Vejledning om krydsoverensstemmelse 2020

Vejledning om krydsoverensstemmelse 2020 – område 1

Vejledning om krydsoverensstemmelse 2020

Område 1: Miljø, klimaforandring og god landbrugsmæssig stand for jord

Vejledning om krydsoverensstemmelse 2020 – område 1

Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen i 2020

Miljø- og Fødevareministeriet Landbrugsstyrelsen Nyropsgade 30

1780 København V

Tlf.

: 33 95 80 00

E-mail: mail@lbst.dk www.lbst.dk

ISBN 978-87-7120-120-8

Indhold

1.

Hvad er krydsoverensstemmelse?

1.1 Grundlæggende om krydsoverensstemmelse

1.2 Hvilke støtte- og tilskudsordninger er omfattet?

1.3 Retsgrundlaget

1.4 Øvrigt tilgængeligt materiale om KO

2.

Nyt i 2020

2.1 Ændringer i denne vejledning

2.2 Ændringer i KO-krav for område 1

Kontrol

2.3 Hvem udfører kontrollen?

2.4 Varsling af kontrollen

2.5 Hvad kan du forvente ved et kontrolbesøg?

2.6 Hvad skal du sørge for i forbindelse med kontrollen?

2.7 Kontrollørens adgang under kontrolbesøget

2.8 Hvad sker der efter kontrolbesøget?

2.9 Du kan komme med bemærkninger til kontrollen

2.10 Hvordan træffer vi afgørelse i din sag?

2.11 Hvad er dine muligheder?

3.

Overtrædelser

3.1 Hvad er dit ansvar i forbindelse med KO?

3.2 Dit ansvar når du overdrager eller erhverver et areal

3.3 Hvis du har overtrådt et krav

3.4 Hvad betyder karaktererne?

3.5 Når du har overtrådt et krav uagtsomt

3.6 Når du har overtrådt flere krav uagtsomt inden for samme område

3.7 Når du har overtrådt flere krav uagtsomt inden for forskellige områder

3.8 Når du har overtrådt et krav uagtsomt gentagne gange

3.9 Når du har overtrådt et krav forsætligt

3.10 Når du har overtrådt flere krav inden for samme område med én eller flere gentagelser

3.11 Når vi konstaterer en mindre betydelig overtrædelse

3.12 Vi giver dig en advarsel ved en mindre betydelig overtrædelse

3.13 Vi anser den mindre betydelig overtrædelse som en såkaldt menneskelig fejl

3.14 Nationale sanktioner

3.15 Force majeure

4.

KO-kravene

4.1 Struktur

5.

Område 1: Miljø, klimaforandring og god landbrugs- og miljømæssig stand for jord (GLM)

Krav 1.1: Beskyttelse af grundvand mod forurening

Krav 1.7: Indretning af stalde og lignende

Krav 1.8: Opbevaringskapacitet for husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse, ensilagesaft og restvand

Krav 1.9: Opbevaring af fast husdyrgødning og bundfald

Krav 1.10: Opbevaring af husdyrgødningsbaseret kompost og forarbejdet husdyrgødning i marken

Krav 1.11: Opbevaring af ensilage

Krav 1.12: Opbevaring af flydende gødning, samt ensilagesaft, afgasset vegetabilsk biomasse og restvand

Krav 1.13: Udbringningsperioder for flydende husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse,

bundfald, flydende affald, rodfrugtvaskevand og grønsaft

Krav 1.14: Udbringningsmetode for husdyrgødning

Krav 1.15: Udbringnings- og arealrestriktioner for husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse, ensilagesaft, restvand, kunstgødning og affald herunder flydende affald

Krav 1.16: 2 meter bræmmer langs vandløb og søer

Krav 1.17: Udarbejdelse af gødningsregnskaber

Krav 1.18: Afsætning af husdyrgødning

Krav 1.19: Administrativ krav: Ligevægten mellem virksomhedens kvælstofforbrug og behov

Krav 1.21: Etablering af plantedække

Krav 1.22: Administrativ krav: Grænser for tildeling af husdyrgødning og afgasset vegetabilsk

biomasse (harmonireglerne)

Krav 1.23: Beskyttelse af naturtyper

Krav 1.24: Beskyttelse af klitfredede arealer

Krav 1.25: Beskyttelse af strandbredder og andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen

Krav 1.26: Beskyttelse af arealer i ydre koge i Tøndermarsken

Krav 1.29: Om fredskovspligtige arealer

Krav 1.33: Etablering og bevarelse af plantedække på braklagte landbrugsarealer

Krav 1.34: Markafbrænding af halm eller andre lignende dele af landbrugsafgrøder

Krav 1.35 Forvaltning af vand

Krav 1.36 Bevarelse af landskabstræk

Krav 1.37 Beskyttelse af landbrugsjord mod jorderosion

Krav 1.38 Forbud mod beskæring af buskads og træer i fuglenes yngletid

6.

Område 2: Folkesundhed, dyresundhed og plantesundhed

7.

Område 3: Dyrevelfærd

Bilag 1.

Retsgrundlag

Bilag 2.

KO-krav med mulighed for vurdering af overtrædelsen som ”mindre betydelig”

Bilag 3.

Definitioner

Bilag 4.

Ansvarlige myndigheder

Kapitel 1

Hvad er krydsoverensstemmelse?

1.1 Grundlæggende om krydsoverensstemmelse

Denne vejledning beskriver reglerne om krydsoverensstemmelse (KO).

I forbindelse med reformen af EU's landbrugspolitik i 2005 blev det vedtaget, at der skal være sammenhæng mellem udbetaling af støtte til landbrugere og deres ansvar for miljø, klimaforandring og god landbrugs- og miljømæssig stand for jord (GLM), sundhed og dyrevelfærd.

Du skal derfor overholde en række krav om krydsoverensstemmelse inden for de tre områder for at få den fulde støtte udbetalt.

Du kan læse nærmere om de tre områder i afsnittet ”KO-kravene”.

Reglerne om KO gælder for landbrugere, der modtager støtte under de direkte støtteordninger og for landbru- gere, der modtager støtte efter visse tilskudsordninger under landdistriktsprogrammet, hvis tilsagnet er givet i 2007 eller senere.

Reglerne om KO gælder for alle landbrugsaktiviteter og ikke-landbrugsaktiviteter på hele bedriften.

Med ”bedrif- ten” menes både de til bedriften hørende landbrugsarealer samt ikke-landbrugsarealer.

Du skal overholde alle kravene for hele bedriften (hele CVR-/CPR nummeret), hvis din støtte skal udbetales i fuldt omfang.

Denne vejledning er henvendt til dig som modtager støtte efter de direkte støtteordninger og/eller tilskud efter de arealbaserede ordninger under landdistriktsprogrammet.

Her får du en grundlæggende præsentation af de gældende KO-krav, vores kontrol samt vores retningslinjer for beregning af støttenedsættelser.

1.2 Hvilke støtte- og tilskudsordninger er omfattet?

Direkte støtteordninger (DS)

Hvis du modtager støtte efter en eller flere af følgende direkte støtteordninger, vil en overtrædelse af KO-reglerne kunne føre til en støttenedsættelse

• Grundbetaling

• Slagtepræmier

• Grøn støtte

• Unge landbrugere

• Ø-støtte

Landdistriktsprogrammet (LDP)

KO gælder også for arealbaserede ordninger under landdistriktsprogrammet.

Hvis du modtager tilskud efter en eller flere af følgende ordninger under landdistriktsprogrammet, vil en overtrædelse af KO-reglerne kunne føre til en nedsættelse af dit tilskud

Foranstaltninger for bæredygtig anvendelse af landbrugsarealer

• Tilskud til omlægning til økologisk jordbrug (OM)

• Økologisk Arealtilskud

• Tilskud til pleje af græs- og naturarealer

• Tilskud til fastholdelse af vådområder og til fastholdelse af naturlige vandstandsforhold

• Tilskud til opretholdelse af ændret afvanding

• Tilskud til fastholdelse af vådområder

Foranstaltninger for bæredygtig anvendelse af skovbrugsarealer

• Tilskud til skovrejsning

• Tilskud til skov med biodiversitetsformål

Det er de samme KO-krav, der gælder for de direkte støtteordninger, som også gælder for ordningerne under landdistriktsprogrammet.

1.3 Retsgrundlaget

Du kan finde de gældende nationale bestemmelser om KO i bekendtgørelse nr. 1108 af 11. november 2019.

KO-systemet har ophæng i EU-regler.

De bestemmelser, der skal være omfattet af KO, kan du se i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik, bilag II.

Bilaget henviser til artikler i forordninger og direktiver samt en række normer om god landbrugs- og miljømæssig stand for jord (GLM), som skal være omfattet af KO.

Forordningerne, direktiverne og GLM-normerne gælder for hele EU, og kravene til landbrugere er derfor i princip- pet ens i alle EU-lande.

Dog kan lokale forhold i medlemslandene gøre, at der er forskelle i formuleringen og rele- vansen af kravene.

Herudover kan du i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 samt Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 orientere dig om regler vedrørende bl.a. kontrol af KO-reglerne, samt regler vedrørende sanktionering af konstaterede overtrædelser.

Reglerne vil også blive gennemgået og forklaret i denne vejledning.

I bilag 1 til denne vejledning kan du se, hvordan det enkelte KO-krav er opstået med henvisning til den nationale regel, der gennemfører den KO-belagte EU-regel.

1.4 Øvrigt tilgængeligt materiale om KO

Udover denne vejledning udarbejder vi årligt kontrolinstrukser henvendt til de kontrollører, som gennemfører KO- kontrol.

Disse instrukser indeholder retningslinjer for kontrollørerne i forhold til, hvordan de skal kontrollere de enkelte KO-krav, samt hvordan de skal bedømme konstaterede overtrædelser på bedriften.

Vi offentliggør årligt disse kontrolinstrukser på vores hjemmeside.

Vil du læse nærmere om, hvordan vi i praksis kontrollerer og bedømmer overtrædelser af KO-reglerne, er du derfor velkommen til at orientere dig i kontrolinstrukserne, som du kan finde her

https://lbst.dk/landbrug/krydsoverensstemmelse/vejledning-og-instrukser/#c11688

Kapitel 2

Nyt i 2020

2.1 Ændringer i denne vejledning

Den 1. januar 2020 trådte den nye bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse

i kraft.

Den nye bekendtgørelse indeholder enkelte lovtekniske præciseringer, herunder rettelser i ikrafttræden og overgangsbestemmelserne.

Der er endvidere foretaget en præcisering af hjemmelsgrundlaget i bekendtgørelsens bilag 1, med henvisning til de seneste love og bekendtgørelser.

Herudover er der foretaget enkelte ændringer som konsekvens af ændringer i de bagvedliggende regler, der udgør hjemmel til de enkelte krydsoverensstemmelseskrav.

Ændringerne i bekendtgørelsens bilag 1, er alene udtryk for en præcisering af hjemmelsgrundlaget i forhold til de gældende nationale regler og kommer til udtryk ved ændringer af KO-kravene.

2.2 Ændringer i KO-krav for område 1

I skemaet herunder kan du se, hvilke krav der er ændret i 2020

i forhold til bekendtgørelse nr. 1036 af 26. juli 2018.

Ændringerne er gældende fra 1. januar 2020 med mindre andet er anført.

Ordlyden i flere krav er blevet præciseret i overensstemmelse med husdyrgødningsbekendtgørelsens begreber, således at handelsgødning er blevet ændret til kunstgødning.

Dette har dog ikke betydning for det materielle indhold i de enkelte krav, hvor ændringen er blevet foretaget.

Kontrol

I dette afsnit kan du læse om forløbet i forbindelse med KO-kontrol og anden kontrol (AKO).

Du kan også læse om, hvad du skal gøre, når du bliver kontrolleret.

2.3 Hvem udfører kontrollen?

Landbrugsstyrelsen har ansvaret for at organisere og udføre KO-kontrol i Danmark.

I forbindelse med KO-kontrollen skal vi hvert år kontrollere mindst 1 % af de landbrugere, der modtager henholdsvis direkte støtte eller støtte efter de støtteordninger under landdistriktsprogrammet, der er nævnt i det indledende afsnit.

Hvem vi kommer på KO-kontrol hos afhænger altså af, hvem der bliver udtaget til kontrol.

AKO forekommer, hvis vi har konstateret en overtrædelse af KO-reglerne i forbindelse med en kontrol planlagt til andre formål.

AKO’er sker altså ikke på baggrund af, hvem der er udtaget til KO-kontrol, men på baggrund af kontroller, der ligger ud over KO-kontrollen, fx en økologikontrol.

Du kan i de følgende afsnit læse mere om hvordan du kan forberede dig på et kontrolbesøg, hvordan besøget forløber, og hvad der sker efter kontrolbesøget.

Du kan også orientere dig om kontrollen i vores folder ”Det gode kontrolbesøg”, som du kan finde her

https://lbst.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Landbrug/Kontrol/Jordbrug/Det_gode_kontrolbe- soeg_lbst.

pdf

2.4 Varsling af kontrollen

Kontrolbesøget er som hovedregel uvarslet, fordi vi ifølge EU-reglerne skal udføre uvarslet kontrol i de tilfælde, hvor varsling ville betyde, at formålet med kontrollen forspildes, eller hvor effekten af kontrollen forstyrres

.

Vi vil derfor fortage en uvarslet kontrol i de tilfælde, hvor vi har brug for at få et øjebliksbillede af forholdene i forhold til at kunne konstatere, om reglerne overholdes.

Dette gælder eksempelvis ved kontrol af pesticider, medicin og dyrevelfærd, hvor det ville være muligt at rette en eventuel overtrædelse i perioden fra varsling til kontrol.

Der- ved forspildes formålet med kontrollen.

Da alle relevante KO-krav kontrolleres under et KO-kontrolbesøg (inkl.

de krav, hvor varsling ville betyde, at for- målet forspildes, og hvor varsling ikke ville have betydning for formålet med kontrollen), er KO-kontrolbesøg uvarslede.

Hvis vi på grund af helt særlige forhold foretager et varslet kontrolbesøg, skal varslet være kortest mu- ligt.

2.5 Hvad kan du forvente ved et kontrolbesøg?

Du vil som udgangspunkt få besøg af to eller flere kontrollører.

Det får du, fordi alle KO-krav skal kontrolleres ved besøget.

Derfor kan det være nødvendigt, at der både er en kontrollør med dyrekompetencer og en kontrollør med miljøkompetencer til stede.

De nationale kontroller udføres som udgangspunkt sammen med KO-kontrollen, og der kan derfor også være kontrollører fra den nationale kontrol til stede.

Inden kontrolløren begynder kontrollen, vil du få udleveret et retssikkerhedsbrev, der beskriver formålet med kontrollen, dens retslige grundlag og de rettigheder og forpligtelser, du har i forbindelse med kontrollen.

Kontrollørerne uddyber brevet og beskriver formålet, og hvad kontrolbesøget indeholder.

Kontrolløren har i forbindelse med kontrolbesøget to væsentlige opgaver

• Kontrollere om reglerne på området er overholdt

• Vejlede om reglerne og kontrollen

Før kontrolbesøget sætter kontrolløren sig ind i din sag og i relevante oplysninger om din virksomhed.

Kontrollørerne har typisk en landbrugsfaglig baggrund og et stort kendskab til området.

Flere driver eller har selv drevet landbrug.

Kontrollørerne gennemfører hvert år kurser inden for de områder, de kontrollerer.

Kontrollørerne er derfor opdaterede på de nyeste regler og viden på området.

I forbindelse med kontrollen gennemgår kontrolløren typisk din dokumentation, måler op, udtager prøver og dokumenterer kontrollen ved hjælp af eksempelvis fotokopier og billeder.

Vi har fokus på at have en god dialog, når vi er på kontrolbesøg og du er altid meget velkommen til at stille spørgsmål undervejs.

Landbrugsstyrelsen ønsker, at kontrollen bliver en god oplevelse for begge parter.

Vi evaluerer og udvikler derfor løbende vores kontrolbesøg.

Når vi kommer på kontrolbesøg hos dig, gælder følgende

• Vi skal give dig en begrundelse for, hvorfor vi udfører kontrol hos dig.

• Kontrollørerne skal oplyse dig om, at du har ret til at lade dig repræsentere eller bistå af andre ved fysisk kontrol på din bedrift.

Dette kan fx være bistand fra din konsulent eller dyrlæge.

• Kontrollørerne skal identificere sig ved at vise legitimation.

• Kontrollørerne har ret til at tage billeder og eventuelt optage videoer under besøget, hvis det skønnes nødvendigt for at dokumentere relevante forhold.

• Vi skal overholde princippet om forbud mod selvinkriminering.

Forbuddet mod selvinkriminering betyder, at du ikke må tvinges til at udtale dig eller give oplysninger, der er til ulempe for dig selv, hvis kontrollørerne har mistanke om strafbare forhold på din bedrift.

Efter hvert kontrolbesøg udfylder vi en kontrolrapport, som danner grundlag for den videre sagsbehandling.

Kontrollørernes rolle er at vejlede dig og hjælpe dig til at forstå reglerne om KO.

Du skal derfor være opmærksom på, at kontrollørerne ikke må eller kan sige noget om, hvorvidt du kan forvente, at din støtte bliver sat ned eller om størrelsen af en eventuel sanktion.

2.6 Hvad skal du sørge for i forbindelse med kontrollen?

Kontrolløren vil i samarbejde med dig forsøge at tilrettelægge kontrolbesøget, så det er til mindst mulig gene i forhold til din øvrige planlægning.

Afhængig af kontrollens omfang må du dog være indstillet på, at kontrolbesøget kan ændre din planlægning for dagen.

Da kontrollen normalt gennemføres af to kontrollører - og ofte flere - der kontrollerer forskellige dele af din bedrift samtidig, skal du være opmærksom på, at du har mulighed for at lade en stedfortræder deltage i den del af kontrollen, som du ikke selv har mulighed for at følge.

Uanset om du gør brug af denne mulighed, vil kontrollørerne dog opfordre til at gennemgå deres kontrolfund med dig, så du har mulighed for selv at kommentere dem, inden kontrolbesøget afsluttes.

Du har også mulighed for at bede kontrolløren om at vente med at starte kontrollen, til din repræsentant eller bisidder (fx konsulent eller dyrlæge) ankommer og deltager i kontrollen.

Du skal her være opmærksom på, at kontrolløren har pligt til at sikre, at formålet med kontrollen ikke forspildes, eller at effekten af kontrollen ikke forstyr- res.

Der er derfor situationer, hvor kontrolløren er forpligtet til at starte kontrollen og kontrollere forhold som fx pesticider, dyrevelfærd eller medicin, inden din repræsentant eller bisidder er ankommet og kan deltage i kontrolbsøget.

Hvis din repræsentant eller bisidder ikke har mulighed for at komme og deltage i kontrolbesøget indenfor rimelig tid, har kontrolløren mulighed for at gå i gang med kontrollen, uden at afvente din repræsentant eller bisidder.

2.7 Kontrollørens adgang under kontrolbesøget

Når vi kommer på kontrol, er du forpligtet til at yde den nødvendige bistand ved kontrolbesøget.

Det betyder, at du fx skal give kontrollørerne adgang til at kontrollere din bedrift, herunder væksthuse, marker, dyr, tekniske anlæg, dokumenter, elektroniske data og lignende.

Kontrollen foregår sædvanligvis altid med dig eller din stedfortræder.

Kontrolløren kan dog, hvis det er nødvendigt, gå alene rundt på din bedrift, også uden at det er aftalt med dig.

Det faktum, at du ikke kan deltage fysisk i kontrollen, bevirker derfor som udgangspunkt ikke, at kontrollen ikke kan gennemføres.

Hvis det viser sig at være nødvendigt og af betydning for kontrollen, har kontrolløren uden forudgående retskendelse og uden din forudgående accept, ret til at få adgang til hele din bedrift, herunder også din private ejendom

.

Det er dog et krav, at kontrolløren kan identificere sig ved gyldig legitimation.

En kontrol af din private ejendom uden retskendelse og uden din forudgående accept vil dog kun finde sted i de tilfælde, hvor kontrolløren vurderer at der er en begrundet mistanke om væsentlige og grove overtrædelser fx opbevaring af ulovlig medicin, ulovlige bekæmpelsesmidler og/eller mistanke om dyremishandling.

Som led i kontrollen har kontrollørerne desuden ret til at få udleveret kopi af dokumenter og kopi eller udskrift af elektroniske data og lignende samt til at udtage prøver, hvor det er relevant.

Kontrollørerne har også lov til at tage billeder og optage video.

Du og eventuelle repræsentanter har pligt til at vejlede og hjælpe kontrolløren således at kontrolløren får de efterspurgte dokumenter, elektroniske data, prøver mv., som har betydning for kontrollens gennemførelse

.

Vi har adgang til din bedrift i hele støtteåret, også hvis du har overdraget hele eller dele af din bedrift, efter du har indsendt din støtteansøgning.

Hvis du, eller din repræsentant, nægter os adgang eller forhindrer os i at gennemføre den fysiske kontrol, kan det medføre, at al din støtte bortfalder.

Hvis der ikke er tale om et akut opstået tilfælde, men du af andre årsager ikke selv kan være til stede under kon- trollen, skal du finde en stedfortræder.

Dette gælder også, hvis du er væk fra din bedrift i en længere periode.

2.8 Hvad sker der efter kontrolbesøget?

Efter kontrolbesøget vil du modtage en kontrolrapport, der indeholder oplysninger om kontrollen.

Du vil også modtage et høringsbrev med følgende indhold

• Høringsfrist og en anvisning på, hvordan du besvarer høringen.

Høringsfristen vil, som hovedregel, være 14 dage.

• Hvilke krav vi har kontrolleret.

• Resultatet af kontrollen af de enkelte krav.

• Bedømmelse af alvor, omfang og varighed.

• Begrundelse for karaktergivningen.

• Orientering om, at overtrædelsen kan føre til, at din støtte bliver sat ned.

Konsekvenserne af en eventuel overtrædelse er afhængige af, om overtrædelsen er uagtsom eller forsætlig.

Du har i forbindelse med høringen også mulighed for at oplyse, hvis et krav er overtrådt på grund af force majeure.

Du kan læse mere om uagtsomhed, forsætlighed og force majeure i kapitlet ”Overtrædelser”.

2.9 Du kan komme med bemærkninger til kontrollen

Hvis du efter at have modtaget kontrolrapporten har bemærkninger til kontrollen, skal du sende dem til kontrollørerne.

Det vil stå i kontrolrapporten eller følgeskrivelsen til kontrolrapporten, hvor du skal sende dine bemærkninger til.

De kontrollører, der har været på kontrol på din bedrift, vil vurdere, om dine bemærkninger fører til, at kon- trolresultatet skal ændres.

Når kontrollørerne har vurderet, om dine bemærkninger giver grundlag for en ændring i kontrolresultatet, vil de indberette resultatet af kontrollen i vores sagsbehandlersystem.

Hvis ikke du kommer med bemærkninger, vil vi udarbejde afgørelsen på baggrund af det materiale, vi allerede har.

2.10 Hvordan træffer vi afgørelse i din sag?

Når kontrollørerne har indberettet sagen i vores sagsbehandlersystem, vil vores sagsbehandlere gennemgå sagens materiale og træffe afgørelse og lave en beregning af din nedsættelsesprocent.

Vi kan ikke træffe afgørelse, før sagen er fuldt oplyst.

Med fuldt oplyst mener vi, at vi skal have alt materiale og alle oplysninger, der er medvirkende til, at vi kan træffe en korrekt afgørelse, og i visse tilfælde kan det også være nødvendigt med en større faglig afklaring.

Derfor kan sagsbehandlingstiden til tider variere.

Vi bestræber os dog altid på at afgøre din sag hurtigst muligt.

Hvis vi beslutter, at din støtte skal sættes ned, afhænger den videre proces af tidspunktet for, hvornår vi har truffet afgørelse i din sag.

• Hvis vi har truffet afgørelse inden udbetaling af din støtte, vil vi i de fleste tilfælde kunne beregne en nedsættelse af støtten inden udbetalingen.

• Hvis vi har truffet afgørelse efter udbetaling af din støtte, vil vi lave en genberegning af støtten og kræve tilbagebetaling af det for meget udbetalte beløb.

Modtager du støtte under flere støtteordninger, kan det være nødvendigt for os at lave en genberegning for hver enkelt ordning.

2.11 Hvad er dine muligheder?

Du har mulighed for at klage over vores afgørelse.

Du kan læse i afgørelsen, hvor du skal henvende dig med din klage.

Klagefristen vil være 4 uger fra den dato, du har modtaget afgørelsen fra os.

Når du har sendt din klage til os, vil vi se på sagen igen og vurdere, om sagen skal fastholdes eller genoptages.

Hvis vi fastholder din sag, laver vi en indstilling og sender den til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagenævnet vil sende vores indstilling i høring hos dig og derefter træffe endelig afgørelse i sagen.

Du skal derfor være opmærk- som på, at når du har fået indstillingen i høring, er det Miljø- og Fødevareklagenævnet, du skal sende dine bemærkninger til.

Hvis vi genoptager din sag, vil du modtage en ny afgørelse fra os.

Hvis du er uenig i afgørelsen, har du mulighed for at klage igen.

Din klage har ikke opsættende virkning.

Det betyder, at du stadig skal betale støtten tilbage, selvom klagesagen er under behandling, eller sagen ikke er afgjort i retten.

Det betyder også, at der vil løbe renter på beløbet, hvis du ikke betaler, selvom du har klaget.

Hvis du vil undgå et rentekrav, skal du overholde den betalingsfrist, du kan se af den specifikation, du modtager fra os.

Specifikationen vil typisk blive sendt, efter du har modtaget afgørelsen.

Såfremt du ikke betaler det skyldige beløb og du søger om støtte igen, kan vi modregne det skyldige beløb i den støtte du er berettiget til at modtage.

Du er altid velkommen til at kontakte os på tlf.

33 95 80 00 eller på mail@lbst.dk.

Du kan også altid læse mere om krydsoverensstemmelse på http://lbst.dk/landbrug/krydsoverensstemmelse/.

1)

Bekendtgørelse nr. 1108 af 11. november 2019 om krydsoverensstemmelse

2)

Jf. gældende bekendtgørelse nr. 1108 af 11. november 2019

Krav

Ændring

1.7

Delkrav 1 og 4

Der er i kravteksten tilføjet opsamlingsanlæg som eksempel på husdyranlæg.

Delkrav 5 udgår

Delkrav 6 udgår

1.8

Delkrav 1

Der er i teksten tilføjet at kravet også omfatter bedrifter der oplagrer ensilagesaft eller restvand.

Derudover er det tilføjet, at de pågældende bedrifter der er omfattet af kravet skal have en tilstrækkelig opbevaringskapacitet til at udbringning kan ske i overensstemmelse med reglerne for anvendelse af husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse, ensilagesaft og restvand.

Det er derudover blevet indsat i kravteksten, at ’[p]å ejendomme med dyrehold skal opbevaring til husdyrgødning dog mindst have en kapacitet svarende til 6 måneders tilførsel.

Den tilstrækkelige opbevaringskapacitet vil normalt svare til mindst 9 måneders tilførsel, dog normalt mindst 7 måneders tilførsel for kvægbrug, hvor mindst 2/3 af den producerede mængde kvælstof i husdyrgødningen stammer fra kvæg, og hvor dyrene går ude i sommerhalvåret.

Kravet om opbevaringskapacitet kan opfyldes ved, at der foreligger skriftlige aftaler om afgivelse eller opbevaring på anden ejendom af husdyrgødning eller afgasset vegetabilsk biomasse.

Delkrav 3 udgår

1.9

Delkrav 3

I kravteksten under delkrav 3 pkt. af præciseres kravene til opbevaringsanlæg til fast husdyrgødning med hensyn til indretningen af møddinger.

Delkrav 4 udgår

1.10

Delkrav 1

Kravet er ændret og giver nu også mulighed for at oplag af forarbejdet husdyrgødning med en tørstofprocent på 26 eller derover kan oplagres i marken.

1.11

Delkrav 1

Kravets ordlyd under pkt. (d) er specificeret, således at det nu er påkrævet at ensilageopbevaringsanlæg skal være indrettet således, at forurening af grundvand og overfladevand ikke kan finde sted.

Det er under pkt. (f), indsat at ensilageopbevaringsanlæggets bund og sidebegrænsning skal kunne modstå påvirkningerne fra køretøjer og redskaber ved fyldning og tømning og den oplagrede ensilage.

Det fremgår nu af pkt. (g), at ensilageopbevaringsanlæg skal være indrettet med et afløb fra laveste punkt til opsamling af ensilagesaft eller restvand samt fast bund og sidebegrænsning, eller som tårnsiloer.

Ordlyden i pkt. (h) er ændret, således at afløb nu skal have tilstrækkelig kapacitet til at bortlede eventuelle saftafløb.

Pkt. (i) er ændret så, at der på et ensilageopbevaringsanlæg med randbelægning ikke må lægges en- silage på randbelægningen.

Derudover må der på et ensilageopbevaringsanlæg med vulst ikke lægges ensilage på den del af ensilageopbevaringsanlæggets bund, der ligger 2 m eller nærmere vulsten.

Pkt. l (tidligere pkt. k) udgår og pkt. m (tidligere pkt. l) udgår.

Det er under pkt. (n) blevet specificeret, at der på ensilageopbevaringsanlæg med randbelægning altid skal være afløb i umiddelbar tilknytning til en randbelægning.

Har ensilageopbevaringsanlægget mere end én randbelægning, kan det ene afløb erstattes af en rørledning til afløbet med det laveste punkt med tilstrækkelig kapacitet til at bortlede evt.

saftafløb.

Såfremt rørledningen er placeret uden for anlægget, skal denne være tæt og lukket.

Under pkt. (o) fremgår det, at der på ensilageopbevaringsanlæg med en vulst altid i umiddelbar tilknytning til en vulst skal være et afløb eller en rørledning til et afløb med tilstrækkelig kapacitet til at bortlede eventuelle saftafløb.

Såfremt rørledningen er placeret uden for anlægget, skal denne være tæt og lukket.

1.12

Delkrav 4

Kravets ordlyd er blevet ændret, således at det nu kræves at beholdere for flydende husdyrgødning samt ensilagesaft, afgasset vegetabilsk biomasse og restvand skal renholdes og vedligeholdes, her- under beskyttet mod træring, så de til enhver til overholder husdyrgødningsbekendtgørelsens krav .

Det fremgik tidligere af kravet, at beholderne skulle renholdes og vedligeholdes så de begrænser for- urening fra dyreholdet til vandmiljøet .

1.14

Delkrav 3

Bundfald er ikke længere en del af kravet.

1.16

Delkrav 1

Ordlyden i kravet er blevet ændret, således at det er specificeret, at det er husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse, ensilagesaft, restvand, kunstgødning og affald der ikke må udbringes i en bræmme på 2 meter.

1.21

Delkrav 1

Kravets ordlyd er blevet ændret, så det nu omfatter virksomheder, der udbringer husdyrgødningsmængder svarende til 80 kg N eller der over pr. hektar harmoniareal.

Det pligtige efterafgrødekrav er i bekendtgørelse nr. 66 af 28. januar 2020 blevet opjusteret med 0,7 procentpoint for at håndtere dødvægtstabet ved en omregningsfaktor på 2:1 for alternativet tidligt såede vinterafgrøder.

Det medfører en opjustering af det pligtige efterafgrødekrav til mindst 10,7 pct. for virksomheder, der anvender under 80 kg kvælstof fra organisk gødning pr. hektar og til mindst 14,7 pct. for virksomheder, der anvender over 80 kg kvælstof fra organisk gødning pr. hektar.

Ændringen træder i kraft den 1. august 2020 og gælder for planperioden 2020/2021.

Derudover er det ikke længere en del af kravets ordlyd, at manglende efterafgrøder vil betyde en reduktion i kvoten.

1.22

Delkrav 1 og 2

Ordlyden i delkrav 1 og 2 er specificeret fra at omhandle anden organisk gødning til at omfatte afgasset vegetabilsk biomasse .

Delkrav 3 udgår

1.24

Delkrav 1

Forbuddet mod at etablere hegn er ikke længere omfattet af kravet.

1.33

Delkrav 3

Kravets ordlyd under pkt. (c) er specificeret til kun at omhandle anvendelse af plantebeskyttelsesmidler til selektiv bekæmpelse af flyvehavre og kæmpe-bjørneklo.

Kravets ordlyd under pkt. (e) er blevet specificeret således, at det er tilladt at etablere midlertidige foranstaltninger og arrangementer, hvis områder med ødelagt plantedække genetableres snarest muligt

efter anvendelsen, og landbrugsaktiviteten jf. bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. ikke er væsentligt hæmmet af de midlertidige foranstaltninger på arealet.

' fra 'at etablere midlertidige foranstaltninger og arrangementer, hvis områder med ødelagt plantedække genetableres snarest muligt efter anvendelsen.

1.36

Delkrav 1

Kravet er blevet specificeret, således at 2 m bufferzone tillige er omfattet af kravets ordlyd.

3)

KO-kontrollen skal ifølge EU-reglerne efterprøve KO-kravene med det formål at afdække, om disse eventuelt er overtrådt, jf. artikel 71, stk. 3, Kommissionens gennemførelsesforordning 809/2014

4)

Artikel 25, 1. afsnit, Kommissionens gennemførelsesforordning 809/2014

5)

Lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter.

6)

§ 3 i landbrugsstøtteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 231 af 22. marts 2018.

7)

§ 4 i landbrugsstøtteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 231 af 22. marts 2018.

8)

§ 4, stk. 3 i landbrugsstøtteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 231 af 22. marts 2018.

Kapitel 3

Overtrædelser

3.1 Hvad er dit ansvar i forbindelse med KO?

Du er som støttemodtager ansvarlig for at sikre at KO-kravene til enhver tid er overholdt.

Du er derfor ansvarlig, når du har foretaget en handling eller har undladt at foretageen handling, som betyder at der sker en overtrædelse på din bedrift i det kalenderår, hvor du har søgt om støtte.

Når vi vurderer, om du er ansvarlig for en overtrædelse, bedømmer vi din handling eller undladelse af handling ud fra de gældende regler og anerkendte fremgangsmåder på området.

Vi vurderer også dit ansvar ud fra hvordan vi med rimelighed kan forvente, at en professionel, fornuftig og veluddannet landbruger ville have gjort i samme situ- ation som dig.

Når vi foretager vurderingen, lægger vi vægt på, at en professionel landbruger er forpligtet til at yde en god faglig indsats og opfylde de krav, der normalt stilles til en sagkyndig på området.

Du vil derfor være ansvarlig, når du har overtrådt reglerne eller de almindelige fremgangsmåder på området, og du ikke har handlet, som man kan forvente at en dygtig, veluddannet landbruger ville have gjort.

Omvendt vil du ikke være ansvarlig, hvis du har fulgt de gældende regler og fremgangsmåder, og hvis det ikke kan forventes, at en dygtig veluddannet landbruger havde handlet anderledes end dig i den pågældende situation.

3.1.1.

Dit ansvar for fejl begået af andre på din bedrift

Du har som udgangspunkt ansvar for tredjemand, hvilket betyder, at du har ansvaret for, at KO-reglerne bliver overholdt, også selvom du vælger at få en anden til at udføre arbejdet på din bedrift.

Du er ansvarlig for alle, som du inviterer ind på din bedrift, fx ansatte, håndværkere, maskinstationer mv. Når du vælger at indgå en aftale med tredjemand om udførelse af arbejdsopgaver på din bedrift, fritager det dig ikke for ansvar i forbindelse med overholdelse af KO-reglerne.

Der kan dog være tilfælde, hvor du ikke er ansvarlig for fejl begået af andre.

