2).

-

Efterafgrøder kan kun modtages af virksomheder, der har et efterafgrødekrav i planperioden 2020/2021 og som modtager jord fra samme virksomhed, som efterafgrøderne kommer fra.

-

Er der flere jordbrugere, der modtager jord fra samme udmeldte virksomhed, skal efterafgrøderne fordeles i forhold til efterafgrødegrundarealet på de bedrifter, der modtager efterafgrøderne (se afsnit 2.5.2).

-

I år kan du undtagelsesvis modtage efterafgrøder fra en virksomhed, der er udmeldt af Register for Gødningsregnskab i kalenderåret 2019, uden at du også skal modtage jord fra den samme virksomhed (se afsnit 2.5.2).

-

Du skal være opmærksom på, at du løbende skal genindberette ændringer til de indberettede oplysninger i GKEA.

Det vil sige, at hvis du konstaterer, at efterafgrøden ikke bliver til noget, kan du ændre i det indberettede areal med efterafgrøder og alternativer i nedadgående retning frem til der anmeldes kontrol på arealet, eller senest den 31. januar 2021.

-

Du skal være opmærksom på, at fristen for at ændre i indberetning af efterafgrøder og gødningsplanlægning er forskellig.

Du kan rette i din gødningsplanlægning (gødningskvoteberegning) iGKEA frem til 31. marts 2021, som er fristen for gødningsregnskabet 2019/2020.

-

Husdyrefterafgrødekravet for planperioden 2020/2021 er opdateret i tabel 1 (se afsnit 7).

Kapitel 1

Generelt om pligtige- og husdyrefterafgrøder

De efterafgrødeordninger, der beskrives i dette kapitel, er de pligtige efterafgrøder samt husdyrefterafgrøderne.

Vejledningen handler om de efterafgrøder, der etableres i 2020, og som hører til planperioden 2020/2021.

Overordnet følger husdyrefterafgrøderne de samme regler som de pligtige efterafgrøder i forhold til etableringstidspunkter og indberetning, udvalg af arter, alternativer, mulighed for opsparing m.m. De to efterafgrødeordninger adskiller sig dog fra hinanden i forhold til størrelsen og placeringen af kravene.

Kravene til de to efterafgrødeordninger bliver derfor indledningsvis beskrevet hver for sig, mens de efterfølgende kapitler vedrører både pligtige efterafgrøder og husdyrefterafgrøder.

I kapitel 1.3 er der desuden en kort beskrivelse af efterafgrøder i andre ordninger (MFO-efterafgrøder og efterafgrøder i Målrettet kvælstofregulering).

Her kan du læse om, hvilke forskelle og ligheder der er mellem de forskellige efterafgrødeordninger, og om hvilke ordninger der kan overlappe med hinanden.

Du kan desuden finde mere information om MFO-efterafgrøder og efterafgrøder i Målrettet kvælstofregulering i vejledning om grøn støtte 2020 på www.lbst.dk.

1.1.

Hvem er omfattet af reglerne om pligtige efterafgrøder?

Hvis du den 31. juli 2020 har planteavl, husdyravl eller kombinationer heraf, og råder over et efterafgrødegrundareal på mindst 10 ha, der er omfattet af en fosfornorm eller en kvælstofnorm, har du pligt til at etablere pligtige efterafgrøder i efteråret 2020.

Fra planperioden 2020/2021 er der ikke længere et omsætningskrav, så din årlige momspligtige omsætning har ikke indflydelse på, om du er omfattet af reglerne.

Dette gælder uanset, om din virksomhed er tilmeldt Register for Gødningsregnskab eller ej.

Kravet om pligtige efterafgrøder gælder både for konventionelle og økologiske virksomheder.

Hvis du ikke har pligt til at etablere efterafgrøder, behøver du ikke udfylde siderne om efterafgrøder i Gødningskvote og efterafgrødeskemaet i Tast selv-service.

1.1.1 Krav om pligtige efterafgrøder

Alt efter hvor meget organisk gødning du udbringer, er der to niveauer for etablering af pligtige efterafgrøder (se oversigten nedenfor)

Du skal trække en eftervirkning på 17 eller 25 kg N pr. ha pligtige efterafgrøder dyrket i efteråret 2020 fra din samlede kvælstofkvote for planperioden 2020/2021 i din gødningsplan (gødningskvoteberegning i GKEA 2021).

Eftervirkningen er den mængde af organisk bundet kvælstof, som efterafgrøderne efterlader i jorden, og som kan mineraliseres og optages af den efterfølgende afgrøde.

Eftervirkningen trækkes fra kvælstofkvoten på den bedrift, hvor efterafgrøderne fysisk har været udlagt på marken.

Du skal medtage eftervirkning af de efterafgrøder, som du indberetter i GKEA 2020, uanset om du efterfølgende sælger/bortforpagter de marker, som efterafgrøderne etableres på.

Dit endelige krav om pligtige efterafgrøder i antal ha bliver opgjort på baggrund af den markplan, du havde ved udløbet af den foregående planperiode.

Det betyder, at det er de arealer, du havde den 31. juli 2020, der ligger til grund for beregningen af dit efterafgrødegrundareal – og dermed dit efterafgrødekrav.

1.2 Hvem er omfattet af reglerne om husdyrefterafgrøder?

Hvis du er omfattet af reglerne om at etablere pligtige efterafgrøder, kan du også være omfattet af et krav om etablering af husdyrefterafgrøder.

Husdyrefterafgrøderne har til formål at kompensere for merudvaskningen af kvælstof fra organisk gødning i særlige områder.

Du skal i planperioden 2020/2021 etablere husdyrefterafgrøder, hvis du

Du skal dog ikke etablere husdyrefterafgrøder, hvis du ved planperiodens start er autoriseret økolog eller er omfattet af en ansøgning herom.

Husdyrefterafgrødekravet varierer fra opland til opland og genberegnes for hver planperiode.

Kravet i de enkelte oplande, samt hvilke oplande der har et krav, kan derfor se meget forskelligt ud fra den ene planperiode til den anden.

Du kan se et kort over de oplande, hvor der skal etableres husdyrefterafgrøder samt kravet i de enkelte oplande i Tabel 1 eller på www.lbst.dk.

1.2.1 Krav om husdyrefterafgrøder

Størrelsen på kravet om etablering af husdyrefterafgrøder afhænger af, hvor meget husdyrgødning, du har anvendt i planperioden 2018/2019.

Derudover er kravet i de enkelte oplande forskelligt og afhænger bl.a. af hvor meget organisk gødning, der samlet er bragt ud i de enkelte oplande.

Du kan finde beregningsgrundlaget for husdyrefterafgrødekravet på Miljøstyrelsens hjemmeside MST.dk .

Du kan se kravet for de enkelte oplande i Tabel 1.

I Miljø- og Fødevareministeriets MiljøGIS på miljoegis.mim.dk kan du under fanen ”husdyrefterafgrøder” endvidere finde kort over oplande omfattet af husdyrefterafgrødekrav.

* Det fulde krav der er meldt ud for oplandet.

** Omtrent halvdelen af det fulde krav der er meldt ud for oplandet.

Ligesom for de pligtige efterafgrøder skal du i din gødningsplanlægning for planperioden 2020/2021 trække en eftervirkning på 17 eller 25 kg N pr. ha husdyrefterafgrøder fra din samlede kvælstofkvote.

Du kan se dit samlede krav til husdyrefterafgrøder i procent og hektar i Gødningskvote- og efterafgrødeskemaet 2020 i Tast selv-service (felt G på siden "Opgørelse af efterafgrøder 2020/2021").

Dit samlede husdyrefterafgrødekrav skal opfyldes på bedriftsniveau.

Du kan se det procentvise krav om husdyrefterafgrøder i de enkelte oplande i Tabel 1 eller i IMK.

Kortet med kravene findes ved, at du går ind i Tast Selv-service og åbner dit Markkort.

Her kan du slå kortlaget ” Natura 2000 oplande – husdyrefterafgrødekrav 2020” til under temagruppen ” husdyrefterafgrøder ” .

Det samlede krav til husdyrefterafgrøder vil også fremgå af fanen ”Opgørelse efterafgrøder” under afsnittet ”Pligtige efterafgrøder og husdyrefterafgrøder”.

Ligesom for de pligtige efterafgrøder vil dit endelige krav om husdyrefterafgrøder i antal ha for planperioden 2020/2021 blive opgjort på baggrund af den markplan, du havde ved udløbet af den foregående planperiode.

Det betyder, at det er den markplan, der afspejler de arealer, du havde den 31. juli 2020, der ligger til grund for beregningen af dit efterafgrødegrundareal – og dermed dit efterafgrødekrav.

1.3 Sammenhæng til efterafgrøder under andre ordninger

Du kan være omfattet af flere forskellige efterafgrødeordninger ud over de pligtige efterafgrøder og husdyrefterafgrøder.

I de følgende afsnit får du en kort introduktion til de forskellige ordninger, og du kan læse om, hvilke forskelle og ligheder der er mellem efterafgrødeordningerne.

I Oversigt 3 kan du få et hurtigt overblik over sammenhængen mellem efterafgrødeordningerne og hvilke ordninger, der kan overlappe med hinanden.

Du kan læse mere om de forskellige efterafgrødeordninger på www.lbst.dk og i vores faktaark .

1.3.1 MFO-efterafgrøder

Hvis du har et omdriftsareal på over 15 ha, og du ikke er autoriseret økolog, skal 5 pct. af dit omdriftsareal udlægges som miljøfokusområder (MFO), for at du kan modtage den fulde grønne støtte.

Pligtige og husdyrefterafgrøder, der er udlagt som blandinger, kan samtidig bruges til opfyldelse af kravet om udlæg af miljøfokusområder.

Du skal være opmærksom på, at der ikke nødvendigvis gælder de samme krav og frister for MFO-efterafgrøder som for pligtige og husdyrefterafgrøder, og at efterafgrøderne skal opfylde bestemmelserne i begge regelsæt, for at de kan benyttes til samtidig opfyldelse af MFO-kravet.

Du kan læse mere om MFO-efterafgrøder i Vejledning om grøn støtte 2020 , som du kan finde på www.lbst.dk .

Du skal være opmærksom på, at det kun er efterafgrøder og ikke alternativer, der kan benyttes til samtidig at opfylde krav om pligtige efterafgrøder eller husdyrefterafgrøder og krav om udlæg af MFO.

For samtlige alternativer til pligtige efterafgrøder og husdyrefterafgrøder gælder, at de ikke samtidig må benyttes til opfyldelse af MFO.

1.3.2 Efterafgrøder i Målrettet kvælstofregulering

Målrettet kvælstofregulering har til formål at sikre, at der sker en forbedring af miljøtilstanden i vores kystnære farvande.

I områder, hvor der er et særligt behov for at beskytte vandmiljøet og forhindre, at overskydende kvælstof bliver udledt til kystnære farvande, kan du søge tilskud til at etablere efterafgrøder eller alternativer til efterafgrøder under ordningen.

Bliver der ikke tilmeldt nok efterafgrøder eller alternativer under den frivillige runde til at opfylde indsatsbehovet, vil der blive indført et obligatorisk krav om etablering af efterafgrøder i 2020

.

Et eventuelt obligatorisk krav om efterafgrøder vil være uden kompensation/tilskud.

Der gælder overordnet de samme krav til efterafgrøder og alternativer i målrettet kvælstofregulering som for pligtige og husdyrefterafgrøder.

Det gælder f.eks. udvalget af arter og etableringsfrister.

Som noget nyt i 2020 skal efterafgrøder og alternativerne i målrettet kvælstofregulering ligge på den mark, der er registreret i fællesskemaet.

Det er muligt at ændre i placeringen og valget af virkemiddel i fællesskemaet frem til 10. september.

Herefter er oplysningerne i fællesskemaet bindende.

I ” Vejledning om tilskud til målrettet kvælstofregulering 2020 ” kan du læse mere om reglerne for efterafgrøder og alternativer i målrettet kvælstofregulering.

Du skal også være opmærksom på, at et areal med målrettede efterafgrøder ikke samtidig kan benyttes til at opfylde krav om pligtige, husdyr- eller MFO-efterafgrøder, og ikke må overlappe med et areal, som anvendes til opfyldelse af 80 pct. kravet for undtagelsesbrug (kvægundtagelsen).

1.3.3 Obligatoriske målrettede efterafgrøder

Det obligatoriske krav i målrettet regulering vil kun gælde i de kystvandoplande, hvor der efter den frivillige ansøgningsrunde fortsat er et indsatsbehov.

Hvis der bliver indført et krav om obligatoriske efterafgrøder, skal disse også etableres i efteråret 2020.

Hvis du bliver omfattet af et krav om obligatoriske målrettede efterafgrøder, kan du ikke søge tilskud til etableringen af de efterafgrøder eller alternativer, som du bruger til at opfylde kravet.

Hvis du har fået tilsagn om tilskud til målrettet kvælstofregulering 2020, eller tilmeldt reduceret kvælstofkvote i den frivillige ansøgningsrunde, kan du modregne disse efterafgrøder og alternativer i dit obligatoriske krav for det pågældende kystvandopland.

Det forventes, at et eventuelt obligatorisk krav vil blive beregnet og udmeldt i maj 2020.

Hvis der bliver meldt et krav ud, vil Landbrugsstyrelsen offentliggøre et kort over kravet i Internet Markkort i løbet af forsommeren.

På kortet vil du kunne se, hvor stort det obligatoriske efterafgrødekrav er i de kystvandopland, hvor du har marker.

Du vil også kunne se kravet i MiljøGIS eller i dit Gødningskvote- og efterafgrødeskema.

Hvem kan blive omfattet af et krav?

Hvis hovedparten af en eller flere af dine marker ligger inden for et kystvandopland, hvor der bliver udmeldt et obligatorisk krav, vil du blive omfattet af et krav om obligatoriske målrettede efterafgrøder.

I følgende tilfælde vil din bedrift dog være undtaget fra kravet

Kravet til antal hektar med målrettede efterafgrøder på din bedrift gøres op på baggrund af det efterafgrødegrundareal, som du råder over pr. 31. juli 2020, i det kystvandopland hvor der er udmeldt et krav.

Hvis du for eksempel pr. 31. juli 2020 råder over et efterafgrødegrundareal på 25 ha indenfor kystvandopland A, hvori der er udmeldt et obligatoriske krav på 5 pct., skal du etablere efterafgrøder på 1,25 ha for at opfylde kravet med efterafgrøder.

Hvis du i den frivillige ansøgningsrunde har fået tilsagn til 2 ha indenfor kystvandopland A, vil du dog ikke skulle etablere obligatoriske målrettede efterafgrøder.

Du kan se mere om opgørelsen af et eventuelt målrettet efterafgrødekrav i en kommende bekendtgørelse om krav om etablering af målrettede efterafgrøder i planperioden 2020/2021 og i den tilhørende vejledning.

Krav og frister

Reglerne for obligatoriske målrettede efterafgrøder følger som udgangspunkt reglerne for de pligtige efterafgrøder.

Det gælder både i forhold til etableringen og hvilke typer af efterafgrøder, du kan anvende.

Et areal med obligatoriske målrettede efterafgrøder kan ikke samtidig benyttes til at opfylde krav om pligtige, husdyr- eller MFO-efterafgrøder, og må ikke overlappe med et areal, som anvendes til opfyldelse af 80 pct. kravet for undtagelsesbrug (kvægundtagelsen).

Indberetning af obligatoriske målrettede efterafgrøder

Du skal indberette placeringen af dine obligatoriske målrettede efterafgrøder og alternativer på markniveau i Gødningskvote- og efterafgrødeskemaet senest 10. september 2020.

Hvis du vælger ikke at indberette obligatoriske målrettede efterafgrøder eller alternativer, antager Landbrugsstyrelsen, at du vælger at opfylde kravet med en nedsættelse af din kvælstofkvote.

Derfor får du automatisk reduceret din kvælstofkvote for planperioden 2020/2021 svarende til den manglende opfyldelse af kravet om obligatoriske målrettede efterafgrøder.

Hvis vi ved kontrol konstaterer, at du har etableret færre obligatoriske målrettede efterafgrøder end du har indberettet i gødningskvote- og efterafgrødeskemaet, risikerer du at få en bøde.

Du kan ligeledes få en bøde, hvis vi konstaterer, at du har placeret dine obligatoriske målrettede efterafgrøder eller alternativer uden for det kystvandopland, der er krav i.

-

Hvis du har udbragt husdyrgødning eller anden organisk gødning svarende til 80 kg kvælstof pr. ha (harmoniareal) eller derover i planperioden 2018/2019, skal du etablere pligtige efterafgrøder på mindst 14,7 pct. af efterafgrødegrundarealet på din bedrift.

-

Hvis du har udbragt mindre end 80 kg kvælstof pr. ha (harmoniareal) i planperioden 2018/2019

, skal du etablere pligtige efterafgrøder på mindst 10,7 pct. af efterafgrødegrundarealet på din bedrift.

3)

For nyetablerede virksomheder og virksomheder, der ikke var forpligtet til at udarbejde gødningsregnskab i planperioden 2018/2019, fastsættes mængden af udbragt organisk gødning til under 80 kg N/ha.