Dit ansvar for handlinger og undladelser foretaget af personer eller virksomheder, som du har inviteret ind på din bedrift til at udføre arbejde, afhænger nemlig af, hvem du har valgt til at udføre arbejdet og de instrukser og tilsyn, som du har ført med personen eller virksomheden.

3.2 Dit ansvar når du overdrager eller erhverver et areal

Du kan som støttemodtager være ansvarlig for overtrædelser på landbrugsarealer og ikke-landbrugsarealer, som indgår i din ansøgning, og som du har erhvervet

eller overdraget

i løbet af støtteåret.

Du kan derfor være an- svarlig, selvom det er den person, som du har erhvervet arealet fra eller overdraget arealet til, der er skyld i over- trædelsen.

Det vil sige, at hvis en overtrædelse forårsaget af dine handlinger eller undladelser fortsætter eller finder sted, efter du har overdraget arealet, er det stadig dig, der er ansvarlig.

Det gælder dog kun, hvis overdrageren eller erhververen af arealet, hvor overtrædelsen finder sted, ikke selv har søgt støtte.

Hvis overdrageren eller erhververen selv har søgt støtte, overgår ansvaret for overtrædelsen som udgangspunkt til ham.

Hvis en anden person er direkte skyld i en overtrædelse af et KO-krav på et areal, som du har søgt støtte til, kan personen være ansvarlig for overtrædelsen, hvis personen også har søgt om støtte i det år, hvor overtrædelsen finder sted.

Hvis ikke personen har søgt om støtte, vil du som udgangspunkt være ansvarlig for overtrædelsen.

Hvis den situation gælder for dig, er det vigtigt, at du gør os opmærksom på det, enten på kontrollen eller i dit høringssvar.

Du er kun ansvarlig for anlæg, bygninger og dyr, hvis du har rådighed over disse på kontroltidspunktet, medmindre det kan bevises, at overtrædelsen var tilstede på det tidspunkt, hvor du havde rådighed over de pågældende anlæg, bygninger eller dyr.

Du kan ikke undgå en KO-sanktion ved at lade være med at søge støtte til bestemte arealer.

Det vil sige, at hvis du overtræder et KO-krav på et areal på din bedrift, du ikke søger støtte til, sætter vi alligevel din støtte ned.

3.3 Hvis du har overtrådt et krav

Hvis du har overtrådt et KO-krav, vurderer vi overtrædelsen ud fra kriterierne alvor, omfang og varighed

• Alvoren af en overtrædelse afhænger af, hvor stor betydning overtrædelsen har i forhold til formålet med kravet.

Vi ser fx på, hvor store virkninger en overtrædelse har for miljøet og/eller dyr.

Vi ser også på, hvor meget din handling eller undladelse afviger fra godt landmandskab.

• Omfanget af en overtrædelse afhænger af, om overtrædelsen kun påvirker din bedrift eller rækker ud over din bedrift.

Omfanget kan også afhænge af, hvor stor en del af dyrene eller arealerne på din bedrift, der er omfattet af overtrædelsen.

• Varigheden af en overtrædelse afhænger af, hvor længe overtrædelsen har varet, hvor lang tid der går, før du kan stoppe overtrædelsen med rimelige midler, eller hvornår overtrædelsen opstod i forhold til tidspunktet for kontrollen.

Nogle krydsoverensstemmelseskrav styres af, hvor alvorlig overtrædelsen er.

Det vil sige, at den karakter, du får i alvor i nogle tilfælde også vil gælde for omfang og varighed.

3.4 Hvad betyder karaktererne?

Når vi vurderer overtrædelsen, tager vi udgangspunkt i et bedømmelsesskema.

Hvert KO-krav har sit eget bedømmelsesskema, som vi bruger til at vurdere alvoren, omfanget og varigheden af din overtrædelse.

Bedømmelsesskemaerne er vejledende og kontrolløren kan derfor godt afvige fra dem i særlige tilfælde, hvor der i stedet lægges en konkret vurdering til grund.

Du kan se bedømmelsesskemaerne for de enkelte KO-krav i denne vejledning under hvert KO-krav.

Du kan også se bedømmelsesskemaerne i vores kontrolinstrukser, som du kan finde her

https://lbst.dk/landbrug/krydsoverensstemmelse/vejledning-og-instrukser/#c62152

I bedømmelsesskemaerne får hver overtrædelse en karakter mellem 1 og 4 for alvor, omfang og varighed alt efter, hvor stor betydning overtrædelsen har for formålet med kravet.

Formålet med kravet kan fx være beskyttelse af natur og/eller dyr.

Karakteren 1 er udtryk for en meget lille betydning, og karakteren 4 er udtryk for en meget stor betydning.

Ved den samlede vurdering af overtrædelsen lægger vi karaktererne for alvor, omfang og varighed sammen.

Det vil sige, at hvis vi giver en overtrædelse med karaktererne 2 i alvor, 1 i omfang og 4 i varighed, giver det en sam- let karakter på 7, og det er denne karakter, der er afgørende for, hvor meget din støtte skal sættes ned.

Du kan her se, hvilken karakter der giver hvilken nedsættelsesprocent

• Samlet karakter 3 – 5: 0 %

• Samlet karakter 6 – 7: 1 %

• Samlet karakter 8 – 10: 3 %

• Samlet karakter 11 – 12: 5 %

Nedsættelsesprocenten anvendes på den samlede modtagne støtte efter de direkte støtteordninger samt det samlede modtagne tilskud efter de arealbaserede ordninger under landdistriktsprogrammet i det givne støtteår.

3.5 Når du har overtrådt et krav uagtsomt

Har du lavet en uagtsom handling eller undladelse, betyder det, at du ikke har været tilstrækkeligt opmærksom og derfor har overtrådt ét eller flere krav.

Du vil derfor være ansvarlig, når du har overtrådt reglerne eller de alminde- lige fremgangsmåder på området, og hvis du ikke har handlet, som man kan forvente at en dygtig, veluddannet landbruger ville have gjort.

Hvis du på grund af en uagtsom handling eller undladelse har overtrådt et krav, vil din støtte som udgangspunkt blive sat ned med 3 %.

Nedsættelsesprocenten kan blive sat ned til 1 % eller hævet til 5 %, afhængig af, hvor alvorlig, omfangsrig og hvor længe overtrædelsen har varet.

Vi fastsætter blandt andet sanktionen på baggrund af den samlede karakter for alvor, omfang og varighed som beskrevet i forrige afsnit.

3.6 Når du har overtrådt flere krav uagtsomt inden for samme område

Har du overtrådt flere krav inden for samme område (hhv.

miljø, klimaforandring og god landbrugs- og miljømæssig stand for jord (GLM), sundhed eller dyrevelfærd), betragtes det som én overtrædelse, forudsat at ingen af overtrædelserne er gentagne overtrædelser.

Sanktionen vil da svare til den nedsættelsesprocent, som isoleret set er den højeste for hvert af de enkelte krav inden for området.

Har du fx overtrådt både krav 3.2 og krav 3.37, som begge hører under dyrevelfærdsområdet, og krav 3.2 har udløst en samlet karakter på 9 og en nedsættelsesprocent på 3 og krav 3.37 en samlet karakter på 7 og en nedsæt- telsesprocent på 1, vil nedsættelsesprocenten for dyrevelfærdsområdet samlet være 3 %.

3.7 Når du har overtrådt flere krav uagtsomt inden for forskellige områder

Hvis du har overtrådt krav inden for forskellige områder, beregner vi den samlede sanktion ved at lægge nedsættelsesprocenterne for områderne sammen, forudsat at der ikke er nogen gentagne overtrædelser.

Er det første gang, du har overtrådt ét eller flere krav, og skyldes dette uagtsomhed, kan støtten sættes ned med maksimalt 5 %.

3.8 Når du har overtrådt et krav uagtsomt gentagne gange

Vi betragter det som en gentagen overtrædelse, hvis du har overtrådt samme krav flere gange inden for en sammenhængende periode på tre kalenderår.

Du skal dog have været underrettet om en tidligere overtrædelse og have haft mulighed for at bringe den til ophør, før vi betragter en overtrædelse som en gentagelse.

Ved første gentagelse: Den nuværende nedsættelsesprocent ganges med 3.

Hvis den nuværende nedsættelsesprocent er 3, vil en førstegangsgentagelse beregnes således: 3 x 3 % = 9 %.

Ved efterfølgende gentagelser: Den forrige nedsættelsesprocent ganges med 3.

Hvis den forrige sanktion blev beregnet til 3 x 3 % = 9 % på grund af førstegangsgentagelse, vil sanktionen ved efterfølgende gentagen overtræ- delse blive beregnet således: 3 x 9 % = 27 %.

Nedsættelsesprocenten bliver reguleret til 15, da sanktionen ved gentagen uagtsom overtrædelse maksimalt kan blive 15 %.

Når nedsættelsesprocenten har nået 15 for gentagen uagtsom overtrædelse, vil du blive informeret om, at fremtidige gentagne overtrædelser vil blive vurderet som forsætlig.

Du kan her se, hvordan vi beregner en gentagen uagtsom overtrædelse

3.9 Når du har overtrådt et krav forsætligt

Har du overtrådt et krav forsætligt, betyder det, at du undlader at handle eller foretager en handling, som du ved eller anser for overvejende sandsynligt vil medføre en overtrædelse af ét eller flere krav.

Denne situation bedømmes strengere end uagtsom overtrædelse og medfører en højere sanktion.

Hvis vi vurderer, at du har overtrådt et krav ved en forsætlig handling eller undladelse, vurderer vi sanktionen individuelt for hvert af de krav, du har overtrådt.

Hvis du har overtrådt et krav, og overtrædelsen vurderes som forsætlig, vil støtten normalt blive sat ned med 20

%.

På baggrund af kontrollørens vurdering af overtrædelsens betydning med hensyn til alvor, omfang, varighed og hyppighed, kan vi beslutte at sætte procentsatsen ned til mindst 15 % eller forhøje procentsatsen op til 100 % af det samlede beløb.

Vi lægger i den forbindelse særlig vægt på hyppigheden af den forsætlige overtrædelse.

Gentager du således en forsætlig overtrædelse af et KO-krav, hæver vi tilsvarende din støttenedsættelse.

Du kan her se, hvordan vi som udgangspunkt beregner forsætlige overtrædelser

3.10 Når du har overtrådt flere krav inden for samme område med én eller flere gentagelser

Har du overtrådt flere krav inden for samme område, og er én eller flere af overtrædelserne gentagelser, beregnes sanktionen af støtten på følgende vis

Trin 1: Uagtsomme overtrædelser inden for samme område betragtes som én overtrædelse.

Nedsættelsesprocenten for disse overtrædelser svarer til den nedsættelsesprocent, der isoleret set er den højeste for de enkelte områder.

Trin 2: Overtrædelserne fra trin 1 skal lægges sammen med de gentagne overtrædelser.

Summen kan maksimalt være 15 % for gentagne uagtsomme overtrædelser.

Er der en forsætlig gentagen overtrædelse, er der intet loft for sanktionens størrelse.

Er der kun gentagne overtrædelser, lægges nedsættelsesprocenterne for overtrædelserne sammen.

I sådanne tilfælde kan støtten dog maksimalt blive sat ned med 15 %.

3.11 Når vi konstaterer en mindre betydelig overtrædelse

En mindre betydelig overtrædelse er en overtrædelse af KO-krav, der på grund af vurderingen af alvor, omfang og varighed kan betragtes som mindre betydelig.

En mindre betydelig overtrædelse vil som udgangspunkt ikke føre til en nedsættelse af din støtte.

Dog følger det af EU-retten

, at enhver tilsidesættelse af KO-krav, der udgør en direkte risiko for menneskers eller dyrs sundhed, altid medfører en nedsættelse eller udelukkelse af støtten.

En mindre betydelig overtrædelse kan medfører en advarsel eller blive behandlet som en ”menneskelig fejl”.

3.12 Vi giver dig en advarsel ved en mindre betydelig overtrædelse

Advarselssystemet indebærer, at du får mulighed for at foretage en umiddelbar afhjælpning af forholdene, så der ikke længere er en overtrædelse.

Hvis du ikke umiddelbart afhjælper forholdene, får du en advarsel.

Hvis vi på kontrollen finder en mindre betydelig overtrædelse, som efter de fastlagte bedømmelsesskemaer for hvert KO-krav har fået en samlet karakter for alvor, omfang og varighed, der ikke overstiger 5, kan kontrolløren efter en konkret vurdering, vælge på nogle krav at give dig en henstilling om at afhjælpe den mindre betydelige overtrædelse.

Afhjælpningen skal ske under eller umiddelbart efter kontrolbesøget, dog senest inden en af kontrolløren nærmere afgiven frist.

Du vil modtage henstillingen i forbindelse med kontrollen eller i umiddelbar forlængelse heraf.

Kontrolløren vil kontrollere, at du har rettet op på fejlen.

Kontrollen vil som udgangspunkt ikke ske ved en fysisk kontrol på din bedrift, men i form af kontrol af dokumentation, som du bliver bedt om at indsende til os.

Hvis du retter op på overtrædelsen inden fristen, får du ikke en advarsel eller et støttetræk.

Hvis ikke du retter op på overtrædelsen inden fristen, sender vi dig en advarsel efter den fysiske kontrol.

Det vil af advarslen fremgå, hvilke krav du har overtrådt, og at du har pligt til at rette op på overtrædelsen inden 6 måneder.

Hvis du efter at have modtaget advarslen retter op på overtrædelsen inden fristens udløb, vil overtrædelsen ikke medføre en støttenedsættelse.

Hvis du efter at have modtaget advarslen ikke foretager de afhjælpende foranstaltninger og ikke retter op på fejlen inden fristens udløb, vil overtrædelsen kunne medføre et støttetræk.

Hvis vi på en efterfølgende kontrol konstaterer, at du mere end én gang inden for en sammenhængende periode på 3 kalenderår har overtrådt samme KO-krav igen, og overtrædelsen udgør en mindre betydelig overtrædelse, vil overtrædelsen blive anset som en gentagelse.

Det betyder, at den tidligere advarsel, som du ikke har efterkommet, bliver indregnet i gentagelsen, så den medfører et støttetræk på 1 % tilbage i det år, hvor du modtog advarslen.

Den anden overtrædelse vil blive multipliceret med 3.

3.13 Vi anser den mindre betydelig overtrædelse som en såkaldt menneskelig fejl

Hvis en overtrædelse er af mindre alvorlig, omfattende og varig karakter, og ikke kan afhjælpes, kan Landbrugsstyrelsen vurdere den som en såkaldt menneskelig fejl.

En overtrædelse kan kun vurderes som en menneskelig fejl, hvis den samlede karakter for overtrædelsen ikke overstiger 3, og hvis det ikke er muligt at rette op på forholdet.

Vi vurderer derfor mindre betydelige overtrædelser af krav 2.2, delkrav 1B om for sene indberetninger som en menneskelig fejl, hvis den samlede karakter ikke overstiger 3.

Hvis en overtrædelse vurderes som en menneskelig fejl, vil du hverken få en advarsel eller et støttetræk, men du vil i kontrolrapporten blive gjort opmærksom på det konstaterede forhold.

Hvis du overtræder samme KO-krav igen inden for en periode på 3 år, og forholdet stadig vurderes som en menneskelig fejl, fordi den samlede karakter for forholdet ikke overstiger 3, kan overtrædelsen igen vurderes som en menneskelig fejl, og du vil ikke få et støttetræk.

Det er dog et krav, at du har udvist en forbedring i forhold til sene- ste overtrædelse af kravet.

Hvis en gentagende overtrædelse (menneskelig fejl) af samme KO-krav efter en konkret vurdering udgør en forværring i forhold til den seneste overtrædelse (menneskelige fejl) af kravet, vil overtrædelsen som udgangspunkt resultere i et støttetræk på 1 %.

3.14 Nationale sanktioner

KO-reglerne erstatter ikke det almindelige strafferetlige system.

Det vil sige, at hvis du har overtrådt et krav, der er knyttet til en straffebestemmelse, og derfor udløser bøde eller politianmeldelse, vil du stadig få en KO-sanktion af os.

Du får altså både en bøde og en KO-sanktion.

Vi behøver derfor ikke at vente med at trække dig i støtten, til en eventuel straffesag er afgjort.

Når vi modtager afgørelse i en eventuel straffesag, vil vi vurdere, om KO-sanktionen skal fastholdes, ændres eller bortfalde.

3.15 Force majeure

Hvis helt ekstraordinære og uforudsigelige omstændigheder medfører, at du ikke kan overholde et eller flere krav, kan vi efter en konkret vurdering se bort fra din manglende overholdelse.

Eksempler på sådanne omstændigheder kan fx være dødsfald, alvorlig og akut opstået sygdom, naturkatastrofer eller brand samt udbrud af smitsom sygdom i din besætning

.

Omstændigheden skal vedrøre dig, din nærmeste familie eller din bedrift.

Der skal være sammenhæng mellem omstændigheden og den manglende overholdelse af reglen.

For at der kan tages hensyn til omstændigheden, skal du underrette Landbrugsstyrelsen om den indtrådte omstændighed senest 15 arbejdsdage regnet fra det tidspunkt, hvor du eller en fuldmagtshaver igen er i stand til det.

Hvis du overskrider denne frist, kan vi ikke anerkende omstændigheden som begrundelse for den manglende overholdelse.

Du skal også indsende dokumentation for, at der foreligger en helt ekstraordinær og uforudsigelig omstændighed.

Denne dokumentation kan fx være en lægeattest

.

Det skal fremgå af dokumentationen, hvornår omstændigheden fandt sted, og i det tilfælde, at omstændigheden strakte sig over en periode, skal denne periode også fremgå.

Vi gør opmærksom på, at du har pligt til hurtigst muligt at sørge for nødvendig hjælp til at opfylde dine forpligtelser, hvis du pga.

sygdom ikke selv kan varetage alle forhold på din bedrift.

9)

Ved erhvervet mener vi køb, forpagtning, leje eller lignende, herunder græsningsret.

10)

Ved overdraget mener vi salg, forpagtning,

Her kan du se et eksempel på overtrædelse af flere krav inen for forskellige områder

Du har ikke overholdt krav inden for områderne miljø og sundhed.

Det er første gang, du har overtrådt kravene.

Miljø: Du har overtrådt kravene 1.1, 1.7, og 1.9, og hvert enkelt krav er vurderet særskilt.

Vurderingen af overtrædelserne fører til nedsættelser på henholdsvis 1 %, 3 % og 5 %.

Nedsættelsesprocenten for området bliver derfor 5, da det er den højeste , der er registreret for området.

Sundhed: Du har også overtrådt kravene 2.1, 2.2 og 2.3.

Vurderingen af overtrædelserne fører til nedsættelser på henholdsvis 1 %, 3 % og 5 %.

Nedsættelsesprocenten for området bliver derfor 5, da det er den højeste, der er registreret for området.

Resultat: Nedsættelsesprocenterne for de to områder lægges sammen for at finde frem til, hvor meget din støtte samlet set skal nedsættes.

Den samlede sanktion for de to områder beregnes ved at lægge den højeste procent for hvert område sammen, hvilket vil sige 5 + 5 = 10 %.

Da der er tale om uagtsomme overtrædelser, bliver støtten reguleret til 5 %, da sanktionen ved uagtsomhed maksimalt kan være 5 %.

1. overtrædelse

1. gentagelse

2. gentagelse

3. gentagelse

4. gentagelse

1 %

1 x 3 = 3 %

3 x 3 = 9 %

9 x 3 = 27 %, der nedsættes til 15 %

Behandles som 1. forsætlige overtrædelse

3 %

3 x 3 = 9 %

9 x 3 = 27 %, der nedsættes til 15 %

Behandles som 1. forsætlige overtrædelse

5 %

5 x 3 = 15 %

Behandles som 1. forsætlige overtrædelse

1. forsætlige overtrædelse

1. gentagelse

2. gentagelse

3. gentagelse

4. gentagelse

5. gentagelse

20 %

45 %

75 %

100 %

100 %

udelukkelse

11)

Jf. art.

99, stk. 2., 3. afsnit i forordning 1306/2013

12)

Artikel 2, stk. 2 i forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013

13)

Artikel 4, stk. 2, i forordning (EU) nr. 640/2014 af 11. marts 2014 af 11. marts 2014

Kapitel 4

KO-kravene

4.1 Struktur

I afsnit 6, 7 og 8 kan du se, hvilke krav der hører under de tre områder, der har hver sit områdenummer

Ud over områdenummeret har hvert krav et løbenummer.

De to numre udgør det samlede nummer for kravet.

Fx består krav 1.7 af områdenummer 1 og løbenummer 7.

Vær opmærksom på, at der kan være løbenummre uden tilhørende krav, fordi kravet er udgået.

Hvert krav har desuden en overskrift, der kortest muligt beskriver, hvad kravet handler om.

Kravet underopdeles i delkrav, hvor hvert nummer angiver et delkrav og refererer til en bestemmelse i et dansk retsgrundlag (paragraf i lov eller bekendtgørelse).

For at lette læsningen af de enkelte områder, har vi valgt at dele vejledningen op i 2 dele.

Du kan læse om kravene til område nummer 1 – Miljø, klimaforandring og god landbrugs- og miljømæssig stand for jord (GLM) i denne vejledning.

Du kan læse om område nummer 2 - Folkesundhed, dyresundhed og plantesundhed samt om- råde nummer 3 - Dyrevelfærd i en særskilt vejledning.

I bemærkningerne til kravene har vi angivet følgende

Du kan også under beskrivelsen af hvert krav se vores bedømmelsesskema, som kontrollørerne anvender i deres bedømmelse af alvor, omfang og varighed, samt retningslinjerne for bedømmelsen.

Bedømmelsesskemaerne og retningslinjerne for bedømmelsen fremgår også af vores kontrolinstrukser, der er henvendt til de kontrollører, som gennemfører KO-kontrollen.

Du kan finde kontrolinstrukserne her: https://lbst.dk/landbrug/krydsoverensstem- melse/vejledning-og-instrukser/#c62152

Husk, at du altid kan læse mere om krydsoverensstemmelse på vores hjemmeside https://lbst.dk/landbrug/krydsoverensstemmelse/ .

.

-

Miljø, klimaforandring og god landbrugs- og miljømæssig stand for jord (GLM) har områdenummer 1.

-

Folkesundhed, dyresundhed og plantesundhed har områdenummer 2.

-

Dyrevelfærd har områdenummer 3.

-

Definitioner af ord eller sammenhænge, som forklarer kravet.

-

Undtagelser fra kravet.

-

Bestemmelser fra dansk retsgrundlag, der har til formål at forklare eller oplyse om bestemmelsen i kravet.

-

Eksempler der kan vejlede ved forståelsen af kravet.

-

Henvisning til rådgivning eller lignende ved tvivlsspørgsmål.

-

Henvisning til generelle vejledninger med uddybende information om de forhold, kravet vedrører.

Kapitel 5

Område 1: Miljø, klimaforandring og god landbrugs- og miljømæssig stand for jord (GLM)

Miljøkravene skal være med til at værne om natur, miljø og landskab, så udviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelse af dyre – og planteliv.

Kravene om god landbrugs- og miljømæssig stand for jord (GLM) har til formål at sikre, at landbrugsarealernes dyrkningsmæssige kvalitet ikke forringes ved udpining, fx ved at forhindre jorderosion og bevare jordens indhold af organiske stoffer.

GLM- kravene skal desuden sikre bevarelse af landskabstræk, modvirke forringelse af levesteder og beskytte og forvalte vand.

Kravene vedrører

På de følgende sider kan du se alle de krav, der gælder for området miljø, klimaforandring og god landbrugs- og miljømæssig stand for jord (GLM).

Krav 1.9 : Opbevaring af fast husdyrgødning og bundfald

Bemærkninger til krav 1.9

Afstandskrav til offentlig vej, privat fællesvej, levnedsmiddelvirksomhed, beboelse på samme ejendom og naboskel indgår ikke i bedømmelse af manglende overensstemmelse med krav 1.9.

De indgår ikke i Nitratdirektivet.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 1.9.

Du kan læse nærmere om, hvordan vi kontrollerer og bedømmer konstaterede overtrædelser af krav 1.9, i ”Faginstruks Miljø”: https://lbst.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Landbrug/Krydsoverensstem- melse/060120_Endelig_miljoeinstruks_2020.

pdf

BEDØMMELSESSKEMA for krav 1.9, delkrav 1-2 vedr.

drift af møddinger og opbevaringsanlæg for hus- dyrgødning

BEDØMMELSESSKEMA for krav 1.9, delkrav 3 vedr.

indretningen og drift af opbevaringsanlæg til fast husdyrgødning

BEDØMMELSESSKEMA for krav 1.9, delkrav 5 vedr.

fast gødning i marken

Retningslinjer for bedømmelse af krav 1.9, delkrav 1-2 vedr.

drift af møddinger og opbevaringsanlæg for husdyrgødning

Retningslinjer for bedømmelse af krav 1.9, delkrav 3 vedr.

indretningen og drift af opbevaringsanlæg til fast husdyrgødning og afløb herfra

Retningslinjer for bedømmelse af krav 1.9, delkrav 5 vedr.

fast husdyrgødning i marken

Krav 1.10 : Opbevaring af husdyrgødningsbaseret kompost og forarbejdet husdyrgødning i marken

Bemærkninger til krav 1.10, delkrav 1

Afstandskrav til offentlig vej, privat fællesvej, levnedsmiddelvirksomhed, beboelse på samme ejendom og naboskel indgår ikke i bedømmelse af manglende overensstemmelse med krav 1.10.

De indgår ikke i Nitratdirektivet

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 1.10.

Du kan læse nærmere om, hvordan vi kontrollerer og bedømmer konstaterede overtrædelser af krav 1.10, i ”Faginstruks Miljø”: https://lbst.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Landbrug/Krydsoverensstem- melse/060120_Endelig_miljoeinstruks_2020.

pdf

BEDØMMELSESSKEMA FOfor krav 1.10, delkrav 1

Retningslinjer for bedømmelse af krav 1.10, delkrav 1

-

Opbevaring og udbringning af husdyrgødning m.m. (krav 1.7 – 1.15)

-

Dyrkningsfrie bræmmer langs vandløb (krav 1.16)

-

Udarbejdelse af gødningsregnskab og harmoniregler (krav 1.17 – 1.19, 1.21 – 1.22)

-

Bevarelse af naturtyper, vilde dyr og planter (krav 1.23 – 1.26)

-

Fredskov (krav 1.29)

-

God landbrugs- og miljømæssig stand for jord (krav 1.1, 1.33 – 1.38)

Delkrav

Kravtekst

1

Oplagring af fast gødning og bundfald må kun ske på møddinger, der er indrettet som angivet i del- krav 3, punkt a-g, eller i lukkede containere, placeret på et befæstet areal med tæthed, som angivet i delkrav 3, punkt e-g, og med afløb til en møddingsaftbeholder eller lignende7 eller efter reglerne for opbevaring af flydende husdyrgødning.

2

Opbevaringsanlæg for husdyrgødning skal tømmes så ofte, at de ikke løber over.

Møddingen skal benyttes på en sådan måde, at gødning ikke flyder uden for pladsen eller der er risiko herfor.

Er mød- dingen begrænset af en randbelægning, må der ikke lægges gødning på denne.

3

For opbevaringsanlæg til fast husdyrgødning gælder, at

Møddinger skal indrettes således, at forurening af grundvand og overfladevand ikke finder sted, og således at overfladevand fra omliggende arealer og tage ikke kan løbe ind på møddingarealet.

Møddinger skal være indrettet med afløb fra laveste punkt til opsamling af møddingsaft, der føres gennem tætte, lukkede ledninger til en opsamlingsbeholder.

Afløb skal have tilstrækkelig kapacitet til at bortlede møddingsaften.

Hver af møddingens sidebegrænsninger skal som minimum bestå af en 1 m.

høj mur eller en mindst 2 m.

bred randbelægning.

Randbelægning og belægning ved indkørsel i møddingen skal som minimum have 3 % fald mod afløb.

Møddingbund skal som minimum have 1 % fald mod afløb.

Møddingbund og sidebegrænsning skal være udført af bestandige materialer, som er uigen- nemtrængelige for fugt således, at de kan modstå påvirkningerne, køretøjer og redskaber ved fyldning og tømning, og den oplagrede gødning.

4

a.

Udgået

5

For opbevaring af fast gødning i marken gælder

a.

Opbevaring af fast gødning i markmødding må kun ske efter kommunalbestyrelsens tilla- delse.

Kommunalbestyrelsen kan, for landbrugsejendomme i landsbyer, i særlige tilfælde tillade opbevaring af fast gødning i markmødding, hvis det godtgøres, at det ikke er muligt at opnå en miljømæssig tilfredsstillende opbevaring i tilknytning til staldene.

En tilladelse skal være ledsaget af sådanne vilkår for placering, indretning og drift af markmøddingen, at der ikke opstår risiko for forurening af grundvandet, og at der ikke kan ske afledning til vandløb (herunder dræn), søer større end 100 m2 og kystvande.

For markmøddinger gælder i øvrigt afstandskrav nævnt i bemærkningerne.

-

Vær opmærksom på følgende byggeblad, der under visse betingelser, som fremgår eksplicit af byggebladet, dispenserer fra reglerne: ”Containere til opbevaring af fast gødning fra heste, mink m.v.” Du kan finde byggebladet på nettet.

¬

-

Kommunalbestyrelsen kan tillade en anden form for begrænsning end beskrevet i delkrav 3, pkt. c, hvis den giver tilsvarende sikkerhed for opsamling af møddingsaften.

-

I forhold til delkrav 1, vær dog opmærksom på de særlige regler der gælder for fast gødning, der kan defineres som kompost (se krav 1.10).

Vær også opmærksom på at øvrige markmøddinger, kan være etableret efter særlig tilladelse fra kommunen.

-

Oplaget skal opfylde afstandskravene i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 6, stk. 1, nr. 1-3

1)

Til vandforsyningsanlæg til almen vandforsyning: 50 m

2)

Til vandforsyningsanlæg, der ikke er til almen vandforsyning: 25 m

3)

Til vandløb (herunder dræn) og søer over 100 m2: 15 m

KARAKTER KRITERIUM

1

MEGET LILLE BETYDNING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

2

MINDRE BETYD- NING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

3

VÆSENTLIG BETYD- NING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRA- VET

4

MEGET STOR BETYD- NING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

ALVOR

<1/2 m3

1/2 – 2 m3

2 – 5 m3

> 5 m3

OMFANG

Der er ikke konstateret en forurening

Forurening inden for egen bedrift

Forurening i nærområdet, dvs. de nærmeste naboer

Forurening i fjernområdet, herunder enhver form for forurening af/risiko for forurening af drikkevandsressourcer

VARIGHED

Mindre end 1 uge

1 uge til 1 måned

1 – 3 måneder

Over 3 måneder

KARAKTER

KRITERIUM

1

MEGET LILLE BETYDNING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

2

MINDRE BETYD- NING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

3

VÆSENTLIG BE- TYDNING I FOR- HOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

4

MEGET STOR BETYDNING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

ALVOR

1 overtrædelse

2 overtrædelser

3 overtrædelser og derover

OMFANG

Der er ikke konstateret en forurening

Forurening inden for egen bedrift

Forurening i nærområdet, dvs. de nærmeste naboer

Forurening i fjernområdet, herunder enhver form for forurening af/risiko for forurening af drikkevandsressourcer

VARIGHED

Mindre end 1 uge

1 uge til 1 måned

1 – 3 måneder

Over 3 måneder

KARAKTER

KRITERIUM

1

MEGET LILLE BE- TYDNING I FOR- HOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

2

MINDRE BETYD- NING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

3

VÆSENTLIG BETYD- NING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

4

MEGET STOR BE- TYDNING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

ALVOR

Har ikke tilladelse, men har søgt om tilladelse og kan få det

Har ikke tilladelse, men kan få det

Har ikke tilladelse og kan ikke få det, men iværksætter øjeblikkeligt undersøgelse og afhjælpning af forureningen

Har ikke tilladelse og kan ikke få det

OMFANG

Der er ikke konstateret en forurening

Forurening inden for egen bedrift

Forurening i nærområdet, dvs. de nærmeste naboer

Forurening i fjernområdet, herunder enhver form for forurening af/risiko for forurening af drikkevandsressourc er

VARIGHED

1 uge

1 uge til 1 måned

1-3 måneder

Over 3 måneder

Alvor

Ved en vurdering af alvoren af en overtrædelse skal det som udgangspunkt indgå, hvor meget fast husdyrgødning (m3), der ikke oplagres på møddinger, i lukkede containere eller i markmødding med tilladelse fra kommunalbestyrelsen, eller hvor stor en mængde fast husdyrgødning/gødnings- saft, der er løbet uden for møddingspladsen som følge af manglende afløb ( delkrav 1 ), samt hvor stor en mængde (m3) fast gødning der er løbet over mødding og container, grundet manglende tømning ( delkrav 2 ).

Den endelige bedømmelse af alvoren af overtrædelsen må dog altid bero på en samlet vurdering af det konkrete forhold, fx om fast gødning er opbevaret uforsvarligt, herunder om der er sket en forurening af grundvand eller overfladevand, eller om der er fremkaldt risiko herfor.

I denne vurdering vil også omfanget af overtrædelsen kunne indgå jf. nedenfor.

Vedrørende mangler i forbindelse med afløb opbevaring af fast/husdyrgødning henvises til delkrav 1.

Vedrørende indretning (herunder udførelse/indretning samt drift og vedligehold) af opbevaringsanlæg til fast husdyrgødning henvises til delkrav 3.

Vedrørende tilladelse til opbevaring af fast gødning i markmødding henvises til delkrav 5.

Omfang

Omfanget af en overtrædelse fastslås navnlig under hensyntagen til, om den har vidtrækkende virkning eller er begrænset til selve bedriften.

Ved en vurdering af omfanget af en overtrædelse vil der således som udgangspunkt kunne tages hensyn til, om forureningen eller risikoen for forure- ning kan konstateres på bedriften, i nærområdet (nærmeste naboer) eller i fjernmiljøet (f.eks. forurening af grundvand).

Ved ”konstateres” forstås her, at forureningen eller risikoen for forurening kan dokumenteres.

Dokumentation af risikoen for forurening kan underbygges ved beregninger eller lignende.

Vurdering af omfang er altid en konkret vurdering afhængig af bl.a. jordbundsforhold, afstand til dræn, søer, vandløb, grundvandsmagasiner, drikkevandsboringer, nitratfølsomt indvindingsopland m.m. og vejrforhold i perioden hvor overtrædelsen konstateres.

Desuden skal der tages hensyn til kvælstofindholdet i den type gødning, som overtrædelsen vedrører.

Varighed

Varigheden af en misligholdelse vurderes som udgangspunkt fra det tidspunkt, hvor misligholdelsen indtræder til det tidspunkt, hvor virkningen af misligholdelsen kan forventes at ophøre.

Hvis ikke det er muligt at dokumentere eller fagligt vurdere, hvornår misligholdelsen er indtrådt, må varigheden fastlægges som perioden fra kontroltidspunkt til ophør af virkningen af det ulovlige forhold.

Den tid, der medgår til at lovliggøre det ulovlige forhold, vil således kunne indgå ved en vurdering af varigheden af en overtrædelse (fx reparation af afløb).

Alvor

Ved en vurdering af alvoren af en overtrædelse skal det som udgangspunkt indgå, hvor mange overtrædelser der er tale om for så vidt angår indretning og drift af opbevaringsanlæg til fast hus- dyrgødning.

Hvert punkt under delkrav 3 (a-f) udgør 1 overtrædelse.

Hvis der indgår flere elemen- ter i et punkt, skal blot ét af elementerne under punktet være overtrådt for, at der foreligger ”1 over- trædelse”.

Den endelige bedømmelse af alvoren af overtrædelsen må dog altid bero på en samlet vurdering af det konkrete forhold, fx om der er sket en forurening af grundvand eller overfladevand, eller om der alene er risiko herfor.