Oversigt 1: Krav om pligtige efterafgrøder og eftervirkning

Anvendt husdyrgødning og anden organisk gødning (i planperioden 2018/2019)

Krav om efterafgrøder

Eftervirkning

Større end eller lig med 80 kg N/ha

14,7 pct. pligtige efterafgrøder

25 kg N/ha

Under 80 kg N/ha eller ingen

10,7 pct. pligtige efterafgrøder

17 kg N/ha

-

har et efterafgrødegrundareal på mindst 10 ha,

-

har anvendt 30 kg N eller derover fra organisk gødning pr. ha harmoniareal i planperioden 2018/2019 og

-

har arealer i oplande, hvor der er fastsat et husdyrefterafgrødekrav.

Oversigt 2: Krav om husdyrefterafgrøder og eftervirkning

Anvendt husdyrgødning og anden organisk gødning i planperioden 2018/2019

Krav om efterafgrøder

Eftervirkning

Større end eller lig med 80 kg N/ha

Fuldt krav*

25 kg N/ha

Større end eller lig med 30 kg N/ha

Halveret krav**

17 kg N/ha

Under 30 kg N/ha

Intet krav

-

Oversigt 3: Sammenhæng mellem efterafgrødeordningerne

MFO- efterafgrøder

Efterafgrøder i Målrettet kvælstof- regulering

Evt obligatoriske efterafgrøder i Målrettet kvælstofregulering

Pligtige

efterafgrøder

Husdyr-

efterafgrøder

Kan overlappe med

Pligtige eller

husdyr

Ingen

Ingen

MFO

MFO

Krav om blanding

Ja

(gælder ikke MFO-græsudlæg)

Nej

Nej

Nej

Nej

Krav om efterfølgende afgrøde

Ja

(gælder ikke MFO-græsudlæg)

Ja, forårssået afgrøde

Ja, forårssået

afgrøde

Ja, forårssået

afgrøde

Ja, forårssået

afgrøde

Udlæg med bælgplanter

Ja

Nej

Nej

Nej

Nej

Mulige alternativer

Ja 1)

Ja 2)

Ja 2)

Ja 2)

Ja 2)

Konsekvens ved manglende opfyldelse

Nedsat grøn støtte

Nedsat tilskud og nedsat

N-kvote

Bøde

Bøde og evt.

KO-sanktion

Bøde og evt.

KO-sanktion

1) Alternativerne til MFO-efterafgrøder/-græsudlæg er: MFO-bræmmer, GLM-elementer, MFO-brak og MFO-lavskov

2) Alternativerne til pligtige efterafgrøder, husdyrefterafgrøder og efterafgrøder i Målrettet kvælstofregulering er: mellemafgrøder, flerårige energiafgrøder, braklagte arealer, braklagte arealer langs vandløb og søer, tidlig såning af vintersæd (vinterhvede, vinterbyg, vinterrug og triticale) samt nedsat kvælstofkvote.

Note: Hvis du benytter dig af kvægundtagelsen, der giver mulighed for at anvende 230 kg N/ha fra husdyrgødning, skal du være opmærksom på, at du kan benytte arealer med MFO-efterafgrøder, pligtige efterafgrøder eller husdyrefterafgrøder til opfyldelse af betingelsen om dyrkning af 80 pct. roer, græsudlæg, græs eller græsefterafgrøder.

Du skal dog være opmærksom på at overholde krav vedrørende arter, destruktionstidspunkt m.v. for begge regelsæt, hvis et areal skal kunne indgå i opfyldelsen af betingelsen i kvægundtagelsen og samtidig indgå i opfyldelsen af en af de andre efterafgrødeordninger.

4)

Jf. § 38, stk. 1, i lov nr. 338 af 2. april 2019 om jordbrugets anvendelse af gødning og næringsstofreducerende tiltag.

5)

Jf. § 38, stk. 1, i lov nr. 338 af 2. april 2019 om jordbrugets anvendelse af gødning og næringsstofreducerende tiltag.

-

Hvis du pr. 31. juli 2020 har et samlet efterafgrødegrundareal på mindre end 10 ha

-

Hvis din bedrift var autoriseret til økologisk jordbrugsproduktion 1. februar 2020

-

Hvis du pr. 1. februar 2020 har ansøgt om autorisation til økologisk jordbrugsproduktion

Kapitel 2

Pligtige og husdyrefterafgrøder

2.1 Efterafgrødegrundarealet

Efterafgrødegrundarealet er det areal, hvorpå du pr. 31. juli 2020 har dyrket de afgrøder, der er nævnt i oversigten nedenfor.

Det er størrelsen på dit efterafgrødegrundareal, der afgør, hvor mange ha pligtige efterafgrøder og husdyrefterafgrøder, du skal etablere på din bedrift.

Arealer med vedvarende græs, braklagte arealer og roer indgår ikke i dit efterafgrødegrundareal.

Efterafgrødegrundarealet for planperioden 2020/2021 opgøres i Gødningskvote og efterafgrødeskemaet i Tast selv-service på baggrund af den markplan, du havde ved udløbet af planperioden 2019/2020 – dvs. de arealer, du havde rådighed over den 31. juli 2020.

I forbindelse med at du indberetter dine efterafgrøder, skal du tilknytte et markkort, der viser dine arealer ved udløbet af den foregående planperiode.

Efterafgrødegrundarealet beregnes automatisk i skemaet ud fra markkortet.

Dette uddybes nærmere i afsnit 2.6.3.

2.2 Generelt om pligtige efterafgrøder og husdyrefterafgrøder

Både pligtige efterafgrøder og husdyrefterafgrøder skal etableres i starten af planperioden.

Det vil sige, at efterafgrøder, der skal opfylde krav i planperioden 2020/2021, skal ligge på arealet i efteråret 2020.

Du kan vælge helt eller delvist at erstatte etablering af pligtige og husdyrefterafgrøder med en række alternativer som f.eks. brak eller mellemafgrøder eller nedsat kvælstofkvote.

Du kan etablere ekstra efterafgrøder og opspare overskuddet til brug i en senere planperiode.

Arealet med pligtige efterafgrøder og husdyrefterafgrøder skal indberettes i Gødningskvote og efterafgrødeskemaet i Tast selv-service, hvor du også indberetter, om du har anvendt alternativer til efterafgrøderne, og om du vil opspare efterafgrøder til senere planperioder.

Fristen for at indberette efterafgrøder og alternativer er den 10. september 2020.

Kravet om pligtige efterafgrøder og husdyrefterafgrøder kan dækkes af

Hvis du vælger ikke at indberette efterafgrøder eller alternativer, antager Landbrugsstyrelsen, at du vælger at opfylde kravet med en nedsættelse af din kvælstofkvote.

Derfor får du automatisk reduceret din kvælstofkvote for planperioden 2020/2021 svarende til den manglende opfyldelse af kravet om pligtige og husdyrefterafgrøder.

2.3 Hvordan etableres efterafgrøderne i marken

Du skal etablere de pligtige efterafgrøder og husdyrefterafgrøderne efter normale driftsmæssige principper, og efterafgrøderne skal have en tilstrækkelig dækningsgrad til at sikre en effektiv kvælstofoptagelse i efteråret.

Du kan læse mere om kravene til efterafgrødernes dækningsgrad i afsnit 2.3.4.

Arealer med efterafgrøder, der skal anvendes til opfyldelse af krav om pligtige efterafgrøder og husdyrefterafgrøder, skal udgøre et sammenhængende areal på mindst 0,01 ha.

2.3.1 Hvilke typer af afgrøder kan anvendes som pligtige og husdyrefterafgrøder?

I oversigten nedenfor kan du se, hvilke typer efterafgrøder du kan anvende som pligtige og husdyrefterafgrøder.

Spildfrø og ukrudt, der spirer i marken, kan ikke anvendes som pligtige og husdyrefterafgrøder.

2.3.2 Etablering og destruktion af efterafgrøderne

Følgende krav skal være opfyldt for pligtige efterafgrøder og husdyrefterafgrøder

Efterafgrøderne skal sås på arealer med korn eller andre afgrøder med tilsvarende høsttidspunkt.

Dette gælder uanset om efterafgrøden etableres før eller efter høst.

Efterafgrøder etableret på arealer med roer eller andre lignende afgrøder med sent høsttidspunkt kan ikke benyttes som pligtige og husdyrefterafgrøder.

Det er dog tilladt at så udlæg af efterafgrøder i majs, men her skal du være opmærksom på, at efterafgrøden skal blive stående på arealet indtil 1. marts 2021.

Du må gerne etablere efterafgrøderne i blandinger af godkendte arter, så længe etableringsfristen for alle arter i blandingen overholdes.

Etablering af efterafgrøder senere end 20. august

Det er muligt at så efterafgrøder i form af korsblomstrede afgrøder, honningurt, almindelig rug, stauderug, hybridrug, vårbyg og havre helt frem til den 7. september.

Hvis du vælger at så dine efterafgrøder i perioden fra den 21. august til den 7. september, skal du indberette det i Gødningskvote og efterafgrødeskemaet i Tast selv-service senest 10. september 2020.

Du kan læse mere om indberetningen af sent såede efterafgrøder i afsnit 2.6.2.

Hvis du sår dine efterafgrøder senere end den 20. august, får du samtidig automatisk reduceret kvælstofkvoten for planperioden for at kompensere for den nedsatte kvælstofeffekt af efterafgrøderne.

Størrelsen på kvotereduktion afhænger af, hvor mange dage såningen udskydes med, hvor mange ha efterafgrøder der sås senere end 20. august samt hvor meget organisk gødning, du udbringer.

Dette fremgår af oversigten nedenfor.

Pligtige og husdyrefterafgrøder, der er sået senere end den 20. august 2020, må ligesom efterafgrøder sået på andre tidspunkter tidligst destrueres den 20. oktober 2020.

Eftervirkningen af sent såede efterafgrøder er ligeledes den samme som eftervirkningen for efterafgrøder sået senest 20. august, da en forventet mindre eftervirkning allerede er medregnet i omregningsfaktorerne.

2.3.3 Krav om forårssået afgrøde i det eftergøldende kalenderår

Arealer med pligtige eller husdyrefterafgrøder skal altid benyttes til en forårssået afgrøde, dvs. vente til foråret før den næste afgrøde såes.

2.3.4 Krav til efterafgrødernes dækningsgrad

Pligtige og husdyrefterafgrøder skal fremstå som veletablerede på arealet for at kunne godkendes ved en eventuel kontrol.

Overvej derfor en sikker metode til udsåning af efterafgrøden.

Hvis efterafgrøden ikke fremstår veletableret, vil arealet ikke blive godkendt.

Du skal være opmærksom på, at det kan være en udfordring at sikre en veletableret efterafgrøde i majs.

Efterafgrøderne kontrolleres efter, hvor veludviklet plantedækket er.

Da kontrolperioden for efterafgrøder strækker sig over september og oktober, vil en efterafgrøde, der i starten af kontrolperioden endnu ikke har udviklet sig særligt meget, godt kunne blive godkendt, men der skal være en jævn fremspiring af efterafgrødeplanter.

Der vil i kontrollen blive taget hensyn til, om efterafgrøderne er sået før eller efter 20. august, idet der ikke forventes samme udviklingstrin af en sent sået efterafgrøde.

Pligtige og husdyrefterafgrøder må gerne afgræsses, og der må tages slæt på dem, bare plantedækket ikke tager skade, og efterafgrøden stadig har en tilstrækkelig dækningsgrad til at sikre en effektiv kvælstofoptagelse.

Du skal dog være opmærksom på, at husdyrgødning afsat af dyrene på arealerne skal indregnes som forbrugt i gødningsregnskabet og at efterafgrøden ikke har en kvælstofkvote.

2.4 Alternativer

I stedet for at etablere pligtige og husdyrefterafgrøder kan du vælge mellem en række alternativer, der fremgår af oversigten nedenfor.

Her kan du også se, hvilken omregningsfaktor der anvendes for de forskellige alternativer.

Alternativerne kan benyttes til opfyldelse af dit pligtige efterafgrødekrav og dit husdyrefterafgrødekrav i planperioden 2020/2021.

Hvis du indberetter flere alternativer, end der er behov for til at dække dit efterafgrødekrav, omregnes de til efterafgrøder, hvorefter du kan benytte overskuddet til opfyldelse af dit efterafgrødekrav i en senere planperiode.

Alternativet reduceret kvælstofkvote kan dog ikke opspares til senere planperioder, hvilket betyder, at du kun kan anvende dette alternativ op til dit efterafgrødekrav for planperioden.

Udover de alternativer, der oplistes i Oversigt 6, gennemfører Landbrugsstyrelsen to pilotprojektordninger.

I planperioderne 2020/2021 og 2021/2022 gennemføres en pilotprojektordning om satellitbaseret måling af plantevækst og efterafgrøder, hvor et antal jordbrugere kan ansøge om at få mulighed for at opnå en fastsat værdi af afgrødernes vegetation på bedriften i efteråret som alternativ til pligtige efterafgrøder.

Du kan læse mere om pilotprojektordning om biomasse i " Vejledning til pilotprojektordning om biomasse og efterafgrøder ".

I planperioden 2020/2021 fortsættes en pilotprojektordning om præcisionslandbrug, hvor 20 jordbrugere skal afprøve muligheden for at anvende præcisionslandbrug som alternativ til pligtige efterafgrøder.

Du kan læse om pilotprojektordningen om præcisionslandbrug i ” Vejledning til pilotprojektordning om præcisionslandbrug ” eller på www.lbst.dk .

2.4.1 Etablering af mellemafgrøder i marken

Du kan vælge at erstatte etablering af pligtige og husdyrefterafgrøder, helt eller delvist, ved at etablere mellemafgrøder.

Mellemafgrøder er afgrøder, der etableres før dyrkning af vintersædsafgrøder.

Følgende krav skal være opfyldt, for at du kan bruge mellemafgrøder som alternativ til pligtige og husdyrefterafgrøder

Udlæg af mellemafgrøder skal ske efter normale driftsmæssige principper med henblik på en effektiv kvælstofoptagelse inden vintersædsafgrøden.

Dvs. at du som jordbruger skal dyrke en vellykket mellemafgrøde med en tilstrækkelig dækningsgrad til at sikre en effektiv kvælstofoptagelse.

Ved kontrol af mellemafgrøder tages der udgangspunkt i samme krav til plantedække, som er tilfældet for efterafgrøder.

Du kan læse mere om dette i instruksen for kontrol af arealordninger og efterafgrøder 2020 på www.lbst.dk.

Omregningsfaktoren for mellemafgrøder som alternativ til efterafgrøder er 2:1, som det fremgår af oversigten nedenfor.

Det betyder, at du skal udlægge 2 ha mellemafgrøder for at erstatte 1 ha efterafgrøder.

Vær opmærksom på, at der ikke medregnes eftervirkning på mellemafgrøder.

For at kunne anvende et areal med mellemafgrøder som alternativ til efterafgrøder, skal du have indberettet arealet med mellemafgrøder i Tast selv-service senest den 10. september 2020

2.4.2 Flerårige energiafgrøder etableret i 2009/2010 og frem

Du kan vælge at erstatte pligtige- og husdyrefterafgrøder helt eller delvist ved at etablere energiafgrøder.

Følgende krav skal være opfyldt, for at du kan bruge energiafgrøder som alternativ til pligtige og husdyrefterafgrøder

Energiafgrøden skal etableres på et areal, der forud for etableringen af energiafgrøden har været udlagt med landbrugsafgrøder i omdrift.

Derfor kan energiafgrøder, der skal benyttes som alternativ til pligtige eller husdyrefterafgrøder, ikke etableres på arealer, der forud for etableringen har været udlagt med afgrøder nævnt i oversigten herunder.

Omregningsfaktoren for energiafgrøder som alternativ til efterafgrøder er 0,8:1, som det fremgår af oversigten nedenfor.

Det betyder, at du skal etablere 0,8 ha energiafgrøder for at erstatte 1 ha efterafgrøder.

For at kunne anvende et areal med energiafgrøder som alternativ til efterafgrøder, skal du have indberettet arealet med energiafgrøder i Tast selv-service senest den 10. september 2020.

For at kunne blive godkendt som alternativ til efterafgrøder, skal arealerne med energiafgrøder drives landbrugsmæssigt efter almindelig dyrkningspraksis.

Du skal dog være opmærksom på, at N-normen for pil kun gælder for pil dyrket med henblik på høst, og kun til og med fjerde planperiode efter høst eller plantning.

Normen for poppel, el, hassel og ask gælder kun for kulturer dyrket med henblik på høst, og kun til og med tiende planperiode efter stævning eller plantning.

Det betyder, at ophørsdato for stævning af fx poppel ikke har betydning for N-normen.

2.4.3 Braklagte arealer

Du kan benytte dine braklagte arealer til helt eller delvist at erstatte etablering af pligtige og husdyrefterafgrøder.

Hvis der på arealet er givet tilsagn om tilskud til f.eks. miljø- og klimavenligt landbrug, eller til økologi, kan arealet ikke anvendes som alternativ til efterafgrøder.

Hvis tilsagnet udløber før den 1. september 2020, kan arealet dog godt tælle med.

Du skal generelt være opmærksom på, at der kan gælde andre regler for braklægning under grundbetalingsordningen.

Hvis du også modtager grundbetaling for de braklagte arealer, du bruger som alternativ til efterafgrøder, skal bestemmelserne i begge regelsæt overholdes.

Det betyder fx at du ud over kravene angivet nedenfor også skal være opmærksom på reglerne om aktivitetskrav og brug af plantebeskyttelsesmidler.

Du kan læse mere om braklagte arealer under under grundbetalingsordningen i ”Vejledning om grundbetaling 2020 og generel vejledning om at søge direkte arealstøtte”, der kan findes på www.lbst.dk/grundbetaling og grøn støtte.

Der er følgende specifikke krav til braklagte arealer, der skal bruges som alternativ til efterafgrøder

Et brakareal anses for at være etableret med græs, uanset at der forekommer spredte naturligt etablerede planter på arealet.

Der må dog højst være 100 træer eller buske på over 1 meter i højden pr. ha på arealet.

Hvis du etablerer vildt- og bivenlige tiltag på brakarealet, skal du være opmærksom på, at disse arealer også skal leve op til de ovennævnte krav, for at det fulde brakareal kan tælle med til opfyldelse af efterafgrødekravet.

Hvis du har etableret vildt- og bivenlige tiltag, der ikke lever op til disse bestemmelser, som f.eks. barjordsstriber, skal dette areal fratrækkes det samlede brakareal ved indberetning.

Uanset forbuddet mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler må du gerne anvende plantebeskyttelsesmidler til selektiv bekæmpelse af hejrearter, giftige plantearter eller aggressive ukrudtsarter som f.eks. flyvehavre, kæmpebjørneklo, brændenælder og tidsler.

Du skal dog være opmærksom på, at der ift.

grundbetalingen gælder andre regler, idet du på braklagte arealer ikke må foretage nedsprøjtning af uønskede plantearter, fx brændenælder, tidsler og hejrearter.

Det er dog fortsat tilladt at selektivt nedvisne invasive plantearter (dvs. plantearter beskrevet ved en indsatsplan), hvilket vil sige kæmpebjørneklo og flyvehavre.

Hvis der på arealet er givet tilsagn om tilskud til f.eks. miljø- og klimavenligt landbrug, eller til økologi, kan arealet ikke anvendes som alternativ til efterafgrøder.

Hvis tilsagnet udløber før den 1. september 2020, kan arealet dog godt tælle med.

Du kan benytte braklagte arealer med afgrødekode 310 (brak, sommerslåning) eller 338 (brak, forårsslåning) som alternativ til pligtige efterafgrøder og husdyrefterafgrøder.

Du kan ikke benytte braklagte arealer, der ikke opfylder de oplistede krav om eksempelvis etableringstidspunkt og vegetation, (afgrødekode 324, blomsterbrak eller 342, bestøverbrak), som alternativ til pligtige og husdyrefterafgrøder.

Omregningsfaktoren for braklagte arealer som alternativ til efterafgrøder er 1:1, som det fremgår af oversigten nedenfor.

Det betyder, at du skal udlægge 1 ha brak for at erstatte 1 ha efterafgrøder.

For at kunne anvende et braklagt areal som alternativ til efterafgrøder skal du have indberettet arealet i Tast selv-service senest den 10. september 2020.

2.4.4 Braklagte arealer langs vandløb og søer

Du kan vælge at erstatte etablering af pligtige efterafgrøder og husdyrefterafgrøder helt eller delvist ved at udlægge braklagte arealer langs åbne vandløb og søer over 100 m 2 .

Der er følgende krav til braklagte arealer langs vandløb og søer, der skal benyttes som alternativ til pligtige og husdyrefterafgrøder

Arealet anses for at være etableret med græs, uanset at der forekommer spredte naturligt etablerede planter på arealet.

Der må dog højst være 100 træer eller buske på over 1 meter i højden pr. ha på arealet.

Arealets bredde måles fra vandløbets eller søens øverste kant, også kaldet ”kronekanten”.

Hvor der ikke er en identificerbar øverste kant, beregnes arealets bredde fra overgangen mellem bevoksning af vand- og sumpplanter og egentlige landplanter.

Hvis du etablerer vildt- og bivenlige tiltag på arealet, skal du være opmærksom på, at disse arealer også skal leve op til de ovennævnte krav, for at det fulde areal kan tælle med til opfyldelse af efterafgrødekravet.

Hvis du har etableret vildt- og bivenlige tiltag, der ikke lever op til bestemmelserne oplistet herover, som f.eks. barjordsstriber, skal dette areal ved indberetning fratrækkes det samlede areal med brak langs vandløb og søer, der skal benyttes som alternativ til pligtige og husdyrefterafgrøder.

Hvis der på arealet er givet tilsagn om tilskud til f.eks. miljø- og klimavenligt landbrug, eller til økologi, kan arealet ikke anvendes som alternativ til efterafgrøder.

Hvis tilsagnet udløber før den 1. september 2020, kan arealet dog godt tælle med.

Du kan benytte braklagte arealer langs vandløb og søer med afgrødekode 344 (brak langs vandløb og søer, forårsslåning) eller 345 (brak langs vandløb og søer, sommerslåning) som alternativ til pligtige efterafgrøder og husdyrefterafgrøder.

Du skal være opmærksom på, at du ikke længere kan bruge afgrødekode 310 (brak, sommerslåning) eller 338 (brak, forårsslåning) til registrering af brak langs vandløb og søer.

Braklagte arealer langs vandløb og søer, der ikke opfylder de oplistede krav om eksempelvis etableringstidspunkt og vegetation, som fx afgrødekode 324 (blomsterbrak) eller 342 (bestøverbrak), kan ikke benyttes som alternativ til pligtige- og husdyrefterafgrøder.

Bemærk, at arealer, der er omfattet af krav om 2 meter bræmmer efter vandløbsloven, ikke kan indgå i det areal, der skal benyttes som alternativ til efterafgrøder.

Det er dog muligt at benytte braklagte arealer langs vandløb og søer, der er etableret uden på en 2 meter bræmme, jf. eksempel 4.

Det samme er tilfældet, hvis du har etableret en MFO-bræmme langs vandløbet.

Omregningsfaktoren for braklagte arealer langs vandløb og søer som alternativ til efterafgrøder er 1:4, som det fremgår af oversigten nedenfor.

Det betyder, at du skal etablere 0,25 ha braklagte arealer langs vandløb eller søer for at erstatte 1 ha efterafgrøder.

For at kunne anvende et braklagt areal langs et vandløb eller en sø som alternativ til efterafgrøder skal du have indberettet arealet i Tast selv-service senest den 10. september 2020.

2.4.5 Tidlig såning af vinterhvede, vinterbyg, vinterrug og triticale

Tidlig såning af vinterhvede, vinterbyg, vinterrug (inklusiv hybridrug) og triticale kan anvendes som alternativ til pligtige og husdyrefterafgrøder.

For at tælle med som alternativ til efterafgrøder skal vintersæden være sået senest 7. september 2020.

Arealer med tidligt sået vintersæd, der skal anvendes til opfyldelse af krav om pligtige efterafgrøder og husdyrefterafgrøder, skal udgøre et sammenhængende areal på mindst 0,01 ha.

Omregningsfaktoren for etablering af tidligt sået vinterhvede, vinterbyg, vinterrug og triticale som alternativ til efterafgrøder er som noget nyt ændret fra 4:1 til 2:1, som det fremgår af oversigten nedenfor.

Det betyder, at du nu skal etablere 2 ha med tidligt sået vintersæd for at erstatte 1 ha efterafgrøder.

For at kunne anvende tidligt såede vinterafgrøder som alternativ til efterafgrøder skal du have indberettet arealet i Tast selv-service senest den 10. september 2020.

Du skal være opmærksom på, at der ikke tildeles ekstra N-kvote til et vintersædsareal, hvis din vinterhvede i forbindelse med tidlig såning ikke overvintrer tilfredsstillende og derfor skal sås om.

Det vil alene være N-normen til den sidst såede afgrøde, der kan anvendes.

2.4.6 Reduceret kvælstofkvote

Du kan vælge at erstatte etablering af pligtige og husdyrefterafgrøder helt eller delvist ved at reducere kvælstofkvoten for din bedrift i planperioden 2020/2021.

Du kan ikke anvende en større reduktion af kvælstofkvoten end den samlede kvote, du har til rådighed på din bedrift.

Du skal i den forbindelse være opmærksom på andre faktorer, der påvirker den kvælstofkvote, du har til rådighed.

Det kan fx være, hvis du anvender nedsat kvælstofkvote som alternativ i målrettet kvælstofregulering, hvis du har indberettet efterafgrøder og får trukket en eftervirkning som følge heraf (jf. afsnit 1.1.1), eller hvis du skal nedsætte din kvælstofkvote som følge af udsat etableringsdato for efterafgrøderne (jf. afsnit 2.3.2).

Ved beregning af hvor stor reduktionen af kvælstofkvoten skal være for at erstatte en ha efterafgrøder, anvendes fastsatte omregningsfaktorer, der afhænger af, hvor meget organisk gødning du anvender (se oversigten nedenfor).

Nedsættelse af kvælstofkvoten beregnes som omregningsfaktoren ganget med det antal ha efterafgrøder, du ønsker at erstatte.

Indberetningen af reduceret kvælstofkvote som alternativ til pligtige og husdyrefterafgrøder beskrives nærmere i afsnit 1.6.1 og 1.6.2.

2.5 Opsparing og overdragelse af efterafgrøder og alternativer

2.5.1 Overførsel af efterafgrøder til senere planperioder

Hvis du i planperioden 2020/2021 har etableret og indberettet flere efterafgrøder, end du skal bruge til at opfylde årets krav om pligtige og husdyrefterafgrøder, vil overskuddet automatisk blive overført til næste års opgørelse.

Du skal være opmærksom på, at du kun kan opspare efterafgrøder i de planperioder, hvor du har et krav om at etablere pligtige og/eller husdyrefterafgrøder.

Hvis du ikke har et krav om at etablere pligtige eller husdyrefterafgrøder i planperioden 2020/2021, kan du derfor ikke indberette et areal med efterafgrøder med henblik på at få det overført til senere år.

Hvis du i de forudgående planperioder har etableret et større efterafgrødeareal end nødvendigt for at dække dit krav til pligtige efterafgrøder og husdyrefterafgrøder, og dette er blevet indberettet i Tast selv-service, kan du bruge overskuddet til at dække dit efterafgrødekrav i planperioden 2020/2021.

I skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2020 kan du på siden med opgørelsen af dit efterafgrødekrav se, om du har opsparede efterafgrøder fra tidligere planperioder.

Opsparede efterafgrøder forældes ikke.

Muligheden for at overføre efterafgrøder til senere planperioder gælder både for efterafgrøder og alternativer.

Hvis du f.eks. har etableret og indberettet flere mellemafgrøder eller energiafgrøder, end der er behov for til at dække dit efterafgrødekrav, omregnes disse til efterafgrøder og overføres automatisk til senere planperioder.

Dette gælder dog ikke for alternativet nedsat kvælstofkvote, da det kun kan anvendes til opfyldelse af kravene i den planperiode, hvor alternativet benyttes, jf. afsnit 1.6.1 og 1.6.2.

2.5.2 Overdragelse af efterafgrøder mellem virksomheder

I år ændres reglerne for overdragelse af efterafgrøder mellem virksomheder.

Det betyder, at du kun kan modtage overskud af efterafgrøder, hvis afgiver er udmeldt af Register for Gødningsregnskab i perioden 1. januar 2019 til 31. juli 2020.

Det er et krav, at den modtagende virksomhed eller virksomheder også overtager arealerne.

Hvis afgiver udtræder af registret efter 31. juli 2020, kan efterafgrøderne først overdrages i planperioden 2021/2022.

En virksomhed anses for afmeldt af Register for Gødningsregnskab fra den dato, virksomheden har angivet i sit afsluttende gødningsregnskab i felt 917 eller den dato, der er meddelt i en gyldig overdragelseserklæring.

Landbrugsstyrelsen afmelder automatisk en virksomhed ved ophør af CVR nr. eller ved konkursdekret.

Ved ophør i CVR-registret anses virksomheden for afmeldt af registret fra den dato virksomheden ophører i CVR-registret.

Ved konkursdekret anses virksomheden for afmeldt af registret fra dekretdato.

Hvis afgiver blev afmeldt af registeret i kalenderåret 2019, kan efterafgrøderne i år undtagelsesvis også overdrages til anden virksomhed, uden at der overdrages jord til samme virksomhed eller virksomheder.

Du kan kun modtage udlagte efterafgrøder eller alternativer fra en ophørt virksomhed, hvis du har et efterafgrødekrav i 2020/2021 og samtidig modtager marker fra samme virksomhed.

Er der flere jordbrugere, der modtager jord fra samme afmeldte virksomhed, skal efterafgrøderne fordeles i forhold til efterafgrødegrundarealet på de bedrifter, der modtager efterafgrøderne.

Efterafgrøder overdrages ikke automatisk til ny bruger, hvis virksomheden ophører.

Overdragelse af efterafgrøder (eller alternativer til efterafgrøder) fra én virksomhed afmeldt af register for Gødningsregnskab til en anden skal foretages af den modtagne virksomhed i Tast selv-service.

Modtager af efterafgrøderne skal angive dette i Tast selv-service i Gødningskvote og efterafgrødeskemaet, i feltet ”Modtaget efterafgrøder fra CVR nr.” Indberetningen skal foretages af modtager senest den 10. september 2020, hvis de modtagne efterafgrøder skal kunne indgå i opgørelsen af efterafgrødekravet i planperioden 2020/2021.

Husk at være opmærksom på omregningsfaktoren, når du modtager efterafgrøder.

Omregningsfaktoren for de overdragede efterafgrøder afhænger af mængden af udbragt husdyrgødning hos både afgiver og modtager.

På siden ”opgørelse af efterafgrøder” i felt M kan du som erhverver indberette oplysninger på overdrager og areal af efterafgrøder.

Du kan ikke indberette modtagelse af efterafgrøder fra ophørt virksomhed i GKEA, hvis overdrager ikke er registreret som afmeldt fra Register for Gødningsregnskab (se eksempel 7).

Det betyder, at Landbrugsstyrelsen skal afmelde virksomheden af registret, før du kan indberette modtagelsen.

Du skal være opmærksom på, at der er en vis sagsbehandlingstid på et afslutningsregnskab i registret.

Hvis du gerne vil have ophøret sagsbehandlet hurtigere, kan I gøre følgende

Opsummering

Følgende betingelser skal være overholdt for, at du kan modtage efterafgrøder fra en udmeldt virksomhed

I år kan du undtagelsesvis også modtage efterafgrøder fra en virksomhed afmeldt af registeret i kalenderåret 2019 uden også at modtage jord fra den samme virksomhed.

Der er ingen areal- eller afstandsmæssige begrænsninger for modtagelse af efterafgrøder fra virksomhed afmeldt i kalenderåret 2019.

Virksomheden kan sælge indestående efterafgrøder til én eller flere virksomheder med et efterafgrødekrav i 2020/2021 og de aftaler indbyrdes hvor mange efterafgrøder, der skal sælges.

Sælger skal ikke indberette overdragelsen.

Du skal stadig være opmærksom på omregningsfaktoren til at beregne hvor mange efterafgrøder, der er modtaget inden indberetning, og at det er modtageren, som skal indberette overdragelsen af efterafgrøder i GKEA senest 10. september 2020.

Du skal som modtager indberette oplysninger på overdrager af efterafgrøder på siden ”opgørelse af efterafgrøder” i felt M.

Følgende betingelser skal være overholdt for, at du kan modtage efterafgrøder fra en virksomhed afmeldt i kalenderåret 2019

To virksomheder, hvor den ene er ophørt, kan indgå en aftale om overdragelse af efterafgrøder eller alternativer til efterafgrøder.

Den jordbruger, der modtager efterafgrøderne skal indberette overdragelsen i Tast selv-service, for at overdragelsen er gyldig.

Skemaet B2 bagerst i denne vejledning kan evt.

benyttes som en form for kontrakt i forbindelse med overdragelser.

Skema B2 skal ikke indsendes, idet overdragelsen skal indberettes i Tast selv-service.

Du skal dog være opmærksom på, at det ikke er tilstrækkelig kun at indberette overdragelsen i Tast selv-service.

Der skal også foreligge anden skriftlig dokumentation for aftalen og denne skal kunne vises, hvis der kommer kontrol af den modtagende virksomhed.

En aftale om overdragelse af efterafgrøder (eller alternativer) fra en bedrift til en anden i planperioden 2020/2021 skal være indgået senest den 10. september 2020.

Overdragelsen skal fremgå af siden opgørelse af efterafgrøder 2020/2021 i Gødningskvote og efterafgrødeskema for den modtagende virksomhed.

Du skal være opmærksom på at efterafgrødekravet beregnes ud fra efterafgrødegrundarealet pr. 31. juli.