I denne vurdering vil også omfanget af overtrædelsen kunne indgå, jf. nedenfor.

Omfang

Omfanget af en overtrædelse fastslås navnlig under hensyntagen til, om den har vidtrækkende virkning eller er begrænset til selve bedriften.

Ved en vurdering af omfanget af en overtrædelse vil der således som udgangspunkt kunne tages hensyn til, om forureningen eller risikoen for forure- ning kan konstateres på bedriften, i nærområdet (nærmeste naboer) eller i fjernmiljøet (fx forure- ning af grundvand).

Ved ”konstateres” forstås her, at forureningen eller risikoen for forurening kan dokumenteres.

Dokumentation af risikoen for forurening kan underbygges ved beregninger eller lignende.

Vurdering af omfang er altid en konkret vurdering afhængig af bl.a. jordbundsforhold, afstand til dræn, søer, vandløb, grundvandsmagasiner, drikkevandsboringer, nitratfølsomt indvindingsopland m.m. og vejrforhold i perioden, hvor overtrædelsen konstateres.

Varighed

Varigheden af en misligholdelse vurderes som udgangspunkt fra det tidspunkt, hvor misligholdel- sen indtræder til det tidspunkt, hvor virkningen af misligholdelsen kan forventes at ophøre.

Hvis ikke det er muligt at dokumentere eller fagligt vurdere, hvornår misligholdelsen er indtrådt, må varigheden fastlægges som perioden fra kontroltidspunkt til ophør af virkningen af det ulovlige forhold.

Den tid, der medgår til at lovliggøre det ulovlige forhold, vil således kunne indgå ved en vurdering af varigheden af en overtrædelse (fx reparation af møddingsplads).

Alvor

Ved en vurdering af alvoren af en overtrædelse skal det som udgangspunkt indgå, om der kunne have været givet tilladelse til opbevaring af fast husdyrgødning i markmødding, såfremt der var blevet søgt herom.

Omfang

Omfanget af en overtrædelse fastslås navnlig under hensyntagen til, om den har vidtrækkende virkning eller er begrænset til selve bedriften.

Ved en vurdering af omfanget af en overtrædelse vil der således som udgangspunkt kunne tages hensyn til, om forureningen eller risikoen for forurening kan konstateres på bedriften, i nærområdet (nærmeste naboer) eller i fjernmiljøet (fx forurening af grundvand).

Ved ”konstateres” forstås her, at forureningen eller risikoen for forurening kan dokumenteres.

Dokumentation af risikoen for forurening kan underbygges ved beregninger eller lignende.

Vurdering af omfang er altid en konkret vurdering afhængig af bl.a. jordbundsforhold, afstand til dræn, søer, vandløb, grundvandsmagasiner, drikkevandsboringer, nitratfølsomt indvindingsopland m.m. og vejrforhold i perioden, hvor overtrædelsen finder sted.

Varighed

Varigheden af en misligholdelse vurderes som udgangspunkt fra det tidspunkt, hvor misligholdelsen indtræder til det tidspunkt, hvor virkningen af misligholdelsen kan forventes at ophøre.

Hvis ikke det er muligt at dokumentere eller fagligt vurdere, hvornår misligholdelsen er indtrådt, må varigheden fastlægges som perioden fra kontroltidspunkt til ophør af virkningen af det ulovlige forhold.

Den tid, der medgår til at lovliggøre det ulovlige forhold, vil således kunne indgå ved en vurdering af varigheden af en overtrædelse (fx indhentning af fornødne tilladelser).

Delkrav

Kravtekst

1

Husdyrgødningsbaseret kompost med en tørstofprocent på 30 eller derover og forarbejdet husdyr- gødning med en tørstofprocent på 26 eller derover må oplagres i marken.

Oplaget skal opfylde af- standskravene9og må ikke medføre risiko for forurening af grund- eller overfladevand.

Markstakken skal overdækkes med vandtæt materiale straks efter udlægning.

Husdyrgødningsbaseret kompost og forarbejdet husdyrgødning må højest oplagres samme sted i marken i 12 måneder, og en markstak må ikke placeres samme sted igen før efter 5 år.

I forbindelse med udbringning må der i mar- ken placeres midlertidig oplag af husdyrgødningsbaseret kompost eller forarbejdet husdyrgødning uden overdækning i op til en uge.

-

Ved husdyrgødningsbaseret kompost forstås kompost som dybstrøelse, som har gennemgået en komposteringsproces i stalden eller på en møddingsplads.

For husdyrgødningsbaseret kompost, der opbevares i marken, skal tørstofprocenten være mindst 30 % for ethvert delparti.

Dybstrøelse, der har ligget i en stald i mindst 3-4 måneder i gennemsnit, vil ofte være så kompostlignende, at det kan opbevares i marken som kompost.

Dybstrøelse fra fjerkræstalde kan være kompostlignende, og dermed opfylde tørstofkravet, allerede efter 1-2 måneder.

Til overdækning skal benyttes vandtæt materiale, fx plastfolie eller vandtæt presenning.

Dybstrøelse fra svinestalde uden separat gødeareal kan ikke uden videre opbevares i markstakke.

Svin fordeler ikke gødningen naturligt over hele måtten, som fx kvæg, men gøder i stedet i afgrænsede områder.

Der er derfor risiko for, at gødningsmåtten bliver uhomogen med områder, hvor tørstofindholdet er betydeligt under 30 %.

I svinestalde med separat gødeareal, afsættes en meget stor del af gødningen her, og dybstrøelsen i lejearealet bliver mere homogen og tør.

Den kompostlignende gødning fra lejearealet kan dermed umiddelbart opbevares i markstak, mens gødningen fra det separate gødeareal ikke kan opbevares i markstak.

Gødningsmåtten fra kalve- og svinehytter skal først komposteres inden den lægges i markstak

-

Med ”opbevaring i marken” menes, at markstakken opbevares på et areal, hvor der efterfølgende dyrkes en afgrøde, som også høstes.

-

Er gødningen placeret i et gødningshus eller lign.

uden samtidig at være indpakket i et tætsluttende vandtæt materiale, udløser dette dog ikke et støttetræk, da en opbevaring i et gødningshus er tilstrækkeligt til opfyldelse af nitratdirektivets krav.

-

Vær opmærksom på, at byggeblad om opbevaring af fiberfraktion i overdækket markstak under visse betingelser, som eksplicit fremgår af byggebladet, dispenserer fra reglerne.

-

Oplaget skal opfylde afstandskravene i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 6, stk. 1, nr. 1-3

1)

Til vandforsyningsanlæg til almen vandforsyning: 50 m

2)

Til vandforsyningsanlæg, der ikke er til almen vandforsyning: 25 m

3)

Til vandløb (herunder dræn) og søer over 100 m2: 15 m

KARAKTER

KRITERIUM

1

MEGET LILLE BE- TYDNING I FORHOLD TIL FOR- MÅL MED KRAVET

2

MINDRE BE- TYDNING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

3

VÆSENTLIG BETYDNING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

4

MEGET STOR BETYDNING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

ALVOR

1 overskridelse af afstandskrav

2 overskridelser af af- standskrav

og/eller

Oplag af husdyrgød- ningsbaseret kompost eller forarbejdet hus- dyrgødning har medført risiko for forurening

Oplag af husdyrgød- ningsbaseret kompost eller forarbejdet hus- dyrgødning er ikke overdækket, men der er ikke observeret saft- afløb

Husdyrgødningsbaseret kompost eller forarbejdet husdyrgødning er oplagret i marken samme sted over 12 måneder og har medført risiko for forurening

Husdyrgødningsbaseret kompost eller forarbejdet husdyrgødning er placeret på samme sted indenfor 5 år og har medført risiko for forurening

Flere overskridelser af af- standskrav

og/eller

Oplag af husdyrgødnings- baseret kompost eller forarbejdet husdyrgødning har medført forurening

Oplag af husdyrgødnings- baseret kompost eller forarbejdet husdyrgødning er ikke overdækket, og der er observeret saftafløb

Husdyrgødningsbaseret kompost eller forarbejdet husdyrgødning er oplagret i marken samme sted over 12 måneder og har med- ført forurening

Husdyrgødningsbaseret kompost eller forarbejdet husdyrgødning er placeret på samme sted indenfor 5 år og har medført forurening

KARAKTER

KRITERIUM

1

MEGET LILLE BE- TYDNING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

2

MINDRE BE- TYDNING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

3

VÆSENTLIG BETYDNING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

4

MEGET STOR BETYDNING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

OMFANG

Der er ikke konstateret en forurening

Forurening inden for egen bedrift

Forurening i nærområdet, dvs. de nærmeste naboer

Forurening i fjernområdet, herunder enhver form for forurening af/risiko for forurening af drikkevandsressourcer

VARIGHED

1 uge

1 uge til 1 måned

1 – 3 måneder

Over 3 måneder

Alvor

Ved en vurdering af alvoren af en overtrædelse for oplagring af kompost eller forarbejdet husdyr- gødning i marken skal det som udgangspunkt indgå, hvor mange af afstandskravene, der er over- skredet for så vidt angår afstand til enkelt vandforsyningsanlæg, der ikke er til almen vandforsyning vandforsyningsanlæg til almen vandforsyning og til vandløb (herunder dræn) og søer større end 100 m2.

Desuden skal det indgå i vurderingen, om der er sket en forurening, eller om der alene er fremkaldt risiko herfor.

Den endelige bedømmelse af alvoren af overtrædelsen må dog altid bero på en samlet vurdering af det konkrete forhold.

I denne vurdering vil også omfanget af overtrædel- sen kunne indgå, jf. nedenfor.

Afstandskrav

Til vandforsyningsanlæg, der ikke er til almen vandforsyning: 25 m Til vandforsyningsanlæg til almen vandforsyning: 50 m

Til vandløb (herunder dræn) og søer større end 100 m2: 15 m

Afstandskravene skal opfyldes hver for sig.

Hvis tørstofprocenten er under hhv.

30 (kompost) eller 26 (forarbejdet husdyrgødning), bedømmes overtrædelsen efter krav 1.9 – Opbevaring af fast husdyrgødning.

Omfang

Omfanget af en overtrædelse fastslås navnlig under hensyntagen til, om den har vidtrækkende virkning eller er begrænset til selve bedriften.

Ved en vurdering af omfanget af en overtrædelse vil der således som udgangspunkt kunne tages hensyn til, om forureningen eller risikoen for forure- ning kan konstateres på bedriften, i nærområdet (nærmeste naboer) eller i fjernmiljøet (fx forure- ning af grundvand).

Ved ”konstateres” forstås her, at forureningen eller risikoen for forurening kan dokumenteres.

Dokumentation af risikoen for forurening kan underbygges ved beregninger eller lignende.

Vurdering af omfang er altid en konkret vurdering afhængig af bl.a. jordbundsforhold, afstand til dræn, søer, vandløb, grundvandsmagasiner, drikkevandsboringer, nitratfølsomt indvindingsopland

m.m. og vejrforhold i perioden, hvor overtrædelsen konstateres.

Varighed

Varigheden af en misligholdelse vurderes som udgangspunkt fra det tidspunkt, hvor misligholdel- sen indtræder til det tidspunkt, hvor virkningen af misligholdelsen kan forventes at ophøre.

Hvis ikke det er muligt at dokumentere eller fagligt vurdere, hvornår misligholdelsen er indtrådt, må va- righeden fastlægges som perioden fra kontroltidspunkt til ophør af virkningen af det ulovlige for- hold.

Den tid, der medgår til at lovliggøre det ulovlige forhold, vil således kunne indgå ved en vur- dering af varigheden af en overtrædelse (fx bortskaffelse af husdyrgødning, som ikke kan betegnes som kompost eller forarbejdet husdyrgødning jf. husdyrgødningsbekendtgørelsen).

Krav 1.1 : Beskyttelse af grundvand mod forurening

Liste I

Liste I omfatter de enkeltstoffer, som indgår i de familier og grupper af stoffer, der er anført nedenfor, bortset fra stoffer der må anses for irrelevante for liste I på grund af deres ringe risiko for toksicitet, persistens og evne til bioakkumulation.

Liste II

Liste II omfatter enkeltstoffer og kategorier af stoffer, der indgår i de familier og grupper af stoffet, som er anført nedenfor, og som vil kunne have en skadelig virkning på grundvandet.

Bemærkninger til krav 1.1

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 1.1.

Du kan læse nærmere om, hvordan vi kontrollerer og bedømmer konstaterede overtrædelser af krav 1.1, i ”Faginstruks Miljø”: https://lbst.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Landbrug/Krydsoverensstem- melse/060120_Endelig_miljoeinstruks_2020.

pdf

BEDØMMELSESSKEMA for krav 1.1 delkrav 1

Retningslinjer for bedømmelse af krav 1.1, delkrav 1

Delkrav

Kravtekst

1

Stoffer, der kan forurene grundvand, og som fremgår af liste I eller II må ikke uden tilladelse, direkte eller indirekte, udledes til grundvandet.

2

Beholdere med stoffer, der kan forurene grundvand, og som fremgår af liste I eller II, må heller ikke uden tilladelse være nedgravet i jorden.

1.

Organiske halogenforbindelser og stoffer, der kan danne sådanne forbindelser i vandmiljøet.

2.

Organiske fosforforbindelser.

3.

Organiske tinforbindelser.

4.

Stoffer, der virker kræftfremkaldende, eller som har mutagene og teratogene egenskaber (stoffer der fører til misdannelser), i eller gennem vandmiljø.

5.

Kviksølv og kviksølvforbindelser.

6.

Cadmium og cadmiumforbindelser.

7.

Mineralolier og carbonhydrider.

8.

Cyanider.

1.

Følgende metalloider og metaller samt deres forbindelser

-

Zink

-

Kobber

-

Nikkel

-

Chrom

-

Bly

-

Selen

-

Arsen

-

Antimon

-

Molybdæn

-

Titan

-

Tin

-

Barium

-

Beryllium

-

Bor

-

Uran

-

Vanadium

-

Cobolt

-

Thallium

-

Tellur

-

Sølv

2.

Biocider og deres derivater, som ikke er opført på liste I.

3.

Stoffer, som har en skadelig virkning på grundvandets smag og/eller lugt, samt forbindelser, som kan bevirke dannelse af sådanne stoffer i grundvandet og derved gøre dette uegnet til drikkevand.

4.

Toksiske eller persistente organiske siliciumforbindelser og stoffer, som kan bevirke dannelse af sådanne forbindelser i grundvandet, med undtagelse af sådanne, som er biologisk uskadelige, eller som i vand hurtigt omdannes til uskadelige stoffer.

5.

Uorganiske fosforforbindelser samt elementært fosfor.

6.

Fluorider.

7.

Ammoniak og nitritter.

-

Fra og med 22. december 2013 gælder kravet kun for landbrugsaktiviteter.

Se definitionen af landbrugsaktivitet i bilag 3.

-

Ved direkte udledning forstås tilførsel til grundvandet af stoffer nævnt i liste I eller II uden gennemsivning af jordoverfladen eller undergrunden.

Det kan fx være udledning via en brønd eller en grundvandsboring.

-

Ved indirekte udledning forstås tilførsel til grundvandet af stoffer nævnt i liste I eller II efter gennemsivning af jordoverfladen eller undergrunden eller tilførsel til vandløb og søer.

-

Ved stoffets farlighed forstås stoffets toksicitet, persistens (stoffets modstand mod nedbrydning ved naturlige processer) og evne til bioakkumulation (ophobning af miljøgifte i levende organismer).

-

Krav 1.1 omfatter ikke landbrugets almindelige spredning af sædvanlige gødningsstoffer.

-

Tætte beholdere, der alene bruges til ajle, gylle, ensilagesaft, mælkerumsvand og møddingvand, må være nedgravet uden tilladelse.

-

Hvis visse stoffer på liste II virker kræftfremkaldende eller har mutagene og teratogene egenskaber, medtages de under kategori 4 på liste I

KARAKTER

KRITERIUM

1

MEGET LILLE BE- TYDNING I FOR- HOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

2

MINDRE BETYDNING I FORHOLD TIL FOR- MÅL MED KRAVET

3

VÆSENTLIG BETYD- NING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRA- VET

4

MEGET STOR BE- TYDNING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

ALVOR

Har ikke tilladelse, men har søgt om til-adelse og kan få det.

Eller

Kan ikke få tilla- delse, men overtrædelsen medfører kun risiko for yderst begrænset forurening af grundvandet, og der iværksættes straks afhjælpning af det ulovlige forhold

Har ikke tilladelse, men kan få det.

Eller

Kan ikke få tilladelse, men overtrædelsen medfører kun risiko for yderst begrænset forurening af grundvandet

Har ikke tilladelse, men iværksætter straks afhjælpning af ulovlige forhold

Eller

Overtrædelsen vurderes at give anledning til bety- delig forurening af grundvandet eller betydelig risiko herfor

Har ikke tilladelse og kan ikke få det

Eller

Overtrædelsen vurderes at give anledning til betydelig forurening af grundvandet

OMFANG

Forureningen eller risikoen herfor vurderes som meget lille, under hensyntagen til udbredelse og stoffets farlighed

Forureningen eller risikoen herfor vurderes som mindre, under hensyntagen til udbredelse (typisk inden for egen bedrift) og stoffets farlighed

Forureningen eller risikoen herfor vurderes som væsentlig, under hensyntagen til udbredelse (typisk i nærområdet, dvs. de nærmeste naboer) og stoffets farlighed

Forureningen vurderes som meget stor, under hensyntagen til udbredelse (typisk i fjernområdet) og stoffets farlighed

VARIGHED

Mindre end 1 uge

1 uge til 1 måned

1 – 3 måneder

Over 3 måneder

Alvor

Overtrædelsen vurderes i forhold til, om der kan gives tilladelse og om der ansøgt om en sådan.

Dette vægtes i forhold til, hvor alvorlig den konkrete overtrædelse er i forhold til forureningen eller risikoen herfor.

Omfang

Omfanget af overtrædelsen fastslås under hensyntagen til forureningens størrelse og stoffets farlighed.

Vurdering af omfang er altid en konkret vurdering afhængig af, hvor stor forureningen må anses at blive ud fra stedets geografiske, geologiske og hydrogeologiske forhold.

I denne vurdering kan følgende faktorer bl.a. inddrages;

jordbundsforhold, afstand til dræn, søer, vandløb, grundvandsmagasiner, drikkevandsboringer, nitratfølsomt indvindingsopland vejrforhold i perioden, hvor overtrædelsen konstateres.

Varighed

Varigheden af en manglende overensstemmelse vurderes fra kontroltidspunktet og til hvornår det ulovlige forhold vurderes at kunne ophøre.

Den tid, der medgår til at lovliggøre det ulovlige forhold (for eksempel indhentelse af fornødne tilladelser eller efterkommelse af påbud), eller hvor lang tid der går før forureningen kan afhjælpes indgår ved en vurdering af varigheden af overtrædelsen.

Krav 1.7 : Indretning af stalde og lignende

Bemærkninger til krav 1.7

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 1.7.

Du kan læse nærmere om, hvordan vi kontrollerer og bedømmer konstaterede overtrædelser af krav 1.7, i ”Faginstruks Miljø”: https://lbst.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Landbrug/Krydsoverensstem- melse/060120_Endelig_miljoeinstruks_2020.

pdf

BEDØMMELSESSKEMA for krav 1.7, delkrav 1 vedr.

indretning af stalde m.v.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 1.7, delkrav 2-3 vedr.

gulve, afløb m.v.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 1.7, delkrav 4 og 7 vedr.

afløb og restvand

BEDØMMELSESSKEMA for krav 1.7, delkrav 8-9 Pelsdyrhaller skal være indrettet m.v.

Retningslinjer for bedømmelse af krav 1.7, delkrav 1-3 vedr.

gulve, afløb m.v.

Retningslinjer for bedømmelse af krav 1.7, delkrav 4, 7, 8 og 9

Delkrav

Kravtekst

1

Husdyranlæg, herunder stalde, opsamlingsanlæg, læskure, løbegårde m.v. skal være indrettet således, at forurening af grundvand og overfladevand ikke finder sted.

2

Husdyranlæg, herunder stalde, læskure m.v. skal have gulve, udført af bestandige materialer, som er uigennemtrængelige for fugt.

3

Gulve i husdyranlæg, herunder i stalde, læskure m.v. skal kunne modstå påvirkningerne fra dyrene og de i stalden anvendte redskaber.

4

Afløb fra husdyranlæg, herunder stalde, opsamlingsanlæg, læskure, løbegårde m.v. skal føres gennem tætte, lukkede ledninger til en beholder.

5

Udgået

6

Udgået

7

Husdyranlæg, herunder stalde, læskure, løbegårde m.v., gulve, afløb fra stalde samt samle- og pum- pebrønde skal renholdes og vedligeholdes, herunder beskyttes mod tæring, så de begrænser forure- ning fra dyreholdet til vandmiljøet.

8

Pelsdyrhaller skal være indrettet og konstrueret således,

at det undgås, at gødning og regnvand sammenblandes,

at der ikke står vand i en eller flere pelsdyrhaller eller mellem pelsdyrhallerne,

at området under burene holdes tørt, og

at spild fra vandingssystemet ikke giver anledning til afstrømning eller nedsivning af gødningsstoffer.

9

I pelsdyrhaller til andre kødædende pelsdyr end ræve, og hvor pelsdyrhallen er uden fast gulv og af- løb, skal der til brug for opsamling af gødning være installeret gødningsrender.

Gødningsrenderne skal være mindst 28 cm brede.

Opsamlingsbeholdere, der skal installeres i direkte tilknytning til gødningsrenderne, skal være udført af bestandige materialer, være uigennemtrængelige for fugt og have en fast overdækning.

I pelsdyrhaller til ræve og andre kødædende pelsdyr end ræve skal der endvidere være et halmlag under burene, dog ikke i forbindelse med udmugning af halm.

-

Vær opmærksom på følgende byggeblade, der under visse betingelser, som fremgår eksplicit af byggebladene, dispenserer fra reglerne

-

Løsdriftstalde med dybstrøelse uden fast bund og afløb for ammekøer og ungdyr m.v.

-

Løsdriftstalde med dybstrøelse uden fast bund og afløb for får og geder til mælke- og kødproduktion

-

Indretning og drift af udendørs sohold

-

Produktion af økologiske slagtekyllinger Byggebladene kan du finde på nettet.

-

Restvand: Mælkerumsvand og vand fra vask af produkter fra husdyrhold, foderrekvisitter og lignende fra almindelig landbrugsdrift.

-

Restvand omfatter desuden fraktioner fra forarbejdningsanlæg med en tørstofprocent under 12 og et kvælstofindhold under 0,3 kg N/ton.

Væske fra ensilagepladser med ikke-saftgivende ensilage og væske, der udelukkende er opsamlet fra ensilagepladser senere end 1 måned fra ilægning af saftgivende ensilage, og vand fra vask af fjerkræstalde skal betragtes som restvand, hvis kvælstofindholdet er under 0,3 kg N/ton.

Du skal etablere et hensigtsmæssigt afløbssystem til opsamling af flydende husdyrgødning og restvand.

Anlæg, der udelukkende bruges til opbevaring af ensilagesaft og restvand, skal have tilstrækkelig opbevaringskapacitet til, at udbringning kan ske miljømæssigt forsvarligt.

Hvis du ikke afleder restvandet som beskrevet, kan der også være tale om en overtrædelse af krav 1.1.

-

Delkrav 9 stiller krav til gødningsrendernes bredde.

Dog kan der i eksisterende pelsdyrhaller til andre kødædende pelsdyr end ræve, der senest den 31. december 2016 er lovligt indrettet med gødningsrender med en rendebredde på mindre end 28 cm, opretholdes denne indretning, indtil der foretages udskiftning af gødningsrenderne som følge af almindeligt slid eller indtil etablering, udvidelse eller ændring af pelsdyrhaller på anlægget.

KARAKTER KRITERIUM

1

MEGET LILLE BETYDNING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

2

MINDRE BETYDNING I FORHOLD TIL FOR- MÅL MED KRAVET

3

VÆSENTLIG BE- TYDNING I FOR- HOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

4

MEGET STOR BETYD- NING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRA- VET

ALVOR

0-25 % af hele ejendommens husdyranlæg er ikke indrettet med fast gulv og afløb eller så de overholder byggebladens foreskrifter

26-50 % af hele ejendommens husdyranlæg er ikke indrettet med fast gulv og afløb eller så de overholder byggebladens foreskrifter

51-75 % af hele ejendommens husdyranlæg er ikke indrettet med fast gulv og afløb eller så de overholder byggebladenes foreskrifter

75-100 % af hele ejendommens husdyranlæg er ikke indrettet med fast gulv og afløb eller så de overholder byggebladenes foreskrifter

OMFANG

Der er ikke konstateret en forurening

Forurening inden for egen bedrift

Forurening i nærområdet, dvs. de nærmeste naboer

Forurening i fjernområdet, herunder enhver form for forurening af/risiko for forurening af drikkevandsressourcer

VARIGHED

Mindre end 1 uge

1 uge til 1 måned

1 – 3 måneder

Over 3 måneder

KARAKTER KRITERIUM

KRITERIUM

1

MEGET LILLE BE- TYDNING I FOR- HOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

2

MINDRE BETYD- NING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

3

VÆSENTLIG BETYD- NING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

4

MEGET STOR BETYD- NING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRA- VET

ALVOR

Revner i gulv af en samlet længde på maks.

0,5 m med maks.

0,5 cm revnebredde

Mindre end 20 % af staldafsnittets samlede gulvareal er ikke uigennemtrængelige for fugt eller kan ikke modstå påvirkninger fra dyr og maskiner

20-75 % af

staldafsnittets samlede gulvareal er ikke uigennemtrængelige for fugt eller kan ikke modstå påvirkninger fra dyr og maskiner

Mere end 75 % af staldafsnittets samlede gulvareal er ikke uigennemtrængelige for fugt eller kan ikke modstå påvirkninger fra dyr og maskiner

OMFANG

Der er ikke konstateret en forurening

Forurening inden for egen bedrift

Forurening i nærområdet, dvs. de nærmeste naboer

Forurening i fjernområdet, herunder enhver form for forurening af/risiko for forurening af drikkevandsressourcer

VARIGHED

Mindre end 1 uge

1 uge til 1 måned

1 – 3 måneder

Over 3 måneder

KARAKTER KRITERIUM

1

MEGET LILLE BE- TYDNING I FOR- HOLD TIL FOR- MÅL MED KRA- VET

2

MINDRE BETYD- NING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRA- VET

3

VÆSENTLIG BE- TYDNING I FOR- HOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

4

MEGET STOR BETYD- NING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRA- VET

ALVOR

Manglende ren- eller vedligholdelse af afløb fra husdyranlæg herunder stalde, opsamlingsanlæg, læskure og løbegårde

Der er ikke installeret tætte lukkede ledninger i forbindelse med afløb fra stalde, opsamlingsanlæg, læskure og løbegårde m.v.

Stalde, opsamlingsanlæg, læskure, løbegårde m.v. er ikke indrettet med afkøb til opsamlingsbeholder

Eller

Afløb fra stalde, opsamlingsanlæg, læskure og løbegårde fører ikke til beholder for flydende husdyrgødning/restvand

OMFANG

Der er ikke konstateret en forurening

Forurening inden for egen bedrift

Forurening i nærområdet, dvs. de nærmeste naboer

Forurening i fjernområdet, herunder enhver form for forurening af/risiko for forurening af drikkevandsressourcer/ grundvand

VARIGHED

Mindre end 1 uge

1 uge til 1 måned

1 – 3 måneder

Over 3 måneder

KARAKTER KRITERIUM

1

MEGET LILLE BE- TYDNING I FOR- HOLD TIL FORMÅL MED KRA- VET

2

MINDRE BETYD- NING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRA- VET

3

VÆSENTLIG BE- TYDNING I FOR- HOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

4

MEGET STOR BETYD- NING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRA- VET

ALVOR

Gødning og vand sammenblandes

Eller

Der står vand i eller mellem pelsdyrhallerne

Eller

Burene holdes ikke tørre

Eller

Der er spild fra vandingssystemet der giver anledning til afstrømning eller nedsivning af gødningsstoffer

Gødning føres til afløb gennem ledninger, der er utætte eller ikke er lukkede

Eller

Manglende halmlag under burene – husk undtagelse

Eller: Gødningsrender mindre end 28 cm brede – husk undtagelse

Afløb fører ikke til separat beholder

OMFANG

Der er ikke konstateret en forurening

Forurening inden for egen bedrift

Forurening i nærområdet, dvs. de nærmeste naboer

Forurening i fjernområdet, herunder enhver form for forurening af/risiko for forurening af drikkevandsressourcer/ grundvand

VARIGHED

Mindre end 1 uge

1 uge til 1 måned

1 – 3 måneder

Over 3 måneder

Alvor

Ved en vurdering af alvoren af en overtrædelse skal der som udgangspunkt indgå, om ejendommens hus- dyranlæg og lignende er indrettet korrekt med fast gulv og afløb eller udført og drevet jf. byggebladene ( delkrav 1 ), hvor stor en del af gulvet, herunder gyllekanaler og lignende, der ikke er udført af bestandige materialer, som er uigennemtrængelige for fugt ( delkrav 2 ) eller hvor stor en del af gulvet, herunder gyllekanaler og lignende, der er ødelagt ( delkrav 3 ), samt om gulvet, herunder gyllekanaler og lignende, er tilstrækkeligt renholdt og vedligeholdt ( delkrav 7 ).

Den endelige bedømmelse af alvoren af overtrædelsen må dog altid bero på en samlet vurdering af det konkrete forhold, fx om der rent faktisk er sket en forure- ning af grundvand eller overfladevand, eller om der alene er risiko herfor.

I denne vurdering vil også omfanget af overtrædelsen kunne indgå jf. nedenfor.

Omfang

Omfanget af en overtrædelse fastslås navnlig under hensyntagen til, om den har vidtrækkende virkning eller er begrænset til selve bedriften.

Ved en vurdering af omfanget af en overtrædelse vil der således som udgangspunkt kunne tages hensyn til, om forureningen eller risikoen for forurening kan konstateres på ejendommen, i nærområdet (nærmeste naboer) eller i fjernmiljøet (for eksempel forurening af grundvand).

Ved ”konstateres” forstås her, at forureningen eller risikoen for forurening kan dokumenteres.

Vurdering af omfang er altid en konkret vurdering afhængig af bl.a. jordbundsforhold, afstand til dræn, søer, vandløb, grundvandsmagasiner, drikkevandsboringer, nitratfølsomt indvindingsopland m.m. og vejrforhold i perioden, hvor overtrædelsen finder sted.

Varighed

Varigheden af en misligholdelse vurderes som udgangspunkt fra det tidspunkt, hvor misligholdelsen indtræder til det tidspunkt, hvor virkningen af misligholdelsen kan forventes at ophøre.

Hvis ikke det er muligt at dokumentere eller fagligt vurdere, hvornår misligholdelsen er indtrådt, må varigheden fastlægges som perioden fra kontroltidspunkt til ophør af virkningen af det ulovlige forhold.

Den tid, der medgår til at lovliggøre det ulovlige forhold, vil således kunne indgå ved en vurdering af varigheden af en overtrædelse (fx reparation af gulv).

Alvor

Ved en vurdering af alvoren af en overtrædelse skal der som udgangspunkt indgå, om stalde og lignende, beholderen for restvand og afløb fra stalde, samle- og pumpebrønde er renholdt og vedligeholdt tilstrækkeligt ( delkrav 7 ), om afløb føres gennem tætte ledninger, der kan modstå pumpetrykket ( delkrav 4 ) og om halmlag under burene, gødningsrender u.

28 cm bredde.

( delkrav 8 og 9 )

Den endelige bedømmelse af alvoren af overtrædelsen må dog altid bero på en samlet vurdering af det konkrete forhold, fx om der er sket en forurening af grundvand eller overfladevand, eller om der alene er risiko herfor.

I denne vurdering vil også omfanget af overtrædelsen kunne indgå jf. nedenfor.

Omfang

Omfanget af en overtrædelse fastslås navnlig under hensyntagen til, om den har vidtrækkende virkning eller er begrænset til selve bedriften.

Ved en vurdering af omfanget af en overtrædelse vil der således som udgangspunkt kunne tages hensyn til, om forureningen eller risikoen for forurening kan konstateres på bedriften, i nærområdet (nærmeste naboer) eller i fjernmiljøet (fx forurening af grundvand).

Ved ”konstateres” forstås her, at forureningen eller risikoen for forurening kan dokumenteres.

Vurdering af omfang er altid en konkret vurdering afhængig af bl.a. jordbundsforhold, afstand til dræn, søer, vandløb, grundvandsmagasiner, drikkevandsboringer, nitratfølsomt indvindingsopland m.m. og vejrforhold i perioden, hvor overtrædelsen konstateres.

Varighed

Varigheden af en misligholdelse vurderes som udgangspunkt fra det tidspunkt, hvor misligholdelsen indtræder til det tidspunkt, hvor virkningen af misligholdelsen kan forventes at ophøre.

Hvis ikke det er muligt at dokumentere eller fagligt vurdere, hvornår misligholdelsen er indtrådt, må varigheden fastlægges som perioden fra kontroltidspunkt til ophør af virkningen af det ulovlige forhold.

Den tid, der medgår til at lovliggøre det ulovlige forhold, vil således kunne indgå ved en vurdering af varigheden af en overtrædelse (fx reparation af afløb).

Krav 1.8 : Opbevaringskapacitet for husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse, ensilagesaft af restvand

Bemærkninger til krav 1.8

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 1.8.

Du kan læse nærmere om, hvordan vi kontrollerer og bedømmer konstaterede overtrædelser af krav 1.8, i ”Faginstruks Miljø”: https://lbst.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Landbrug/Krydsoverensstem- melse/060120_Endelig_miljoeinstruks_2020.

pdf

BEDØMMELSESSKEMA for krav 1.8 delkrav 1 - 3

Retningslinjer for bedømmelse af krav 1.8 delkrav 1-2

Delkrav

Kravtekst

Bedrifter, der oplagrer husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse, ensilagesaft eller restvand skal have en tilstrækkelig opbevaringskapacitet til, at udbringningen kan ske i overensstemmelse med reglerne for anvendelse af husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse, ensilagesaft og restvand.

På ejendomme med dyrehold skal opbevaring til husdyrgødning dog mindst have en kapacitet svarende til 6 måneders tilførsel.

Den tilstrækkelige opbevaringskapacitet vil normalt svare til mindst 9 måneders tilførsel, dog normalt mindst 7 måneders tilførsel for kvægbrug, hvor mindst 2/3 af den producerede mængde kvælstof i husdyrgødningen stammer fra kvæg, og hvor dyrene går ude i som- merhalvåret.

Kravet om opbevaringskapacitet kan opfyldes ved, at der foreligger skriftlige aftaler om afgivelse eller opbevaring på anden ejendom af husdyrgødning eller afgasset vegetabilsk biomasse.

2

Tilførslen opgøres som den mængde husdyrgødning, der produceres i det tidsrum, hvor dyrene er på stald, samt hvad der i øvrigt tilledes anlæg til opbevaring af husdyrgødning, herunder afgasset vege- tabilsk biomasse, restvand og ensilagesaft.

Ved opgørelsen kan gødning opbevaret som kompost el- ler fast gødning i markstak dog fraregnes.

Såfremt der foreligger specielle forhold, eksempelvis hvor kødkvæg går ude en stor del af året, skal opbevaringskapaciteten minimum svare til den periode, hvor dyrene er på stald.

3

Udgået

-

Hvis du ikke har en aftale om levering af husdyrgødning til opbevaring på anden ejendom eller levering til fælles biogasanlæg, gødningsbehandlingsanlæg eller gødningsopbevaringsanlæg på skrift, er kravet til opbevaringskapacitet ikke opfyldt.