Det er derfor rådighed over arealer den 31. juli, der har konsekvens for beregning af efterafgrødekravet.

Hvis man overdrager arealer – eller hele sin bedrift – pr. 31. juli (altså ved udgangen af planperioden) har det konsekvenser for både efterafgrøder og gødningskvoten/gødningsregnskabet.

En overdragelse på dagen kan enten laves, så det er sælger, der har råderetten på dagen, eller køber.

I nedenstående skema er de to situationer beskrevet.

For at gøre det så simpelt så muligt er tabellen lavet ud fra den situation, hvor hele bedriften overdrages til en helt ny bruger.

Du skal være opmærksom på, at virksomheder, der ikke er udmeldt af Register for Gødningsregnskab, ikke kan overdrage opsparede efterafgrøder fra tidligere år.

Disse efterafgrøder vil først kunne overdrages, hvis virksomheden afmeldes af Register for Gødningsregnskab og kun ved samtidig salg af jord (afsnit 2.5.2).

Hvis virksomheder, der overdrager efterafgrøder imellem sig, på overdragelsestidspunktet i Tast selv-service ikke har udbragt samme mængde husdyrgødning og anden organisk gødning, skal antallet af ha efterafgrøder, der skal overdrages, udregnes som omregningsfaktoren ganget med det antal ha pligtige eller husdyrefterafgrøder, der ønskes overdraget (se oversigten nedenfor).

Omregningsfaktoren for de overdragede efterafgrøder afhænger af mængden af udbragt husdyrgødning i planperioden 2018/2019.

Begrundelsen er, at efterafgrøderne har den største effekt på de arealer, hvor der udbringes meget husdyrgødning, og derfor er en ha efterafgrøde, der etableres på bedrifter, der bruger meget husdyrgødning, ”mere værd” end efterafgrøder, der etableres på bedrifter, hvor der ikke anvendes husdyrgødning.

Hvis du overdrager efterafgrøder, skal du bruge mængden af udbragt husdyrgødning på din bedrift i planperioden 2018/2019 som udgangspunkt for omregningen.

Hvis din virksomhed er nyetableret fastsættes mængden af udbragt husdyrgødning og anden organisk gødning til under 80 kg N/ha harmoniareal.

Ved overdragelse af efterafgrøder skal eftervirkningen af efterafgrøderne ikke overdrages.

Eftervirkningen er den mængde af organisk bundet kvælstof, som efterafgrøderne efterlader i jorden, og som kan mineraliseres og optages af den efterfølgende afgrøde.

Derfor skal eftervirkningen trækkes fra kvælstofkvoten på den bedrift, hvor efterafgrøderne fysisk har været udlagt på marken.

2.6 Indberetning af efterafgrøder og alternativer samt opgørelse af kravene

Indberetning af pligtige efterafgrøder og husdyrefterafgrøder samt opgørelse af kravene om pligtige og husdyrefterafgrøder for planperioden 2020/2021 skal foretages i Tast selv-service i Gødningskvote og efterafgrødeskemaet 2020.

Du kan fra 3. februar 2020 tilgå Tast selv-service via linket https://tastselv.fvm.dk/.

I brugerguide til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2020 kan du finde information om, hvordan indberetningen og opgørelsen af kravet foregår.

Du kan finde vejledningen på www.lbst.dk .

Fristen for både indberetning af efterafgrøder og alternativer samt oplysning om opfyldelse af kravene for planperioden 2020/2021 er den 10. september 2020 og skal foretages i Gødningskvote og efterafgrødeskemaet 2020.

Det betyder, at du skal oplyse, hvordan du opfylder dine krav, samtidig med at du laver din indberetning.

Du kan dog allerede fra åbningen af Gødningskvote og efterafgrødeskemaet 3. februar 2020 indberette, hvordan du har tænkt dig at opfylde dine krav og se dit krav.

Både efterafgrøder og alternativer skal indberettes på markniveau i Gødningskvote og efterafgrødeskemaet (se afsnit 1.8.2).

Indberetning af sådatoen for efterafgrøder, der sås i perioden 21. august til 7. september, skal ligeledes indberettes på markniveau.

I en kontrolsituation vil det være det samlede indberettede areal, der skal kunne forefindes.

Det vil sige, at hvis der er etableret pligtige eller husdyrefterafgrøder eller alternativer på andre marker end indberettet i GKEA 2020, kan de fremvises ved fysisk kontrol, såfremt de er en del af dit efterafgrødegrundareal pr. 31. juli 2020.

Din markplan og de arealer, din bedrift råder over 31. juli 2020, ligger til grund for beregningen af, hvor mange ha pligtige efterafgrøder og husdyrefterafgrøder, du skal etablere til planperioden 2020/2021.

Du kan læse mere om, hvordan du opgør dine efterafgrødekrav i afsnit 2.6.2.

Du skal være opmærksom på, at du ikke kan indberette efterafgrøder udlagt på arealer, som du har erhvervet efter d. 31. juli – og efterafgrøder udlagt på disse arealer kan heller ikke fremvises i forbindelse med kontrol.

Det er afgiver, der har ret til at anvende efterafgrøder på disse arealer, som dog forudsætter, at arealerne kan fremvises ved en kontrol.

Du skal tilknytte et markkort til din indberetning.

Markkortet bruges bl.a. til at sikre, at krav til efterafgrøder beregnes automatisk og korrekt.

I afsnit 2.6.1 kan du læse mere om tilknytning af markkortet og indberetning af din markplan for efterafgrøder.

2.6.1 Tilknytning af markkort og oprettelse af markplan for efterafgrøder

Når du indberetter dine efterafgrøder og alternativer for planperioden 2020/2021, skal du tilknytte et markkort til indberetningen i Gødningskvote og efterafgrødeskemaet.

Markkortet skal afspejle det areal, som du rådede over på din bedrift ved udløbet af den foregående planperiode, dvs. den 31. juli 2020.

Oplysningerne fra kortet indlæses til siden med markplanen for dine efterafgrøder, hvor du skal indberette dine efterafgrøder og alternativer.

Oplysninger fra kortet bruges desuden til at beregne efterafgrødegrundarealet og dine krav til pligtige efterafgrøder og husdyrefterafgrøder.

Hvis du har indsendt dit Fælleskema 2020, kan du bruge en kopi af dette kort og evt.

tilrette det, hvis du har modtaget eller afgivet arealer i perioden 17. april til 31. juli 2020.

Hvis du har modtaget eller afgivet arealer i perioden 17. april til 31. juli 2020 skal du rette i det markkort du har kopieret fra fællesskema og tilknyttet til skemaet Gødningskvote og efterafgrøder.

2.6.2 Indberetning af efterafgrøder og alternativer i 2020

Du skal indberette dine efterafgrøder og alternativer på markniveau.

Det betyder, at du for hver enkelt mark anfører, hvor mange ha du har etableret med efterafgrøder og alternativer, samt hvilken ordning de skal indgå i.

I indberetningen skelnes der dog ikke mellem pligtige efterafgrøder og husdyrefterafgrøder, idet disse to efterafgrødeordninger og tilhørende alternativer administreres samlet.

Indberetningen skal foretages i din markplan for efterafgrøder i Tast selv-service senest den 10. september 2020.

Din indberetning skal indeholde oplysninger om

Du kan se et eksempel på et udsnit af en markplan for efterafgrøder i nedenstående eksempel.

Muligheden for indberetning til og med 10. september 2020 betyder, at du kan nå at vurdere, om dine efterafgrøder er blevet til noget inden fristen for indberetning.

Du skal være opmærksom på, at du løbende skal genindberette ændringer til de indberettede oplysninger.

Hvis du konstaterer, at efterafgrøden ikke bliver til noget, kan du ændre i det indberettede areal med efterafgrøder og alternativer i nedadgående retning, frem til der anmeldes kontrol på arealet, eller senest den 31. januar 2021.

Det er ikke muligt at ændre i det indberettede areal i opadgående retning efter den 10. september 2020.

Dette gælder ikke blot det samlede areal, men også arealet for hvert alternativ pr. ordning.

Hvis indberetningen af efterafgrøder eller alternativer ikke fremgår af Tast selv-service, kan efterafgrøderne eller alternativerne ikke anvendes til at dække dit krav eller til opsparing.

Det betyder bl.a., at det ikke er muligt at anvende et alternativ, der ikke er indberettet i Gødningskvote og efterafgrødeskemaet – også selvom du kan fremvise det på en eventuel kontrol.

Hvis du ikke har et krav om at etablere pligtige eller husdyrefterafgrøder i planperioden 2020/2021, skal du være opmærksom på, at eventuelt indberettede arealer med pligtige eller husdyrefterafgrøder eller alternativer hertil ikke kan anvendes.

Det betyder, at i de år, hvor du ikke har krav om at etablere pligtige eller husdyrefterafgrøder, kan du ikke indberette arealer med efterafgrøder eller alternativer med henblik på at få arealerne overført til senere planperioder.

Du kan læse mere om opsparing og overdragelse af efterafgrøder i afsnit 2.5.

Indberetning af efterafgrøder sået senere end 20. august 2020

Hvis du gør brug af muligheden for at så efterafgrøder senere end 20. august 2020, skal du huske at indberette sådatoen for hver mark i din efterafgrødemarkplan.

Du kan indberette en sådato mellem 21. august og 7. september (begge dage inklusiv), og sådatoen kan godt variere fra mark til mark.

Hvis du indberetter en sådato indenfor dette interval, får du samtidig automatisk reduceret kvælstofkvoten for planperioden for at kompensere for den nedsatte kvælstofeffekt af efterafgrøderne.

Størrelsen på kvotereduktion afhænger af, hvor mange dage såningen udskydes med, hvor mange ha efterafgrøder, der sås senere end 20. august samt hvor meget husdyrgødning og anden organisk gødning, du udbragte i planperioden 2018/2019 (se afsnit 2.3.2).

For de marker, hvor der ikke er anført en sådato for efterafgrøderne, betragtes efterafgrøderne som værende sået senest 20. august, hvilket en eventuel kontrol vil tage udgangspunkt i.

Hvis du sår dine efterafgrøder senest 20. august, er det ikke nødvendigt at anføre sådatoen for efterafgrøderne.

Hvis du har etableret efterafgrøder mellem den 21. august og 7. september 2019, kan det tilhørende fradrag i kvælstofkvoten være beregnet forkert.

Det rigtige kvotefradrag vil først fremgå af GKEA i marts 2020 i felt L på siden "Beregning af gødningskvote".

En senere sådato har ikke betydning for, hvornår du må destruere de pligtige efterafgrøder og husdyrefterafgrøderne.

Du skal dog være opmærksom på, at hvis du ønsker at anvende et areal med sent såede pligtige eller husdyrefterafgrøder til opfyldelse af MFO-kravet, har det betydning for, hvornår efterafgrøderne tidligst må destrueres.

Du kan læse mere om dette i Vejledning om grøn støtte 2020, som du kan finde på www.lbst.dk .

Særligt vedr.

indberetning af nedsat kvælstofkvote som alternativ til pligtige og husdyrefterafgrøder

Anvendelse af nedsat kvælstofkvote som alternativ til pligtige og husdyrefterafgrøder skal ikke indberettes i markplanen for efterafgrøder sammen med efterafgrøderne og de resterende alternativer.

Information om anvendelse af nedsat kvælstofkvote som alternativ til efterafgrøder fremgår i stedet af siden med din opgørelse af krav om efterafgrøder for 2020/2021 i Gødningskvote og efterafgrødeskemaet.

Det er bl.a. en konsekvens af, at nedsat kvælstofkvote ikke kan overføres til senere planperioder, men udelukkende kan indgå i opfyldelsen af årets krav.

Nedsat kvælstofkvote kan derfor alene anvendes som alternativ til pligtige og husdyrefterafgrøder i 2020/2021, hvis kravet ikke dækkes på anden vis – enten via efterafgrøder eller andre alternativer eller via opsparede eller overdragede efterafgrøder.

På siden med opgørelsen af dit efterafgrødekrav for 2020/2021 fremgår det, hvor mange kg kvælstof din kvælstofkvote eventuelt bliver reduceret med i planperioden.

Du kan læse mere om dette i afsnit 2.6.2.

2.6.3 Opgørelse af krav om efterafgrøder

Dit krav om pligtige efterafgrøder og husdyrefterafgrøder i planperioden 2020/2021 opgøres i Tast selv-service i skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2020.

Du skal senest den 10. september 2020 oplyse, hvordan du ønsker at opfylde kravet.

Efterafgrødekravet opgøres på baggrund af oplysninger fra det markkort, du har tilknyttet til din indberetning, og den markplan for efterafgrøder du har oprettet i forbindelse med din indberetning.

Det betyder, at efterafgrødegrundarealet fastsættes ud fra det areal, som du rådede over på din bedrift den 31. juli 2020.

Dit krav om pligtige og husdyrefterafgrøder opgøres derfor med udgangspunkt i de afgrøder, du dyrkede i den foregående planperiode (2019/2020).

Hvis du tilkøber eller sælger arealer i perioden fra den 1. august 2020 og indtil tidspunktet for opgørelsen af dit efterafgrødekrav, vil det derfor ikke påvirke dit krav.

Arealer, du tilkøber frem til og med den 31. juli 2020, vil dog indgå i opgørelsen.

På siden opgørelse af efterafgrøder 2020 i Gødningskvote og efterafgrødeskemaet kan du se dit krav til pligtige og husdyrefterafgrøder for planperioden (felt I) og hvor mange ha pligtige og husdyrefterafgrøder samt alternativer (omregnet til ha efterafgrøder) du har indberettet i din markplan for efterafgrøder (felt J og K).

Du kan også se dit overskud af efterafgrøder fra tidligere planperioder (felt L).

Hvis du har modtaget et overskud af efterafgrøder fra en bedrift udmeldt af Register for Gødningsregnskab, skal det oplyses på denne side i felt M.

Du kan se et eksempel med udsnit fra siden opgørelse af efterafgrøder 2020/2021 i eksempel 11.

Når dit endelige krav om pligtige og husdyrefterafgrøder er opgjort, kan du se, om du har overskud eller underskud af efterafgrøder i planperioden 2020/2021.

Dette fremgår af felt P på opgørelsen.

Hvis der efter fristen for indberetning ikke er tilstrækkeligt med efterafgrøder/alternativer til at dække planperiodens efterafgrødekrav, bliver det resterende krav opfyldt ved et fradrag i din kvælstofkvote for planperioden 2020/2021.

Dette fremgår af felt Q.

Hvis du har opsparet efterafgrøder fra tidligere planperioder, vil disse automatisk blive anvendt, før det beregnes, hvor stor kvotereduktionen skal være.

Ønsker du at ændre på dette og bibeholde de opsparede efterafgrøder til senere planperioder, mod at der i stedet bliver anvendt en højere kvotereduktion, kan dette justeres i skemaet i felt O.

Et eventuelt overskud af efterafgrøder (inklusiv alternativer omregnet til efterafgrøder) (felt R), vil automatisk blive overført til næste planperiode.

Nederst på Opgørelsessiden kan du se det indberettede areal med efterafgrøder, der udløser eftervirkning (felt S), samt kvotefradrag som følge af sen etablering og kvotefradrag valgt som alternativ (felt T).

Opdateret kvote og efterafgrødebank for bedrifter med ændret anvendelse af husdyrgødning

Landbrugsstyrelsen har i januar 2020 genberegnet efterafgrødekravet for 2018/2019 og 2019/2020 for alle bedrifter, der har ændret deres forbrug af husdyrgødning og anden organisk gødning mellem planperioderne 2016/2017 og 2017/2018.

Det betyder, at dit kvotefradrag og dit overskud af efterafgrøder fra tidligere planperioder kan være blevet opdateret.

Genberegningen sker nu, da man ikke kunne angive oplysninger fra gødningsregnskabet for forskellige planperioder i opgørelsesfanerne i Gødningskvote- og Efterafgrødeskemaet (GKEA) for 2018/2019 og 2019/2020.

Når du angiver mængden af husdyrgødning i GKEA, sker det i intervallerne;

under 30 kg N/ha harmoniareal;

mellem 30 og 80 kg N/ha harmoniareal eller over 80 kg N/ha harmoniareal.

Hvis dit forbrug var inden for samme interval, har det ikke påvirket beregningen af dit krav til pligtige og husdyrefterafgrøder i 2019.

Hvis dit forbrug derimod har flyttet sig fra et interval til et andet mellem 2016/2017 og 2017/2018, kan dit efterafgrødekrav 2018/2019 eller 2019/2020 være ændret.

Du kan se den eventuelt opdaterede beregning i GKEA20 på siden 'Beregning af gødningskvote' i felt K (kvotefradrag) og på siden 'Opgørelse af efterafgrøder' (overskud af efterafgrøder fra tidligere planperioder) i felt L.

Oversigt 4: Arealer du skal medregne i efterafgrødegrundarealet

- Korn (vår- og vintersæd)

- Rybs

- Ærter

- Oliehør

- Vår- og vinterraps

- Soja

- Hestebønner

- Andre et-årige afgrøder, der ikke har kvælstofoptagelse om efteråret i høståret*

- Majs

- Sennep

- Solsikke

*) F.eks. tidlige kartofler, spinat til frø, lupiner, tidlige grøntsager, græs udlagt om efteråret i renbestand og etårige frøafgrøder.