-

Kommunalbestyrelsen kan fastsætte nærmere krav til aftalernes udformning.

KARAKTER

1

MEGET LILLE BETYDNING I FORHOLD TIL FORMÅL

2

MINDRE BETYDNING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

3

VÆSENTLIG BETYD- NING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

4

MEGET STOR BETYD- NING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

ALVOR

Mangler opbevaringskapacitet til op til 1 måned

Mangler opbevaringskapacitet til 1 - 2 måneder

Mangler opbevaringskapacitet til over 2 måneder

OMFANG

Der er ikke konstateret en forurening

Forurening inden for egen bedrift

Forurening i nærområdet, dvs. de nærmeste naboer

Forurening i fjernområdet, herunder enhver form for forurening af/risiko for forurening af drikkevandsressourcer

VARIGHED

Mindre end 1 uge

1 uge til 1 måned

1-3 måneder

Over 3 måneder

Krav 1.9 : Opbevaring af fast husdyrgødning og bundfald

Bemærkninger til krav 1.9

Afstandskrav til offentlig vej, privat fællesvej, levnedsmiddelvirksomhed, beboelse på samme ejendom og naboskel indgår ikke i bedømmelse af manglende overensstemmelse med krav 1.9.

De indgår ikke i Nitratdirektivet.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 1.9.

Du kan læse nærmere om, hvordan vi kontrollerer og bedømmer konstaterede overtrædelser af krav 1.9, i ”Faginstruks Miljø”: https://lbst.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Landbrug/Krydsoverensstem- melse/060120_Endelig_miljoeinstruks_2020.

pdf

BEDØMMELSESSKEMA for krav 1.9, delkrav 1-2 vedr.

drift af møddinger og opbevaringsanlæg for hus- dyrgødning

BEDØMMELSESSKEMA for krav 1.9, delkrav 3 vedr.

indretningen og drift af opbevaringsanlæg til fast husdyrgødning

BEDØMMELSESSKEMA for krav 1.9, delkrav 5 vedr.

fast gødning i marken

Retningslinjer for bedømmelse af krav 1.9, delkrav 1-2 vedr.

drift af møddinger og opbevaringsanlæg for husdyrgødning

Retningslinjer for bedømmelse af krav 1.9, delkrav 3 vedr.

indretningen og drift af opbevaringsanlæg til fast husdyrgødning og afløb herfra

Retningslinjer for bedømmelse af krav 1.9, delkrav 5 vedr.

fast husdyrgødning i marken

Delkrav

Kravtekst

1

Oplagring af fast gødning og bundfald må kun ske på møddinger, der er indrettet som angivet i del- krav 3, punkt a-g, eller i lukkede containere, placeret på et befæstet areal med tæthed, som angivet i delkrav 3, punkt e-g, og med afløb til en møddingsaftbeholder eller lignende7 eller efter reglerne for opbevaring af flydende husdyrgødning.

2

Opbevaringsanlæg for husdyrgødning skal tømmes så ofte, at de ikke løber over.

Møddingen skal benyttes på en sådan måde, at gødning ikke flyder uden for pladsen eller der er risiko herfor.

Er mød- dingen begrænset af en randbelægning, må der ikke lægges gødning på denne.

3

For opbevaringsanlæg til fast husdyrgødning gælder, at

a.

Møddinger skal indrettes således, at forurening af grundvand og overfladevand ikke finder sted, og således at overfladevand fra omliggende arealer og tage ikke kan løbe ind på møddingarealet.

b.

Møddinger skal være indrettet med afløb fra laveste punkt til opsamling af møddingsaft, der føres gennem tætte, lukkede ledninger til en opsamlingsbeholder.

c.

Afløb skal have tilstrækkelig kapacitet til at bortlede møddingsaften.

d. Hver af møddingens sidebegrænsninger skal som minimum bestå af en 1 m.

høj mur eller en mindst 2 m.

bred randbelægning.

e.

Randbelægning og belægning ved indkørsel i møddingen skal som minimum have 3 % fald mod afløb.

Møddingbund skal som minimum have 1 % fald mod afløb.

f.

Møddingbund og sidebegrænsning skal være udført af bestandige materialer, som er uigen- nemtrængelige for fugt således, at de kan modstå påvirkningerne, køretøjer og redskaber ved fyldning og tømning, og den oplagrede gødning.

4

a.

Udgået

5

For opbevaring af fast gødning i marken gælder

a.

Opbevaring af fast gødning i markmødding må kun ske efter kommunalbestyrelsens tilla- delse.

Kommunalbestyrelsen kan, for landbrugsejendomme i landsbyer, i særlige tilfælde tillade opbevaring af fast gødning i markmødding, hvis det godtgøres, at det ikke er muligt at opnå en miljømæssig tilfredsstillende opbevaring i tilknytning til staldene.

En tilladelse skal være ledsaget af sådanne vilkår for placering, indretning og drift af markmøddingen, at der ikke opstår risiko for forurening af grundvandet, og at der ikke kan ske afledning til vandløb (herunder dræn), søer større end 100 m2 og kystvande.

For markmøddinger gælder i øvrigt afstandskrav nævnt i bemærkningerne.

-

Vær opmærksom på følgende byggeblad, der under visse betingelser, som fremgår eksplicit af byggebladet, dispenserer fra reglerne: ”Containere til opbevaring af fast gødning fra heste, mink m.v.” Du kan finde byggebladet på nettet.

-

Kommunalbestyrelsen kan tillade en anden form for begrænsning end beskrevet i delkrav 3, pkt. c, hvis den giver tilsvarende sikkerhed for opsamling af møddingsaften.

-

I forhold til delkrav 1, vær dog opmærksom på de særlige regler der gælder for fast gødning, der kan defineres som kompost (se krav 1.10).

Vær også opmærksom på at øvrige markmøddinger, kan være etableret efter særlig tilladelse fra kommunen.

-

Oplaget skal opfylde afstandskravene i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 6, stk. 1, nr. 1-3

1)

Til vandforsyningsanlæg til almen vandforsyning: 50 m

2)

Til vandforsyningsanlæg, der ikke er til almen vandforsyning: 25 m

3)

Til vandløb (herunder dræn) og søer over 100 m2: 15 m

KARAKTER KRITERIUM

1

MEGET LILLE BETYDNING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

2

MINDRE BETYD- NING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

3

VÆSENTLIG BETYDNING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRA- VET

4

MEGET STOR BETYD- NING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

ALVOR

<1/2 m3

1/2 – 2 m3

2 – 5 m3

> 5 m3

OMFANG

Der er ikke konstateret en forurening

Forurening inden for egen bedrift

Forurening i nærområdet, dvs. de nærmeste naboer

Forurening i fjernområdet, herunder enhver form for forurening af/risiko for forurening af drikkevandsressourcer

VARIGHED

Mindre end 1 uge

1 uge til 1 måned

1 – 3 måneder

Over 3 måneder

KARAKTER

KRITERIUM

1

MEGET LILLE BETYDNING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

2

MINDRE BETYD- NING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

3

VÆSENTLIG BE- TYDNING I FOR- HOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

4

MEGET STOR BETYDNING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

ALVOR

1 overtrædelse

2 overtrædelser

3 overtrædelser og derover

OMFANG

Der er ikke konstateret en forurening

Forurening inden for egen bedrift

Forurening i nærområdet, dvs. de nærmeste naboer

Forurening i fjernområdet, herunder enhver form for forurening af/risiko for forurening af drikkevandsressourcer

VARIGHED

Mindre end 1 uge

1 uge til 1 måned

1 – 3 måneder

Over 3 måneder

KARAKTER

KRITERIUM

1

MEGET LILLE BE- TYDNING I FOR- HOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

2

MINDRE BETYD- NING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

3

VÆSENTLIG BETYDNING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

4

MEGET STOR BE- TYDNING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

ALVOR

Har ikke tilladelse, men har søgt om tilladelse og kan få det

Har ikke tilladelse, men kan få det

Har ikke tilladelse og kan ikke få det, men iværksætter øjeblikkeligt undersøgelse og afhjælpning af forureningen

Har ikke tilladelse og kan ikke få det

OMFANG

Der er ikke konstateret en forurening

Forurening inden for egen bedrift

Forurening i nærområdet, dvs. de nærmeste naboer

Forurening i fjernområdet, herunder enhver form for forurening af/risiko for forurening af drikkevandsressourc er

VARIGHED

1 uge

1 uge til 1 måned

1-3 måneder

Over 3 måneder

Alvor

Ved en vurdering af alvoren af en overtrædelse skal det som udgangspunkt indgå, hvor meget fast husdyrgødning (m3), der ikke oplagres på møddinger, i lukkede containere eller i markmødding med tilladelse fra kommunalbestyrelsen, eller hvor stor en mængde fast husdyrgødning/gødningssaft, der er løbet uden for møddingspladsen som følge af manglende afløb ( delkrav 1 ), samt hvor stor en mængde (m3) fast gødning der er løbet over mødding og container, grundet manglende tømning ( delkrav 2 ).

Den endelige bedømmelse af alvoren af overtrædelsen må dog altid bero på en samlet vurdering af det konkrete forhold, fx om fast gødning er opbevaret uforsvarligt, herunder om der er sket en forurening af grundvand eller overfladevand, eller om der er fremkaldt risiko herfor.

I denne vurdering vil også omfanget af overtrædelsen kunne indgå jf. nedenfor.

Vedrørende mangler i forbindelse med afløb opbevaring af fast/husdyrgødning henvises til delkrav 1.

Vedrørende indretning (herunder udførelse/indretning samt drift og vedligehold) af opbevaringsanlæg til fast husdyrgødning henvises til delkrav 3.

Vedrørende tilladelse til opbevaring af fast gødning i markmødding henvises til delkrav 5.

Omfang

Omfanget af en overtrædelse fastslås navnlig under hensyntagen til, om den har vidtrækkende virkning eller er begrænset til selve bedriften.

Ved en vurdering af omfanget af en overtrædelse vil der således som udgangspunkt kunne tages hensyn til, om forureningen eller risikoen for forure- ning kan konstateres på bedriften, i nærområdet (nærmeste naboer) eller i fjernmiljøet (f.eks. forurening af grundvand).

Ved ”konstateres” forstås her, at forureningen eller risikoen for forurening kan dokumenteres.

Dokumentation af risikoen for forurening kan underbygges ved beregninger eller lignende.

Vurdering af omfang er altid en konkret vurdering afhængig af bl.a. jordbundsforhold, afstand til dræn, søer, vandløb, grundvandsmagasiner, drikkevandsboringer, nitratfølsomt indvindingsopland m.m. og vejrforhold i perioden hvor overtrædelsen konstateres.

Desuden skal der tages hensyn til kvælstofindholdet i den type gødning, som overtrædelsen vedrører.

Varighed

Varigheden af en misligholdelse vurderes som udgangspunkt fra det tidspunkt, hvor misligholdel- sen indtræder til det tidspunkt, hvor virkningen af misligholdelsen kan forventes at ophøre.

Hvis ikke det er muligt at dokumentere eller fagligt vurdere, hvornår misligholdelsen er indtrådt, må varigheden fastlægges som perioden fra kontroltidspunkt til ophør af virkningen af det ulovlige forhold.

Den tid, der medgår til at lovliggøre det ulovlige forhold, vil således kunne indgå ved en vurdering af varigheden af en overtrædelse (fx reparation af afløb).

Alvor

Ved en vurdering af alvoren af en overtrædelse skal det som udgangspunkt indgå, hvor mange overtrædelser der er tale om for så vidt angår indretning og drift af opbevaringsanlæg til fast hus- dyrgødning.

Hvert punkt under delkrav 3 (a-f) udgør 1 overtrædelse.

Hvis der indgår flere elementer i et punkt, skal blot ét af elementerne under punktet være overtrådt for, at der foreligger ”1 overtrædelse”.

Den endelige bedømmelse af alvoren af overtrædelsen må dog altid bero på en samlet vurdering af det konkrete forhold, fx om der er sket en forurening af grundvand eller overfladevand, eller om der alene er risiko herfor.

I denne vurdering vil også omfanget af overtrædelsen kunne indgå, jf. nedenfor.

Omfang

Omfanget af en overtrædelse fastslås navnlig under hensyntagen til, om den har vidtrækkende virkning eller er begrænset til selve bedriften.

Ved en vurdering af omfanget af en overtrædelse vil der således som udgangspunkt kunne tages hensyn til, om forureningen eller risikoen for forure- ning kan konstateres på bedriften, i nærområdet (nærmeste naboer) eller i fjernmiljøet (fx forure- ning af grundvand).

Ved ”konstateres” forstås her, at forureningen eller risikoen for forurening kan dokumenteres.

Dokumentation af risikoen for forurening kan underbygges ved beregninger eller lignende.

Vurdering af omfang er altid en konkret vurdering afhængig af bl.a. jordbundsforhold, afstand til dræn, søer, vandløb, grundvandsmagasiner, drikkevandsboringer, nitratfølsomt indvindingsopland m.m. og vejrforhold i perioden, hvor overtrædelsen konstateres.

Varighed

Varigheden af en misligholdelse vurderes som udgangspunkt fra det tidspunkt, hvor misligholdel- sen indtræder til det tidspunkt, hvor virkningen af misligholdelsen kan forventes at ophøre.

Hvis ikke det er muligt at dokumentere eller fagligt vurdere, hvornår misligholdelsen er indtrådt, må varigheden fastlægges som perioden fra kontroltidspunkt til ophør af virkningen af det ulovlige forhold.

Den tid, der medgår til at lovliggøre det ulovlige forhold, vil således kunne indgå ved en vur- dering af varigheden af en overtrædelse (fx reparation af møddingsplads).

Alvor

Ved en vurdering af alvoren af en overtrædelse skal det som udgangspunkt indgå, om der kunne have været givet tilladelse til opbevaring af fast husdyrgødning i markmødding, såfremt der var blevet søgt herom.

Omfang

Omfanget af en overtrædelse fastslås navnlig under hensyntagen til, om den har vidtrækkende virkning eller er begrænset til selve bedriften.

Ved en vurdering af omfanget af en overtrædelse vil der således som udgangspunkt kunne tages hensyn til, om forureningen eller risikoen for forurening kan konstateres på bedriften, i nærområdet (nærmeste naboer) eller i fjernmiljøet (fx forurening af grundvand).

Ved ”konstateres” forstås her, at forureningen eller risikoen for forurening kan dokumenteres.

Dokumentation af risikoen for forurening kan underbygges ved beregninger eller lignende.

Vurdering af omfang er altid en konkret vurdering afhængig af bl.a. jordbundsforhold, afstand til dræn, søer, vandløb, grundvandsmagasiner, drikkevandsboringer, nitratfølsomt indvindingsopland m.m. og vejrforhold i perioden, hvor overtrædelsen finder sted.

Varighed

Varigheden af en misligholdelse vurderes som udgangspunkt fra det tidspunkt, hvor misligholdelsen indtræder til det tidspunkt, hvor virkningen af misligholdelsen kan forventes at ophøre.

Hvis ikke det er muligt at dokumentere eller fagligt vurdere, hvornår misligholdelsen er indtrådt, må varigheden fastlægges som perioden fra kontroltidspunkt til ophør af virkningen af det ulovlige forhold.

Den tid, der medgår til at lovliggøre det ulovlige forhold, vil således kunne indgå ved en vurdering af varigheden af en overtrædelse (fx indhentning af fornødne tilladelser).

Krav 1.10 : Opbevaring af husdyrgødningsbaseret kompost og forarbejdet husdyrgødning i marken

Bemærkninger til krav 1.10, delkrav 1

Afstandskrav til offentlig vej, privat fællesvej, levnedsmiddelvirksomhed, beboelse på samme ejendom og naboskel indgår ikke i bedømmelse af manglende overensstemmelse med krav 1.10.

De indgår ikke i Nitratdirektivet

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 1.10.

Du kan læse nærmere om, hvordan vi kontrollerer og bedømmer konstaterede overtrædelser af krav 1.10, i ”Faginstruks Miljø”: https://lbst.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Landbrug/Krydsoverensstem- melse/060120_Endelig_miljoeinstruks_2020.

pdf

BEDØMMELSESSKEMA for krav 1.10, delkrav 1

Retningslinjer for bedømmelse af krav 1.10, delkrav 1

Delkrav

Kravtekst

1

Husdyrgødningsbaseret kompost med en tørstofprocent på 30 eller derover og forarbejdet husdyr- gødning med en tørstofprocent på 26 eller derover må oplagres i marken.

Oplaget skal opfylde af- standskravene9og må ikke medføre risiko for forurening af grund- eller overfladevand.

Markstakken skal overdækkes med vandtæt materiale straks efter udlægning.

Husdyrgødningsbaseret kompost og forarbejdet husdyrgødning må højest oplagres samme sted i marken i 12 måneder, og en markstak må ikke placeres samme sted igen før efter 5 år.

I forbindelse med udbringning må der i marken placeres midlertidig oplag af husdyrgødningsbaseret kompost eller forarbejdet husdyrgødning uden overdækning i op til en uge.

-

Ved husdyrgødningsbaseret kompost forstås kompost som dybstrøelse, som har gennemgået en kom- posteringsproces i stalden eller på en møddingsplads.

For husdyrgødningsbaseret kompost, der opbevares i marken, skal tørstofprocenten være mindst 30 % for ethvert delparti.

Dybstrøelse, der har ligget i en stald i mindst 3-4 måneder i gennemsnit, vil ofte være så kompostlignende, at det kan opbevares i mar- ken som kompost.

Dybstrøelse fra fjerkræstalde kan være kompostlignende, og dermed opfylde tørstofkravet, allerede efter 1-2 måneder.

Til overdækning skal benyttes vandtæt materiale, fx plastfolie eller vandtæt presenning.

Dybstrøelse fra svinestalde uden separat gødeareal kan ikke uden videre opbevares i markstakke.

Svin fordeler ikke gødningen naturligt over hele måtten, som fx kvæg, men gøder i stedet i afgrænsede områder.

Der er derfor risiko for, at gødningsmåtten bliver uhomogen med områder, hvor tørstofindholdet er betydeligt under 30 %.

I svinestalde med separat gødeareal, afsættes en meget stor del af gødningen her, og dybstrøelsen i lejearealet bliver mere homogen og tør.

Den kompostlignende gødning fra lejearealet kan dermed umiddelbart opbevares i markstak, mens gødningen fra det separate gødeareal ikke kan opbevares i markstak.

Gødningsmåtten fra kalve- og svinehytter skal først komposteres inden den lægges i markstak

-

Med ”opbevaring i marken” menes, at markstakken opbevares på et areal, hvor der efterfølgende dyrkes en afgrøde, som også høstes.

-

Er gødningen placeret i et gødningshus eller lign.

uden samtidig at være indpakket i et tætsluttende vandtæt materiale, udløser dette dog ikke et støttetræk, da en opbevaring i et gødningshus er tilstrækkeligt til opfyldelse af nitratdirektivets krav.

-

Vær opmærksom på, at byggeblad om opbevaring af fiberfraktion i overdækket markstak under visse betingelser, som eksplicit fremgår af byggebladet, dispenserer fra reglerne.

-

Oplaget skal opfylde afstandskravene i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 6, stk. 1, nr. 1-3

1)

Til vandforsyningsanlæg til almen vandforsyning: 50 m

2)

Til vandforsyningsanlæg, der ikke er til almen vandforsyning: 25 m

3)

Til vandløb (herunder dræn) og søer over 100 m2: 15 m

KARAKTER

KRITERIUM

1

MEGET LILLE BE- TYDNING I FORHOLD TIL FOR- MÅL MED KRAVET

2

MINDRE BE- TYDNING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

3

VÆSENTLIG BETYDNING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

4

MEGET STOR BETYDNING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

ALVOR

1 overskridelse af afstandskrav

- 2 overskridelser af af- standskrav

og/eller

- Oplag af husdyrgød- ningsbaseret kompost eller forarbejdet hus- dyrgødning har med- ført risiko for forurening

- Oplag af husdyrgød- ningsbaseret kompost eller forarbejdet hus- dyrgødning er ikke overdækket, men der er ikke observeret saft- afløb

- Husdyrgødnings-

baseret kompost eller forarbejdet husdyrgødning er oplagret i marken samme sted over 12 måneder og har med- ført risiko for forurening - Husdyrgødningsbase- ret kompost eller forarbejdet husdyrgødning er placeret på samme sted indenfor 5 år og har medført risiko for forurening

- Flere overskridelser af af- standskrav

og/eller

- Oplag af husdyrgødnings- baseret kompost eller for- arbejdet husdyrgødning har medført forurening

- Oplag af husdyrgødnings- baseret kompost eller for- arbejdet husdyrgødning er ikke overdækket, og der er observeret saftafløb

- Husdyrgødningsbaseret kompost eller forarbejdet husdyrgødning er oplagret i marken samme sted over 12 måneder og har med- ført forurening

- Husdyrgødningsbaseret kompost eller forarbejdet husdyrgødning er placeret på samme sted indenfor 5 år og har medført forurening

KARAKTER

KRITERIUM

1

MEGET LILLE BE- TYDNING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

2

MINDRE BE- TYDNING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

3

VÆSENTLIG BETYDNING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

4

MEGET STOR BETYDNING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

OMFANG

Der er ikke konstateret en forurening

Forurening inden for egen bedrift

Forurening i nærområdet, dvs. de nærmeste naboer

Forurening i fjernområdet, her- under enhver form for forurening af/risiko for forurening af drikkevandsressourcer

VARIGHED

1 uge

1 uge til 1 måned

1 – 3 måneder

Over 3 måneder

Alvor

Ved en vurdering af alvoren af en overtrædelse for oplagring af kompost eller forarbejdet husdyrgødning i marken skal det som udgangspunkt indgå, hvor mange af afstandskravene, der er overskredet for så vidt angår afstand til enkelt vandforsyningsanlæg, der ikke er til almen vandforsyning vandforsyningsanlæg til almen vandforsyning og til vandløb (herunder dræn) og søer større end 100 m2.

Desuden skal det indgå i vurderingen, om der er sket en forurening, eller om der alene er fremkaldt risiko herfor.

Den endelige bedømmelse af alvoren af overtrædelsen må dog altid bero på en samlet vurdering af det konkrete forhold.

I denne vurdering vil også omfanget af overtrædelsen kunne indgå, jf. nedenfor.

Afstandskrav

Til vandforsyningsanlæg, der ikke er til almen vandforsyning: 25 m

Til vandforsyningsanlæg til almen vandforsyning: 50 m

Til vandløb (herunder dræn) og søer større end 100 m2: 15 m

Afstandskravene skal opfyldes hver for sig.

Hvis tørstofprocenten er under hhv.

30 (kompost) eller 26 (forarbejdet husdyrgødning), bedømmes overtrædelsen efter krav 1.9 – Opbevaring af fast husdyrgødning.

Omfang

Omfanget af en overtrædelse fastslås navnlig under hensyntagen til, om den har vidtrækkende virkning eller er begrænset til selve bedriften.

Ved en vurdering af omfanget af en overtrædelse vil der således som udgangspunkt kunne tages hensyn til, om forureningen eller risikoen for forurening kan konstateres på bedriften, i nærområdet (nærmeste naboer) eller i fjernmiljøet (fx forurening af grundvand).

Ved ”konstateres” forstås her, at forureningen eller risikoen for forurening kan dokumenteres.

Dokumentation af risikoen for forurening kan underbygges ved beregninger eller lignende.

Vurdering af omfang er altid en konkret vurdering afhængig af bl.a. jordbundsforhold, afstand til dræn, søer, vandløb, grundvandsmagasiner, drikkevandsboringer, nitratfølsomt indvindingsopland m.m. og vejrforhold i perioden, hvor overtrædelsen konstateres.

Varighed

Varigheden af en misligholdelse vurderes som udgangspunkt fra det tidspunkt, hvor misligholdelsen indtræder til det tidspunkt, hvor virkningen af misligholdelsen kan forventes at ophøre.

Hvis ikke det er muligt at dokumentere eller fagligt vurdere, hvornår misligholdelsen er indtrådt, må varigheden fastlægges som perioden fra kontroltidspunkt til ophør af virkningen af det ulovlige forhold.

Den tid, der medgår til at lovliggøre det ulovlige forhold, vil således kunne indgå ved en vurdering af varigheden af en overtrædelse (fx bortskaffelse af husdyrgødning, som ikke kan betegnes som kompost eller forarbejdet husdyrgødning jf. husdyrgødningsbekendtgørelsen).

Krav 1.11 : Opbevaring af ensilage

Bemærkninger til krav 1.11

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 1.11.

Du kan læse nærmere om, hvordan vi kontrollerer og bedømmer konstaterede overtrædelser af krav 1.11, i ”Faginstruks Miljø”: https://lbst.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Landbrug/Krydsoverensstem- melse/060120_Endelig_miljoeinstruks_2020.

pdf

BEDØMMELSESSKEMA for krav 1.11, delkrav 1

Retningslinjer for bedømmelse af krav 1.11, delkrav 1

Delkrav

Kravtekst

1

For opbevaring af ensilage gælder, at

a.

Saftgivende ensilage, herunder ensilage af roetop, roeaffald og ikke-forvejret græs, skal opbevares i et ensilageopbevaringsanlæg.

b.

Ikke-saftgivende ensilage skal opbevares i enten et ensilageopbevaringsanlæg eller indpakket i vandtæt materiale (uåbnede wrapballer) eller på markarealer, hvor næringsstofferne fra ensilagerester og lignende kan optages af de efterfølgende afgrøder.

c.

Åbnede wrapballer må dog midlertidigt henligge uden for ensilageopbevaringsanlæg og markarealer, hvor næringsstofferne fra ensilagerester og lignende kan optages af de efter- følgende afgrøder, mens de er i anvendelse, når følgende betingelser er opfyldt: betingelser er opfyldt

a.

De åbnede wrapballer skal opbevares på en måde, hvor der ikke er fare for af- strømning af ensilagesaft til vandløb, herunder dræn, søer større end 100 m² og kystvande.

b.

Ensilagerester på arealet skal fjernes efter anvendelse af de enkelte wrapballer.

c.

Opsamlede ensilagerester skal opbevares som anden ensilage eller fast husdyr- gødning.

d. Ensilageopbevaringsanlæg skal være indrettet således, at forurening af grundvand og overfladevand ikke kan finde sted, og således at overfladevand fra omliggende arealer og tage ikke kan løbe ind på anlægget.

e.

Hver af ensilageopbevaringsanlæggets sider skal have en sidebegrænsning bestående af en mindst 1 m høj mur eller en mindst 2 m bred randbelægning.

De 2 meter randbelæg- ning skal som minimum have 3 pct. fald mod afløb.

Ensilageopbevaringsanlæggets bund skal som minimum have 1 pct. fald mod afløb.

Sidebegrænsningen på en side af anlæg- get, hvorfra der er fald mod afløb, kan bestå af en vulst, der er mindst 0,1 m over terræn og mindst 0,6 m bred i bunden.

Vulsten skal være nedfræset i en dybde af mindst 0,03 m.

f.

Ensilageopbevaringsanlæggets bund og sidebegrænsning skal være udført af bestandige materialer, som er uigennemtrængelige for fugt og således, at de kan modstå påvirkningerne fra køretøjer og redskaber ved fyldning og tømning og den oplagrede ensilage.

g.

Ensilageopbevaringsanlæg skal være indrettet med et afløb fra laveste punkt til opsamling af ensilagesaft eller restvand samt fast bund og sidebegrænsning, eller som tårnsiloer.

h. Afløb skal have tilstrækkelig kapacitet til at bortlede eventuelle saftafløb.

i.

På et ensilageopbevaringsanlæg med randbelægning må der ikke lægges ensilage på randbelægningen.

På et ensilageopbevaringsanlæg med vulst må der ikke lægges ensi- lage på den del af ensilageopbevaringsanlæggets bund, der ligger 2 m eller nærmere vul- sten.

j.

Ensilageopbevaringsanlæg og afløb fra ensilageopbevaringsanlæg skal renholdes og vedligeholdes, herunder beskyttet mod tæring, så de begrænser forurening fra dyreholdet til vandmiljøet.

k.

Afløb fra ensilageopbevaringsanlæg skal føres gennem tætte, lukkede ledninger.

l.

Udgået.

m.

Udgået.

n.

På ensilageopbevaringsanlæg med randbelægning skal der altid være afløb i umiddelbar tilknytning til en randbelægning.

Har ensilageopbevaringsanlægget mere end én randblægning, kan det ene afløb erstattes af en rørledning til afløbet med det laveste punkt med tilstrækkelig kapacitet til at bortlede evt.

saftafløb.

Såfremt rørledningen er placeret uden for anlægget, skal denne være tæt og lukket.

o.

På ensilageopbevaringsanlæg med en vulst skal der altid i umiddelbar tilknytning til en vulst være et afløb eller en rørledning til et afløb med tilstrækkelig kapacitet til at bortlede eventuelle saftafløb.

Såfremt rørledningen er placeret uden for anlægget, skal denne være tæt og lukket

-

Ensilage er vegetabilske produkter, som ved opbevaring gennemgår en ensileringsproces.

Derfor gælder reglerne også for eksempelvis kartoffelpulp og majs, der under oplagring med henblik på senere anven- delse i biogasanlæg ensilerer, men de gælder til gengæld ikke for eksempelvis ammoniakbehandlet halm og melasse.

-

Bestemmelsen i 1.a gælder også for andre ensilagetyper end de i 1.a nævnte.

I visse tilfælde kan ek- sempelvis majsensilage være saftgivende.

-

Kravene gælder også for anlæg opført efter 1/8 2002 til opbevaring af ikke-saftgivende ensilage.

KARAKTER KRITERIUM

1

MEGET LILLE BETYDNING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

2

MINDRE BETYD- NING I FOR- HOLD TIL FORMÅL MED KRA- VET

3

VÆSENTLIG BE- TYDNING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

4

MEGET STOR BETYDNING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

ALVOR

1 overtrædelse

2 overtrædelser

3 overtrædelser eller mere

OMFANG

Der er ikke konstateret en forurening

Forurening inden for egen bedrift

Forurening i nærområdet, dvs. de nærmeste naboer

Forurening i fjernområdet, herunder enhver form for forurening af/risiko for forurening af drikkevandsressourcer

VARIGHED

Mindre end 1 uge

1 uge til 1 måned

1 – 3 måneder

Over 3 måneder

Alvor

Ved en vurdering af alvoren af en overtrædelse skal det som udgangspunkt indgå, hvor mange overtrædelser, der er tale om, hvad angår ensilageopbevaring.

Hvert punkt a-m kan udgøre en overtrædelse.

Hvis der indgår flere elementer i et punkt, skal blot ét af elementerne under punktet være overtrådt for, at der foreligger ”1 overtrædelse”.

Husk at notere i kontrolrapporten/fotoalbum hvilke litra, I vurderer som overtrådt.

Den endelige bedømmelse af alvoren af overtrædelsen må dog altid bero på en samlet vurdering af det konkrete forhold, fx om der er sket en forurening, eller om der alene er fremkaldt risiko herfor.

I denne vurdering vil også omfanget af overtrædelsen kunne indgå, jf. nedenfor.

Omfang

Omfanget af en overtrædelse fastslås navnlig under hensyntagen til, om den har vidtrækkende virkning eller er begrænset til selve bedriften.

Ved en vurdering af omfanget af en overtrædelse vil der således som udgangspunkt kunne tages hensyn til, om forureningen eller risikoen for forure- ning kan konstateres på bedriften, i nærområdet (nærmeste naboer) eller i fjernmiljøet (fx forure- ning af grundvand).

Ved ”konstateres” forstås her, at forureningen eller risikoen for forurening kan dokumenteres.

Dokumentation af risikoen for forurening kan underbygges ved beregninger eller lignende.

Varighed

Varigheden af en overtrædelse vurderes som udgangspunkt fra det tidspunkt, hvor overtrædelsen er konstateret og til det tidspunkt, hvor virkningen af overtrædelsen kan forventes at ophøre.

Hvis ikke det er muligt at dokumentere eller fagligt vurdere, hvornår overtrædelsen er indtrådt, må varigheden fastlægges som perioden fra kontroltidspunkt til ophør af virkningen af det ulovlige forhold.

Den tid, der medgår til at lovliggøre det ulovlige forhold, vil således kunne indgå ved en vurdering af varigheden af en overtrædelse (fx flytning af ulovligt ensilageoplag til lovlige lagerfaciliteter).

Krav 1.12: Opbevaring af flydende gødning, samt ensilagesaft, afgasset vegetabilsk biomasse og restvand

Bemærkninger til krav 1.12

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 1.12.

Du kan læse nærmere om, hvordan vi kontrollerer og bedømmer konstaterede overtrædelser af krav 1.12, i ”Faginstruks Miljø”: https://lbst.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Landbrug/Krydsoverensstem- melse/060120_Endelig_miljoeinstruks_2020.

pdf

BEDØMMELSESSKEMA for krav 1.12, delkrav 1 - 4

Retningslinjer for bedømmelse af krav 1.12, delkrav 1 – 4

Delkrav

Kravtekst

1

Beholdere til flydende husdyrgødning, ensilagesaft, afgasset vegetabilsk biomasse og restvand skal være udført af bestandige materialer, som er uigennemtrængelige for fugt

2

Beholderne skal dimensioneres i forhold til kapaciteten, således at de kan modstå påvirkning, herunder fra omrøring, overdækning og tømning.

3

Opbevaringsanlæg for flydende husdyrgødning samt ensilagesaft, afgasset vegetabilsk biomasse og restvand skal tømmes så ofte, at de ikke løber over.

4

Beholdere for flydende husdyrgødning samt ensilagesaft, afgasset vegetabilsk biomasse og restvand skal renholdes og vedligeholdes, herunder beskyttet mod tæring, så de til enhver tid overholder husdyrgødningsbekendtgørelsens krav.

-

Vær opmærksom på følgende byggeblade, der under visse betingelser, som fremgår eksplicit af bygge- bladene, dispenserer fra reglerne

-

Jordbassin/lagune beklædt med polymermembran til opbevaring af gylle

-

Lagune beklædt med polymermembran til opbevaring af kartoffelfrugtvand Du kan finde byggebladene på nettet.

-

Ved flydende husdyrgødning forstås ajle, gylle og møddingssaft og enhver sammenblanding af fast gødning med ajle, gylle og møddingssaft samt forarbejdet husdyrgødning med en tørstofprocent under 12 og et kvælstofindhold over 0,3 kg N/ton, jf. § 3, nr. 3 i bekendtgørelse nr. 764 af 28. juni 2012.

KARAKTER

KRITERIUM

1

MEGET LILLE BETYDNING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

2

MINDRE BETYD- NING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

3

VÆSENTLIG BETYD- NING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRA- VET

4

MEGET STOR BETYD- NING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

ALVOR

Beholderen er ikke renholdt og vedligeholdt tilstrækkeligt

Beholderen er udført af forkert materiale eller er dimensioneret for lille

Beholderen er udført af forkert materiale OG dimensioneret for lille, og

/eller opbevaringsanlæg flyder over

OMFANG

Der er ikke konstateret en forurening

Forurening inden for egen bedrift

Forurening i nærområdet, dvs. de nærmeste naboer

Forurening i fjernområdet, herunder enhver form for forurening af/risiko for forurening af drikkevandsressourcer

VARIGHED

Mindre end 1 uge

1 uge til 1 måned

1 – 3 måneder

Over 3 måneder

Alvor

Ved en vurdering af alvoren af en overtrædelse skal det som udgangspunkt indgå, hvor mange måneders opbevaringskapacitet til husdyrgødning, der mangler.

Den endelige bedømmelse af alvoren af overtrædelsen må dog altid bero på en samlet vurdering af det konkrete forhold, fx.

om følge af overtrædelse er sket overløb fra gyllebeholder med heraf følgende forurening af grundvand eller overfladevand, eller om der er risiko herfor.

I denne vurdering vil også omfanget af overtrædelsen kunne indgå jf. nedenfor.

Vedrørende udbringning af husdyrgødning henvises der til krav 1.13 og 1.15

Omgang

Omfanget af en overtrædelse fastslås navnlig under henvyntagen til, om den har vidtrækkende virkning eller er begrænset til selve bedriften.

Ved en vurdering af omfanget af en overtrædelse vil der således som udgangspunkt kunne tages hensyn til, om forureningen eller risikoen for forurening kan konstateres på bedriften, i nærområdet (nærmeste naboer) eller i fjernmiljøet (fx forurening af grundvand).

Ved "konstateres" forstås her, at forureningen eller risikoen for forurening kan dokumenteres.

Dokumentation af risikoen for forurening kan underbygges ved beregninger eller ligende.

Vurdering af omfang er altid en konkret vurdering af hængig af bl.a. jordbrundsforhold, afstand til dræn, søer, vandløb, grundvandsmagasiner, drikkevandsboringer, nitratfølsomt indvindingsopland m.m. og vejrforhold i perioden, hvor overtrædelsen konstateres.

Det vil formentlig være meget sjældent, at overtrædelse af krav 1.8 rækker ud over egen bedrift.

Varighed

Varigheden af en misligholdelse vurderes som udgangspunkt fra det tidspunkt, hvor misligholdelsen indtræder til det tidspunkt, hvor virkningen af misligholdelsen kan forventes at ophøre.

Hvis ikke det er muligt at dokumentere eller fagligt vurdere, hvornår misligholdelsen er indtrådt, må varigheden fastlægges som perioden fra kontroltidspunkt til ophør af virkningen af det ulovlige forhold.

Den tid, der medgår til at lovliggøre det ulivlige forhold, vil således kunne indgå ved en vurdering af varigheden af en overtrædelse (fx udvidelse af opbevaringskapaciteten.

Krav 1.13: Udbringningsperioder for flydende husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse, bundfald, flydende affald, rodfrugtvaskevand og grønsaft

Bemærkninger til krav 1.13

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 1.13.

Du kan læse nærmere om, hvordan vi kontrollerer og bedømmer konstaterede overtrædelser af krav 1.13, i ”Faginstruks Miljø”: https://lbst.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Landbrug/Krydsoverensstem- melse/060120_Endelig_miljoeinstruks_2020.

pdf

BEDØMMELSESSKEMA for krav 1.13, delkrav 1 - 7

Retningslinjer for bedømmelse af krav 1.13, delkrav 1 – 7

Delkrav

Kravtekst

1

I perioden fra høst, dog senest 1. oktober, til 1. februar må der ikke udbringes flydende husdyrgød- ning, afgasset vegetabilsk biomasse, bundfald eller flydende affald.

I perioden fra høst til 15. oktober må der udbringes flydende husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse, bundfald og flydende affald på arealer med frøgræs, for hvilke der er indgået kontrakt med frøavlsfirma om levering af frø i den kommende sæson.

I perioden fra høst til 1. oktober må der udbringes flydende husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse, bundfald og flydende affald på følgende arealer

a) Etablerede, overvintrende fodergræsarealer, herunder marker med udlæg af græs eller kløvergræs udsået senest i forbindelse med forårssåningen.

Undtagelsen omfatter dog ikke arealer med udlæg af græs eller kløvergræs i majs.

b) Arealer, hvor der den følgende vinter skal være vinterraps.

c) Arealer, hvor der senest 20. august etableres grøngødning med gul sennep, olie- ræddike eller gul sennep og olieræddike forud for sukkerroer, hvor der er indgået kontrakt med en sukkerfabrik om afsætning af sukkerroerne.

2

I perioden fra 15. november til 1. februar må der ikke udbringes fast husdyrgødning, ensilagesaft, kunstgødning og fast affald.

3

I perioden fra 1. september til 1. marts må der ikke udbringes flydende husdyrgødning og flydende affald i flerårige afgrøder uden årlig høst.

4

I perioden fra høst til 1. november må der ikke udbringes ensilagesaft medmindre udbringningen sker på bevoksede arealer eller på arealer, hvor der er afgrøder den følgende vinter.

5

I perioden fra høst til 20. oktober må der kun udbringes fast husdyrgødning og fast affald til arealer, hvor der er afgrøder den følgende vinter.

6

I perioden fra 1. oktober til 1. februar må der udbringes rodfrugtvaskevand med i alt op til 60 kg N pr. ha og 50 mm pr. ha svarende til 500 m3 pr. ha på etablerede græsafgrøder, arealer med efterafgrøder af græs i ren bestand udlagt i foråret i vårafgrøder og arealer med flerårige energiafgrøder.

Arealerne må ikke ompløjes eller nedvisnes før 1. februar i den planperiode, hvor rodfrugtvaskevandet er udbragt, og arealerne må ikke gødes med anden gødning eller afgræsses efter 1. september

.

7

I perioden fra den 1. oktober til 15. november må der udbringes grønsaft med maksimalt 20 kg N pr. ha og 40 tons saft pr. ha på etablerede græsarealer.

Græsarealerne må ikke ompløjes før 1. februar.

1)

For så vidt angår delkrav 1 og 3, gælder det, at grøngødningen

- ikke har kvælstof- eller fosforform

- ikke er lovpligtig i henhold til Miljø- og Fødevareministeriets regler

- først må nedvisnes eller nedpløjes efter 20. oktober

Bekendtgørelse nr. 760 af 30. juli 2019, § 28, stk. 9: Når der i en af Danmarks Meteorologiske Institut afgrænset region fra og med uge 30 og inden udgangen af uge 38 samlet set har været 30 pct. mere nedbør end klimanormalen ifølge opgørelser fra DMI for ugerne 30-38, og der inden for den pågældende region fra og med uge 21 og inden udgangen af uge 38 samlet set har været mere nedbør end klimanormalen ifølge opgørelser og definitioner fra DMI for ugerne 21-38, kan flydende husdyrgødning uanset stk. 1 udbringes indtil 15. oktober på arealer, der er omfattet af stk. 1, nr. 1-2, i kommuner, der helt eller hovedsageligt er beliggende i den pågældende region.

Miljøstyrelsen annoncerer på internettet, hvilke kommuner der det pågældende år er omfattet af 1. pkt.

KARAKTER KRITERIUM

1

MEGET LILLE BETYDNING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

2

MINDRE BETYDNING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

3

VÆSENTLIG BETYD- NING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

4

MEGET STOR BETYDNING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

ALVOR

Ulovligt udbringningstidspunkt - på under 0,5 ha

Ulovligt udbringningstidspunkt - på 0,5 til 1 ha

Ulovligt udbringningstidspunkt - på over 1 ha

OMFANG

Der er ikke konstateret en forurening

Forurening inden for egen bedrift

Forurening i nærområdet, dvs. de nærmeste naboer

Forurening i fjernområdet, herunder enhver form for forurening af/risiko for forurening af drikkevandsressourcer

VARIGHED

Karakteren for varighed følger karakteren for alvor

Karakteren for varighed følger karakteren for alvor

Karakteren for varighed følger karakteren for alvor

Alvor

Ved en vurdering af alvoren af en overtrædelse skal det som udgangspunkt indgå, om der er sket en overskridelse af udbringningstidspunkter.

Den endelige bedømmelse af alvoren af overtrædelsen må dog altid bero på en samlet vurdering af det konkrete forhold.

I denne vurdering vil også omfanget af overtrædelsen kunne indgå, jf. nedenfor.

Omfang

Omfanget af en overtrædelse fastslås navnlig under hensyntagen til, om den har vidtrækkende virkning eller er begrænset til selve bedriften.

Ved en vurdering af omfanget af en overtrædelse vil der således som udgangspunkt kunne tages hensyn til, om forureningen eller risikoen for forurening kan konstateres på bedriften, i nærområdet (nærmeste naboer) eller i fjernmiljøet (fx forurening af grundvand).

Ved ”konstateres” forstås her, at forureningen eller risikoen for forurening kan dokumenteres.

Dokumentation af risikoen for forurening kan underbygges ved beregninger eller lignende.

Vurdering af omfang er altid en konkret vurdering afhængig af bl.a. jordbundsforhold, afstand til dræn, søer, vandløb, grundvandsmagasiner, drikkevandsboringer, nitratfølsomt indvin- dingsopland m.m. og vejrforhold i perioden, hvor overtrædelsen konstateres.

Varighed

Karakteren for varighed følger karakteren for alvor

Krav 1.14 : Udb ringningsmetode for husdyrgødning

Bemærkninger til krav 1.14

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 1.14.

Du kan læse nærmere om, hvordan vi kontrollerer og bedømmer konstaterede overtrædelser af krav 1.14, i ”Faginstruks Miljø”: https://lbst.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Landbrug/Krydsoverensstem- melse/060120_Endelig_miljoeinstruks_2020.

pdf

BEDØMMELSESSKEMA for krav 1.14 delkrav 2 - 3

Retningslinjer for bedømmelse af krav 1.14, delkrav 2

Delkrav

Kravtekst

1

Udgået

2

Udbringning af flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse må kun ske ved udlæg- ning ved slange eller slæbesko eller ved nedfældning.

3

Tilførsel af husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse, kunstgødning til arealerne skal ske med en udbringningsteknik, der sikrer en ensartet fordeling.

-

Udbringningsteknikkerne, som nævnes i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 27 stk. 2, er alle teknikker, der sikrer en ensartet fordeling af gødning.

Det samme gælder brug af almindelige landbrugsmaskiner og –redskaber, som gødningsspredere til mineralsk gødning og møgspredere til fast husdyrgødning.

KARAKTER

KRITERIUM

1

MEGET LILLE BE- TYDNING I FOR- HOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

2

MINDRE BETYD- NING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

3

VÆSENTLIG BETYD- NING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

4

MEGET STOR BETYD- NING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

ALVOR

Der er anvendt ulovlig udbringningsmetode

OMFANG

Der er ikke konstate- ret en forurening

Forurening inden for egen bedrift

Forurening i nærområdet, dvs. de nærmeste naboer

Forurening i fjernområdet, herunder enhver form for forurening af/risiko for forurening af

drikkevandsressourcer

VARIGHED

Karakteren for varig- hed følger karakteren for alvor

Karakteren for varighed følger karakteren for al- vor

Karakteren for varighed følger karakteren for alvor

Alvor

Ved en vurdering af alvoren af en overtrædelse skal det som udgangspunkt indgå, hvorvidt der er anvendt lovlig udbringningsteknik.

Den endelige bedømmelse af alvoren af overtrædelsen må dog altid bero på en samlet vurdering af det konkrete forhold.

I denne vurdering vil også omfanget af overtrædelsen kunne indgå, jf. nedenfor.

Omfang

Omfanget af en overtrædelse fastslås navnlig under hensyntagen til, om den har vidtrækkende virkning eller er begrænset til selve bedriften.

Ved en vurdering af omfanget af en overtrædelse vil der således som udgangspunkt kunne tages hensyn til, om forureningen eller risikoen for for- urening kan konstateres på bedriften, i nærområdet (nærmeste naboer) eller i fjernmiljøet (fx forurening af grundvand).

Ved ”konstateres” forstås her, at forureningen eller risikoen for forurening kan dokumenteres.

Dokumentation af risikoen for forurening kan underbygges ved beregninger eller lignende.

Vurdering af omfang er altid en konkret vurdering afhængig af bl.a. jordbundsforhold, afstand til dræn, søer, vandløb, grundvandsmagasiner, drikkevandsboringer, nitratfølsomt indvindingsopland m.m. og vejrforhold i perioden hvor overtrædelsen konstateres.

Varighed

Karakteren for varighed følger karakteren for alvor

Krav 1.15 : Udbringnings- og arealrestriktioner for husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse, ensilagesaft, restvand, kunstgødning og affald herunder flydende affald

Bemærkninger til krav 1.15

På stejle skråninger med en hældning på mellem 6 grader og 12 grader omfatter delkrav 2 ikke

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 1.15.

Du kan læse nærmere om, hvordan vi kontrollerer og bedømmer konstaterede overtrædelser af krav 1.15, i ”Faginstruks Miljø”: https://lbst.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Landbrug/Krydsoverensstem- melse/060120_Endelig_miljoeinstruks_2020.

pdf

BEDØMMELSESSKEMA for krav 1.15, delkrav 1 og 2

Retningslinjer for bedømmelse af krav 1.15, delkrav 1 og 2

Delkrav

Kravtekst

1

Husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse, ensilagesaft, restvand, kunstgødning, affald må ikke udbringes på en måde og på sådanne arealer, at der er fare for afstrømning til vandløb, herunder dræn, søer større end 100 m² og kystvande.

Udbringning af husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse, ensilagesaft, restvand, kunstgødning og affald på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket jord er ikke tilladt.

2

Husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse kunstgødning og affald må ikke udbringes på stejle skråninger med en hældning på mere end 6° ned mod åbne vandløb, søer større end 100 m2 eller kystvande inden for en afstand af 20 m fra vandløbets, søens eller kystvandets afgrænsning ved daglige vande.

1.

flydende husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse og flydende affald, som nedfældes i parallel retning i forhold til det nærliggende vandmiljø, og

2.

flydende kunstgødning.

KARAKTER KRITERIUM

1

MEGET LILLE BETYDNING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

2

MINDRE BETYD- NING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

3

VÆSENTLIG BETYDNING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

4

MEGET STOR BETYD- NING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

ALVOR

Fare for afstrømning

Der er sket afstrømning

OMFANG

Der er ikke konstateret en forurening

Forurening inden for egen bedrift

Forurening i nærområdet, dvs. de nærmeste naboer

Forurening i fjernområdet, herunder enhver form for forurening af/risiko for forurening af drikkevandsressourcer

VARIGHED

Karakteren for varighed følger karakteren for alvor

Karakteren for varighed følger karakteren for alvor

Karakteren for varighed følger karakteren for alvor

Alvor

Udbringning af husdyrgødning, ensilagesaft, afgasset vegetabilsk biomasse, restvand, kunstgødning og affald som fx rodfrugtvaskevand og grønsaft på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket jord er i alle tilfælde en overtrædelse af krav 1.15, delkrav 1.

Ved vurdering af alvoren af en overtrædelse, hvor de ovenfor nævnte produkter udbringes, så der er fare for afstrømning til vandløb, herunder dræn, søer større end 100 m² og kystvande, skal der indgå en samlet vurde- ring af det konkrete forhold, fx om der er sket en forurening, eller om der alene er fremkaldt risiko herfor.

I denne vurdering vil også omfanget af overtrædelsen kunne indgå, jf. nedenfor.

Omfang

Omfanget af en overtrædelse fastslås navnlig under hensyntagen til, om den har vidtrækkende virkning eller er begrænset til selve bedriften.

Ved en vurdering af omfanget af en overtrædelse vil der således som udgangspunkt kunne tages hensyn til, om forureningen eller risikoen for forurening kan konstateres på bedriften, i nærområdet (nærmeste naboer) eller i fjernmiljøet.

Vurdering af omfang er altid en konkret vurdering afhængig af bl.a. jordbundsforhold, afstand til dræn, søer, vandløb og vejrforhold i perioden, hvor overtrædelsen konstateres.

Varighed

Karakteren for varighed følger karakteren for alvor

Krav 1.16 : 2 meter bræmmer langs vandløb og søer

Bemærkninger til krav 1.16

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 1.16.

Du kan læse nærmere om, hvordan vi kontrollerer og bedømmer konstaterede overtrædelser af krav 1.16, i ”Faginstruks Miljø”: https://lbst.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Landbrug/Krydsoverensstem- melse/060120_Endelig_miljoeinstruks_2020.

pdf

BEDØMMELSESSKEMA for krav 1.16, delkrav 1

Retningslinjer for bedømmelse af krav 1.16, delkrav 1

Delkrav

Kravtekst

1

Husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse, ensilagesaft, restvand, kunstgødning og affald må ikke udbringes i en bræmme på 2 meter langs åbne, naturlige vandløb og søer.

Det samme gælder langs kunstige vandløb og søer der i vandplanen efter miljømålsloven enten skal opfylde miljømålene ”godt økologisk potentiale” eller ”maksimalt økologisk potentiale”.

Bestemmelsen gælder dog ikke for isolerede søer under 100 m2.

-

Med gødskning forstås udbringning af husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse, ensilagesaft, restevand, kunstgødning og affald.

Ingen af disse produkter må findes i en 2 meter bræmme, jf. husdyrgødningsbekendtgørelsen § 29, stk. 8, der siger, at arealer der er omfattet af vandløbslovens § 69, stk. 1, ikke må gødskes.

-

For private vandløb og søer gælder, at vandløbsmyndigheden i fortegnelsen over vandløb og søer i kom- munen, registrerer hvilke private vandløb og søer, der er omfattet af kravet om 2 meter bræmmer.

For offentlige vandløb og søer fremgår det af vandløbsregulativet, om der er krav om 2 meter bræmmer.

Information om hvilke vandløbsstrækninger der er naturlige og/eller skal opfylde miljømålet ”godt økologisk potentiale” eller ”maksimalt økologisk potentiale”, kan indhentes fra vandløbsmyndigheden/kommunen enten via internettet eller ved direkte henvendelse.

Der henvises i øvrigt til Miljø- og Fødevareministeriets vejledning for bræmmer langs søer og vandløb, som kan hentes på Naturstyrelsens hjemmeside.

-

Affald defineres som affald, der er optaget på bilag 1 til bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål samt affald, der er tilladt anvendt til jordbrugsformål efter § 19, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse

KARAKTER

KRITERIUM

1

MEGET LILLE BE- TYDNING I FOR- HOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

2

MINDRE BETYD- NING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

3

VÆSENTLIG BETYDNING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

4

MEGET STOR BE- TYDNING I FOR- HOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

ALVOR

Der er gødsket i gen- nemsnit 25 cm af bræmmens bredde på op til 75 m langs vand- løbet/søen

Der er gødsket i gen- nemsnit op til 25 cm af bræmmens bredde på 76 til 150 m langs vandløbet/søen

Der er gødsket i gen- nemsnit 26 til 50 cm af bræmmens bredde på op til 150 m langs vandløbet/søen

Der er gødsket i gen- nemsnit op til 50 cm af bræmmens bredde på 151 til 500 m langs vandløbet/søen

Der er gødsket i gen- nemsnit 51 til 150 cm af bræmmens bredde på op til 250 m langs vandløbet/søen

Der er gødsket i gen- nemsnit mere end 150 cm af bræmmens bredde på op til 25 m langs vandløbet/søen.

Der er gødsket i gns.

over 150 cm af bræm- mens bredde på 0-25 m langs vandlø- bet/søen

Der er gødsket i gennemsnit op til 50 cm af bræmmens bredde på over 500 m langs vandlø- bet/søen

Der er gødsket i gennemsnit 51 til 150 cm af bræm- mens bredde på over 250 m langs vandløbet/søen Der er gødsket i gennemsnit mere end 150 cm af bræmmens bredde på over 25 m langs vandløbet/søen bræmmens bredde på over 25 m langs vandløbet/søen

OMFANG

Overtrædelsen vedrører kun egen bedrift

Overtrædelsen vedrører nærområdet

Overtrædelsen vedrører fjernområdet

VARIGHED

Karakteren for varighed følger karakteren for alvor

Karakteren for varighed følger karakteren for alvor

Karakteren for varighed følger karakteren for alvor

Karakteren for varighed følger karakteren for alvor

Alvor

Alvoren af en manglende overensstemmelse afhænger navnlig af størrelsen af dens virkninger under hensyntagen til formålet med det pågældende krav.

Bræmmen medvirker til at reducere udvaskning af nitrater fra landbruget.

Alvor vurderes i forhold til, hvor mange cm, der er gødet i bræmmen, holdt op imod vandløbstrækningen.

Ved en vurdering af alvoren af en overtrædelse vil det således som udgangspunkt kunne indgå, i hvor høj grad kravet om 2 meter bræmmer er overtrådt med hensyn til gødskning.

Den endelige bedømmelse af alvoren af overtrædelsen må dog altid bero på en samlet vurdering af det konkrete forhold.

Omfang

Omfanget af en manglende overensstemmelse fastslås navnlig under hensyntagen til, om den manglende overensstemmelse har vidtrækkende virkning eller er begrænset til selve bedriften.

Ved en vurdering af omfanget af en overtrædelse vil der således som udgangspunkt kunne tages hensyn til om effekten af en overtrædelse kan registres eller om overtrædelsen med stor sandsynlighed vurderes at påvirke vandløbet eller søen på bedriften, i nærområdet (nærmeste naboer) eller i fjernmiljøet (for eksempel forurening med næringsstoffer).

Varighed

Karakteren for varighed følger karakteren for alvor.

Krav 1.17 : Udarbejdelse af gødningsregnskaber

Bemærkninger til krav 1.17

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 1.17.

Du kan læse nærmere om, hvordan vi kontrollerer og bedømmer konstaterede overtrædelser af krav 1.17, i ”Faginstruks Miljø”: https://lbst.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Landbrug/Krydsoverensstem- melse/060120_Endelig_miljoeinstruks_2020.

pdf

BEDØMMELSESSKEMA for krav 1.17, delkrav 1

Retningslinjer for bedømmelse af krav 1.17, delkrav 1

BEDØMMELSESSKEMA for krav 1.17, delkrav 2

Retningslinjer for bedømmelse af krav 1.17, delkrav 2

Delkrav

Kravtekst

1

Virksomheden skal hvert år senest den følgende 31. marts udarbejde gødningsregnskab for den afsluttede planperiode.

Det udfærdigede gødningsregnskab skal kunne forevises på anfordring ved Landbrugsstyrelsens kontrolbesøg, og gødningsregnskabet skal foreligge i forskriftsmæssig stand.

2

Virksomhedens gødningsregnskab skal opbevares i mindst 5 år.

-

Landbrugsstyrelsen laver årligt vejledning og skemaer, som du kan hente på http://lbst.dk/landbrug/goedning/goedningsregnskab

-

Der kan kun ligge et gødningsregnskab på en virksomhed, hvis den er er tilmeldt Register for Gødningsregnskab med sit CVR-nr. i den planperiode, der bliver kontrolleret.

Gødningsregnskabet kan foreligge i elektronisk form.

-

En jordbrugsvirksomhed har pligt til at lave gødningsregnskaber, når den har en årlig momspligtig om- sætning på mere end 50.000 kr. og samtidig

-

producerer gødning med et samlet kvælstofindhold, der udgør mere end 1 t kvælstof,

-

har et antal husdyr på bedriften som overstiger et antal dyr, der tilsammen producerer gødning med et samlet kvælstofindhold, der overstiger 100 kg kvælstof pr. ha, eller

-

modtager mere end 25 tons husdyrgødning eller anden organisk gødning om året.

KARAKTER

KRITERIUM

1

MEGET LILLE BE- TYDNING I FOR- HOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

2

MINDRE BETYD- NING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

3

VÆSENTLIG BETYD- NING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

4

MEGET STOR BE- TYDNING I FOR- HOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

ALVOR

Gødningsregnskabet er udarbejdet, men skemakrav ikke opfyldt

Gødningsregnskabet er udarbejdet, men ikke forskriftmæssigt

Der er ikke udarbejdet gødningsregnskab på kontroltidspunktet

Der er ikke udarbejdet gødningsregnskab på kontroltidspunktet, og heller ikke efter 14 dages høringsfrist

OMFANG

Karakteren for om- fang følger karakteren for alvor

Karakteren for om- fang følger karakteren for alvor

Karakteren for omfang følger karakteren for alvor

Karakteren for om- fang følger karakteren for alvor

VARIGHED

Karakteren for varighed følger karakteren for alvor

Karakteren for varighed følger karakteren for alvor

Karakteren for varig- hed følger karakteren for alvor

Karakteren for varighed følger karakteren for alvor

0

x

2)

Med ”skemakrav” menes, at der ikke er anvendt godkendt skema til udarbejdelsen af gødningsregnskabet.

Hvis der kun er tale om en for sen indberetning af GR sanktioneres dette ikke som en overtrædelse af kravet

3)

”Forskriftsmæssigt” betyder her, at GR ikke er fuldstændig udfyldt eller har væsentlige fejl eller mangler.

Alvor

Vurderes efter om gødningsregnskabet foreligger og om oplysningerne i gødningsregnskabet er forskriftsmæssige

Omfang

Karakteren for alvor er bestemmende for karakteren for omfang, der sættes til samme karakter som kriteriet alvor

Varighed

Karakteren for alvor er bestemmende for karakteren for varighed, der sættes til samme karakter som kriteriet alvor

KARAKTER

KRITERIUM

1

MEGET LILLE BE- TYDNING I FOR- HOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

2

MINDRE BETYDNING I FORHOLD TIL FOR- MÅL MED KRAVET

3

VÆSENTLIG BETYD- NING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRA- VET

4

MEGET STOR BE- TYDNING I FOR- HOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

ALVOR

Gødningsregnskabet kan ikke fremvises på de seneste 2 afsluttede planperioder

Gødningsregnskabet kan ikke fremvises på de seneste 3 afsluttede planperioder

Gødningsregnskabet kan ikke fremvises på de seneste 4 afsluttede planperioder

OMFANG

Karakteren for omfang følger karakteren for alvor

Karakteren for omfang følger karakteren for alvor

Karakteren for om- fang følger karakteren for alvor

VARIGHED

Karakteren for varig- hed følger karakteren for alvor

Karakteren for varig- hed følger karakteren for alvor

Karakteren for varighed følger karakteren for alvor

Alvor

Vurderes efter hvor mange afsluttede planperioder/gødningsregnskaber der mangler

Omfang

Karakteren for alvor er bestemmende for karakteren for omfang, der sættes til samme karakter som kriteriet alvor

Varighed

Karakteren for alvor er bestemmende for karakteren for varighed, der sættes til samme karakter som kriteriet alvor

Krav 1.18 : Afsætning af husdyrgødning

Bemærkninger til krav 1.18

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 1.18.

Du kan læse nærmere om, hvordan vi kontrollerer og bedømmer konstaterede overtrædelser af krav 1.18, i ”Faginstruks Miljø”: https://lbst.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Landbrug/Krydsoverensstem- melse/060120_Endelig_miljoeinstruks_2020.

pdf

BEDØMMELSESSKEMA af krav 1.18, delkrav 1

Retningslinjer for bedømmelse af krav 1.18, delkrav 1

Delkrav

Kravtekst

1

Virksomheden kan alene fratrække kvælstof i husdyrgødning, hvis husdyrgødningen er afsat til en registreret virksomhed, til et fælles biogasanlæg, til et miljøgodkendt forbrændingsanlæg eller til et forarbejdningsanlæg.

Dog kan husdyrgødning afsat af græssende dyr på arealer tilhørende ikke-registrerede virksomheder tillige fratrækkes, såfremt arealet i medfør af anden lovgivning ikke må tilføres gødning ud over den, som afsættes ved afgræsning.

Endvidere kan virksomheder, som har eget forarbejdningsanlæg, og som afsætter et gødningsprodukt herfra uden for virksomheden, trække kvælstof i det afsatte gødningsprodukt fra i virksomhedens samlede forbrug af kvælstof.

Hvis der afsættes til andre end de førnævnte forudsætter det, at den forarbejdede husdyrgødning deklareres i henhold til lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, og at der sker indberetning om den afgivne gødning i henhold til gødskningsbekendtgørelsens regler.

-

Kravet bliver kontrolleret administrativt.

Karakter

Kriterium

1

Meget lille betyd- ning i forhold til formål med kravet

2

Mindre betydning i for- hold til formål med kravet

3

Væsentlig betydning i forhold til formål med kravet

4

Meget stor betydning i forhold til formål med kravet

Alvor

Der er afsat husdyrgød- ning til en virksomhed, der ikke er med i registeret og

det kan sandsynlig- gøres, at husdyrgød- ningen er udbragt på modtagers virksom- hed.

Den afsatte husdyr- gødning har et total indhold over 1500 kg N og op til 2500 kg N

Der er afsat husdyrgød- ning til en virksomhed, der ikke er med i registeret og

det kan sandsynlig- gøres, at husdyr- gødningen er udbragt på modtagers virksomhed.

den afsatte husdyr- gødning har et total indhold på over 2500 kg N

Der er afsat husdyrgød- ning til en virksomhed, der ikke er med i registeret og

det kan ikke sand- synliggøres, at husdyrgødningen er udbragt på modtagers virksomhed

Omfang

Karakteren for omfang følger karakteren for alvor

Karakteren for omfang følger karakteren for alvor

Karakteren for omfang følger karakteren for alvor

Varighed

Karakteren for omfang følger karakteren for alvor

Karakteren for omfang følger karakteren for alvor

Karakteren for omfang følger karakteren for alvor

Alvor

Det vurderes om husdyrgødning er afsat til en virksomhed, der er med i Landbrugsstyrelsens Register for Gødningsregnskab eller til ikke-registrerede virksomheder, hvor arealet i medfør af anden lovgivning ikke må tilføres gødning ud over den gødning, som dyrene afsætter ved af- græsning.

Husdyrgødning fra græssende dyr afsat på ikke-registrerede virksomheder, hvor are- alet i medfør af anden lovgivning ikke må tilføres gødning ud over den, som dyrene afsætter ved afgræsning, skal ikke indgå i vurderingen.

Omfang

Karakteren for alvor er bestemmende for karakteren for omfang, der sættes til samme karakter som kriteriet alvor.

Varighed

Karakteren for alvor er bestemmende for karakteren for varighed, der sættes til samme karakter som kriteriet alvor.

Krav 1.19 : Administrativ krav: Ligevægten mellem virksomhedens kvælstofforbrug og behov

Bemærkninger til krav 1.19

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 1.19.

Du kan læse nærmere om, hvordan vi kontrollerer og bedømmer konstaterede overtrædelser af krav 1.19, i ”Faginstruks Miljø”: https://lbst.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Landbrug/Krydsoverensstem- melse/060120_Endelig_miljoeinstruks_2020.

pdf

BEDØMMELSESSKEMA for krav 1.19, delkrav 1

Retningslinjer for bedømmelse af krav 1.19, delkrav 1

Delkrav

Kravtekst

1

I planperioden må forbruget af kvælstof til gødningsformål ikke overstige virksomhedens kvote for kvælstof.

-

Kravet bliver kontrolleret administrativt.

-

For mere information vedr.

fastsættelse af kvælstofkvoten for relevante planperioder se gødskningsbe- kendtgørelsens bilag 1.

Karakter

Kriterium

1

Meget lille be

-tydning i forhold til formål med kravet

2

Mindre betydning i forhold til formål med kravet

3

Væsentlig betydning i forhold til formål med kravet

4

Meget stor betydning i

forhold til formål med kravet

Alvor

OVG fra 6 kg N/ha op til 9 kg N/ha og total mere end 50 kg N, eller OVG over 9 kg N/ha men under 200 kg

N totalt

OVG fra 9 kg/ha til og med 30 kg N/ha og total mere end 200 kg N

OVG fra og med 31 kg N/ha og total mere end

200 kg N

Omfang

Karakteren for omfang følger karakteren for alvor

Karakteren for omfang følger karakteren for

alvor

Karakteren for omfang følger karakteren for

alvor

Varighed

Karakteren for varighed følger karakteren for alvor

Karakteren for varig- hed følger karakteren

for alvor

Karakteren for varig- hed følger karakteren

for alvor

Alvor

Vurderes ud fra overgødskningens (OVG) størrelse.

Alvoren afhænger af hvor stor over- gødskningen er, både hvad angår kg N pr. ha og totale mængder kvælstof.

Omfang

Karakteren for alvor er bestemmende for karakteren for omfang, der sættes til samme karak- ter som kriteriet alvor

Varighed

Karakteren for alvor er bestemmende for karakteren for varighed, der sættes til samme karak- ter som kriteriet alvor

Krav 1.21 : Etablering af plantedække

Bemærkninger til krav 1.21

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 1.21.

Du kan læse nærmere om, hvordan vi kontrollerer og bedømmer konstaterede overtrædelser af krav 1.21, i ”Faginstruks Miljø”: https://lbst.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Landbrug/Krydsoverensstem- melse/060120_Endelig_miljoeinstruks_2020.

pdf

BEDØMMELSESSKEMA for krav 1.21, delkrav 1

Retningslinjer for bedømmelse af krav 1.21, delkrav 1

Delkrav

Kravtekst

1

Virksomheder, som har en årlig momspligtig omsætning der overstiger 50.000 kr. fra planteavl, hus- dyravl eller kombinationer heraf, og som dyrker et areal på 10 ha eller derover, skal i efteråret i planperiodens begyndelse etablere eller udlægge arealer med efterafgrøder efter normale drifts- mæssige principper med henblik på en effektiv kvælstofoptagelse i efteråret.

Arealet med efteraf- grøder skal udgøre mindst 10,7 pct. af virksomhedens efterafgrødegrundareal.

For virksomheder, der udbringer husdyrgødningsmængder svarende til 80 kg N eller der over pr. hektar harmoniareal, skal arealet med efterafgrøder mindst udgøre 14,7 pct. af efterafgrødegrundarealet.

Virksomheder kan anvende de i bekendtgørelsen nævnte alternativer til opfyldelse af efterafgrødekravet.

Samme virksomheder skal etablere husdyrefterafgrøder efter reglerne i det omfang virksomheden har ud- bringningsarealer i et opland, som der i den pågældende planperiode er fastsat et husdyrefterafgrø- dekrav for.

-

Landbrugsstyrelsen laver årligt vejledning og skemaer, som du kan hente på http://lbst.dk/landbrug/go- edning/goedningsregnskab

-

Manglende etablering af frivillige efterafgrøder, som er indberettet med henblik på opsparing til brug i en senere planperiode, er ikke omfattet af krav 1.21.

-

Etableringen af efterafgrøder skal foretages efter normale driftsmæssige principper med henblik på en effektiv kvælstofoptagelse i efteråret.

Etablering af efterafgrøder kan erstattes af et eller flere alternativer til efterafgrøder, som er nævnt i Landbrugsstyrelsens ”Vejledning om gødsknings og harmoniregler”.

-

Efterafgrøder må ikke nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres før 20. oktober i indevæ- rende planår;

dog må efterafgrøder i majs ikke destrueres før 1. marts i det efterfølgende planår.

Arealer med efterafgrøder skal anvendes til en forårssået afgrøde i den samme planperiode.

Alternativer til efterafgrøder skal udlægges/anvendes i henhold til Landbrugsstyrelsens ”Vejledning om gødsknings- og harmoniregler”.

-

Virksomheder kan vælge at blive sanktioneret for manglende efterafgrøder i stedet for kvotetræk.

KARAKTER KRITERIUM

1

MEGET LILLE BE- TYDNING I FOR- HOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

2

MINDRE BETYDNING I FORHOLD TIL FOR- MÅL MED KRAVET

3

VÆSENTLIG BETYD- NING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRA- VET

4

MEGET STOR BE- TYDNING I FOR- HOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

ALVOR

Det manglende ef- terafgrødeareal er op til 5 % af bedriftens samlede areal med pligtige og hus- dyrefterafgrøder

Det manglende efteraf- grødeareal er større end 5 % og mindre end eller lig med 15 % af bedrif- tens samlede areal med pligtige og husdyrefter- afgrøder

Det manglende efter- afgrødeareal er større end 15 % og mindre eller lig med

30 % af bedriftens samlede areal med pligtige- og husdyref- terafgrøder

Det manglende ef- terafgrødeareal er større end 30 % af bedriftens samlede areal med pligtige- og husdyrefterafgrø- der

OMFANG

Karakteren for om- fang følger karakteren for alvor

Karakteren for omfang følger karakteren for al- vor

Karakteren for omfang følger karakteren for alvor

Karakteren for om- fang følger karakteren for alvor

VARIGHED

Karakteren for varighed følger karakteren for alvor

Karakteren for varighed følger karakteren for alvor

Karakteren for varig- hed følger karakteren for alvor

Karakteren for varighed følger karakteren for alvor

Alvor

Det vurderes, hvor stort et efterafgrødeareal, der mangler.