Enårige afgrøder er i denne sammenhæng afgrøder, der sås i perioden juli-maj og høstes inden den næstkommende 1. september, hvorefter marken er uden plantedække indtil 20. oktober.

-

Efterafgrøder etableret i 2020

-

Mellemafgrøder etableret i 2020

-

Braklagte arealer

-

Braklagte arealer langs vandløb og søer, der grænser op til omdriftsarealer

-

Energiafgrøder udlagt mellem 2009 og 2020

-

Arealer med vinterhvede, vinterrug, vinterbyg og triticale, der er sået senest 7. september 2020

-

Overskud af efterafgrøder eller alternativer fra tidligere planperioder

-

Efterafgrøder eller alternativer overdraget fra en anden jordbruger

-

Reduceret kvælstofkvote for planperioden 2020/2021

6)

Der ikke længere er registreringspligtig i Register for Gødningsregnskab og dermed udtræder af registeret.

Oversigt 5: Efterafgrødetyper der kan anvendes som pligtige efterafgrøder og husdyrefterafgrøder

Korsblomstrede afgrøder

Korn

Rent græs uden kløver

Honningurt

Cikorie

Frøgræs der efter høst fortsætter som efterafgrøde

-

De skal senest være etableret 1. august 2020.

-

Korsblomstrede afgrøder, honningurt, almindelig rug, stauderug, hybridrug, vårbyg og havre kan dog etableres frem til og med 20. august 2020 med mulighed for at udskyde etableringstidspunktet frem til og med 7. september, idet der samtidig korrigeres i kvælstofkvoten for planperioden (se afsnit herunder).

-

Efterafgrøderne må ikke nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres før 20. oktober 2020.

-

Udlæg i majs må dog tidligst nedpløjes, nedvisnes eller destrueres 1. marts 2021.

Oversigt 6: Omregningsfaktor for nedsættelse af kvælstofkvoten i forbindelse med udskydelse af såtidspunktet for pligtige efterafgrøder og husdyrefterafgrøder

Udbragt organisk gødning i planperioden 2018/2019

Efterafgrøder sået i perioden

Kvote korrektion pr. ha efterafgrøder

Under 80 kg N/ha

21. august - 24. august 2020

17 kg N

25. august - 28. august 2020

30 kg N

29. august - 7. september 2020

45 kg N

80 kg N eller derover pr. ha

21. august - 24. august 2020

27 kg N

25. august - 28. august 2020

48 kg N

29. august - 7. september 2020

72 kg N

Eksempel 1: Reduktion af virksomhedens kvælstofkvote som følge af udskudt etablering af efterafgrøder

En jordbruger har et samlet krav om pligtige efterafgrøder og husdyrefterafgrøder på 15 ha. De 10 ha opfylder han med hhv.

energiafgrøder samt efterafgrøder etableret som græsudlæg i foråret.

De resterende 5 ha efterafgrøder ønsker han at så som olieræddike efter høst, men på det tidspunkt hvor han har planlagt at så efterafgrøderne, kan han ikke komme ud i marken pga.

regn.

Regnen fortsætter indtil den 23. august.

Da jordbrugeren allerede har indkøbt såsæd til efterafgrøderne, ønsker han fortsat at så efterafgrøder.

Den 26. august er der tørt nok til, at han kan få sået de sidste 5 ha. Jordbrugeren har udbragt mindre organisk gødning, end hvad der svarer til 80 kg N/ha på sit harmoniareal.

Derfor bliver jordbrugerens samlede kvælstofkvote for planperioden 2020/2021 reduceret med: 5,0 ha x 30 kg N/ha = 150 kg kvælstof.

Oversigt 7: Alternativer til pligtige og husdyrefterafgrøder og deres omregningsfaktor

Alternativ til efterafgrøde

Fra alternativ til efterafgrøde

Mellemafgrøder

2 ha til 1 ha efterafgrøder

Flerårige energiafgrøder

0,8 ha til 1 ha efterafgrøder

Braklagte arealer

1 ha til 1 ha efterafgrøder

Braklagte arealer langs vandløb og søer

1 ha til 4 ha efterafgrøder

Tidlig såning af visse vinterafgrøder (senest 7. september)

2 ha til 1 ha efterafgrøder

Reduceret kvælstofkvote i planperioden 2020/2021

93 kg N til 1 ha efterafgrøder eller 150 kg N til 1 ha efterafgrøder (afhænger af anvendt mængde organisk gødning i 2018/2019)

1.

Pilotprojektordning om biomasse

2.

Pilotprojektordningen om præcisionslandbrug

-

Mellemafgrøden skal efterfølges af en vintersædsafgrøde.

-

Mellemafgrøden skal være udlagt senest den 20. juli 2020.

-

Mellemafgrøden må tidligst nedmuldes eller nedvisnes den 20. september 2020.

-

Mellemafgrøden kan bestå af olieræddike og/eller gul sennep eller af frøgræs, der efter høst af græsfrø fortsætter som mellemafgrøde.

-

Arealet med mellemafgrøder skal udgøre et sammenhængende areal på mindst 0,01 ha.

Oversigt 8: Omregningsfaktor for etablering af mellemafgrøder som alternativ til etablering af pligtige efterafgrøder og husdyrefterafgrøder

Omregningsfaktor

2 ha mellemafgrøder erstatter 1 ha efterafgrøder

Eksempel 2: Mellemafgrøder som alternativ til efterafgrøder

En jordbruger ønsker at udlægge mellemafgrøder som alternativ til efterafgrøder.

Jordbrugeren har et efterafgrødegrundareal på 60 ha og har udbragt organisk gødning svarende til mere end 80 kg N/ ha på sit harmoniareal.

Derfor skal jordbrugeren etablere pligtige efterafgrøder på 14,7 pct. af sit efterafgrødegrundareal, svarende til 8,8 ha. Han har ikke krav om husdyrefterafgrøder.

Nu ønsker jordbrugeren at erstatte 4 ha ud af de 8,8 ha pligtige efterafgrøder med mellemafgrøder.

Dette kræver, at jordbrugeren ud over 4,8 ha efterafgrøder skal udlægge: 4 ha x 2 ha = 8 ha mellemafgrøder som alternativ til de resterende 4 ha efterafgrøder.

-

Energiafgrøderne skal tidligst være etableret i planperioden 2009/2010 og senest den 31. juli 2020.

-

Det samlede areal med energiafgrøder skal overstige virksomhedens areal med energiafgrøder i planperioden 2008/2009 (referenceår)

.

-

De energiafgrøder, du kan benytte, er: 527 hassel, 591 lavskov (dog kun slægterne ask, el, hassel, pil og poppel), 592 pil, 593 poppel (0-100 andre træer pr. ha), 599 poppel (100-400 andre træer pr. ha), 594 el og 596 elefantgræs.

-

Arealet med energiafgrøder skal udgøre et sammenhængende areal på mindst 0,01 ha.

-

Arealer med energiafgrøder, der benyttes til MFO-opfyldelse, kan ikke samtidig benyttes som alternativ til pligtige efterafgrøder og husdyrefterafgrøder.

7)

Referenceåret sættes for at sikre, at kun energiafgrøder, der er udlagt efter den 1. august 2009, kan tælles med.

Energiafgrøder, der er udlagt før 1. august 2009, er allerede talt med i opgørelsen af kvælstofeffekten.

Bedriftens areal med energiafgrøder i referenceåret udregnes som summen af arealer med følgende afgrøder: Pil (592), Poppel (593), El (594), Hassel (527), Lavskov (591) og Elefantgræs (596).

Oversigt 9: Arealer med afgrøder, hvorpå der ikke kan etableres flerårige energiafgrøder som alternativ til efterafgrøder

Afgrødekode

Afgrøde

Afgrødekode

Afgrøde

248

Permanent græs ved vandboring

279

Permanent kløvergræs til fabrik

250

Permanent græs, meget lavt udbytte

286

Permanent græs og kløvergræs uden norm, over 50 % kløver

251

Permanent græs, lavt udbytte

287

Græs til udegrise, permanent

252

Permanent græs, normalt udbytte

305

Permanent græs, uden udbetaling af økologi-tilskud

253

Miljøgræs MVJ-tilsagn (80 N), omdrift

308

MFO-brak, sommerslåning

254

Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N), permanent

310

Brak, sommerslåning

255

Permanent græs, under 50 % kløver/lucerne

312

20-årig udtagning

256

Permanent kløvergræs, over 50 % kløver/lucerne

321

Miljøtiltag, ej landbrugsarealer

257

Permanent græs, uden kløver

323

MFO-udyrket areal ved vandboring

259

Permanent græs, fabrik, over 6 tons

324

Blomsterbrak

271

Rekreative formål

325

MFO- Blomsterbrak

272

Permanent græs til fabrik

338

Brak, forårsslåning

273

Lucerne til fabrik

339

MFO-brak, forårsslåning

274

Permanent lucernegræs over 25 % græs, til fabrik

342

Bestøverbrak

276

Permanent græs og kløvergræs uden norm, under 50 % kløver

343

MFO-bestøverbrak

277

Kløver til fabrik

488

Hønsegård, permanent græs

278

Permanent lucerne og lucerne-græs over 50 % lucerne

Oversigt 10: Omregningsfaktor for etablering af energiafgrøder som alternativ til etablering af pligtige efterafgrøder og husdyrefterafgrøder

Omregningsfaktor

0,8 ha energiafgrøder erstatter 1 ha efterafgrøder

Eksempel 3: Energiafgrøder som alternativ til efterafgrøder

Som alternativ til etablering af pligtige efterafgrøder og husdyrefterafgrøder ønsker en jordbruger at etablere energiafgrøder.

Jordbrugeren har et efterafgrødegrundareal på 85 ha og har udbragt mere end 80 kg N/ ha på sit harmoniareal.

Derfor skal jordbrugeren etablere pligtige efterafgrøder på 14,7 pct. af efterafgrødegrundarealet svarende til 12,5 ha. Samtidig har jordbrugeren krav om etablering af husdyrefterafgrøder på 0,5 pct. af efterafgrødegrundarealet, svarende til 0,4 ha. Det samlede krav om pligtige efterafgrøder og husdyrefterafgrøder er derfor 12,9 ha. Jordbrugeren vil erstatte alle 13,9 ha med energiafgrøder, hvilket kræver at jordbrugeren etablerer: 12,9 ha x 0,8 = 10,3 ha energiafgrøder.

-

Brakarealet skal være etableret med græs, der er sået senest den 1. januar 2020.

-

Græsset må ikke nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres før den 20. oktober 2020.

-

Arealet skal efterfølges af en forårssået afgrøde eller skal bibeholdes som brak i 2021.

-

Arealet må ikke gødskes, afgræsses eller tilføres plantebeskyttelsesmidler, og der må ikke tages slæt på arealet i planperioden frem til 20. oktober 2020.

-

Det braklagte areal skal udgøre et sammenhængende areal på mindst 0,01 ha.

-

Braklagte arealer, der benyttes til MFO-opfyldelse, kan ikke samtidig benyttes som alternativ til pligtige og husdyrefterafgrøder.

Oversigt 11: Omregningsfaktor for braklagte arealer som alternativ til etablering af pligtige efterafgrøder og husdyrefterafgrøder

Omregningsfaktor

1 ha braklagt areal erstatter 1 ha efterafgrøder

8)

Du skal være opmærksom på, at der kan gælde andre regler for braklægning under grundbetalingsordningen.

Hvis du modtager grundbetaling for brakarealet, skal bestemmelserne i begge regelsæt overholdes.

Du kan læse mere om braklagte arealer under grundbetalingsordningen i ”Vejledning om direkte arealstøtte”, der kan findes på www.lbst.dk/grundbetaling .

-

Arealet skal være etableret med græs, der er sået senest den 1. januar 2020.

-

Græsset må ikke nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres før den 20. oktober 2020.

-

Arealet skal efterfølges af en forårssået afgrøde eller skal bibeholdes som brak i 2021.

-

Der må ikke gødskes, afgræsses eller tilføres plantebeskyttelsesmidler på arealet, og der må ikke tages slæt på arealet i planperioden frem til 20. oktober 2020.

-

Arealet skal være beliggende imellem vandløbet/søen og et areal i omdrift.

-

Arealet skal have en bredde på mellem 9 og 20 meter fra kronekanten op af et vandløb eller sø.

-

Det braklagte areal skal udgøre et sammenhængende areal på mindst 0,01 ha.

-

Braklagte arealer langs vandløb og søer, der benyttes til MFO-opfyldelse, kan ikke samtidig benyttes som alternativ til pligtige efterafgrøder og husdyrefterafgrøder.

Eksempel 4: Udlægning af brak langs vandløb og søer i 2020 med og uden 2 m bræmme eller MFO-bræmme

Vandløb/sø uden 2 m bræmme eller MFO-bræmme

Vandløb/sø med 2 m bræmme

Vandløb/sø med MFO-bræmme

Her kan der etableres brak langs vandløb og søer med en bredde på 9-20 meter fra vandløbets/søens øverste kant.

Her kan der etableres brak langs vandløb og søer med en bredde på 7-18 meter udenpå 2 meter bræmmen.

Her kan der etableres brak langs vandløb og søer udenpå MFO-bræmmen.

Den samlede bredde af MFO-bræmmen og brakarealet kan maksimalt være 20 meter.

Oversigt 12: Omregningsfaktor for braklagte arealer langs vandløb og søer som alternativ til etablering af pligtige efterafgrøder og husdyrefterafgrøder

Omregningsfaktor

1 ha braklagt areal langs vandløb og søer erstatter 4 ha efterafgrøder

Eksempel 5: Braklagte arealer langs vandløb og søer som alternativ til efterafgrøder

En jordbruger har udlagt et areal med brak langs et vandløb på sin bedrift og ønsker at anvende arealet som alternativ til efterafgrøder.

Jordbrugeren har et efterafgrødegrundareal på 150 ha og har udbragt mindre end 80 kg N/ ha på sit harmoniareal.

Derfor skal jordbrugeren etablere pligtige efterafgrøder på 10,7 pct. af efterafgrødegrundarealet svarende til 16,1 ha. Jordbrugeren har ikke krav om husdyrefterafgrøder.

Det braklagte areal langs vandløbet ligger langs en 2 meter bræmme.

Fratrukket arealet fra 2 meter bræmmen udgør det braklagte areal langs vandløbet 1,3 ha. Jordbruger kan derfor udlægge 1,3 ha x 4 = 5,2 ha færre efterafgrøder.

Oversigt 13: Omregningsfaktor for tidlig såning af vintersæd som alternativ til etablering af pligtige efterafgrøder og husdyrefterafgrøder

Omregningsfaktor

2 ha tidligt sået vinterhvede, vinterbyg, vinterrug og triticale erstatter 1 ha efterafgrøder

Eksempel 6: Tidlig såning af vinterhvede som alternativ til efterafgrøder

En jordbruger ønsker at anvende tidligt sået vinterhvede som alternativ til pligtige eller husdyrefterafgrøder.

Jordbrugeren ønsker at erstatte 2,5 ha efterafgrøder med tidligt sået vinterhvede.

Dette kræver, at jordbrugeren skal udlægge: 2,5 ha x 2 = 5 ha tidligt sået vinterhvede som alternativ til de 2,5 ha efterafgrøder.

En anden jordbruger har en mark på 6 ha, som sås til med vinterrug den 5. september.

Marken kan derfor erstatte: 6 ha / 2 = 3 ha efterafgrøder.

Oversigt 14: Omregningsfaktor for reduceret kvælstofkvote som alternativ til etablering af pligtige efterafgrøder og husdyrefterafgrøder

Anvendt husdyrgødning og anden organisk gødning i planperioden 2018/2019

Kvotereduktion pr. ha efterafgrøder

Under 80 kg N/ha

93 kg N

80 kg N eller derover pr. ha

150 kg N

-

Den ophørende virksomhed skal indberette ophørsdatoen i det afsluttende gødningsregnskab (i felt 917) eller angive ophørsdatoen i en gyldig overdragelseserklæring.

-

Send en e-mail til Jordbrugskontrol@lbst.dk og skriv i mailen, at der er indberettet et ophør på CVR nr. XYZXYZ, som du gerne vil have sagsbehandlet snarest pga.

overdragelse af efterafgrøder.

-

Du får herefter besked, når vi har afmeldt virksomheden, og modtager kan herefter indberette efterafgrøderne i GKEA 2020.

Eksempel 7: Blokerende validering – når den ophørte virksomhed ikke er sagsbehandlet

-

Overdrager skal være afmeldt i Register for gødningsregnskab senest 31. juli 2020.

-

Modtager skal have et efterafgrødekrav i 2020/2021.

-

Modtager skal også modtage den udmeldte virksomheds arealer.

-

Ved flere modtagere, skal overskud af efterafgrøder overført fra tidligere planperioder fordeles forholdsmæssigt ift.

efterafgrødegrundarealet mellem de modtagne virksomheder.