Alvoren afhænger af, hvor mange procent, der mangler i forhold til det areal, der er angivet i GKEA.

Omfang

Karakteren for alvor er bestemmende for karakteren for omfang, der sættes til samme karakter som kriteriet alvor.

Varighed

Karakteren for alvor er bestemmende for karakteren for varighed, der sættes til samme karakter som kriteriet alvor.

Krav 1.22 : Administrativ krav: Grænser for tildeling af husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse (harmonireglerne)

Bemærkninger til krav 1.22

Ved at have sådanne skriftlige aftaler, kan landbruger bevise, at han har afsat sin overskydende gødning og derved undgå en overtrædelse på krav 1.22.

10.

Kvægbrugets(bedriftens) gødningsplan skal revideres senest syv dage efter enhver ændring.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 1.22.

Du kan læse nærmere om, hvordan vi kontrollerer og bedømmer konstaterede overtrædelser af krav 1.22, i ”Faginstruks Miljø”: https://lbst.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Landbrug/Krydsoverensstem- melse/060120_Endelig_miljoeinstruks_2020.

pdf

BEDØMMELSESSKEMA for krav 1.22, delkrav 1-2

Retningslinjer for bedømmelse af krav 1.22, delkrav 1-2

Delkrav

Kravtekst

1

På bedrifter må der samlet højest udbringes husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse i mængder svarende til 170 kg N pr. ha harmoniareal pr. planperiode (1. august-31. juli).

2

På bedrifter, som producerer husdyrgødning med mindst 300 kg kvælstof pr. planperiode, hvoraf mindst 2/3 er fra kvæg, må der udbringes husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse i mængder svarende til 230 kg kvælstof pr. ha harmoniareal pr. planperiode, hvis betingelserne17 i øvrigt overholdes.

3

Udgået.

4

Den ansvarlige for driften skal kunne dokumentere at delkrav 1-2 er overholdt.

-

Næringsstofferne i husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse, ensilagesaft og restvand må kun tilfø- res til afgrøder, som har en kvælstofnorm som fastsat i krav 1.19.

For så vidt angår afgasset vegetabilsk biomasse udgør det en supplerende national regel i forhold til gennemførelsen af nitratdirektivet.

-

Hvis en bedrift har en større mængde husdyrgødning til rådighed, herunder husdyrgødning modtaget fra andre bedrifter, end der må udbringes på bedriftens areal, skal der enten være dokumentation for, at den overskydende husdyrgødning er deklareret som forarbejdet husdyrgødning, at den overskydende gødning er eksporteret eller er modtaget af

1.

en jordbrugsvirksomhed

2.

et fælles biogasanlæg,

3.

et forarbejdningsanlæg,

4.

et forbrændingsanlæg, eller

5.

et brændingsanlæg.

-

Forarbejdet husdyrgødning deklareret i henhold til gødningsloven kan afsættes, såfremt sælger eller af- giver af kvælstofholdig gødning, indberetter, hvortil der er afsat gødning, herunder den afsatte gødnings- type og -mængde samt kvælstofindholdet i den afsatte mængde.

Indberetningen skal omfatte al gødning, der er solgt eller afsat.

-

Bedrifter, der deltager i en produktionsmæssig sammenhæng med de bedrifter, som er nævnt i delkrav 1 og 2, er ligeledes omfattet af disse bestemmelser, jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 13.

Økologisk autoriserede bedrifter er ikke omfattet af bestemmelserne i delkrav 2.

-

På bedrifter, som producerer husdyrgødning med mindst 300 kg kvælstof pr. planperiode, hvoraf mindst 2/3 er fra kvæg, må du højst udbringe husdyrgødning og anden organisk gødning i mængder svarende til 230 kg N pr. ha pr. planperiode på følgende betingelser

1.

På bedrifter skal der senest ved starten af den efterfølgende planperiode den 1. august være etab- leret plantedække på 80 pct. eller mere af harmoniarealet med en afgrøde med et højt kvælstofop- tag og en lang vækstsæson.

Harmoniarealet opgøres for hver planperiode.

2.

I bilag 2 til husdyrgødningsbekendtgørelsen forstås ved

a)

Afgrøder med et højt kvælstofoptag og en lang vækstsæson: Græs, græsefterafgrøder, foder- roer, rodcikorie, græs- eller cikorieudlæg.

b)

Græs: Permanente græsarealer eller græs i omdrift.

c)

Græsefterafgrøder: Rent græs sået før eller efter høst, dog senest 1. august.

d)

Græs- eller cikorieudlæg: Græs eller cikorie eller blandinger af græs og cikorie udlagt før eller efter høst, dog senest den 1. august, i silomajseller i byg/ært eller korn til modenhed, helsæd eller grønkorn.

e)

Pløjelag: De øverste 30 cm af agerjorden, hvor jordbundsanalysen foretages for at sikre korrekt gødskning.

3.

Husdyrgødning må ikke udbringes i perioden den 31. august til den 1. marts på et græsareal, som pløjes i samme planperiode.

Der skal foreligge en dateret erklæring underskrevet af den for driften ansvarlige til dokumentation heraf.

4.

Græsarealer i omdrift må kun pløjes om i perioden 1. marts til 1. juni, hvorefter arealet skal tilsås umiddelbart og ikke senere end tre uger efter pløjning, og dyrkes med en afgrøde med højt kvæl- stofoptag og en lang vækstsæson.

5.

Græs- eller cikorieudlæg og græsefterafgrøder må tidligst nedpløjes eller nedvisnes 1. marts i den efterfølgende planperiode.

6.

Bælgsæd og andre kvælstoffikserende afgrøder som f.eks. rød- og hvidkløver må ikke dyrkes på de arealer, som bedriften har til rådighed.

Dette gælder dog ikke: a) Byg/ært blandinger med ud- læg, jf. litra c.

b) Kløver og lucerne i græsmarker med under 50 pct. kløver og lucerne.

c) Græs- eller cikorieudlæg med under 50 pct. kløver eller lucerne.

7.

Der skal foretages N- og P-analyser af pløjelaget mindst hvert 4. år pr. 5 ha på hele arealet i om- drift, som kvægbruget har til rådighed i den planperiode, hvor prøverne foretages.

Der skal fore- ligge dateret dokumentation herfor f.eks. i form af N-min-beregning og jordanalysekort.

En bedrift, som har anvendt muligheden for at udbringe husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse i mængder svarende til op til 230 kg N pr. ha harmoniareal i mere end 4 sammenhængende planpe- rioder, skal for hver planperiode efter den 4. planperiode kunne fremvise jordprøver, der er udtaget i en af de 4 forudgående planperioder.

8.

Bedriften skal for hver planperiode, hvor undtagelsen ønskes anvendt, senest den dato, der er an- ført som ansøgningsfrist i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema ansøge om anvendelse af undtagelsen, samt foretage en gødningsplanlægning, jf. lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, i Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service, som kan tilgås via Landbrugstyrelsens hjemmeside.

9.

Bedriftens gødningsplan for dyrkede og udyrkede arealer skal udover de forhold, der følger af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og de i medfør heraf udstedte bekendtgørelser, indeholde følgende

a)

en skitse, der viser de enkelte markers beliggenhed,

b)

oplysning om antallet af husdyr, en beskrivelse af opstaldnings- og opbevaringssystemer, her- under opbevaringskapaciteten for gødning,

c)

en beregning af det fosfor, der produceres på bedriften,

d)

en beskrivelse af eventuel gødningsbehandling og forventede egenskaber for den behandlede gødning,

e)

oplysning om mængde og type af husdyrgødning, som leveres udenfor eller modtages på bedriften,

f)

oplysning om afgrødens forventede fosforbehov for hver mark,

g)

en beregning af fosfor, der tilføres med husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse og kunstgødning for hver mark og

h)

angivelse af tidspunkt for tilførsel af husdyrgødning og kunstgødning.

Karakter

Kriterium

1

Meget lille betydning

i forhold til formål med kravet

2

Mindre betydning forhold til formål med kravet

3

Væsentlig betyd-

ning i forhold til formål med kravet

4

Meget stor betyd-

ning i forhold til formål med kravet

Alvor

Bedriften mangler fra og med 1,5 ha, til og med 3,0 ha udbringningsareal

Bedriften mangler over 3,0 ha, op til og med

8,0 ha udbringningsareal

Bedriften mangler over 8,0 ha udbringningsareal

Omfang

Karakteren for omfang følger karakteren for alvor

Karakteren for omfang følger karakteren for alvor

Karakteren for omfang følger karakteren for alvor

Varighed

Karakteren for varighed følger karakteren for alvor

Karakteren for va- righed følger karakteren for alvor

Karakteren for va- righed følger karakteren for alvor

Alvor

Vurderes ud fra, hvor mange hektar areal, der mangler til udbringning af husdyrgødning m.v. (omfang).

Omfang

Karakteren for alvor er bestemmende for karakteren for omfang, der sættes til samme karakter som kriteriet alvor.

Varighed

Karakteren for alvor er bestemmende for karakteren for varighed, der sættes til samme karakter som kriteriet alvor.

Krav 1.23 : Beskyttelse af naturtyper

Bemærkninger til krav 1.23

På følgende faktaark kan du se flere eksempler på, hvad der er tilladt, og hvad der ikke er tilladt i de beskyttede naturområder: http://mst.dk/media/114412/157100traktorkort_highfratrykker.

pdf

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 1.23.

Du kan læse nærmere om, hvordan vi kontrollerer og bedømmer konstaterede overtrædelser af krav 1.23, i ”Faginstruks Miljø”: https://lbst.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Landbrug/Krydsoverensstem- melse/060120_Endelig_miljoeinstruks_2020.

pdf

BEDØMMELSESSKEMA for krav 1.23, delkrav 1-3

Retningslinjer for bedømmelse af krav 1.23, delkrav 1-3

Delkrav

Kravtekst

1

Der må ikke foretages ændring i tilstanden af naturlige søer, hvis areal er på over 100 m2 eller af vandløb eller dele af vandløb, der af Miljø- og Fødevareministeriet efter indstilling fra kommunalbestyrelsen er udpeget som beskyttede.

Dette gælder dog ikke for sædvanlige vedligeholdelsesarbejder i vandløb.

2

Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af

Heder

Moser og lignende

Strandenge og strandsumpe

Ferske enge og biologiske overdrev, når sådanne naturtyper enkeltvis, tilsammen eller i forbin- delse med de søer, der er nævnt ovenfor, er større end 2.500 m2 i sammenhængende areal.

3

Der må heller ikke foretages ændring i tilstanden af moser og lignende, der er mindre end 2.500 m2, når de ligger i forbindelse med en sø eller et vandløb, der er omfattet af beskyttelse.

-

Ved ændring mener vi en ændring af områdets naturtilstand som beskrevet i den gældende vejledning fra Miljø- og Fødevareministeriet om naturbeskyttelseslovens § 3 beskyttede naturtyper.

-

Du kan læse Miljøstyrelsens vejledning om registrering af beskyttede naturtyper her: http://mst.dk/me- dia/113519/vejled_1_.

pdf.

-

I forhold til kontrol af krydsoverensstemmelse på §3-arealer lægger Landbrugsstyrelsen et kort ud overarealerne, som kan ses på IMK (internet markkort, som du anvender, når du søger landbrugsstøtte) ud på hjemmesiden, så du har adgang til at se disse oplysninger.

Kortet opdateres 1 gang om året – forud for KO-kontrollens opstart.

Typisk vil det være lagt ud i slutningen af året, og i hvert fald inden KO- kontrollen i det følgende kalenderår startes.

KO-kontrollen foretages på baggrund af dette kort.

Hvis der skulle være tilkommet et nyt § 3-areal i løbet af året, medtages dette areal ikke i den aktuelle KO-kontrol.

Hvis et areal omvendt ophører med at være et §3-areal, eller hvis arealet er fejlregistreret som § 3-areal i IMK, vil landmanden kunne gøre Landbrugsstyrelsen opmærksom herpå, og vil i det tilfælde heller ikke blive sanktionere, hvis det bekræftes af kommunen at arealet ikke længere er omfattet af § 3-beskyttel- sen.

-

KO-kontrollen gennemføres på baggrund af kortlaget ”§ 3 2019” i IMK.

-

Hvis du har fået dispensation fra § 3-beskyttelsen til den konkrete tilstandsændring, skal du være i besiddelse af skriftlig dokumentation for dispensationen.

Derved er der ikke tale om en ulovlig tilstandsændring af det pågældende areal og således ikke en overtrædelse af KO-kravet

-

Opmagasinering af byggeaffald eller jordfyld, etablering af tilkørselsveje eller vendepladser, pløjning, op- dyrkning, gødskning, kalkning og sprøjtning er eksempler på overtrædelser - medmindre det er en del af hidtidige drift og dermed ikke i et omfang, så det er i modstrid med naturtypens opretholdelse som sådan.

Eksemplerne er ikke en udtømmende liste over overtrædelser.

-

Hvis du er i tvivl om dine arealers beskyttelsesstatus, kan du kontakte din kommune for at få en afklaring.

-

Hvis du på dine arealer opdager forhold, som du ikke er ansvarlig for, og som strider mod beskyttelsen af arealerne, skal du straks anmelde det til din kommune.

Det kunne f.eks. være, hvis andre borgere har henslængt affald på dine arealer.

Hvis en overtrædelse er resultatet af en handling eller en undladelse, som ikke direkte kan tillægges dig, vil du ikke kunne blive KO-sanktioneret for overtrædelsen.

KARAKTER

KRITERIUM

1

MEGET LILLE BE- TYDNING I FOR- HOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

2

MINDRE BETYD- NING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRA- VET

3

VÆSENTLIG BETYD- NING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRA- VET

4

MEGET STOR BE- TYDNING I FOR- HOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

ALVOR

En ubetydelig ændring af områdets naturtilstand, hvor reetablering kan finde sted inden for en uge.

Reversibel skade med mulighed for retablering inden for 1 år.

Reversibel skade med mulighed for retablering uden tab af naturkvalitet inden for 1-2 år.

Irreversibel skade hvor retablering er umulig eller, hvor der er forsvundet arter og/eller naturtyper, som det vil tage lang tid at retablere

OMFANG

Søer: Under 10 % eller under 20 m2.

Landjord: Under 10 % eller under 350 m2.

Søer: 10 % - 25 %

eller 20 – 40 m2.

Landjord: 10 % - 25 %

eller 350 – 700 m2.

Søer: 25 % -50 % eller

40 – 50 m2.

Landjord: 25 % -50 %

eller 700 – 1300 m2.

Søer: Over 50 % eller over 50 m2.

Landjord: Over 50 % eller over 1300 m2.

VARIGHED

Under 1 måned.

1 måned – 1 år

1-2 år

Over 2 år.

Alvor

Vurderes efter reversibilitet af den foretagne ændring, og hvor lang tid det tager at reetablere områdets oprindelige naturtilstand.

Den tid, der medgår til at lovliggøre det ulovlige forhold, vil således skulle indgå ved en vurdering af alvoren af en overtrædelse.

Omfang

Vurderes som den procentdel, som arealet med det ulovlige forhold udgør af det konkrete om- råde med den pågældende naturtype.

Som naturtype defineres henholdsvis søer, vandløb, heder, moser og lignende, strandenge og strandsumpe samt ferske enge og biologiske overdrev.

Hvorvidt omfanget skal vurderes ud fra % af det samlede beskyttede areal eller den konkrete arealangivelse i kvadratmeter, afhænger af den konkrete overtrædelse og arealet på den pågældende naturtype.

Varighed

Varigheden af en misligholdelse vurderes fra det tidspunkt, hvor misligholdelsen vurderes at være indtrådt.

Krav 1.24 : Beskyttelse af klitfredede arealer

Bemærkninger til krav 1.24

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 1.24.

Du kan læse nærmere om, hvordan vi kontrollerer og bedømmer konstaterede overtrædelser af krav 1.24, i ”Faginstruks Miljø”: https://lbst.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Landbrug/Krydsoverensstem- melse/060120_Endelig_miljoeinstruks_2020.

pdf

BEDØMMELSESSKEMA for krav 1.24, delkrav 1 – 3

Retningslinjer for bedømmelse af krav 1.24, delkrav 1 – 3

Delkrav

Kravtekst

1

Der må ikke foretages ændring i tilstanden af strandbredder og andre klitfredede arealer, herunder placeres bebyggelse, campingvogne og lignende.

2

Der må ikke etableres hegn og arealerne må ikke afgræsses, jf. dog delkrav 3.

3

På klitfredede arealer er det endvidere ikke tilladt at

Fjerne eller beskadige træer, planter eller indretninger, der tjener til sandflugtens dæmpning,

Køre med motorkøretøjer, herunder knallerter, uden for lovligt anlagte veje,

Campere, opstille telte, bænke eller faste indretninger,

Foretage gravearbejde,

Afbrænde vegetation, kvas eller lignende.

Forbuddet i punkt b og e gælder ikke på den ubevok- sede strandbred.

-

Følgende arealer er klitfredede

3.

Strandbredden langs Skagerrak og Vesterhavet.

4.

Arealet mellem klitfredningslinjen og strandbredderne langs Skagerrak og Vesterhavet.

5.

Arealer, der er klitfredede efter den tidligere lovgivning om sandflugtens bekæmpelse.

6.

Arealer, der er klitfredede efter ministerens beslutning.

Klitfredningen er fastlagt ved Miljø- og Fødevareministerens bestemmelse efter de hidtil gældende regler.

Klitfredningslinjen er registreret i ma- triklen og noteret i tingbogen.

Miljø- og Fødevareministeren kan fastsætte regler om, at klitfredningen ikke skal gælde for nærmere angivne arter af anlæg, der tillige vedrører søterritoriet.

Tilsvarende gælder for diger, høfder, bølgebrydere og andre anlæg, som kræver tilladelse i henhold til lov om kystbeskyttelse.

Miljø- og Fødevareministeren kan fastsætte regler om anvendelse af de klitfredede arealer, herunder forbyde bestemte former for anvendelse.

-

Nedenstående punkt a) til j) er eksempler på, hvad delkrav 1, som vedrører tilstandsændringer, omfatter

a)

Opførelse af bygninger, herunder tilbygninger eller ombygninger, skure, garager mv. Forbuddet gælder ikke mindre vedligeholdelsesarbejder som nævnt i naturbeskyttelseslovens § 8a, stk. 1, nr. 6.

b)

Byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for ejendommens drift som landbrugs- eller jordbrugsejendom eller for udøvelse af fiskerierhvervet, og som opføres i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygninger, kan opføres med Miljø- og Fødevareministerens tilladelse for så vidt angår de nævnte bygningers ydre udformning og placering, jf. naturbeskyttelseslovens § 8a, stk. 1, nr. 7.

c)

Etablering eller opsætning af andre indretninger og anlæg, fx master, oplag mv.

d)

Tilplantning, herunder med juletræer, flerårige energiafgrøder som fx energipil mv., bortset fra genplantning af skovarealer og beplantning i eksisterende haver.

e)

Hegning bortset fra sædvanlig hegning på jordbrugsejendomme.

f)

Placering af campingvogne og lignende.

g)

Ændring i anvendelsen af ejendom og bygninger uden forudgående tilladelse.

h)

Terrænændringer.

i)

Afgræsning, bortset fra græsning på arealer, der hidtil lovligt har været anvendt landbrugsmæssigt.

-

Visse former for byggeri er tilladt.

Det kræver dog en myndighedsbehandling, inden byggeriet opføres, fordi placering og ydre udformning skal godkendes.

Du skal være opmærksom på, at der i denne myndighedsbehandling potentielt kan være mulighed for at forhindre byggeriets placering i et klitfredet område, hvis placeringen vil skade beskyttelsesinteresserne på det pågældende sted.

-

For delkrav 3 gælder reglerne ikke landbrugsmæssig drift, herunder græsning, af arealer, der indtil den 1. juli 1992 lovligt har været anvendt landbrugsmæssigt, bortset fra tilplantning.

Hvor klitfredning er trådt i kraft efter 1. juli 1992, gælder denne undtagelse for arealer, der indtil datoen for klitfredning lovligt har været anvendt landbrugsmæssigt, bortset fra tilplantning.

-

Landbrugsmæssig drift, herunder græsning på arealer, der hidtil lovligt har været udnyttet landbrugsmæssigt, er ikke omfattet af krav 1.24 (forbuddet).

Tilplantning, herunder med juletræer og flerårige energiafgrøder m.v., er dog ikke tilladt, da tilplantning er omfattet af forbuddet mod tilstandsændringer, jf. ovenfor under 1 d.

-

I forhold til kontrol af krydsoverensstemmelse på klitfredede arealer lægger Landbrugsstyrelsen et kort ud over §8-arealerne, som kan ses som klitarealer på IMK (internet markkort – som anvendes til at søge landbrugsstøtte) ud på hjemmesiden, så du har adgang til disse oplysninger.

KO-kontrollen foretages på baggrund af dette kort.

Hvis arealet er fejlregistreret som § 8-areal i IMK, vil du kunne gøre Landbrugsstyrelsen opmærksom på det, og det konstaterede forhold vil i dette tilfælde ikke blive sanktioneret.

På samme måde, hvis du har fået dispensation for klitfredningen, så der ikke er en ulovlig tilstandsændring af det pågældende areal.

I givet fald vil du være i besiddelse af skriftlig dokumentation for dispensationen.

-

KO-kontrollen gennemføres på baggrund af kortlaget ”klitarealer” i IMK (internet markkort, som du anvender, når du søger landbrugsstøtte).

-

Hvis du er i tvivl om dine arealers beskyttelsesstatus, kan du kontakte Kystdirektoratet for at få en afklaring.

-

Hvis du på dine arealer opdager forhold, som du ikke selv er ansvarlig for, og som strider mod beskyttelsen af arealerne, skal du i forhold til den nationale lovgivning straks anmelde det til Kystdirektoratet.

Det kunne f.eks. være, hvis en anden borger har opsat en skurvogn på dine arealer.

Ifølge naturbeskyttelseslovens § 74, stk. 1, påhviler det ejeren eller bruger af en ejendom at berigtige et ulovligt forhold.

Hvis en overtrædelse er resultatet af en handling eller en undladelse, som ikke direkte kan tillægges dig, vil du ikke kunne blive KO-sanktioneret for overtrædelsen.

KARAKTER

1

MEGET LILLE BE- TYDNING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRA-

VET

2

MINDRE BETYDNING I FORHOLD TIL FOR- MÅL MED KRAVET

3

VÆSENTLIG BETYD- NING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

4

MEGET STOR BE- TYDNING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

ALVOR

Fjernelse eller beskadigelse af planter eller indretninger, der skal tjene til sand- flugtens dæmpning.

Beskedne byg- ningsændringer og beskedne tilstandsændringer i øvrigt, hvor dispensation ville være meddelt.

Erhvervsmæssigt nødvendige småbygninger uden placerings- og udformnings godkendelse efter § 8 a, stk. 1, nr. 7.

Opførelse af småbygninger og små bygningsudvidelser uden dispensation.

Hegn i enkel udførelse opsat i strid med undtagelsen i § 8 a, stk. 1, nr. 3.

Mindre beplantninger.

Græsning, hvor forudgående dis- pensation er påkrævet.

Opførelse af bygninger og bygningsudvidelser uden dispensation eller placerings- og udformningsgodkendel se.

Gravning, jord- påfyldning og lignende terrænændring

Hegn opsat i strid med undtagelsen i § 8 a, stk. 1, nr. 3

Større beplantning.

Længerevarende græsning, hvor forudgående dis- pensation er påkrævet.

Opførelse af større bygninger og væsentlige bygningsudvidelser uden dispensation eller placerings og udformnings godkendelse

Større terrænæn- dringsarbejder.

Høje eller lange hegn, der er opsat i strid med undtagelsen i § 8 a, stk. 1, nr. 3.

Skovtilplantning og tilplantning med f.eks. juletræer eller flerårige energiafgrøder (f.eks. energipil).

Dyrkning, hvor forudgående dis- pensation er på-

krævet.

OMFANG

Fjernelse af planter eller indretninger, der skal tjene til sandflugtens dæmpning: Under 10 % af den dæmpede del af ejendommen eller under 350 m2.

Byggeri: Under 10 m2.

Hegn: Enkel udførelse under 5 m længde.

Tilplantning: Under 10 % af den klitfredede del af ejendommen – strandbred ikke medregnet - eller under 350 m2.

Terrænændring: Under 5 m2 og ikke dybt.

Dyrkning og græsning: Under 10% af den klitfredede del af ejendommen

– strandbred ikke medregnet – eller under 350 m2.

Fjernelse af planter eller indretninger, der skal tjene til sandflugtens dæmpning: 10 % - 25

% af den dæmpede del af ejendommen eller 350 – 700 m2.

Byggeri

10 - 20 m2

Hegn

Enkel udførelse og 5 - 20 m længde.

Tilplantning: 10-25 % af den klitfredede del af ejendommen – strandbred ikke medregnet – eller 350- 700 m2.

Terrænændringer: 5-

25 m2.

Dyrkning og græsning: 10 – 25 % af den klitfredede del af ejendommen – strandbred ikke medregnet – eller 350- 700 m2.

Fjernelse af planter eller indretninger, der skal tjene til sandflugtens dæmpning: 25 - 50 % af den dæmpede del af ejendommen eller 750

– 1300 m2.

Byggeri

20 - 50 m2.

Hegn

Dominerende og/eller 20 - 50 m.

Tilplantning: 25-50 % af den klitfredede del af ejendommen – strandbred ikke medregnet – eller 700- 1300 m2.

Terrænændringer: 25-

50 m2.

Dyrkning og græsning: 25 – 50 % af den klitfredede del af ejendommen – strandbred ikke medregnet – eller 700- 1300 m2.

Fjernelse af planter eller indretninger, der skal tjene til sandflugtens dæmpning: Over 50 % af den dæmpede del af ejendommen eller over 1300 m2.

Byggeri

Over 50 m2.

Hegn: Dominerende og/eller over 50 m.

Tilplantning: Over 50 % af den klitfredede del af ejendommen – strandbred ikke medregnet – eller over 1300 m2.

Terrænændringer: Over 50 m2 og/eller af større omfang (dybde/højde).

Dyrkning og græsning

50-100 % af den klitfredede del af ejendommen – strandbred ikke medregnet - eller

over 1300 m2.

VARIGHED

Under 1 måned.

1 måned- 1 år

1-3 år.

Over 3 år.

Alvor

Vurderes efter byggeriets art, størrelse og placering i landskabet, samt om det er nye bygninger eller udvidelser eller ændringer af eksisterende.

For øvrige forhold vurderes alvor efter arten af forholdet.

For begge indgår det, om der er opstået sandflugt eller forøget risiko herfor.

I bedømmelsen af alvor kan desuden indgå, hvorvidt tilstanden kan retableres, delvist retableres eller slet ikke retableres.

Omfang

Vurderes efter hvor stort et areal i m2 eller %, der er gjort indgreb i.

Valg af henholdsvis kva- dratmeterangivelse og procentvis udregningsmetode bestemmes ud fra den opgørelsesme- tode, som medfører den højeste karakter i bedømmelsen af omfang.

Det er således den metode, der indebærer den højeste karakter, som skal danne baggrund for vurderingen.

Vurdering af den procentdel, som arealet med det ulovlige forhold udgør af støtteansøgerens samlede klitfredede areal.

For byggeri er karakteren for omfang bestemmende for karakteren for varighed.

Hvorvidt omfanget skal vurderes ud fra % af det samlede beskyttede areal eller den konkrete arealangivelse i kvadratmeter, afhænger af den konkrete overtrædelse og størrelsen af det klitfredede areal.

Varighed

Varigheden af en misligholdelse vurderes som udgangspunkt fra det tidspunkt, hvor misligholdelsen har indtrådt.

Krav 1.25 : Beskytelse af strandbredder og andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen

Bemærkninger til krav 1.25

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 1.25.

Du kan læse nærmere om, hvordan vi kontrollerer og bedømmer konstaterede overtrædelser af krav 1.25, i ”Faginstruks Miljø”: https://lbst.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Landbrug/Krydsoverensstem- melse/060120_Endelig_miljoeinstruks_2020.

pdf

BEDØMMELSESSKEMA for krav 1.25, delkrav 1

Retningslinjer for bedømmelse af krav 1.25, delkrav 1

Delkrav

Kravtekst

1

Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af strandbred og andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen, herunder placeres bebyggelse, campingvogne og lignende, og der må ikke etableres hegn.

-

Strandbeskyttelseslinjen er fastlagt ved Miljø- og Fødevareministerens bestemmelse efter de hidtil gældende regler.

Strandbeskyttelseslinjen er registreret i matriklen og noteret i tingbogen.

Miljø- og Fødevareministeren kan fastsætte regler om, at kravet ikke skal gælde for nærmere angivne arter af anlæg, der tillige vedrører søterritoriet.

Tilsvarende gælder for diger, høfder, bølgebrydere og andre anlæg, som kræver tilladelse i henhold til lov om kystbeskyttelse.

-

Nedenstående punkter er eksempler på, hvad kravet omfatter.

Listen er ikke udtømmende

a.

Opførelse af bygninger, herunder tilbygninger eller ombygninger, skure, garager mv. Forbuddet gælder ikke mindre vedligeholdelsesarbejder som nævnt i naturbeskyttelseslovens § 15 a, stk. 1, nr. 5.

b.

Byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for ejendommens drift som landbrugs- eller skovbrugsejendom eller for udøvelse af fiskerierhvervet, og som opføres i umiddelbar tilknytning til eksi- sterende bygninger kan opføres med Kystdirektoratets tilladelse for så vidt angår de nævnte bygningers ydre udformning og placering, jf. naturbeskyttelseslovens § 15 a, stk. 1, nr. 6.

c.

Etablering eller opsætning af andre indretninger og anlæg, fx terrasser, master, oplag mv.

d.

Tilplantning, herunder med juletræer, flerårige energiafgrøder som fx energipil mv., bortset fra genplantning af skovarealer og beplantning i eksisterende haver.

e.

Hegning bortset fra sædvanlig hegning på jordbrugsejendomme.

f.

Placering af campingvogne og lignende.

g.

Ændring i anvendelsen af ejendom og bygninger uden forudgående tilladelse.

h.

Terrænændringer.

-

Landbrugsmæssig drift bortset fra tilplantning er undtaget fra forbuddet mod tilstandsændringer.

Fx juletræer og flerårige energiafgrøder betragtes også som tilplantning.

-

Forbuddet mod tilstandsændringer gælder ikke for læskure til græssende dyr til brug for kogræsserlav og tilsvarende foreninger og til dyrehold i forbindelse med naturpleje.

Brugen af undtagelsen er dog betinget af, at der sker forudgående anmeldelse til Miljø- og Fødevareministeren (Kystdirektoratet), og at der ikke inden 2 uger fra modtagelsen af anmeldelsen er gjort indsigelse mod opstillingen af læskuret, jf. naturbe- skyttelseslovens § 15 a, stk. 5.

-

I forhold til kontrol af krydsoverensstemmelse på strandbeskyttelseslinjen lægger Landbrugsstyrelsen et kort ud over §15-arealerne, som kan ses som strandbeskyttelseslinje på IMK (internet markkort – som anvendes til at søge landbrugsstøtte) ud på hjemmesiden, så du har adgang til disse oplysninger.

KO- kontrollen foretages på baggrund af dette kort.

Hvis arealet er fejlregistreret som § 15-areal i IMK, vil du kunne gøre Landbrugsstyrelsen opmærksom på det, og det konstaterede forhold vil i dette tilfælde ikke blive sanktioneret.

På samme måde, hvis du har fået dispensation for § 15-beskyttelsen, så der ikke foreligger en ulovlig tilstandsændring af det pågældende areal.

I givet fald vil du være i besiddelse af skriftlig dokumentation for dispensationen.

-

KO-kontrollen gennemføres på baggrund af kortlaget ”” i IMK (internet markkort, som du anvender, når du søger landbrugsstøtte).

-

Visse former for byggeri er tilladt inden for strandbeskyttelseslinjen.

Det kræver dog en myndighedsbehandling, inden byggeriet opføres, fordi placering skal godkendes.

Du skal være opmærksom på, at der i denne myndighedsbehandling potentielt kan være mulighed for at forhindre byggeriets placering i et område, der er omfattet af § 15 i naturbeskyttelsesloven, hvis placeringen vil skade beskyttelsesinteresserne det pågældende sted.

-

Der kan uden forudgående dispensation lovligt opføres et skur på op til 10 m2 i en lovligt etableret have, hvis det ikke opføres mere end 15 meter fra boligen, og hvis der ikke i forvejen er et lovligt skur i tilknytning til boligen.

Desuden kan der uden forudgående dispensation opføres et drivhus på op til 10 m2 i en lovligt etableret have, hvis det ikke opføres mere end 15 meter fra boligen (gælder kun helårsbeboelse).

-

Hvis du er i tvivl om dine arealers beskyttelsesstatus, kan du kontakte Kystdirektoratet for at få en afklaring.

-

Hvis du på dine arealer opdager forhold, som du ikke selv er ansvarlig for, og som strider mod beskyttelsen af arealerne, skal du ifølge den nationale lovgivning straks anmelde det til Kystdirektoratet.

Det kunne f.eks. være, hvis en anden borger har opsat en skurvogn på dine arealer.

Ifølge naturbeskyttelseslovens § 74, stk. 1, påhviler det ejeren eller bruger af en ejendom at berigtige et ulovligt forhold.

Hvis en overtrædelse er resultatet af en handling eller en undladelse, som ikke direkte kan tillægges dig, vil du ikke kunne blive KO-sanktioneret for overtrædelsen.

KARAKTER

1

MEGET LILLE BE- TYDNING I FOR- HOLD TIL FOR- MÅL MED KRA- VET

2

MINDRE BETYD- NING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

3

VÆSENTLIG BETYD- NING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

4

MEGET STOR BE- TYDNING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

ALVOR

Beskedne byg- ningsændringer, hvor dispensation ville være meddelt.

Erhvervsmæssigt nødvendige småbygninger uden placerings- og udformingsgod- kendelse efter § 15 a, stk. 1, nr. 6.

Beskedne terræn- ændringer

Opførelse af småbygninger og bygningsudvidelser uden dispensation.

Hegn i enkel udførelse opsat i strid med undtagelsen i § 15 a, stk. 1, nr. 3.

Mindre be- plantninger

Mindre terrænændringer

Opførelse af - bygninger og bygningsudvidelser uden dispensation eller placerings- godkendelse.

Gravning, jordpåfyldning og lignende terræn- ændringer.

Hegn opsat i strid med undtagelsen i § 15 a, stk. 1, nr. 3.

Højere beplantning.

Opførelse af større bygninger og væsentlige bygnings- udvidelser uden dispensation eller placeringsgodkendelse.

Større gravearbejder og terrænæn- dringsarbejder.

Høje eller lange hegn, der er opsat i strid med undtagelsen i § 15 a, stk. 1, nr. 3.

Skovtilplanining og tilplantning med f.eks. juletræer eller flerårige enregiafgrøder (f.eks. energipil).

OMFANG

Byggeri: Under 10 m2

Hegn: Enkel udførelse og under 5 m længde.

Tilplantning: Under 10 % af det strandbeskyttede areal på ejendommen eller under 350 m2.

Terrænændring: Under 5 m2 og ikke dybt.

Byggeri

10-20m2.

Hegn

Enkel udførelse og 5 - 20 m længde.

Tilplantning

10 % - 25 % af det strandbeskyttede areal på ejendommen eller 350 – 700 m2.

Terrænændringer: 5 - 25 m2

Byggeri

20-50 m2.

Hegn

Enkel udførelse og 20

- 50 m længde.

Tilplantning: 25 % - 50

% af det strandbeskyttede areal på ejendommen eller 700-1300 m2.

Terrænændringer: 25 - 50 m2.

Byggeri

Over 50 m2.

Hegn

Dominerende og/eller længde over 50 m.

Tilplantning

Over 50 % af det strandbeskyttede areal på ejendommen eller over 1300 m2.

Terrænændringer: Over 50 m2 og/eller af større omfang (dybde/højde).

VARIGHED

Under 1 måned

1 måned -1 år.

1-3 år.

Over 3 år.

Alvor

Vurderes efter byggeriets art, størrelse og placering i landskabet, samt om det er nye bygninger eller udvidelser eller ændringer af eksisterende.

For øvrige forhold vurderes alvor efter indgrebets arealmæssige eller fysiske omfang.

Hvor retablering, fx ved større terrænændringer, ikke er mulig eller kun kan ske over meget lang tid, vurderes overtrædelsen til at være væsentlig eller have meget stor effekt.

Omfang

Vurderes som den procentdel eller det areal, som det ulovlige forhold udgør af det samlede areal, som støttemodtageren råder over inden for strandbeskyttelseslinjen.

For byggeri og hegn er karakteren for omfang bestemmende for karakteren for varighed.

Hvorvidt omfanget skal vurderes ud fra % af det samlede beskyttede areal eller den konkrete arealangivelse i kvadratmeter, afhænger af den konkrete overtrædelse og størrelsen på det strandbeskyttede areal.

Varighed

Varigheden af en misligholdelse vurderes som udgangspunkt fra det tidspunkt, hvor misligholdelsen har været indtrådt.

Krav 1.26 : Beskyttelse af arealer i ydre koge i Tøndermarsken

Bemærkninger til krav 1.26

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 1.26.

Du kan læse nærmere om, hvordan vi kontrollerer og bedømmer konstaterede overtrædelser af krav 1.26, i ”Faginstruks Miljø”: https://lbst.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Landbrug/Krydsoverensstem- melse/060120_Endelig_miljoeinstruks_2020.

pdf

BEDØMMELSESSKEMA for krav 1.26, delkrav 1

BEDØMMELSESSKEMA for krav 1.26, delkrav 2

BEDØMMELSESSKEMA for krav 1.26, delkrav 3

BEDØMMELSESSKEMA for krav 1.26, delkrav 4-10

Retningslinjer for bedømmelse af krav 1.26, delkrav 1

Retningslinjer for bedømmelse af krav 1.26, delkrav 2

Retningslinjer for bedømmelse af krav 1.26, delkrav 3

Retningslinjer for bedømmelse af krav 1.26, delkrav 4-10

Delkrav

Kravtekst

1

Der må ikke

Opføres yderligere bebyggelse i området eller foretages væsentlige om- og tilbygninger til eksisterende bebyggelse,

Etableres andre faste konstruktioner og anlæg end bygninger

Etableres nye vejanlæg, medmindre særlige forhold taler for det.

2

Der må ikke foretages terrænændring, herunder ved udnyttelse af forekomster i jorden, afgravning eller opfyldning.

3

Der må ikke plantes eller sås træer og buske.

4

Arealerne skal opretholdes som græsland med afgræsning.

Slæt må dog foretages efter 15/6.

5

Arealerne må ikke omlægges.

6

Arealerne må ikke drænes.

7

Overfladegrøbling samt anlæg og vedligeholdelse af kanaler og grøfter må kun foretages uden for perioden 15/3 - 15/6.

8

Der må ikke foretages hegning.

Eksisterende hegn langs skelgrøfter skal fjernes i forbindelse med istandsættelsesarbejder, dog senest den 1. april 1994.

9

Gødskning af arealerne med handelsgødning må kun ske i hidtidigt omfang, dog højst 75 kg N pr. ha. Anvendelse af handelsgødning med fosfor og kalium er ikke tilladt.

10

Der må ikke anvendes kemiske bekæmpelsesmidler.

-

En inddiget marsk kaldes en kog.

De ydre koge består af Ny Frederikskog og Gammel Frederikskog, samt Rudbøl Kog med et samlet areal på ca. 25 km2.

Tøndermarsken består af flere koge med et samlet areal på 130 km2.

-

Vær opmærksom på de arealmæssige begrænsninger for disse krav, da de alene gælder i forhold til arealer, der er omfattet af lov om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken.

Det drejer sig om følgende arealer

1.

Ny Frederikskog, bortset fra udlagte byzonearealer og parcelhusområdet beliggende i landzone syd for Højer by.

2.

Gammel Frederikskog.

3.

Rudbøl Kog.

4.

Arealerne inden for ådigerne ved Vidåen fra Møllehusvej til Højer Sluse og ved Sønderåen fra jern- banedæmningen Tønder-Suder Lugum.

5.

Ådiger, der afgrænser det område, der er nævnt i nr. 4.

6.

Højer dige.

7.

Den vestlige side af diget fra Højer til Rudbøl indtil kørebanen.

-

Hvis du er i tvivl om dine arealers beskyttelsesstatus, kan du kontakte Tønder Kommune for at få en afklaring.

-

Bestemmelsen i delkrav 1 forhindrer ikke, at du opfører bebyggelse, der er erhvervsmæssig nødvendig for driften af din landbrugsejendom.

Bygningen må ikke bruges til svinefarm, pelsdyravl, fjerkræfarm eller væksthusgartneri, og højden må ikke overstige 8,5 meter.

Bebyggelsens placering, fremtræden og omfang skal godkendes af kommunalbestyrelsen.

Du skal være opmærksom på, at der i denne myndighedsbehandling potentielt vil være mulighed for at forhindre byggeriets placering i området, hvis placeringen vil skade beskyttelsesinteresserne det pågældende sted.

-

Bestemmelsen i delkrav 2 gælder ikke for

1.

havearealer

2.

vedligeholdelse af diger i området og nødvendig klæggravning til reparation af diger i Tøndermar- sken

3.

sædvanlige dyrkningsmæssige foranstaltninger på landbrugsarealer, herunder etablering og vedligeholdelse af grøblerender og vedligeholdelse af vandhuller

4.

etablering af bevandingskanaler og skelgrøfter og vedligeholdelse af grøfter, kanaler og vandløb

5.

den nødvendige vedligeholdelse af veje

-

Kommunalbestyrelsen kan som plejeforanstaltning fjerne selvsåede træer og buske.

Kravet gælder ikke for arealer, der bruges som havearealer i tilknytning til bebyggelse.

-

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler om græsningstrykket på arealerne.

-

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at ændringer og reparationer af eksisterende dræn i nærmere angivne tilfælde ikke er tilladt.

-

Reglerne gælder ikke hegning, der er nødvendig af hensyn til digernes sikkerhed eller hegning langs veje, afvandings- og vandingsforsyningskanaler samt langs landegrænsen.

Reglerne gælder ikke for nødvendig hegning ved led samt etablering og vedligeholdelse af fangfolde.

-

KO-kontrollen gennemføres på baggrund af kortlaget ”Ydre koge” i IMK (internet markkort, som du an- vender, når du søger landbrugsstøtte).

-

Hvis en overtrædelse er resultatet af en handling eller en undladelse, som ikke direkte kan tillægges dig, vil du ikke kunne blive KO-sanktioneret for overtrædelsen.

KARAKTER

KRITERIUM

1

MEGET LILLE BE- TYDNING I FOR- HOLD TIL FOR- MÅL MED KRA- VET

2

MINDRE BETYD- NING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

3

VÆSENTLIG BETYD- NING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

4

MEGET STOR BE- TYDNING I FOR- HOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

ALVOR

Ombygninger uden fast konstruktion

Ombygninger og tilbygninger uden fast konstruktion

Tilbygninger af fast konstruktion og nye vejanlæg

Nye bygninger og andre ny anlæg af faste konstruktioner

OMFANG

Under 10 m2

10-20 m²

20-50 m²

Over 50 m²

VARIGHED

Under 1 år

1 - 2 år

2-3 år

Over 3 år

KARAKTER

KRITERIUM

1

MEGET LILLE BE- TYDNING I FOR- HOLD TIL FOR- MÅL MED KRAVET

2

MINDRE BETYDNING I FORHOLD TIL FOR- MÅL MED KRAVET

3

VÆSENTLIG BETYD- NING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRA- VET

4

MEGET STOR BE- TYDNING I FOR- HOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

ALVOR

Mindre terrænændringer uden til- eller fraførsel af materiale

Terrænændring uden til- eller fraførsel af materiale

Terrænændring med til eller fraførsel af materiale

Terrænændring med til- eller fraførsel af materiale

OMFANG

Under 25 m²

25-50 m²

50-100 m²

Over 100 m²

VARIGHED

Under 1 år

1-2 år

2-3 år

Over 3 år

KARAKTER

KRITERIUM

1

MEGET LILLE BE- TYDNING I FOR- HOLD TIL FOR- MÅL MED KRAVET

2

MINDRE BETYDNING I FORHOLD TIL FOR- MÅL MED KRAVET

3

VÆSENTLIG BETYD- NING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

4

MEGET STOR BE- TYDNING I FOR- HOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

ALVOR

Såede buske eller træer

Plantet mindre buske

Plantet større buske

Plantet træer

OMFANG

1-5 planter

5-10 planter

10-15 planter

Flere end 15 planter

VARIGHED

Under 1 år

1-2 år

2-3 år

Over 3 år

KARAKTER

KRITERIUM

1

MEGET LILLE BE- TYDNING I FOR- HOLD TIL FOR- MÅL MED KRAVET

2

MINDRE BETYDNING I FORHOLD TIL FOR- MÅL MED KRAVET

3

VÆSENTLIG BETYD- NING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

4

MEGET STOR BE- TYDNING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

ALVOR

Reversibel skade, med naturlig retablering af naturkvalitet

Hegn: Enkel udførelse og op til 5 m længde.

Reversibel skade med mulighed for øjeblikkelig retablering

Hegn

Enkel udførelse og 5 - 20 m

Reversibel skade med mulighed for retablering uden tab af Naturkvalitet

Hegn

Enkel udførelse og 20

- 50 m længde.

Irreversibel skade hvor retablering er umulig eller kun mulig med tab af Naturkvalitet

Hegn (længde): Dominerende og/eller længde over 50 m.

OMFANG

under 5 %

under 10 m2

1) 5 % -25 % 2) 10 m²-

50 m²

1) 25 % -50 % 2) 50

m²-1000 m²

1) over 50 % 2) over 1000 m²

VARIGHED

Under 1 måned

Under 1 år

1-3 år

3 eller flere år

Alvor

Vurderes efter, om der er foretaget ombygning, tilbygning/nye vejanlæg eller ny- bygning/andre nye anlæg af faste konstruktioner.

Omfang

Vurderes efter arealstørrelsen.

Varighed

Varigheden af en misligholdelse vurderes som udgangspunkt fra det tidspunkt, hvor misligholdelsen har indtrådt.

Alvor

Vurderes efter karakteren af terrænændringen.

Omfang

Vurderes efter arealstørrelsen.

Varighed

Varigheden af en misligholdelse vurderes som udgangspunkt fra det tidspunkt, hvor misligholdelsen har indtrådt.

Alvor

Vurderes efter påvirkning af landskabet og biologiske forhold

Omfang

Vurderes efter antallet af planter.

Varighed

Varigheden af en misligholdelse vurderes som udgangspunkt fra det tidspunkt, hvor misligholdelsen har indtrådt.

Alvor

Vurderes efter reversibilitet.

Omfang

Vurderes som den procentdel og/eller det areal, som det ulovlige forhold udgør i forhold til det areal, som støttemodtagerens (pr. CVR-registrering) har.

Varighed

Varigheden af en misligholdelse vurderes som udgangspunkt fra det tidspunkt, hvor misligholdelsen har indtrådt.

Krav 1.29 : Om fredskovspligtige arealer

Bemærkninger til krav 1.29

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 1.29.

Du kan læse nærmere om, hvordan vi kontrollerer og bedømmer konstaterede overtrædelser af krav 1.29, i ”Faginstruks Miljø”: https://lbst.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Landbrug/Krydsoverensstem- melse/060120_Endelig_miljoeinstruks_2020.

pdf

BEDØMMELSESSKEMA for krav 1.29, delkrav 1

BEDØMMELSESSKEMA for krav 1.29, delkrav 2

BEDØMMELSESSKEMA for krav 1.29, delkrav 3

Retningslinjer for bedømmelse af krav 1.29, delkrav 1

Retningslinjer for bedømmelse af krav 1.29, delkrav 2

Retningslinjer for bedømmelse krav 1.29, delkrav 3

Delkrav

Kravtekst

1

For det enkelte fredskovspligtige areal gælder, at dyrehold er forbudt.

Forbuddet gælder dog ikke på arealer, der lovligt kan holdes uden træbevoksning.

2

På fredskovspligtige arealer må der ikke opføres bygninger, etableres anlæg, gennemføres terræn- ændringer eller anbringes affald.

Det gælder dog ikke for

1. byggeri, arbejdsskure på op til 10 m2, anlæg eller terrænændringer, som er nødvendige for skovdriften

, og

2. spejderhytter, skovbørnehaver og lignende byggeri, der særligt tilgodeser børns og unges friluftsliv.

3

Søer, moser, heder, strandenge eller strandsumpe, ferske enge og biologiske overdrev, der hører til fredskov, og som ikke er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, fordi de er mindre end de deri fastsatte størrelsesgrænser, må ikke dyrkes, afvandes, tilplantes eller på anden måde ændres.

4)

Jf. Skovlovens § 10, kan det enkelte fredskovspligtige areal holdes uden træbevoksning i følgende tilfælde

1) Når det er nødvendigt for skovdriften.

2) Når det bestemmes i en fredning efter lov om naturbeskyttelse eller lov om bygningsfredning.

3) Marker og klitter, så længe anvendelsen ikke ændres.

4) Åbne naturarealer kan etableres på op til 10 pct. af arealet.

Der kan etableres 10 pct. ud over de arealer, der ved lovens ikrafttræden lovligt var uden træbevoksning.

”

5)

Miljø- og fødevareministeren skal godkende udseende og beliggenhed af arbejdsskure, jf. Skovlovens § 11, stk. 3.

6)

Ministeren fastsætter regler om opførelse af dette byggeri herunder om, at beliggenheden skal godkendes, jf. Skovlovens § 11, stk. 4.

-

Dyrehold har som hovedformål at opdrætte dyr, mens skovgræsning skal understøtte den biologiske mangfoldighed og hensynet til landskab og kulturhistorie samt understøtte hensynet til skovens dyrkning og pleje af kulturer.

-

Skovgræsning er tilladt på 10 % af det enkelte fredskovspligtige areal uden dispensation.

-

Visse former for byggeri er tilladt.

Det kræver dog en myndighedsbehandling, inden byggeriet opføres, enten i form af, at du søger om dispensation efter skovlovens § 38 til byggeri, anlæg, terrænændringer eller anbringelse af affald, eller i form af, at du får en godkendelse af udseende/beliggenhed af arbejdsskure, spejderhytter, skovbørnehaver og lignende.

Du skal være opmærksom på, at der i denne myndighedsbehandling potentielt kan være mulighed for at forhindre byggeriets placering i fredskov, hvis placeringen vil skade beskyttelsesinteresserne det pågældende sted, f.eks. hensynet til beskyttede arter.

-

Herudover kan byggeri være ulovlig på to måder i relation til krydsoverensstemmelse

1.

Det kan enten være landbrugsbyggeri (landbrugsaktivitet), der opføres på fredskovpligtigt areal.

Her er det altså ikke nødvendigt at skelne mellem landbrugsareal og fredskovpligtigt areal.

2.

Eller det kan være ulovligt (en hvilken som helst slags ulovligt byggeri, herunder tilladt byggeri, hvor placeringen ikke er godkendt), fordi det udføres på en del af det fredskovpligtige areal, der drives landbrugsmæssigt.

-

Du må ikke foretage dyrkning, afvanding, tilplantning eller anden ændring af søer, moser, heder, strand- enge eller strandsumpe, ferske enge og biologiske enge, der hører til fredskov, som ikke er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, fordi de er mindre end de deri fastsatte størrelsesgrænser.

I relation til arealbenævnelsen beskrevet oven for (søer, moser, heder…) skal det oplyses, at ændring af småbiotoper til landbrugsareal eller den ændring man foretager på arealet, er en landbrugsaktivitet.

-

I forhold til kontrol af krydsoverensstemmelse på fredskovsarealer lægger Landbrugsstyrelsen et kort ud over arealerne, som kan ses som fredskov på IMK (internet markkort – som anvendes til at søge landbrugsstøtte) ud på hjemmesiden, så du har adgang til disse oplysninger.

KO-kontrollen foretages på baggrund af dette kort.

Hvis arealet er fejlregistreret som fredskovsareal i IMK, vil du kunne gøre Land- brugsstyrelsen opmærksom på det, og det konstaterede forhold vil i dette tilfælde ikke blive sanktioneret.

På samme måde, hvis du har fået dispensation for fredskovsbeskyttelsen, så der ikke foreligger en ulovlig tilstandsændring af det pågældende areal.

I givet fald vil du være i besiddelse af skriftlig dokumentation for dispensationen.

-

KO-kontrollen gennemføres på baggrund af kortlaget ”Fredskov” i IMK (internet markkort, som du anven- der, når du søger landbrugsstøtte).

-

Hvis du er i tvivl om dine arealers beskyttelsesstatus, kan du kontakte Miljøstyrelsen for at få en afkla- ring.

-

Hvis du på dine arealer opdager forhold, som du ikke selv er ansvarlig for, og som strider mod beskyttel- sen af arealerne, skal du ifølge de nationale regler straks anmelde det til din kommune.

Det kunne f.eks. være, hvis en anden borger har læsset affald af i skoven.

Hvis en overtrædelse er resultatet af en hand- ling eller en undladelse, som ikke direkte kan tillægges dig, vil du ikke kunne blive KO-sanktioneret for overtrædelsen.

KARAKTER

KRITERIUM

1

MEGET LILLE BE- TYDNING I FOR- HOLD TIL FOR- MÅL MED KRAVET

2

MINDRE BETYDNING I FORHOLD TIL FOR- MÅL MED KRAVET

3

VÆSENTLIG BETYD- NING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRA- VET

4

MEGET STOR BE- TYDNING I FOR- HOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

ALVOR

Minimalt græsningstryk.

Ingen eller kun ubetydelig skade

Lille græsningstryk, midlertidig skade, kun i sommertiden

Stort græsningstryk til skade for ny opvækst efterår eller vinter

Meget stort græsningstryk, ødelæggelse af naturtype, levested eller art, varig skade i foråret

OMFANG

Under 10 % eller under 350 m2

10 - 25 % eller 350 –

700 m2

25-50 % eller 700 –

1300 m2.

Mere end 50 % eller over 1300 m2.

VARIGHED

Under 1 år

1– 4 år

4 – 5 år

Mere end 5 år

KARAKTER

KRITERIUM

1

MEGET LILLE BE- TYDNING I FOR- HOLD TIL FOR- MÅL MED KRA- VET

2

MINDRE BETYD- NING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

3

VÆSENTLIG BE- TYDNING I FOR- HOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

4

MEGET STOR BE- TYDNING I FOR- HOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

ALVOR

Anbringelse af affald.

Opførelse af byggeri eller anlæg.

Terrænændring medfører ikke at arealet skifter karakter.

Opførelse af byggeri eller anlæg.

Terrænændring medfører at arealet i mindre grad skifter karakter.

Opførelse af byggeri eller anlæg.

Terrænændring medfører at arealet skifter karakter

OMFANG

Byggeri og anlæg: Under 30 m2 Terrænændring: Under 30 m2

Affald: 5-10 m3

Byggeri og anlæg: 30-50 m2

Terrænændring: 30-50 m2

Affald: 5-10 m3

Byggeri og anlæg: 50-80 m2

Terrænændring: 50-200 m2

Affald: 10-20 m3

Byggeri og anlæg: Mere end 80 m2 Terrænændring: Mere end 200 m2 Affald: Over 20 m3

VARIGHED

Følger omfangs- karakteren

Følger omfangs- karakteren

Følger omfangs- karakteren

Følger omfangs- karakteren

KARAKTER

KRITERIUM

1

MEGET LILLE BE- TYDNING I FOR- HOLD TIL FOR- MÅL MED KRAVET

2

MINDRE BETYDNING I FORHOLD TIL FOR- MÅL MED KRAVET

3

VÆSENTLIG BETYDNING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRA- VET

4

MEGET STOR BE- TYDNING I FOR- HOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

ALVOR

Reversibel skade som ikke kræver indgreb

Reversibel skade som vil kræve indgreb for at genoprette

Reversibel skade som umiddelbart ikke kan genoprettes

Irreversibel skade som ikke kan genoprettes

OMFANG

Under 5 %

5 % - 10 %

10 % - 20 %

Mere end 20 %.

VARIGHED

Under 1 år

1-2 år

2-3 år

Mere end 3 år

Alvor

Vurderes ud fra muligheden for skadevirkning på skovbevoksede, fredskovspligtige arealer.

Omfang

Den procentdel, som det ulovlige forhold udgør af det konkrete område med fredskovspligtigt areal.

Hvorvidt omfanget skal vurderes ud fra % af det samlede beskyttede areal eller den konkrete arealangivelse i kvadratmeter, afhænger af den konkrete overtrædelse og arealet af den pågældende naturtype

Varighed

Varigheden af en misligholdelse vurderes som udgangspunkt fra det tidspunkt, hvor misligholdelsen er indtrådt.

Alvor

Vurderes efter, om der er opført byggeri, etableret anlæg eller gennemført terrænændring uden tilladelse.

Affald placeret i fredskoven kan kun give karakteren 1 i alvor, mens mængde og varighed vurderes særskilt for det placerede affald og kan give højere karakterer.

Omfang

Størrelsen af det areal, som er inddraget til byggeriet, anlægget eller terrænændringen.

Rumfanget af affaldet.

Varighed

Når et byggeri eller et anlæg er opført, eller en terrænændring er gennemført ,er skaden sket.

I alle kaategorier er derfor tilstedeværelsen nok.

Karakteren for varighed bestemmes af karakteren for omfanget.

Alvor

Vurderes efter reversibilitet og omfang inden for det pågældende fredsskovsområde

Omfang

Det areal som det ulovlige forhold udgør af støttemodtagernes samlede fredsskovspligtige areal, som ikke er omfattet naturbeskyttelsesloven, fordi de er mindre end de deri fastsætte støttelsesgræser på hhv.

100 m 2

Varighed

Varigheden af en misligholdelse vurderes ud fra det tidspunkt, hvor misligholdelsen har indtrådt.

Krav 1.33 : Etablering og bevarelse af plantedække på braklagte landbrugsarealer

Bemærkninger til krav 1.33

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 1.33.

Du kan læse nærmere om, hvordan vi kontrollerer og bedømmer konstaterede overtrædelser af krav 1.33, i ”Faginstruks Miljø”: https://lbst.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Landbrug/Krydsoverensstem- melse/060120_Endelig_miljoeinstruks_2020.

pdf

BEDØMMELSESSKEMA for krav 1.33, delkrav 1

BEDØMMELSESSKEMA for krav 1.33, delkrav 2

BEDØMMELSESSKEMA for krav 1.33, delkrav 3

Retningslinjer for bedømmelse af krav 1.33, delkrav 1

Retningslinjer for bedømmelse af krav 1.33, delkrav 2

Retningslinjer for bedømmelse af krav 1.33, delkrav 3

Delkrav

Kravtekst

1

Arealer, der er anmeldt som brak i Fællesskemaet, skal holdes plantedækket.

2

Når et areal overgår til brak, skal plantedækket etableres snarest muligt og ikke senere end 31. maj i det kalenderår, hvor arealet er anmeldt som brak.

3

Braklagte landbrugsarealer må ikke anvendes på en måde, der medfører ødelæggelse af plantedæk- ket.

På braklagte arealer er det dog tilladt

at etablere en vinterafgrøde eller støtteberettigede permanente afgrøder med henblik på høst et efterfølgende år i overensstemmelse med bekendtgørelse om direkte støtte til land- brugere efter grundbetalingsordningen m.v. Hvis der etableres en vårafgrøde det følgende år, må jordbearbejdning alene finde sted i overensstemmelse med bekendtgørelse om di- rekte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v.

at genetablere plantedækket i perioden fra den 1. august til og med den 15. september.

at anvende plantebeskyttelsesmidler til selektiv bekæmpelse af flyvehavre og kæmpebjørne- klo, i overensstemmelse med bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v.

at etablere barjordsstriber og vildttiltag i overensstemmelse med bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v.

at etablere midlertidige foranstaltninger og arrangementer, hvis områder med ødelagt plan- tedække genetableres snarest muligt efter anvendelsen, og landbrugsaktiviteten jf. bekendt- gørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. ikke er væsent- ligt hæmmet af de midlertidige foranstaltninger på arealet.

-

Arealer, der er anmeldt som brak i Fællesskemaet skal holdes plantedækket i det kalenderår, hvor du anmelder det som brak.

-

Plantedækket må gerne være spildfrø, og etableringen kan derfor bestå i, at der spirer spildfrø frem.

I forbindelse med etableringen af plantedækket er det tilladt at foretage den nødvendige jordbehandling, herunder også mekanisk jordbehandling.

-

Du kan etablere en vinterafgrøde eller støtteberettigede permanente afgrøder med henblik på høst det efterfølgende år.

Forud for etablering af vinterafgrøden må plantedækket på det braklagte areal nedvisnes fra 1. juli, ligesom du må foretage jordbehandling, såning og gødskning samt anvende jordforbedringsmidler fra 1. august.

-

Hvis du vil etablere en vårafgrøde det efterfølgende år, må du foretage jordbehandling fra 1. oktober på tunge lerjorde (Jordbonitet nr. 7-9), 1. november på ler- og humusjord (Jordbonitet nr. 5-6 og 10-11) og fra 1. januar det efterfølgende år på sandjord (JB nr. 1-4).

-

Nedvisning forud for etablering af en vårafgrøde det følgende år er ikke tilladt i ansøgningsåret på braklagte arealer.

-

Du kan også undlade plantedække i en bredde af højst tre meter rundt om hver enkelt mark (barjordsstriber).

Dette areal kan ved mekanisk bearbejdning holdes plantefrit hele året.

Du kan dog ikke undlade plantedække på arealer, der ligger nærmere end 5 meter fra søer, åbne vandløb, kystlinjer samt langs fortidsminder, som er beskyttet i medfør af museumsloven § 29e.

På arealer, der søges støtte til, bortset fra arealer med permanent græs og permanente afgrøder, kan der hele året etableres vildt- og bivenlige tiltag i form af insektvolde, vildtstriber, barjordsstriber og lærkepletter.

-

Etableret plantedække kan genetableres i perioden fra den 1. august til den 15. september.

Det er tilladt at efterså dele af plantedækket på braklagte arealer med henblik på at opfylde kravet om plantedække.

Ved eftersåning må du foretage den nødvendige jordbehandling, dog ikke pløjning

-

Efter reglerne om direkte støtte, er det på braklagte arealer tilladt at anvende plantebeskyttelsesmidler til selektiv bekæmpelse af hejrearter, giftige arter eller aggressive ukrudtsarter som for eksempel flyve- havre, kæmpebjørneklo, brændenælder og tidsler.

Dette gælder dog ikke for brakarealer udlagt som mil- jøfokusområde.

-

Arealer, som du søger støtte til, kan bruges til ikke landbrugsmæssige formål, forudsat at landbrugsaktiviteten ikke bliver væsentligt begrænset.

Varigheden, omfanget og intensiteten af den anden aktivitet er afgørende for, om landbrugsdriften er væsentligt hæmmet.

-

Alle arealer, der er omfattet af et landdistriktstilskud, skal overholde GLM kravene med mindre betingelserne i tilsagnet forhindrer, at kravene kan overholdes.

-

Drænarbejde er tilladt såfremt plantedækket genetableres snarest muligt efter endt gravearbejde.

KARAKTER

KRITERIUM

1

MEGET LILLE BE- TYDNING I FOR- HOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

2

MINDRE BETYDNING I FORHOLD TIL FOR- MÅL MED KRAVET

3

VÆSENTLIG BETYD- NING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

4

MEGET STOR BE- TYDNING I FOR- HOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

ALVOR

0 – 0,05 ha er ikke etableret med plan- tedække

0,06 – 0,50 ha er ikke etableret med plante- dække

0,51 – 1,0 ha er ikke etableret med plante- dække

Mere end 1,0 ha er ikke etableret med plantedække

OMFANG

Karakteren for om- fang følger karakte- ren for alvor

Karakteren for omfang følger karakteren for alvor

Karakteren for omfang følger karakteren for alvor

Karakteren for om- fang følger karakteren for alvor

VARIGHED

Frist for etablering af plantedække er overskredet med under 1 måned

Frist for etablering af plantedække er overskredet med 1-2 måneder

Frist for etablering af plantedække er over- skredet med 2 - 7 måneder

Frist for etablering af plantedække er over- skredet med mere end 7 måneder

KARAKTER

KRITERIUM

1

MEGET LILLE BE- TYDNING I FOR- HOLD TIL FOR- MÅL MED KRAVET

2

MINDRE BETYDNING I FORHOLD TIL FOR- MÅL MED KRAVET

3

VÆSENTLIG BETYD- NING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRA- VET

4

MEGET STOR BE- TYDNING I FOR- HOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

ALVOR

Fristen, er ikke over- holdt

OMFANG

Fristen er ikke over- holdt for 0 – 0,05 ha

Fristen er ikke over- holdt for 0,06 – 0,5 ha

Fristen ikke overholdt for 0,51 - 1,0 ha

Fristen ikke overholdt for mere end 1,0 ha

VARIGHED

Fristen er overskre- det med under 1 måned

Fristen er overskredet med 1-2 måneder

Fristen er overskredet med 2-7 måneder

Fristen er overskredet med mere end 7 må- neder

KARAKTER

KRITERIUM

1

MEGET LILLE BE- TYDNING I FOR- HOLD TIL FOR- MÅL MED KRAVET

2

MINDRE BETYDNING I FORHOLD TIL FOR- MÅL MED KRAVET

3

VÆSENTLIG BETYD- NING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRA- VET

4

MEGET STOR BE- TYDNING I FOR- HOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

ALVOR

0 – 0,10 ha har øde- lagt plantedække

0,11 – 0,5 ha har øde- lagt plantedække

0,51 – 1,0 ha har ødelagt plantedække

Mere end 1,0 ha har ødelagt plantedække

OMFANG

Karakteren for om- fang følger karakte- ren for alvor

Karakteren for omfang følger karakteren for alvor

Karakteren for omfang følger karakteren for alvor

Karakteren for omfang følger karakteren for alvor

VARIGHED

Plantedækket har været ødelagt i 0-2 måneder

Plantedækket har væ- ret ødelagt i 2-3 måne- der

Plantedækket har væ- ret ødelagt i 3-4 måne- der

Plantedækket har væ- ret ødelagt i mere end 4 måneder

Alvor

Vurderes efter hvor stort arealet uden plantedække er.

Omfang

Vurderes efter hvor stort arealet uden plantedække er.

Varighed

Vurderes efter hvor lang tid tidsfristerne er overskredet.

Alvor

Vurderes efter om fristen i delkravet ikke er overholdt.

Omfang

Vurderes efter hvor stort arealet, hvor der ikke er overholdt en frist for etablering eller retablering, er.

Varighed

Vurderes efter hvor lang tid tidsfristerne er overskredet.

Alvor

Vurderes efter hvor stort arealet med ødelagt plantedække er.

Omfang

Karakteren for omfang følger karakteren for alvor

Varighed

Vurderes efter hvornår genetableringen er foretaget

Krav 1.34 : Markafbrænding af halm eller andre lignende dele af landbrugsafgrøder

Bemærkninger til krav 1.34

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 1.34.

Du kan læse nærmere om, hvordan vi kontrollerer og bedømmer konstaterede overtrædelser af krav 1.34, i ”Faginstruks Miljø”: https://lbst.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Landbrug/Krydsoverensstem- melse/060120_Endelig_miljoeinstruks_2020.

pdf

BEDØMMELSESSKEMA for krav 1.34, delkrav 1

Retningslinjer for bedømmelse af krav 1.34, delkrav 1

Delkrav

Kravtekst

1

Halm eller andre lignende dele af landbrugsafgrøder må ikke afbrændes på marker eller uopdyrkede arealer.

-

Bestemmelsen om forbuddet mod afbrænding gælder dog ikke for

1.

Flammebehandling af ukrudt

2.

Afbrænding af halm fra frøgræsser fra arealer, hvor afgrøden dyrkes det følgende år

3.

Halm der har været brugt til overdækning og lignende

4.

Mindre spild i forbindelse med presning, herunder fejlbundne halmballer

5.

Våde halmballer.

Afbrænding må først foretages, når kommunalbestyrelsen er blevet orienteret.

6.

Halm på øerne, bortset fra Sjælland, Fyn, Bornholm, Læsø, Samsø, Fanø og Ærø samt øer, der har bro eller dæmning til disse øer eller til fastlandet.

-

Kravet vedrører stubbe fra halm eller andre lignende dele af landbrugsafgrøder, der dyrkes/er blevet dyrket på den pågældende mark, og afbrænding af fx grenaffald er således ikke omfattet af kravet.

KARAKTER

KRITERIUM

1

MEGET LILLE BE- TYDNING I FOR- HOLD TIL FOR- MÅL MED KRAVET

2

MINDRE BETYDNING I FORHOLD TIL FOR- MÅL MED KRAVET

3

VÆSENTLIG BETYD- NING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRA- VET

4

MEGET STOR BE- TYDNING I FOR- HOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

ALVOR

Der er foretaget af- brænding på et areal mindre end 0,5 ha

Der er foretaget af- brænding på et areal mellem 0,5-5 ha

Der er foretaget af- brænding på et areal mellem 5-10 ha

Der er foretaget af- brænding på et areal større 10 ha

OMFANG

Karakteren for om- fang følger karakte- ren for alvor

Karakteren for omfang følger karakteren for alvor

Karakteren for omfang følger karakteren for alvor

Karakteren for omfang følger karakteren for alvor

VARIGHED

Karakteren for va- righed følger karak- teren for alvor

Karakteren for varig- hed følger karakteren for alvor

Karakteren for varig- hed følger karakteren for alvor

Karakteren for varig- hed følger karakteren for alvor

Alvor

Alvor vurderes efter hvor stort et areal, der er afbrændt.

Omfang

Da effekten af en overtrædelse af dette krav er direkte proportional med størrelsen af det af- brændte areal, er karakteren for alvor bestemmende for karakteren for omfang, der sættes til samme karakter som kriteriet alvor.

Varighed

Karakteren for varighed, sættes til samme karakter som kriteriet alvor.

Krav 1.35 Forvaltning af vand

Bemærkninger til krav 1.35

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 1.35.

Du kan læse nærmere om, hvordan vi kontrollerer og bedømmer konstaterede overtrædelser af krav 1.35, i ”Faginstruks Miljø”: https://lbst.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Landbrug/Krydsoverensstem- melse/060120_Endelig_miljoeinstruks_2020.

pdf

BEDØMMELSESSKEMA af krav 1.35, delkrav 1-3

BEDØMMELSESSKEMA for krav 1.35, delkrav 4

Retningslinjer for bedømmelse af krav 1.35, delkrav 1-3

Retningslinjer for bedømmelse af krav 1.35, delkrav 4

Delkrav

Kravtekst

1

Grundvand og overfladevand må ikke indvindes uden tilladelse.

2

Vandindvindingsanlæg skal være forsynet med en anordning til måling af det indvundne vand.