-

Den afgivende og modtagende virksomhed skal indgå en skriftlig aftale om overdragelsen.

-

Modtager skal anvende omregningsfaktor til at beregne hvor mange efterafgrøder, der er modtaget inden indberetning i GKEA.

-

Modtager indberetter overdragelsen i GKEA senest 10. september 2020.

Eksempel : Overdragelse af efterafgrøder og alternativer mellem virksomheder

Overdragelse til én virksomhed ved ophør senest 31. juli 2020

En bedrift har angivet afmelding af Register for Gødningsregnskab den 10. maj 2020 (indsat i felt 917 i gødningsregnskabet).

Den solgte bedrift har en efterafgrødebank på 100 ha, som er opgjort pr.10. september 2019 i GKEA og køberen af arealerne modtager alle 100 ha efterafgrøder.

Køber indberetter overdragelsen i GKEA senest 10/9-2020.

Køber kan anvende de overdragne 100 ha efterafgrøder til at opfylde sit krav om efterafgrøder i efteråret 2020 (planperioden 2020/2021) eller lægge dem i efterafgrødebanken.

Køber skal indtaste overdragelsen inden fristen 10. september 2020.

Hvis køber ikke indberetter overdragelsen senest 10. september 2020 vil efterafgrøderne ikke kunne anvendes til at opfylde kravet og ej heller tilføjes efterafgrødebanken.

De kan heller ikke indberettes i senere planperioder.

Overdragelse ved ophør efter 31. juli 2020

Hvis sælger i stedet har angiver afmelding af Register for Gødningsregnskab den 10. august 2020, kan køber ikke anvende de overdragne efterafgrøder til at opfylde sit krav til efterafgrøder før i efteråret 2021 (planperioden 2021/2022).

Køber skal så først indberette overdragelsen i GKEA året efter.

Det kan gøres, når GKEA åbner i starten af februar 2021 og frem til 10. september 2021.

Hvis køber ikke indberetter overdragelsen senest 10. september 2021, vil efterafgrøderne være tabt.

Overdragelse til flere virksomheder

Bedrift A har 100 ha jord, afmeldes af register for gødningsregnskab 10. maj 2020.

40 ha jord sælges til landmand B, der har et efterafgrødegrundareal på 360 ha og 60 ha jord sælges til landmand C, der har et efterafgrødegrundareal på 240 ha. De modtagne virksomheders samlede efterafgrødegrundareal er 600 ha. Bedrift A har 40 ha efterafgrøder i banken.

Landmand B kan modtage 24 ha efterafgrøder (svarende til 60 %) og landmand C kan modtage 16 ha efterafgrøder (svarende til 40%), hvis de opfylder øvrige krav for at modtage efterafgrøder.

-

Overdrager skal være afmeldt Register for gødningsregnskab i perioden 1. januar til 31. december 2019.

-

Modtager skal have et efterafgrødekrav i 2020/2021.

-

Den overdragende og modtagende virksomhed skal indgå en skriftlig aftale om overdragelsen af overskud af efterafgrøder.

-

Modtager skal anvende omregningsfaktor til at beregne hvor mange efterafgrøder, der er modtaget inden indberetning i GKEA.

-

Modtager indberetter overdragelsen i GKEA senest 10. september 2020.

Eksempel 9: Overdragelse af efterafgrøder i bank fra virksomhed afmeldt i 2019

Bedrift A er handlet i 2019 og virksomheden er afmeldt Register for Gødningsregnskab den 15. maj 2019.

Virksomheden har ikke et efterafgrødekrav i 2019/2020 eller 2020/2021 og har fra tidligere planperioder en indefrosset efterafgrødebank på 68 ha.

Bedrift A sælger 25 ha efterafgrøder til landmand B og 43 ha efterafgrøder til landmand C.

Landmand B indberetter overdragelsen senest 10. september 2020 og kan anvende de overdragne efterafgrøder til at opfylde sit krav om efterafgrøder i efteråret 2020 (planperioden 2020/2021).

Landmand C får ikke indberettet overdragelsen i GKEA til den 10. september 2020.

Efterafgrøderne kan derfor ikke bruges til at opfylde krav om efterafgrøder i efteråret 2020 og efterafgrøderne går tabt.

Eksempel 10: Indrapportering særligt for overdragelse den 31/7

Hvis du overdrager marker den 31/7 2020, er indberetningen afhængigt af hvem der har rådigheden over arealerne den dag.

Hvis overdrager har rådigheden, skal overdrager medtage arealerne i sin markkort/markplan i GKEA og har efterafgrødekravet.

I denne situation kan erhverver ikke medtage overdragers bank i sin efterafgrødeopgørelse for 2020/2021, først fra 2021/2022;

men erhverver har heller ikke det tilhørende efterafgrødekrav i 2020/2021.

Erhverver skal ikke medtage arealerne i sin markkort/markplan i GKEA og kan heller ikke benytte de overdragne arealer til at udlægge efterafgrøder til brug i efterafgrødeordningerne.

Det er desuden overdrager, der beholder gødningskvoten og arealerne i gødningsregnskabet i planperiode 2019/2020.

Hvis erhverver har rådigheden den 31. juli 2020, skal erhverver medtage arealerne i sin markkort/markplan i GKEA og har efterafgrødekravet.

Erhverver kan også anvende overdragne arealer til etablering af efterafgrøder til opfyldelse af sit pligtige og husdyrefterafgrødekrav.

Overdrager har ikke noget krav for 2020/2021, og erhverver kan godt modtage banken fra overdrager og bruge den til at opfylde sit krav i 2020/2021.

Til gengæld har erhverver også gødningskvoten og skal redegøre for gødningsanvendelsen i 2019/2020 i sit gødningsregnskab.

Oversigt 15: Råderet ved overdragelse af arealer den 31. juli 2020

Sælger har råderetten 31/7-2020

Køber har råderetten 31/7-2020

Med i RG 1) 2019/2020

Sælger er med i RG 2019/2020, køber er først med fra 2020/2021.

Både sælger og køber er med i RG 2019/2020 og skal lave GR.

Arealerne i GKEA 2020 og Gødningsregnskab (GR) 2019/2020

Sælger skal medtage arealerne i GKEA og GR.

Køber skal medtage arealerne i GKEA og GR.

Kvælstofkvoten for 2019/2020

Sælger har kvoten

Køber har kvoten

Dyr og indkøbt gødning i 2019/2020

Sælger har haft dyrene og indkøbt gødning i hele planperioden, og skal indberette dette i sit GR.

Gødningen skal ikke overføres til køber, da det er sælger der har kvoten og arealerne.

Sælger har haft dyrene og indkøbt

gødning i hele planperioden, og skal indberette dette i sit GR.

Han skal desuden overføre gødningen (via B1 aftaler og felt 914/915) til køber.

Køber skal medtage den modtagne gødning i sit GR.

Efterafgrødekrav i planperioden 2020/2021

Sælger har kravet.

Dvs. sælger skal udfylde opgørelsen af efterafgrøder i GKEA 2020.

Hvis sælger ikke har nok efterafgrøder til at opfylde dette krav, vil det udløse et kvotetræk i 2020/2021.

Køber har ikke noget krav.

Køber skal slet ikke lave GKEA 2020 eller GR 19/20 og køber kan ikke modtage efterafgrødebank i 2020/2021.

(Køber må vente med at indberette efterafgrødebank til 2021/2022).

Køber har kravet.

Køber skal indberette evt.

udlagte efterafgrøder på arealerne.

Køber skal udfylde opgørelsen af efterafgrøder 2020/2021.

Køber kan modtage sælgers bank af efterafgrøder fra tidligere planperioder, og bruge det til at opfylde sit krav i 2020/2021, hvis det indberettes senest 10/9-2020.

Sælger har ikke noget krav, har 0 ha i efterafgrødegrundareal og behøver ikke at udfylde opgørelsen af efterafgrøder i GKEA 2020.

Eftervirkning af efterafgrøder 2020

Eftervirkningen går tabt, da den er knyttet til sælgers CVR.

Køber får eftervirkningen.

1)

Register for Gødningsregnskab

Oversigt 16: Omregningsfaktor for overdragelse af efterafgrøder som alternativ til udlægning af pligtige efterafgrøder og husdyrefterafgrøder

Overdragelse af efterafgrøder

Omregningsfaktor

Hvis din bedrift udbragte mere husdyrgødning og anden organisk gødning end 80 kg N/ha harmoniareal og bedriften du modtager fra udbragte mindre end 80 kg N/ha harmoniareal skal du gange det modtagne areal i ha med

0,7

Hvis din bedrift udbragte mindre husdyrgødning og anden organisk gødning end 80 kg N/ha harmoniareal og bedriften du modtager fra udbragte mere end 80 kg N/ha harmoniareal skal du gange det modtagne areal i ha med

1,5

Hvis begge bedrifter udbragte enten over 80 Kg N/ ha harmoniareal eller begge udbragte under 80 kg N/ha harmoniareal skal du gange det modtagene areal i ha med

1

Eksempel 11: Modtagelse af efterafgrøder fra virksomhed afmeldt af Register for Gødningsregnskab

En virksomhed afmeldes Register for Gødningsregnskab og indgår en aftale med naboen om overdragelse af jord og opsparede efterafgrøder.

Naboen har udbragt mere organisk gødning, end hvad der svarer til 80 kg N/ha. Den afmeldte virksomhed har 10 ha efterafgrøder og har udbragt mindre organisk gødning, end hvad der svarer til 80 kg N/ha. Aftalen mellem de to virksomheder går på at overdrage de 10 ha efterafgrøder til naboen med det højeste husdyrtryk.

Naboen, der modtager efterafgrøderne skal derfor indberette: 10 ha x 0.7 = 7 ha efterafgrøder fra virksomheden der afmeldes af registret.

-

Antal ha efterafgrøder du har etableret på hver mark.

-

Antal ha mellemafgrøder, energiafgrøder, braklagte arealer, braklagte arealer langs vandløb og søer og/eller tidlig såede vinterafgrøder du har etableret på hver mark.

-

Datoen for etablering af efterafgrøder, der er sået i perioden 21. august til og med 7. september 2020.

Eksempel 12: Udsnit af markplan for efterafgrøder - Indberetning af pligtige og husdyrefterafgrøder og alternativer i Tast selv-service

Eksempel 13: Udsnit af siden med opgørelse af krav om pligtige og husdyrefterafgrøder i Tast selv-service

Eksempel 14: Udsnit af opgørelsessiden for pligtige og husdyrefterafgrøder i Tast selv-service

Kapitel 3

Dyrkningsrelaterede tiltag

Dyrkningsrelaterede tiltag opstiller regler for, hvornår på året du må foretage jordbearbejdning forud for vårsåede afgrøder og i forbindelse med omlægning af fodergræsmarker.

Baggrunden for, at der er fastsat regler for, hvornår du må pløje dine arealer, er, at pløjning og anden jordbearbejdning øger udvaskningen af kvælstof til vandmiljøet.

Når pløjetidspunktet udskydes til senere på året eller det følgende forår, reduceres kvælstofudvaskningen, fordi omsætningen og frigivelsen af kvælstof i jorden foregår langsommere.

3.1 HVem er omfattet af reglerne om dyrkningslaterede tiltag?

Hvis du har planteavl, husdyravl eller kombinationer heraf og dyrker et samlet areal på mindst 10 ha, er du omfattet af reglerne om de dyrkningsrelaterede tiltag.

Det vil sige forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder og forbud mod omlægning af fodergræs.

Det gælder uanset, om din virksomhed er tilmeldt Register for Gødningsregnskab eller ej.

Økologer er dog ikke omfattet af de dyrkningsrelaterede tiltag.

3.2 Forbud mod jordbearbejdning forud for vårsåede afgrøder

Hvis du det kommende år planlægger at så vårsæd på en mark, skal du på den mark udskyde pløjning, harvning og anden jordbearbejdning fra høst 2020 til senere på året eller det følgende år afhængig af jordtypen.

På lerjord med JB-nr. 7-9 må jordbearbejdning finde sted fra den 1. oktober 2020, på ler- og humusjord med JB-nr. 5-6 og 10-11 fra den 1. november 2020, mens jordbearbejdning først må finde sted fra den 1. februar 2021 på sandjord med JB-nr. 1–4.

Har du specielle jorde med JB 12, skal disse behandles som enten sand- eller lerjord, alt efter hvilken de minder mest om.

Ukrudtssprøjtning på arealerne må ske fra 1. oktober 2020.

Der er dog en række undtagelser til forbuddet mod jordbearbejdning.

Disse beskrives i de følgende afsnit.

Jordbearbejdning defineres som aktiviteter i marken, der har til hensigt at bearbejde jorden eller afgrødestubbe.

På arealer, hvor forbuddet er gældende, er følgende aktiviteter dog tilladt

3.2.1 Arealer, der er helt eller delvist undtaget fra forbud mod jordbearbejdning forud for vårsåede afgrøder

Du skal være opmærksom på, at der er en række undtagelser til forbuddet mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder.

Nogle arealer er helt fritaget fra forbuddet, mens der for enkelte arealer er lempet i reglerne i forhold til de generelle restriktioner.

Følgende arealer er fritaget fra reglerne om forbud mod jordbearbejdning

Hvornår må du foretage jordbearbejdning på arealer med efterafgrøder?

Arealer, hvor du har etableret pligtige efterafgrøder, MFO-efterafgrøder, husdyrefterafgrøder eller efterafgrøder i målrettet kvælstofregulering, er ikke omfattet af forbuddet mod jordbearbejdning forud for vårsæd.

På disse arealer er der fastsat specifikke regler for, hvornår efterafgrøderne tidligst må nedpløjes og dermed, hvornår jordbearbejdning må foretages (se kapitel 3).

På arealer, hvor du af egen drift frivilligt vælger at etablere efterafgrøder, der ikke skal indgå i opfyldelsen af de nævnte efterafgrødeordninger eller af anden lovgivning, må du foretage en let jordbearbejdning umiddelbart efter høst i forbindelse med etablering af efterafgrøderne, mens efterfølgende jordbearbejdning skal følge datoerne for jordbearbejdningsreglerne, som beskrevet i dette kapitel.

I følgende situationer er datoerne justeret i forhold til det generelle forbud

Bekæmpelse af Kartoffelbrok og kartoffelcystenematoder

Hvis du har arealer, der har fået pålagt restriktioner fra Landbrugsstyrelsen som følge af angreb af kartoffelbrok og/eller kartoffelcystenematoder, må du på disse arealer foretage jordbearbejdning fra 1. oktober.

Dermed optimeres muligheden for at foretage en effektiv mekanisk bekæmpelse af planteskadegørerne henover efteråret/vinteren.

Alle arealer, der har fået pålagt restriktioner fra Landbrugsstyrelsen, er automatisk dækket af undtagelsen.

Du skal altså ikke indsende en dispensationsansøgning for at foretage jordbearbejdning fra 1. oktober.

Arealerne fremgår af Internet Markkort (IMK) i Tast selv-service under fanen ”Kartofler”.

Undtagelsen er gældende i de år, arealet er pålagt restriktioner af Landbrugsstyrelsen.

Når restriktionerne ophæves, vil arealet atter skulle følge de generelle regler om forbud mod jordbearbejdning.

Bekæmpelse af majshalvmøl

Hvis du har arealer med majshelsæd, der er angrebet af majshalvmøl, kan du søge om dispensation til at foretage jordbearbejdning fra 1. november 2020 på sandjord (JB 1-4).

Med dispensationen er der på alle jordtyper mulighed for at foretage mekanisk bekæmpelse af møllets larver henover vinteren.

For at opnå dispensation for jordbearbejdningstidspunktet kræver det, at du kan fremvise dokumentation for angrebet i form af en konsulenterklæring.

Dokumentationen skal ligge på din bedrift og skal kunne fremvises ved en kontrol.

Inden du foretager jordbearbejdningen, skal du indsende en anmeldelse af angrebet til Landbrugsstyrelsen.

På www.lbst.dk kan du læse mere om fremgangsmåden i forbindelse med anmeldelsen og finde den blanket, du skal bruge til anmeldelsen.

Når du har downloadet blanketten og udfyldt alle felter, skal blanketten indsendes på mail til majshalvmoel@lbst.dk .

Du vil blive kvitteret med en automatisk besked om modtagelse af anmeldelsen.

Du skal desuden opbevare følgende dokumentation, der skal kunne fremvises ved en kontrol

Når ovenstående punkter er opfyldt, har du fået dispensation til at jordbearbejde det anmeldte areal fra 1. november 2020.

Vær opmærksom på, at dispensationen kun er gældende i én planperiode.

Hvis du tidligere har fået dispensation til at foretage jordbearbejdning pga.

majshalvmøl, og du stadig har problemer med majshalvmøl i år, skal du derfor anmelde de angrebne arealer på ny.

På lerjord er det allerede muligt at foretage jordbearbejdning fra 1. november (JB 5-6 og 10-11) eller 1. oktober (JB 7-9).

Jordbearbejdning på disse arealer efter 1. november kræver derfor ikke forudgående anmeldelse.

3.2.2 Husk at være opmærksom på at overholde destruktionsdatoer i andre ordninger

Du skal være opmærksom på, at datoerne for tidligste jordbearbejdning forud for vårsæd ikke undtager dig fra eventuelle destruktionsdatoer, der er fastsat i andre ordninger, f.eks. i forbindelse med efterafgrøder eller braklægning.

Dette er særligt vigtigt at være opmærksom på i forbindelse med arealer med JB nr. 7-9, hvor forbuddet mod jordbearbejdning kun gælder indtil 1. oktober.

Her skal du f.eks. stadig overholde datoen for tidligste destruktion af efterafgrøder den 20. oktober, hvis du eksempelvis etablerer pligtige efterafgrøder på dine arealer.

Det samme gælder for de to undtagelsesbestemmelser i forbindelse med angreb af kartoffelbrok eller –cystenematoder samt majshalvmøl.

Særligt i forhold til majshalvmøl skal du huske, at pligtige efterafgrøder, husdyrefterafgrøder og efterafgrøder i målrettet kvælstofregulering, der er udlagt i majs først må destrueres 1. marts det følgende kalenderår.

Hvis du har angreb af majshalvmøl og vælger at gøre brug af anmelderordningen for at kunne bekæmpe møllet henover vinteren, skal du derfor sørge for, at du kan opfylde kravene om efterafgrøder på anden vis.

Du kan finde destruktionsdatoer for MFO-efterafgrøder i " Vejledning om grøn støtte 2020 ".

3.3 Forbud mod omlægning af fodergræs

Du må ikke omlægge fodergræsmarker til andre afgrøder i perioden fra den 1. juni 2020 til den 1. februar 2021.

Fodergræs omfatter de afgrødetyper, som fremgår af Oversigt 16.

Dog gælder følgende

Hvis du ønsker at tage slæt senere end 1. juni 2020, skal du derfor vente med at ompløje græsset til efter 1. februar 2021, eller 1. november 2020 hvis der er tale om JB 7-9, medmindre du omlægger fodergræsset til fodergræs, til vinterraps eller til grønkorn med græsudlæg senest 15. august 2020.

Du skal være opmærksom på, at hvis du har en tilladelse til at anvende kvægundtagelsen (harmoniundtagelsen) i planperioden 2019/2020, så skal du i den efterfølgende planperiode 2020/2021 overholde de betingelser, der er beskrevet i afsnit 4.3 om kvægundtagelsen i Vejledning om gødsknings- og harmoniregler, planperioden 1. august 2019 til 31. juli 2020.

Du skal endvidere være opmærksom på, at hvis du ansøger om og får en tilladelse til at anvende kvægundtagelsen i planperioden 2020/2021, så skal du i denne og i den efterfølgende planperiode 2021/2022 overholde de betingelser, der er beskrevet om kvægundtagelsen i Vejledning om gødsknings- og harmoniregler, planperioden 1. august 2020 til 31. juli 2021.

Oversigt 17: Tidslinje for forbud mod jordbearbejdning

Tidspunkt

Fra høst 2020

1. oktober 2020

1. november 2020

1. februar 2020

Aktivitet

Forbud mod jordbearbejdning før vårsåede afgrøder

Slut på forbud mod jordbearbejdning på lerjord med JB 7-9

Nedvisning af ukrudt og spildfrø må finde sted, hvor der er forbud mod jordbearbejdning

Slut på forbud mod jordbearbejdning på ler- og humus jord m.

JB 5-6 og JB 10-11

Slut på forbud mod jordbearbejdning på arealer, hvor der har været dyrket kartofler og på arealer, der skal bruges til kartofler den kommende sæson

Slut på forbud mod jordbearbejdning på sandjord (JB 1-4)

-

Gyllenedfældning på udlægsgræs efter korn eller helsæd

-

Høst, presning og indsamling af halm

-

Kalkning

-

Tromling

-

Overfladisk halmstrigling, der har til formål at fordele halmen jævnt på arealet

-

Etablering og vedligeholdelse af dræn

-

Arealer som drives af virksomheder, der er autoriseret til økologisk jordbrugsproduktion.

-

Arealer hvor der er etableret pligtige efterafgrøder, husdyrefterafgrøder, MFO-efterafgrøder eller efterafgrøder i målrettet kvælstofregulering (jf. afsnit om efterafgrøder nedenfor).

-

Arealer hvorpå der ifølge skriftlig aftale med en offentlig myndighed ikke må anvendes plantebeskyttelsesmidler.

-

Arealer hvorpå der samme år har været dyrket roer.

-

Arealer, hvorpå der det kommende forår skal dyrkes sukkerroer til fabrik.

-

Arealer hvorpå der samme år har været dyrket gartneriafgrøder, der fremgår af Oversigt 16 nedenfor.

-

Arealer hvorpå der det kommende forår skal dyrkes gartneriafgrøder, der fremgår af Oversigt 16 nedenfor.

-

Arealer hvorpå der samme år har været dyrket flerårige vedplanter.

-

Arealer hvorpå der skal dyrkes flerårige vedplanter.

-

Arealer hvorpå der samme år har været dyrket kolbe- og kernemajs.

Oversigt 18: Gartneriafgrøder der er fritaget fra forbuddet mod jordbearbejdning

122

Kommenfrø

430

Bladpersille

123

Valmuefrø

431

Purløg

124

Spinatfrø

432

Krydderurter (undtagen persille og purløg)

125

Bederoefrø

434

Grøntsager, andre (friland)

126

Blanding af markfrø til udsæd

450

Grøntsager, blandinger

400

Asieagurker

501

Stauder

401

Asparges

503

En- og toårige planter

402

Bladselleri

513

Jordbær

403

Blomkål

544

Snitblomster og snitgrønt

404

Broccoli

651

Dildfrø

405

Courgette, squash

652

Kinesisk kålfrø

406

Grønkål

653

Karsefrø

407

Gulerod

654

Rucolafrø

408

Hvidkål

655

Radissefrø (inklusiv olieræddikefrø)

409

Kinakål

656

Bladbedefrø, rødbedefrø

410

Knoldselleri

657

Grønkålsfrø

411

Løg

658

Gulerodsfrø

412

Pastinak

659

Kålfrø (hvid- og rødkål)

413

Rodpersille

660

Persillefrø

415

Porre

661

Kørvelfrø

416

Rosenkål

662

Majroefrø

417

Rødbede

663

Pastinakfrø

418

Rødkål

664

Skorzonerrod/skorzonerrodfrø

420

Salat (friland)

665

Havrerodfrø

421

Savoykål, spidskål

666

Purløgsfrø

422

Spinat

667

Timianfrø

423

Sukkermajs

668

Blomsterfrø

424

Ærter, konsum

650

Chrysanthemum Garland, frø

429

Jordskok, konsum

-

Hvis du har dyrket kartofler i 2020, kan du fra den 1. november 2019 foretage jordbearbejdning på det areal, hvor der har været dyrket kartofler.

-

Er du autoriseret læggekartoffelavler eller producerer spisekartofler, kan du foretage jordbearbejdning fra den 1. november 2020 på det areal, hvor der i den kommende dyrkningssæson skal dyrkes lægge- og spisekartofler.

-

Hvis du har arealer, hvor du har fået pålæg fra Landbrugsstyrelsen om at bekæmpe kartoffelbrok eller kartoffelcystenematoder, må du uanset jordtypen foretage jordbearbejdning på de båndlagte arealer fra den 1. oktober 2020 (se uddybende afsnit nedenfor).

-

Hvis du har arealer med majshelsæd, hvor du kan dokumentere, at afgrøden er angrebet af majshalvmøl, må du foretage jordbearbejdning fra den 1. november 2020 (se uddybende afsnit nedenfor).

-

En kopi af den sendte anmeldelsesblanket.

-

Landbrugsstyrelsens kvitteringsmail for modtagelse af anmeldelsen.

-

Konsulenterklæring om angreb af majshalvmøl på det berørte areal.

-

Fodergræsmarker på lerjord (JB 7-9) må du ompløje fra den 1. november 2020, hvis arealet skal anvendes til en forårssået afgrøde i 2021.

-

Fodergræsmarker kan omlægges til fodergræs senest 15. august 2020.

-

Fodergræsmarker kan omlægges til grønkorn med græsudlæg senest 15. august 2020.

-

Fodergræsmarker kan omlægges til vinterraps senest 15. august 2020.

-

Virksomheder, der er autoriseret til økologisk jordbrugsproduktion, er ikke omfattet af reglerne om forbud mod omlægning af fodergræs.

Oversigt 19: Tidslinje for forbud mod omlægning af fodergræs

Tidspunkt

1. juni 2020

15. august 2020

1. november 2020

1. februar 2021

Aktivitet

Start på forbud mod omlægning af fodergræs

Senest omlægning af fodergræs til fodergræs, til grønkorn med græsudlæg eller til vinterraps

Slut på forbud mod omlægning af fodergræs på lerjord (JB 7-9)

Slut på forbud mod omlægning af fodergræs

Oversigt 20: Afgrødetyper der betragtes som fodergræs

173

Kløver til slæt

255

Permanent græs, under 50 % kløver/lucerne

256

Permanent kløvergræs, over 50 % kløver/lucerne

257

Permanent græs, uden kløver

260

Græs med kløver/lucerne, under 50 % bælgpl.

(omdrift)

261

Kløvergræs, over 50 % kløver (omdrift)

262

Lucernegræs, over 50 % lucerne (omdrift)

263

Græs uden kløvergræs (omdrift)

Kapitel 4

Sanktionering

Formålet med reglerne om etablering af pligtige og husdyrefterafgrøder og dyrkningsrelaterede tiltag er at beskytte miljøet, således at der ikke udledes mere kvælstof, end miljøet kan tåle.

Hvis vi ved kontrol konstaterer en overtrædelse af nedenstående regler i plantedækkebekendtgørelsen

kan det blive straffet med bøde (se henvisning til bekendtgørelsen i parentes)

Hvis vi ved kontrol fx konstaterer, at du har etableret et mindre areal med pligtige eller husdyrefterafgrøder og/eller alternativer, end du har indberettet i din markplan for efterafgrøder i Tast selv-service, kan det blive straffet med bøde.

Landbrugsstyrelsen vurderer, om der er grundlag for, at Landbrugsstyrelsen indgiver en politianmeldelse mod din virksomhed med forslag til bødestørrelse.

Reglerne om bødestraf trådte i kraft 1. august 2019.

Der er derfor endnu ikke fastlagt et bødeniveau ved domstolene.

Reglerne for krydsoverensstemmelse

Krydsoverensstemmelse (KO) er et "noget-for-noget-princip", der handler om, at du skal opfylde en række regler, hvis du modtager støtte under bestemte landbrugsordninger.

Din direkte støtte og/eller dit landdistriksttilskud bliver sat ned, hvis du ikke tager tilstrækkelig hensyn til blandt andet natur, miljø og sundhed for dyr og mennesker.

Kravene om etablering af pligtige efterafgrøder og husdyrefterafgrøder er omfattet af reglerne om KO.

Derfor vil manglende efterafgrøder eller alternativer i forhold til det indberettede areal endvidere kunne resultere i en KO-sanktion, hvis det manglende areal skulle have indgået i opfyldelsen af kravet i planperioden 2020/2021.

Du er som støttemodtager ansvarlig for at sikre at KO-kravene til enhver tid er overholdt.

Du er derfor ansvarlig, når du har foretaget en handling eller har undladt at foretage en handling, som betyder at der sker en overtrædelse på din bedrift i det kalenderår, hvor du har søgt om støtte.

Du kan læse om KO-reglerne i bekendtgørelser og vejledninger om krydsoverensstemmelse på www.lbst.dk .

9)

Fremgår af § 33, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 66 af 28. januar 2020.

-

Manglende udlægning af pligtige efterafgrøder (§ 3, stk. 1, 1. pkt. og § 3, stk.3),

-

Manglende udlægning af husdyrefterafgrøder (§ 3, stk. 4).

-

Manglende dokumentation for aftale om overdragelse af efterafgrøder (§ 20, stk. 1. nr. 4 og § 22, nr. 3).

-

Manglende indberetning af oplysninger (§ 23, stk. 1).

-

Ukorrekt indberetning af arealer med overskud af efterafgrøder og alternativer til efterafgrøder (§ 23, stk. 3).

-

Ulovlig jordbearbejdning (§ 29, stk. 1).

-

Ulovlig ompløjning af fodergræs (§ 30).

Kapitel 5

Generelle oplysninger

5.1 Lovgivning og bekendtgørels er

Denne vejledning er udarbejdet på grundlag af

5.1.1 Krydsoverensstemmelseskrav - Miljømæssig forudsætning for støtte efter ordningen grundbetaling samt tilskud efter arealbaserede ordninger under landdistriktsprogrammet.

For at få udbetalt støtte under ordningen grundbetaling, samt tilskud efter de arealbaserede ordninger under landdistriktsprogrammet, uden nedsættelse, skal du overholde en række krav vedrørende miljø, fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og god landbrugs- og miljømæssig stand, herunder reglerne om jordbrugets anvendelse af gødning.

Det betyder, at nogle af de regler og krav, der er omtalt i denne vejledning, også er omfattet af krydsoverensstemmelse.

Overholder du ikke de pågældende krave, kan din støtte/tilskud som udgangspunkt blive nedsat med 1, 3 eller 5 %.

Hvis du gør dig skyldig i grovere og gentagne overtrædelser, kan støtten/tilskuddet nedsættes med mere end 5 %, eller støtten/tilskuddet kan helt bortfalde.

Du kan læse mere om reglerne om sanktion og støttenedsættelse i bekendtgørelser og vejledninger om krydsoverensstemmelse på www.lbst.dk .

5.2 Oplysning om virksomheds- og personoplysninger

5.2.1 Hvilke oplysninger har Landbrugsstyrelsen?

Hvis du henvender dig til os, kan du få at vide, hvilke oplysninger vi har registreret om din virksomhed.

Vi retter forkerte oplysninger og giver besked til andre, der har modtaget forkerte oplysninger, i det omfang det er muligt.

Hvis vi ikke selv kan rette oplysningerne, vejleder vi om, hvordan du kan få oplysningerne rettet.

De fleste oplysninger får vi, når vi modtager pligtige indberetninger, ansøgninger om tilladelse, godkendelser m.m., i forbindelse med vores kontrolbesøg på virksomheden kan vi også indhente oplysninger.

I disse tilfælde har du pligt til at give os oplysningerne.

Du skal være opmærksom på, at du kan blive straffet, hvis vi ikke modtager oplysningerne til tiden eller slet ikke modtager dem.

Landbrugsstyrelsen kan hente oplysninger fra andre offentlige myndigheder, herunder SKAT, i forbindelse med vores generelle kontrol med overholdelse af lovens regler, så vi har mulighed for at sammenligne oplysninger, herunder personoplysninger, til brug for vores kontrol.

5.2.2 Hvilke oplysninger videregiver Landbrugsstyrelsen?

Til brug for den øvrige kontrol videregiver vi oplysninger til andre enheder inden for ministeriet.

Endvidere videregiver vi, når vi bliver bedt om det, visse oplysninger til andre offentlige instanser, herunder SKAT og private organer under iagttagelse af persondataloven og forvaltningsloven.

5.2.3 Hvad bruger Landbrugsstyrelsen oplysningerne til?

Landbrugsstyrelsen indsamler oplysninger om din virksomhed til brug for kontrol og administration af de regler, som vi administrerer.

Vi kontrollerer, om du overholder reglerne om etablering af efterafgrøder eller alternativer til efterafgrøder og dyrkningsrelaterede tiltag.

Vi gennemfører kontrol af efterafgrøder på virksomhederne.

Du skal opbevare dokumentation for den aftale, som du indgår med den afgivende virksomhed om overdragelse af overskud af efterafgrøder til din virksomhed, og aftalen skal kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol af din virksomhed.

For at kunne kontrollere din virksomhed kan vi kræve, at du indsender eller viser os alle dokumenter, der kan have betydning for kontrollen.

Hvis reglerne overtrædes, kan det straffes med bøde.

Hvis det viser sig at være nødvendigt og af betydning for kontrollen, har kontrolløren uden forudgående retskendelse og uden din forudgående accept, ret til at få adgang til hele din bedrift, herunder også din private ejendom.

Det er dog et krav, at kontrolløren kan identificere sig ved gyldig legitimation.

5.2.4 Hvor finder du oplysninger?

5.3 Offentliggørelse af gødningsregnskaber

Gødningsregnskaberne offentliggøres på internettet, når vi har afsluttet sagsbehandlingen af de indsendte oplysninger.

Aftaler om overførsel af husdyrgødning til andre jordbrugsvirksomheder offentliggøres ikke.

For gødningsregnskaber, der har været udtrukket til kontrol, påfører Landbrugsstyrelsen i forbindelse med offentliggørelsen koder for henholdsvis ingen bemærkninger, påtale eller vedtaget administrativt bødeforlæg.

Vi offentliggør ikke oplysninger, vi har videregivet til politiet med ønske om, at de rejser tiltale, og om sager, hvor der er faldet dom.

Når du modtager et bødeforlæg fra os, vil vi oplyse dig om, at oplysningerne i gødningsregnskabet sammen med en kode for administrativt bødeforlæg, vil blive offentliggjort på internettet, når du har betalt bøden.

Oplysningerne vil være tilgængelige på internettet i 5 år.

Vi sørger for, at alle oplysninger, der inden for denne periode viser sig at være forkerte eller vildledende, vil blive slettet eller rettet i overensstemmelse med persondatalovens regler.

5.4 Klagemuligheder

Du har mulighed for at klage over vores behandling af oplysningerne til Landbrugsstyrelsen, Nyropsgade 30, 1780 København V, mail@lbst.dk eller til Datatilsynet, Borgergade 28, 5, 1300 København K, dt@datatilsynet.dk .

5.5.

Behandling af personoplysninger

Efter databeskyttelsesforordningens

artikel 13 og 14 skal vi give dig en række oplysninger, når vi modtager oplysninger om dig, fra dig selv og/eller fra andre.

Hvis du har spørgsmål til din konkrete sag, er du velkommen til at kontakte os.

Du kan se vores kontaktoplysninger nedenfor.

5.6 Vi er den dataansvarlige - hvordan kontakter du os ?

Landbrugsstyrelsen er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, som vi har modtaget om dig.

Du finder vores kontaktoplysninger nedenfor

Landbrugsstyrelsen

Nyropsgade 30

1780 København V

CVR-nr.: 20814616

Telefon: 33 95 80 00

Mail: mail@lbst.dk

5.7 Kontaktoplysninger på databeskyttelsesrådgiveren

Hvis du har spørgsmål til vores behandling af dine oplysninger, er du altid velkommen til at kontakte vores databeskyttelsesrådgiver.

Du kan kontakte vores databeskyttelsesrådgiver på følgende måder

5.8 Hvilke type af personoplysninger indhenter v i?

Ved indsamling af oplysninger om dig vil du bl.a. blive informeret om, hvilke oplysninger vi behandler og til hvilket formål.

Skulle oplysningerne senere blive behandlet til nye formål, vil du i visse tilfælde blive informeret igen.

Læs mere i databeskyttelseslovens § 23.

De personoplysninger, vi indsamler og behandler, er bl.a. kontaktoplysninger, herunder

Oplysninger om enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber og kommanditselskaber med fysiske personer som deltagere betragtes også som personoplysninger.

Vi kan desuden på eget initiativ henvende os til dig og indsamle og behandle opdaterede personoplysninger i forbindelse med kontrol af kontaktoplysninger og validering af kontaktoplysninger ved opslag i CPR og CVR.

Det sker for at sikre, at de personoplysninger, vi behandler om dig, er retvisende, hvilket er et krav ifølge bogføringslovgivningen og databeskyttelsesforordningen.

Derfor er det også vigtigt, at du selv opdaterer dine personoplysninger løbende i vores systemer.

5.9 Oplysninger modtaget og/eller videregivet til evt.

tredjepar t

Afhængig af den konkrete sag, kan det til brug for behandlingen af sagen være nødvendigt at indsamle eller videregive oplysninger til en evt.

tredjepart.

Hvis du ønsker at vide mere om, hvilke oplysninger Landbrugsstyrelsen behandler i din konkrete sag, er du velkommen til at rette henvendelse.

Se kontaktinformation under afsnit 5.6 og 5.7.

5.10 Så længe opbevarer vi oplysningerne

Landbrugsstyrelsen opbevarer dine personoplysninger, så længe det er nødvendigt.

Dog kan vi oplyse dig om, at vi vil lægge vægt på følgende kriterier, når vi skal fastlægge, hvor længe det er nødvendigt at opbevare dine oplysninger

I øvrigt følges Rigsrevisionens og Rigsarkivarens anvisninger for arkivalier

5.11 Dine rettigheder

Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig.

Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder skal du kontakte os.

5.12 Ret til at se oplysninger (indsigtsret)

Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger.

5.13 Ret til berigtigelse (rettelse)

Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.

5.14 Ret til begrænsning af behandling

Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset.

Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.

5.15 Ret til sletning

I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer.

5.16 Ret til indsigelse

Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores eller lovlige behandling af dine personoplysninger.

Du kan også gøre indsigelse mod behandling af dine oplysninger til direkte markedsføring.

5.17 Klage til Datatilsynet

Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på.

Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk .

Du kan læse mere om hvordan vi håndterer personfølsomme oplysninger på vores hjemmeside lbst.dk .

-

Lov nr. 338 af 2. april 2019 om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag

-

Bekendtgørelse nr. 66 af 28. januar 2020 om næringsstofreducerende tiltag og dyrkningsrelaterede tiltag i jordbruget for planperioden 2020/2021 (plantedækkebekendtgørelsen)

-

Bekendtgørelse nr. 1008 af 2. juli 2018 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2018/2019

-

Bekendtgørelse nr. 762 af 29. juli 2019 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2019/2020 (gødskningsbekendtgørelsen)

-

Bekendtgørelse nr. 760 af 30. juli 2019 om miljøregulering af dyrehold og om opbevaring og anvendelse af gødning (husdyrgødningsbekendtgørelsen)

-

Bekendtgørelse nr. 1501 af 17. december 2019 om markblok, elektronisk fællesskema og elektroniske tilsagnsskemaer

-

Bekendtgørelse nr. 1108 af 11. november 2019 om Krydsoverensstemmelse

-

Bekendtgørelse nr. 1273 af 27. november 2017 om Landbrugsstyrelsens opgaver og beføjelser

-

-

Tidligere indberettede gødningsregnskaber finder du i GHI på www.landbrugsindberetning.dk .

-

Indberettede leverancer af kunstgødning m.m. finder du på www.lbst.dk .

-

Hvem der er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, finder du på www.lbst.dk .

-

Kommunerne kan få en generel adgang til data fra gødningsregnskabet, så de kan bruge disse i deres sagsbehandling.

De kan blive oprettet som brugere i GHI, se vejledning om dette på www.landbrugsindberetning.dk .

10)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (2016/679) af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger.

-

På e-mail: er DPO@lbst.dk

-

På telefon: 33 95 80 00

-

navn

-

adresse

-

telefonnummer

-

e-mail

-

bruger-ID

-

CPR-nummer

-

CVR-nummer

-

IP-adresse

-

EU-regler, der opstiller krav om en minimumsopbevaringstid

-

EU-forældelsesregler

-

Nationale forældelsesregler

-

Sagligt administrativt behov

-

Risiko for underkendelse fra EU

-

Risiko for genoptagelse af sager bagud i tid

-

Risiko for revision af Rigsrevisionen

Kapitel 6

Forkortelser

Nedenfor er en oversigt over de forkortelser, der anvendes i denne vejledning.

ab lager - fra lager

bl.a. - blandt andet

dvs. - det vil sige

FE - foderenheder

f.eks. - for eksempel

GHI - Gødnings- og Husdyrindberetning

Ha - hektar

Hkg - hektokilo

IMK - Internet Markkort

inkl.

- inklusiv

JB-nr. - jordbundstypenummer

jf. - jævnfør

K - kalium

Kg - kilo

kr. - kroner

maks.

- maksimum

mdr.

- måneder

MFO - Miljøfokusområder

Mm - millimeter

mv. - med videre

MVJ - Miljøvenlige Jordbrugsforanstaltninger

m 2 - kvadratmeter

m 3 - kubikmeter

N - kvælstof

o.l.

- og lignende

P - fosfor

pct. - procent

pga.

- på grund af

pr. - per

vha.

- ved hjælp af

VVM - vurdering af virkning på miljøet

GE - Græsningsenheder

Pt - fosfortal

◊

Kapitel 7

Tabel 1: Husdyrefterafgrødekrav for planperioden 2020/2021

Oplande, hvor der ikke er fastsat et husdyrefterafgrødekrav er markeret med gråt.

Kravene følger af Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 66 af 28. januar 2020 om næringsstofreducerende tiltag og dyrkningsrelaterede tiltag i jordbruget for planperioden 2020/2021.

Efterafgrødekravet falder i nogle oplande ud med en høj værdi.

Det hænger sammen med, at der i oplandet er sket en relativ stor stigning i mængden af udbragt organisk gødning samtidig med, at efterafgrødegrundarealet i oplandet er begrænset.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at jordbrugsvirksomheden forventeligt vil have betydeligt areal uden for de pågældende oplande, som typisk vil være små oplande.

Dermed vil jordbrugsvirksomhedens husdyrefterafgrødekrav blive opgjort som et vægtet gennemsnit ud fra andelen af det samlede areal i de enkelte oplande og de tilhørende husdyreftergrødekrav i procent, således at den enkelte jordbrugsvirksomheds husdyreftergrødekrav i praksis forventes at blive betydeligt lavere.

Oplands-nr.

Oplandsnavn

Kravet i procent af efterafgrødegrundarealet for jordbrugsvirksomheder, der udbringer 30 kg kvælstof eller derover og under 80 kg kvælstof i organisk gødning pr. ha harmoniareal pr. planperiode, og som har arealer i de pågældende oplande

Kravet i procent af efterafgrødegrundarealet for jordbrugsvirksomheder, der udbringer 80 kg kvælstof i organisk gødning eller derover pr. ha harmoniareal pr. planperiode, og som har arealer i de pågældende oplande

1

Roskilde Fjord, ydre

0,1

0,1

2

Roskilde Fjord, indre

0,1

0,2

3

Isefjord

0,1

0,2

4

Øresund

8,1

16,2

5

Øresund, N-følsom natur

8,1

16,2

6

Farum Sø

8,1

16,2

7

Fure Sø

8,1

16,2

8

Gentofte Sø

8,1

16,2

9

Korsør Nor

0,0

0,0

10

Basnæs Nor

0,2

0,4

11

Holsteinborg Nor

1,1

2,1

12

Skælskør Fjord og Nor

0,1

0,2

13

Musholm Bugt, indre

0,1

0,2

14

Musholm Bugt, indre, N-følsom natur

0,1

0,1

15

Kattegat, Jylland, Læsø

0,0

0,0

16

Kattegat, Jylland, Læsø, N-følsom natur

0,0

0,0

17

Jerup Hede m.fl.

7,2

14,4

18

Skagerak og Vesterhavet, Nordenfjords

0,4

0,7

19

Lild Strandkær

0,4

0,7

20

Nors Sø

0,4

0,7

21

Ålvand

0,4

0,7

22

Nissum Bredning m.fl.

1,2

2,4

23

Bjørnholms Bugt m.fl.

1,9

3,8

24

Hjarbæk Fjord

1,4

2,7

25

Mariager Fjord

0,7

1,4

26

Nissum Fjord

1,4

2,8

27

Skagerak og Vesterhavet, Nord

0,4

0,7

28

Randers Fjord

0,5

0,9

29

Kattegat, Djursland, Anholt

0,0

0,0

30

Kattegat, Djursland, Anholt, N-følsom natur

0,0

0,0

31

Ebeltoft Vig

0,0

0,0

32

Ebeltoft Vig, N-følsom natur

0,0

0,0

33

Stavns Fjord

0,2

0,4

34

Århus Bugt nord

0,0

0,0

35

Århus Bugt nord, N-følsom natur

0,0

0,0

36

Århus Bugt, Samsø

0,0

0,0

37

Århus Bugt, Samsø, N-følsom natur

0,0

0,0

38

Ringkøbing Fjord

2,8

5,5

39

Skagerak og Vesterhavet, Midt

0,0

0,0

40

Horsens Fjord

1,9

3,8

41

Norsminde Fjord

1,0

1,9

42

Århus Bugt vest

0,0

0,0

43

Århus Bugt vest, N-følsom natur

0,0

0,0

44

Sejerøbugt, Jammerland Bugt

0,0

0,0

45

Sejerøbugt, Jammerland Bugt, N-følsom natur

0,0

0,0

46

Kalundborg Fjord

0,0

0,0

47

Storebælt, Sjællands Odde

0,0

0,0

48

Kattegat, Sjælland

0,0

0,0

49

Kattegat, Sjælland, N-følsom natur

0,0

0,0

50

Sø nedstrøms Hammermøllen

0,0

0,0

51

Køge Bugt

0,3

0,5

52

Køge Bugt, N-følsom natur

0,3

0,5

53

Smålandsfarvandet, syd

0,1

0,2

54

Smålandsfarvandet, syd, N-følsom natur

0,5

1,0

55

Karrebæk Fjord

0,6

1,2

56

Dybsø Fjord

0,2

0,4

57

Avnø Fjord

0,6

1,1

58

Guldborgsund

0,0

0,0

59

Storebælt og Smålandsfarvandet

0,3

0,6

60

Storebælt og Smålandsfarvandet, N-følsom natur

0,3

0,6

61

Smålandsfarvandet, åbne del

2,1

4,1

62

Smålandsfarvandet, åbne del, N-følsom natur

2,1

4,1

63

Nakskov Fjord

1,2

2,3

64

Østersøen

0,0

0,0

65

Østersøen, N-følsom natur

0,0

0,0

66

Fakse Bugt

0,2

0,4

67

Fakse Bugt, N-følsom natur

0,2

0,4

68

Præstø Fjord

0,8

1,5

69

Stege Bugt

0,0

0,0

70

Stege Nor

1,5

2,9

71

Rødsand

0,2

0,3

72

Bornholm, Østersøen

0,0

0,0

73

Christiansø, Østersøen

0,0

0,0

74

Borgesø

5,5

11,0

75

Åremyr

0,0

0,0

76

Bastemose

0,0

0,0

77

Sø ved Ølene

0,0

0,0

78

Lister Dyb, Vidå-Kruså delen

0,6

1,1

79

Lister Dyb, Vidå-Kruså delen, N-følsom natur

1,8

3,5

80

Juvre Dyb, Lister Dyb m.fl.

2,7

5,3

81

Skagerak og Vesterhavet, Syd

0,6

1,1

82

Skagerak og Vesterhavet, Syd, N-følsom natur

0,6

1,1

83

Grovsø

0,6

1,1

84

Grærup Langsø

0,6

1,1

85

Kallesmærsk Hede m.fl.

4,3

8,5

86

Genner Bugt

0,8

1,6

87

Åbenrå Fjord

1,8

3,5

88

Als Fjord, Als Sund m.fl.

1,1

2,2

89

Haderslev Fjord

1,1

2,2

90

Avnø Vig

1,1

2,2

91

Hejlsminde Nor

0,9

1,7

92

Flensborg Fjord og Nybøl Nor

0,6

1,1

93

Flensborg Fjord og Nybøl Nor, N-følsom natur

2,8

5,6

94

Vejle Fjord

0,6

1,2

95

Kolding Fjord

1,1

2,2

96

Lillebælt, Jylland

1,0

1,9

97

Lillebælt, Jylland, N-følsom natur

1,0

1,9

98

Bredningen

0,7

1,4

99

Emtekær Nor

3,2

6,3

100

Orestrand

0,0

0,0

101

Gamborg Fjord og Nor

1,8

3,6

102

Bågø Nor

0,4

0,8

103

Aborg Minde Nor

0,8

1,6

104

Helnæs Bugt

0,6

1,2

105

Helnæs Bugt, N-følsom natur

0,6

1,2

106

Torø Vig og Torø Nor

0,7

1,3

107

Lillebælt, Fyn

0,7

1,4

108

Lillebælt, Fyn, N-følsom natur

1,3

2,5

109

Nærå Strand

4,1

8,1

110

Dalby bugt

0,1

0,2

111

Lillestrand

0,1

0,2

112

Odense Fjord

1,1

2,1

113

Odense Fjord, N-følsom natur

1,5

3,0

114

Århus Bugt syd

0,0

0,0

115

Århus Bugt syd, N-følsom natur

6,5

12,9

116

Nyborg Fjord, Holckenhavn Fjord

1,0

1,9

117

Nyborg Fjord, Holckenhavn Fjord, N-følsom natur

1,0

1,9

118

Kerteminde Fjord, Kertinge Nor

0,5

1,0

119

Storebælt SV og NV

0,1

0,1

120

Storebælt SV og NV, N-følsom natur

0,1

0,1

121

Nakkebølle Fjord

1,0

1,9

122

Skårupøre Sund

1,0

1,9

123

Thurø Bund

1,4

2,7

124

Lindelse Nor

1,4

2,8

125

Vejlen

0,7

1,3

126

Salme Nor

0,8

1,6

127

Tryggelev Nor

1,1

2,2

128

Kløven

1,0

2,0

129

Lunkebugten

0,6

1,1

130

Lunkebugten, N-følsom natur

0,6

1,1

131

Langelandssund

0,5

1,0

132

Langelandssund, N-følsom natur

0,5

1,0

133

Faaborg Fjord

0,9

1,7

134

Det sydfynske Øhav, åbne del

0,6

1,2

135

Det sydfynske Øhav, åbne del, N-følsom natur

1,9

3,7

Kapitel 8

Skemaer

8.1 Skema B2: Overdragelse af efterafgrøder mellem to virksomheder i planperioden 2020/2021

Du skal være opmærksom på, at aftalen ikke er gyldig uden underskrift.

Det er vigtigt at både modtager og afgiver skriver under.

Kapitel 9

Kort over husdyrefterafgrødekravet for planperioden 2020/2021