Kommunalbestyrelsen kan til enhver tid bestemme måleanordningens art.

3

Ejeren af et vandindvindingsanlæg skal hvert år indberette årsindvindingen til kommunalbestyrelsen.

4

Vilkåret i tilladelsen vedr.

maksimal indvindingsmængde af grundvand og overfladevand må ikke overskrides.

-

Kravet gælder kun indvinding af grund- og overfladevand til markvanding.

KARAKTER

KRITERIUM

1

MEGET LILLE BE- TYDNING I FOR- HOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

2

MINDRE BETYD- NING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

3

VÆSENTLIG BETYD- NING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRA- VET

4

MEGET STOR BE- TYDNING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

ALVOR

Der er indvundet vand, men landbrugers tilladelse til indvinding er udløbet inden for de sidste 2 år, og der er ikke søgt om forny- else

Eller

Fristen for indsen- delse af oplysninger om årsindvindingen til kommunen er overskredet med mindre end 30 dage.

Der er indvundet vand, og landbrugeren har indsendt ansøgning om tilladelse til indvinding, men har endnu ikke modtaget tilladelsen (der foreligger ikke tidligere tilladelse)

Eller

Der er indvundet vand til markvanding, men landbrugers tilladelse er udløbet for over 2 år siden

Eller

Landbrugeren har ikke indsendt oplysning om årsindvindingen til kommunen inden for 30 dage efter den kommunalt fastsatte indsendelsesfrist.

Vandindvindingsan- lægget har ingen an- ordning til måling af det indvundne vand eller anordningen må- ler ikke den samlede mængde oppumpede vand

Eller

Der er indvundet vand til markvanding, men landbrugers tilladelse er udløbet for over 5 år siden

Der er indvundet vand til markvanding uden tilladelse

Eller

Der er indvundet vand til markvanding, men landbrugers tilladelse er udløbet for over 10 år siden

OMFANG

Karakteren for om- fang følger karakteren for alvor

Karakteren for omfang følger karakteren for alvor

Karakteren for omfang følger karakteren for alvor

Karakteren for om- fang følger karakteren for alvor

VARIGHED

Karakteren for va- righed følger karak- teren for alvor

Karakteren for varig- hed følger karakteren for alvor

Karakteren for varig- hed følger karakteren for alvor

Karakteren for varighed følger karakteren for alvor

KARAKTER KRITERIUM

1

MEGET LILLE BE- TYDNING I FOR- HOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

2

MINDRE BETYDNING I FORHOLD TIL FOR- MÅL MED KRAVET

3

VÆSENTLIG BETYD- NING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRA- VET

4

MEGET STOR BE- TYDNING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

ALVOR

Der er indvundet maksimum 15 % mere vand end tilladt

Der er indvundet mel- lem 15-30 % mere vand end tilladt

Der er indvundet mel- lem 30 - 50 % mere vand end tilladt

Der er indvundet over 50 % mere vand end tilladt

OMFANG

Vurderes at påvirke egen bedrift

Vurderes at påvirke nærområdet, dvs. de nærmeste naboer

Vurderes at påvirke fjernområdet, fx drik- kevandsressourcer

VARIGHED

Der er indvundet mere vand end tilladt i ét år

Der er indvundet mere vand end tilladt i to år

Der er indvundet mere vand end tilladt i tre år

Der er indvundet mere vand end tilladt i mere end tre år

Alvor

Vurderes efter, om landbrugeren har tilladelse, en anordning for måling og har indberettet årsindvindingen.

Omfang

Karakteren for omfang følger karakteren for alvor.

Varighed

Karakteren for varighed følger karakteren for alvor.

Alvor

Vurderes efter, hvor mange procent, udover det tilladte.

Vær opmærksom på om den kommune, hvor vandingsanlægget ligger, hidtil har opgjort den tilladte max.

indvinding som et gennemsnit over 3 år.

Omfang

Omfanget af en overtrædelse fastslås navnlig under hensyntagen til, om den har vidtrækkende virkning eller er begrænset til selve bedriften.

Ved en vurdering af omfanget af en overtrædelse vil der således som udgangspunkt kunne tages hensyn til, om påvirkning kan konstateres på bedriften, i nærområdet (nærmeste naboer) eller i fjernmiljøet (fx forurening af grundvand).

Varighed

Karakteren for varighed vurderes ud fra, hvor længe landbruger har indvundet for meget vand jf. tilladelsen.

Krav 1.36 : Bevarelse af landskabstræk

Bemærkninger til krav 1.36

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 1.36.

Du kan læse nærmere om, hvordan vi kontrollerer og bedømmer konstaterede overtrædelser af krav 1.36, i ”Faginstruks Miljø”: https://lbst.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Landbrug/Krydsoverensstem- melse/060120_Endelig_miljoeinstruks_2020.

pdf

BEDØMMELSESSKEMA for krav 1.36, delkrav 1

Retningslinjer for bedømmelse af krav 1.36, delkrav 1

Delkrav

Kravtekst

1

GLM-landskabselementer, små søer eller vandhuller og fortidsminder inkl.

2 m bufferzone må ikke ødelægges, fjernes eller reduceres i omfang, med mindre der er meddelt dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

-

Kravet omfatter naturlige og kunstige søer og vandhuller med omgivende randbevoksning op til 2.000 m2, som ligger inden for grænserne af en markblok.

Ved randbevoksning forstås bevoksning og plantedække, herunder selvsåede vedagtige og ikke-vedagtige planter, der ikke er adskilt fra vandhullet af dyrkede arealer.

Landskabselementerne fremgår af Internet Markkort under landskabselementer.

-

Kravet omfatter fortidsmindet, søen eller vandhullet inklusiv det udyrkede areal der var beliggende i tilknytning til søen eller vandhullet den 1. februar 2014, og for fortidsminder den 1. februar 2013 og som fremgår af kontrol gis.

Randbevoksningen kan bestå af f.eks. vedagtige planter, græs eller andre selvsåede ikke-vedagtige planter, der ikke er adskilt fra vandhullet af dyrkede arealer.

-

Randzoner, vildtstriber eller lign.

der er støtteberettigede, betragtes ikke som en del af landskabselementet.

-

Det anses ikke som en overtrædelse af kravet, hvis den omgivende randbevoksning anvendes til afgræsning, træer fældes, rør afskæres til udnyttelse, eller der foretages mindre deponi af f.eks. marksten, men landskabselementet, samt eventuel tilhørende randbevoksning må ikke fjernes eller ødelægges, f.eks. ved inddragelse i landbrugsdriften.

Kravet forhindrer ikke almindelig pleje af landskabselementet ved f.eks. fældning af træer eller oprensning af en sø.

-

Kravet gælder ikke i tilfælde, hvor der efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 3 er meddelt dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1-3, og § 18, stk. 1.

KARAKTER

KRITERIUM

1

MEGET LILLE BE- TYDNING I FOR- HOLD TIL FOR- MÅL MED KRAVET

2

MINDRE BETYDNING I FORHOLD TIL FOR- MÅL MED KRAVET

3

VÆSENTLIG BE- TYDNING I FOR- HOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

4

MEGET STOR BE- TYDNING I FOR- HOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

ALVOR

Dele af landskabs- elementet er ødelagt, men der er ikke etableret ny

landbrugsproduktion på det ødelagte areal

Dele af landskabs-

elementet er øde-

lagt, og der etableret ny landbrugsproduk-

tion på det ødelagte areal

Hele landskabsele-

mentet er ødelagt

OMFANG

Til og med 99 m2

100 – 199 m2

200 – 299 m2

Over 300 m2

VARIGHED

Under 1 måned

1 måned til 1 år

1-2 år

Over 2 år

Alvor

Alvoren af overtrædelsen bedømmes ud fra, om påvirkningen af landskabselementet har betydning for dets bevarelse som landskabselement.

Overtrædelsen omfatter fjernelse eller ødelæggelse af landskabselementet som biotop ved fx ødelæggelse af plantedækket ved jordbehandling eller inddragelse af landskabselementet ved etablering af ny landbrugsproduktion på det ødelagte areal.

Det er ikke en overtrædelse af kravet, hvis der foretages udtynding eller fældning af træer m.v. på landskabselementet, afbrænding af plantevækst, eller hvis landskabselementet afgræsses.

Omfang

Omfang af overtrædelsen bedømmes ud fra hvor stort et areal af landskabselementet, der er ødelagt eller fjernet og/eller, om arealet er inddraget i landbrugsdrift.

Varighed

Varighed bedømmes ud fra om det er muligt at reetablere landskabselementets værdi som småbiotop eller dets landskabsmæssige værdi af de dele af landskabselementet, som lovligt kan reetableres, samt hvor lang tid en eventuel reetablering vil tage.

Krav 1.37 : Beskyttelse af landbrugsjord mod jorderosion

Bemærkninger til krav 1.37

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 1.37.

Du kan læse nærmere om, hvordan vi kontrollerer og bedømmer konstaterede overtrædelser af krav 1.37, i ”Faginstruks Miljø”: https://lbst.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Landbrug/Krydsoverensstem- melse/060120_Endelig_miljoeinstruks_2020.

pdf

BEDØMMELSESSKEMA for krav 1.37, delkrav 1

Retningslinjer for bedømmelse af krav 1.37, delkrav 1

Delkrav

Kravtekst

1

I perioden fra høst til 15. februar det følgende år må der ikke foretages vendende jordbearbejdning (pløjning) af sammenhængende landbrugsarealer over 5000 m², der, jf. Miljø- og Fødevareministeri- ets Internet Markkort

1. har en hældning på minimum 12 grader,

2. har høj risiko for jorderosion ved vandafstrømning og

3. er beliggende i markblok.

-

Stub, planterester eller græs og urtevegetation kan effektivt reducere erosionsrisikoen på stærkt skrå- nende arealer.

-

Risikoen for erosion øges, hvis arealerne pløjes i efterårs- og vinterperioden eller jordbehandles på en måde, så jorden efterlades løs og findelt og uden tilstrækkeligt plantedække.

-

Der må gerne foretages reduceret jordbearbejdning i forbindelse med eksempelvis etablering af vinter- sæd eller efterafgrøder og mekanisk ukrudtsbekæmpelse, når dette sker ved ikke-vendende jordbearbejdning i form af pløjefri dyrkning eller harvning.

KARAKTER

KRITERIUM

1

MEGET LILLE BE- TYDNING I FOR- HOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

2

MINDRE BETYDNING I FORHOLD TIL FOR- MÅL MED KRAVET

3

VÆSENTLIG BETYD- NING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRA- VET

4

MEGET STOR BE- TYDNING I FOR- HOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

ALVOR

Mindre end 25 % af bedriftens beskyt- tede areal er pløjet i perioden fra høst til 15. februar det følgende år.

25 % - 50 % af bedrif- tens beskyttede areal er pløjet i perioden fra høst til 15. februar det følgende år.

50 % - 75 % af bedrif- tens beskyttede areal er pløjet i perioden fra høst til 15. februar det følgende år.

Mere end 75 % af be- driftens beskyttede areal er pløjet i perioden fra høst til 15. februar det følgende år.

OMFANG

Karakteren for omfang følger karakteren for alvor.

Karakteren for omfang følger karakteren for alvor.

Karakteren for omfang følger karakteren for alvor.

Karakteren for omfang følger karakteren for alvor.

VARIGHED

Karakteren for varig- hed følger karakteren for alvor.

Karakteren for varig- hed følger karakteren for alvor.

Karakteren for varighed følger karakteren for alvor.

Karakteren for varighed følger karakteren for alvor.

Alvor

Vurderes efter hvor stort et område af det beskyttede areal der er jordbearbejdet

Omfang

Vurderes efter hvor stort et område af det beskyttede areal der er jordbearbejdet

Varighed

Vurderes efter hvor stort et område af det beskyttede areal der er jordbearbejdet

Krav 1.38 : Forbud mod beskæring af buskads og træer i fuglenes yngletid

Bemærkninger til krav 1.38

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 1.38.

Du kan læse nærmere om, hvordan vi kontrollerer og bedømmer konstaterede overtrædelser af krav 1.38, i ”Faginstruks Miljø”: https://lbst.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Landbrug/Krydsoverens- stemmelse/060120_Endelig_miljoeinstruks_2020.

pdf

BEDØMMELSESSKEMA for krav 1.38, delkrav 1 – Buske eller enkeltstående træer

Retningslinjer for bedømmelse af krav 1.38, delkrav 1

Delkrav

Kravtekst

1

I perioden fra 15. marts til 31. juli må der ikke foretages beskæring af buskads og træer på arealer, der er beliggende i markblok.

Arealer, der er dyrket med lavskov, ikke støtteberettigede permanente afgrøder eller støtteberettigede permanente afgrøder i form af træer eller buske, er ikke omfattet af forbuddet i stk. 1.

Stk. 1 kan fraviges i de tilfælde, hvor særligt vejrlig eller anlægsarbejde kræver beskæring i forbudsperioden.

-

Årlig opvækst af træer og buske, der fjernes ved almindelig slåning som opfyldelse af aktivitetskravet på græsarealer og udyrkede arealer, er ikke omfattet af kravet.

Fjernelse af enkelte grene, der er til gene for færdsel med maskiner eller andre handlinger, der ikke kan tilskrives egentlig beskæring, betragtes ikke som en overtrædelse af kravet.

Kravet omfatter ikke træer og buske i form af permanente afgrøder som frugttræer- og buske, juletræer og lign.

-

Læhegn og andre bevoksninger som ikke er beliggende i markblok er ikke omfattet af kravet.

Det samme gælder læhegn, som er rodfæstet uden for markblok, men hvor grene eksempelvis går ind over det dyrkede areal.

-

Du kan fravige forbuddet i tilfælde, hvor usædvanlige mængder nedbør har gjort det umuligt at beskære inden 15. marts eller i situationer, hvor du har behov for at lave nødvendigt anlægsarbejde, som kræver, at du beskærer i forbudsperioden.

KARAKTER KRITERIUM

KRITERIUM

1

MEGET LILLE BE- TYDNING I FOR- HOLD TIL FOR- MÅL MED KRAVET

2

MINDRE BETYD- NING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRA- VET

3

VÆSENTLIG BETYD- NING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRA- VET

4

MEGET STOR BE- TYDNING I FOR- HOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

ALVOR

Let beskæring

Kraftig beskæring

Beplantningen er ryd- det

Eller

Et eller flere træer er fældet

Beplantningen/flere træer er kraftigt be- skåret eller ryddet og der kan konstateres tab af reder, æg eller unger

OMFANG

10 m-100 m

Eller

1-9 træer

100 m- 249 m

Eller

10-29 træer

250 m til 499 m

Eller

30-49 træer

Mere end 500 m.

Eller

Mere end 50 træer

VARIGHED

Karakteren for va- righed følger karak- teren for alvor

Karakteren for varig- hed følger karakteren for alvor

Karakteren for varig- hed følger karakteren for alvor

Karakteren for varig- hed følger karakteren for alvor

Alvor

Bedømmes ud fra om beplantningen eller træerne er beskåret eller ryddet og om der kan dokumenteres aktivitet af ynglende fugle i form af redemateriale eller lign.

f.eks. ved fældning af træer med rovfuglereder eller fældning af kolonirugende fugles redetræer (fiskehejrer, skarver og lign.).

Der er tale om kraftig beskæring når grene på hovedparten af bevoksning er afskåret tæt på stammen.

Omfang

Omfang af overtrædelsen bedømmes ud fra længden af randen af den beplantning der er beskåret eller fjernet eller antallet af træer.

Varighed

Karakteren for varighed følger karakteren for alvor.

Kapitel 6.

Område 2: Folkesundhed, dyresundhed og plantesundhed

Sundhedsområdet omfatter krav, der skal sikre og forbedre folke-, dyre-, og plantesundheden.

Kravene skal bl.a. sikre, at du overholder reglerne om

Landbrugsstyrelsen og Fødevarestyrelsen kontrollerer kravene på sundhedsområdet.

Du kan læse yderligere om kravene vedrørende område 2 i særskilt vejledning vedrørende område 2 og 3.

-

Øremærkning og registrering af kvæg, får og geder (krav 2.1 -2.5B)

-

Anmeldelse af diverse husdyrsygdomme (2.6 – 2.10)

-

Anvendelse af veterinære lægemidler (2.14 – 2.15)

-

Forbud mod uønskede stoffer, hormoner og animalsk protein i foder (2.16)

-

Anvendelse af fodertilsætningsstoffer (2.16, 2.17)

-

Anvendelse af godkendte plantebeskyttelsesmidler (2.18, 2.19)

-

Håndtering af affald fra medicinanvendelse til husdyr (2.20)

-

Tilbagetrækning af sundhedsskadelige fødevarer (2.21)

-

Forebyggelse af smitsomme sygdomme der spredes fra fødevarer til mennesker (2.22)

-

Sporbarhed af dyr, foder og fødevarer (2.23)

-

Journalføring (2.24)

-

Hygiejnisk mælkeproduktion (2.25, 2.26, 2.27, 2.28)

-

Behandling af æg (2.29)

-

Brug af biocider og GMO (2.30 – 2.34)

Kapitel 7.

Område 3: Dyrevelfærd

Dyrevelfærdsområdet omfatter krav, der skal sikre dyrevelfærden for alle landbrugsdyr.

Kravene vedrører

Du kan læse yderligere om kravene vedrørende område 3 i særskilt vejledning vedrørende område 2 og 3.

-

Krav til staldindretning (krav 3.4, 3.11, 3.16, 3.18, 3.21, 3.27 - 3.29, 3.33, 3.36, 3.38, 3.42 og 3.44).

-

Udstyr i stalde (krav 3.5, 3.7, 3.12 - 3.15).

-

Håndtering af dyrene, herunder tilsyn, pasning og pleje (krav 3.2, 3.4, 3.8, 3.17, 3.19, 3.34, 3.35, 3.43, 3.45).

-

Rengøring og desinfektion (krav 3.20).

-

Foder og vand (krav 3.22 - 3.26, 3.31, 3.32, 3.39, 3.40).

-

Beskæftigelsesmateriale til svin (krav 3.30, 3.37).

-

Faglig uddannelse (krav 3.1).

-

Optegnelser (krav 3.3).

-

Avlsmetoder (krav 3.9).

-

Operative indgreb (krav 3.10, 3.41).

Bilag 1.

Retsgrundlag

Område 1: Miljø, klimaforandring og god landbrugs- og miljømæssig stand for jord

Område 2 - Folkesundhed, dyresundhed og plantesundhed

Område 3 – Dyrevelfærd

Krav nr.

Dansk retsgrundlag

EU-retsgrundlag

1.1

Bekendtgørelse nr. 1108 af 11. november 2019 om krydsoverensstemmelse, bilag 1, krav 1.1, bestemmelsens stk. 1 og 2.

GLMS 3: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik, bi-

lag II, jf. artikel 93.

1.7

Bekendtgørelse nr. 760 af 30. juli 2019 om miljøregulering af dyrehold og om opbevaring og anvendelse af gødning, § 9, stk. 1 og 2, § 25, for så vidt angår forurening af grundvand og overfladevand, § 44, stk. 1, stk. 2, 1.

pkt., og stk. 3.

LMK 1: Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. dec. 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget, art.

4 og 5, bilag II, A, nr. 5), art.

5, stk. 5 (§ 23, stk. 2 fsva.

restvand).

1.8

Bekendtgørelse nr. 760 af 30. juli 2019 om miljøregulering af dyrehold og om opbevaring og anvendelse af gødning, § 11, dog undtaget kravet til aftalens varighed.

LMK 1: Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. dec. 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget, art.

4 og 5, bilag II, A, nr. 5) og bilag III, pkt. 1, nr. 1), bilag III, pkt. 1, nr. 2), bilag III,

pkt. 1, nr. 3).

1.9

Bekendtgørelse nr. 760 af 30. juli 2019 om miljøregulering af dyrehold og om opbevaring og anvendelse af gødning, § 13 (for så vidt angår henvisningen til afstandskravene i § 6, stk. 1, dog alene § 6, stk. 1, nr. 1-3), § 14, § 24, stk. 1 og 2, og § 25, for så vidt angår forurening af grundvand og overfladevand.

LMK 1: Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. dec. 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget, art.

4 og 5, bilag II, A, nr. 5) og art.

5, stk. 5 (§§ 11 og 12 fsva.

afgasset vegetabilsk biomasse).

1.10

Bekendtgørelse nr. 760 af 30. juli 2019 om miljøregulering af dyrehold og om opbevaring og anvendelse af gødning, § 15, stk. 1 (for så vidt angår henvisningen til afstands- kravene i § 6, stk. 1, dog alene § 6, stk. 1, nr. 1-3), § 15, stk. 4, og § 16, stk. 1, dog undtaget for så vidt angår det nationale krav i § 16, stk. 1, om et tætsluttende materiale.

LMK 1: Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. dec. 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget, art.

4 og 5, bilag II, A, nr. 5).

1.11

Bekendtgørelse nr. 760 af 30. juli 2019 om miljøregulering af dyrehold og om opbeva- ring og anvendelse af gødning, § 17, § 18, stk. 1-7, § 24, stk. 3, og § 25, for så vidt an- går forurening af grundvand og overflade-

vand.

LMK 1: Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. dec. 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget, art.

4 og 5 og bilag II, A, nr.

5) og art.

5, stk. 5.

1.12

Bekendtgørelse nr. 760 af 30. juli 2019 om miljøregulering af dyrehold og om opbevaring og anvendelse af gødning, § 20, stk. 1, § 24, stk. 1, og § 25, for så vidt angår forurening af grundvand og overfladevand.

LMK 1: Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. dec. 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget, art.

4 og 5, bilag II, A, nr. 5) og art 5, stk. 5 (§ 18, stk. 1 fsva.

afgasset vegetabilsk biomasse og restvand).

1.13

Bekendtgørelse nr. 760 af 30. juli 2019 om miljøregulering af dyrehold og om opbevaring og anvendelse af gødning, § 28, stk. 1-6 og 9-13.

LMK 1: Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. dec. 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget, art.

4 og 5, bilag II, A, nr. 1) og bilag III, pkt. 1, nr. 1).

1.14

Bekendtgørelse 760 af 30. juli 2019 om mil- jøregulering af dyrehold og om opbevaring og anvendelse af gødning, § 27, stk. 2, og § 29, stk. 1, dog undtaget teknikkravet for bio-

aske.

LMK 1: Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. dec. 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget, art.

4 og 5, bilag II, A, nr. 6).

1.15

Bekendtgørelse nr. 760 af 30. juli 2019 om miljøregulering af dyrehold og om opbeva- ring og anvendelse af gødning, § 29, stk. 5- 7, dog undtaget udbringningskrav for bio-

aske.

LMK 1: Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. dec. 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget, art.

4 og 5, bilag II, A, nr. 2) og bilag II, A, nr. 3), bilag II, A, nr. 4), bilag III, pkt. 1, nr. 3) og art.

5, stk. 5 (§ 30, stk. 3-5 fsva søer).

1.16

Bekendtgørelse nr. 760 af 30. juli 2019 om miljøregulering af dyrehold og om opbeva- ring og anvendelse af gødning, § 29, stk. 8.

LMK 1: Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. dec. 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget, art.

4 og 5, bilag II, A, nr. 4)

og art.

5, stk. 5 (§ 30, stk. 6 fsva.

søer).

1.17

Bekendtgørelse nr. 903 af 29. juli 2014 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2014/2015 og om plantedække (med senere ændringer), § 45, bekendtgørelse nr. 929 af 29. juli 2015 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2015/2016 (med senere ændringer), § 12, bekendtgø- relse nr. 280 af 16. marts 2016 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2015/2016, § 12, bekendtgørelse nr. 1244 af

14. oktober 2016 om udskydelse af visse fri- ster m.m. i forbindelse med jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2015/2016, § 2, bekendtgørelse nr. 1055 af 1. juli 2016 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2016/2017, § 11, stk. 1, bekendtgørelse nr. 963 af 12. juli 2017 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2017/2018, § 12, stk. 1, lov om jord- brugets anvendelse af gødning og om plantedække, § 22, stk. 1, og § 23, stk. 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018, lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, § 42, stk. 1, og § 43, stk. 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 338 af 2. april 2019, og bekendtgørelse nr. 1008 af 2. juli 2018 om jordbrugets anven- delse af gødning i planperioden 2018/2019, § 11, stk. 1 og bekendtgørelse nr. 762 af 29. juli 2019 om jordbrugets anvendelse af gød- ning i planperioden 2019/2020, § 12, stk.1.

LMK 1: Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. dec. 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget, art.

5, stk. 4, bilag II, B, nr. 7 og bilag II, B, nr. 9), bilag III, pkt. 1, nr. 3).

1.18

Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, § 11, stk. 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018, bekendtgørelse nr. 1055 af 1. juli 2016 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2016/2017, § 12, stk. 2-5 og § 15, stk. 5, bekendtgørelse nr. 963 af 12. juli 2017 om jordbrugets anvendelse af gødning i planpe- rioden 2017/2018, § 13, stk. 2-5 og § 16, stk. 5, lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, § 25, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse 338 af 2. april 2019, og bekendtgørelse nr. 1008 af 2. juli 2018 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2018/2019, § 12, stk. 2-4 og § 15, stk. 6 og bekendtgørelse nr. 762 af 29. juli 2019 om jordbrugets anvendelse af gød- ning i planperioden 2019/2020, § 13, stk. 2-

5.

LMK 1: Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. dec. 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget, art.

5, stk. 4, bilag II, B, nr. 9 og bilag III, pkt. 1, nr. 3).

1.19

Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, § 5, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018, bekendtgørelse nr. 903 af 29. juli 2014 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2014/2015 og om plantedække (med senere ændringer), bilag 1, bekendtgørelse nr. 280 af 16. marts 2016 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2015/2016, bilag 1, bekendtgørelse nr. 1055 af 1. juli 2016 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2016/2017, bilag 1, bekendtgørelse nr. 963 af 12. juli 2017 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2017/2018, bilag 1, lov om jordbrugets an- vendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, § 12, jf. lovbekendtgørelse 338 af 2. april 2019, og bekendtgørelse nr. 1008 af 2. juli 2018 om jordbrugets anven- delse af gødning i planperioden 2018/2019, bilag 1 og bekendtgørelse nr. 762 af 29. juli 2019 om jordbrugets anvendelse af gødning

i planperioden 2019/2020, bilag 1.

LMK 1: Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. dec. 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget, art.

5, stk. 4 og bilag III, pkt. 1, nr. 3).

1.21

Bekendtgørelse nr. 903 af 29. juli 2014 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2014/2015 og om plantedække (med senere ændringer), §§ 29-33 og §§ 37-44, bekendtgørelse nr. 828 af 3. juli 2015 om plantedække og om dyrkningsrelaterede til- tag (med senere ændringer), §§ 2-17, be- kendtgørelse nr. 1777 af 16. december 2015 om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag, §§ 2-17, bekendtgørelse nr. 1056 af 1.

LMK 1: Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. dec. 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget, art.

5, stk. 4 og bilag II, B, nr. 8).

juli 2016 om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag (med senere ændringer), §§ 2-16, bekendtgørelse nr. 960 af 10. juli 2017 om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag, § 2, stk. 1 og 2, bekendtgørelse nr. 1092 af 25. september 2017 om plante- dække og om dyrkningsrelaterede tiltag, § 2, stk. 1 og 2, bekendtgørelse nr. 1649 af 18. december 2017 om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag, § 2, stk. 1 og 2,

bekendtgørelse nr. 759 af 29. juli 2019 om næringsstofreducerende tiltag og dyrknings- relaterede tiltag i jordbruget for planperioden

2019/2020, § 3.

1.22

Bekendtgørelse nr. 760 af 30. juli 2019 om miljøregulering af dyrehold og om opbevaring og anvendelse af gødning, § 26, stk. 1, 1. og 3. pkt., § 34, stk. 1, for så vidt angår husdyrgødning og afgasset vegetabilsk bio- masse, § 34, stk. 2, jf. bilag 2, for så vidt an- går husdyrgødning og afgasset vegetabilsk

biomasse, § 34, stk. 3 og 4, og § 41.

LMK 1: Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. dec. 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget, art.

4 og 5, bilag III, pkt. 1, nr. 3), bilag III, pkt. 2) og art.

5, stk. 5 (§ 31, stk. 1-3 og 5, samt § 31, stk. 4 fsva.

afgasset vegetabilsk biomasse).

1.23

Lov om naturbeskyttelse, § 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. juni 2019.

LMK 2 og 3: Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, art.

6, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF

om beskyttelse af vilde fugle, art.

3 og 4.

1.24

Lov om naturbeskyttelse, § 8, stk. 1, 1. og 2. pkt., jf. lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. juni 2019, og bekendtgørelse nr. 1316 af 21. december 2011 om klitfredning, § 1, stk. 1.

LMK 2 og 3: Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, art.

6, og

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF om beskyttelse af vilde fugle, art.

3 og 4.

1.25

Lov om naturbeskyttelse, § 15, stk. 1, 1. pkt., § 15, stk. 1, 2. pkt., dog undtaget for så vidt angår udstykning, matrikulering og areal- overførsel, hvorved der fastlægges skel, og § 15 a, stk. 5, jf. lovbekendtgørelse nr. 240

af 13. juni 2019.

LMK 2 og 3: Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, art.

6, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF om beskyttelse af vilde fugle, art.

3 og 4.

1.26

Lov om beskyttelse af de ydre koge i Tøn- dermarsken, §§ 10-12, § 16, stk. 1 og 2, § 17, stk. 1 og 2, § 18, stk. 1, § 19, og § 20, jf. lovbekendtgørelse nr. 123 af 26. januar 2017.

LMK 2 og 3: Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, art.

6, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF om beskyttelse af vilde fugle, art.

3 og 4.

1.29

Lov om skove, § 8, nr. 4, 1. pkt., § 11 og §

28, jf. lovbekendtgørelse nr. 122 af 26. ja-

nuar 2017.

LMK 2 og 3: Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, art.

6, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF

om beskyttelse af vilde fugle, art.

3 og 4.

1.33

Bekendtgørelse nr. 1108 af 11. november 2019 om krydsoverensstemmelse, bilag 1, krav 1.33, bestemmelsens stk. 1-5.

GLMS 4: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik, bi-

lag II, jf. artikel 93.

1.34

Bekendtgørelse nr. 1459 af 7. december 2015 om forbud mod markafbrænding af halm m.v., § 1.

GLMS 6: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, for- valtning og overvågning af den fælles landbrugspolitik, bi-

lag II, jf. artikel 93.

1.35

Lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgø- relse nr. 118 af 22. februar 2018, § 18, stk. 1, og § 58, stk. 2 og 3, og:bekendtgørelse nr. 1108 af 11. november2019 om krydsoverensstem-

melse, bilag 1, krav 1.35, bestemmelsens stk. 1.

GLMS 2: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik, bi- lag II, jf. artikel 93.

1.36

Bekendtgørelse nr. 1108 af 11. november 2019 om kryds-overensstemmelse, bilag 1, krav 1.36, bestemmelsens stk. 1-3.

GLMS 7: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik, bi-

lag II, jf. artikel 93.

1.37

Bekendtgørelse nr. 1108 af 11. november 2019 om krydsoverensstemmelse, bilag 1, krav 1.37, bestemmelsens stk. 1.

GLMS 5: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik, bi-

lag II, jf. artikel 93.

1.38

Bekendtgørelse nr. 1108 af 11. november 2019 om krydsoverensstemmelse, bilag 1, krav 1.38, bestemmelsens stk. 1-3.

GLMS 7: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik, bi-

lag II, jf. artikel 93.

2.1

Bekendtgørelse nr. 744 af 12. juli 2019 om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får eller geder, § 2, § 3, stk. 1-2 og stk. 4, § 4, stk. 1-4, og §§ 5-6.

LMK 7: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 af 17. juli 2000 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af kvæg og om mærkning af oksekød og oksekødsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr.

820/97, artikel 4, som senere ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 653/2014 af 15. maj 2014 om ændring af forordning (EF) nr. 1760/2000 for så vidt angår elektronisk identifikation af kvæg og mærkning af oksekød, artikel 4a-4d, Kommissionens forordning (EF) nr. 509/1999 af 8. marts 1999 om forlængelse af maksimumsfri- sten for øremærkning af bisonokser (arten Bison bison spp.), artikel 1, og Kommissionens beslutning 2006/28/EF af 18. januar 2006 om forlængelse af maksimumsfristen for anbringelse af øremærker på

visse kreaturer.

2.2

Bekendtgørelse nr. 744 af 12. juli 2019 om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får eller geder, §§ 7-10, § 13, stk. 1 og 2, §§ 14-15 og § 16, dog undtaget indberetning om tilstand i § 7, stk. 2, nr. 3.

LMK 7: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 af 17. juli 2000 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af kvæg og om mærkning af oksekød og oksekødsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr.

820/97, artikel 7, som senere ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 653/2014 af 15. maj 2014 om ændring af forordning (EF) nr. 1760/2000 for så vidt angår elektronisk identifikation af kvæg og mærkning af oksekød.

2.3

Bekendtgørelse nr.1407 af 30. november 2018 om registrering af besætninger i CHR, § 4.

LMK 6, 7 og 8: Rådets forordning (EF) nr. 21/2004 af 17. december 2003 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af får og geder og om ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 og direktiv 92/102/EØF og 64/432/EØF, artikel 3, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 af 17. juli 2000 om indførelse af en ord- ning for identifikation og registrering af kvæg og om mærkning af oksekød og oksekødsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 820/97, arti- kel 7, som senere ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 653/2014 af 15. maj 2014 om ændring af forordning (EF) nr. 1760/2000 for så vidt angår elektronisk identifikation af kvæg og mærkning af oksekød.

Rådets direktiv 2008/71/EF af 15. juli 2008 om identifikation og registrering af svin, artikel 3.

2.4

Bekendtgørelse nr. 744 af 12. juli 2019 om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får eller geder, § 48, stk. 1 og stk. 3-6, § 49, dog undtaget kravet om, at får og geder skal mærkes senest 60 dage efter fødsel, og undtaget kravet om, at får og geder skal mærkes senest 4 måneder efter fødsel for besætninger med minimum 200 moderdyr, og hvor dyrene læmmer udendørs, idet denne frist forlænges til 6 måneder, § 50, stk. 1-5, dog med undtagelse af anbringelse af et erstatningsøremærke af samme farve, og §§ 51-52.

LMK 8: Rådets forordning (EF) nr. 21/2004 af 17. december 2003 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af får og geder og om ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 og direktiv 92/102/EØF og 64/432/EØF, art.

3 og 4.

2.5

Bekendtgørelse nr. 744 af 12. juli 2019 om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får eller geder, § 58, stk. 1 og stk. 2, § 59, § 60, stk. 1, og § 61, og bekendtgørelse nr. 1407 af 30. november 2018 om registrering af besætninger i CHR, § 8, stk. 1 og 4.

LMK 8: Rådets forordning (EF) nr. 21/2004 af 17. de- cember 2003 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af får og geder og om ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 og direktiv 92/102/EØF og 64/432/EØF, artikel 3, artikel 4, nr. 4,

2. pkt., og artikel 5.

2.5B

Bekendtgørelse nr. 744 af 12. juli 2019 om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får eller geder, § 22, § 23, stk. 1-4, § 25, § 26, stk. 1, § 44, stk. 1-2 og stk. 6, § 45, og § 47, stk. 2.

LMK 6: Rådets direktiv 2008/71/EF af 15. juli 2008 om identifikation og registrering af svin, artikel 4 og 5.

2.6

Bekendtgørelse nr. 1326 af 26. november 2015 om overvågning og bekæmpelse af BSE hos kvæg, § 3.

LMK 9: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier,

artikel 11.

2.7

Bekendtgørelse nr. 1288 af 20. december 2011 om overvågning og bekæmpelse af TSE hos får og geder, § 3.

LMK 9: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier,

artikel 11.

2.8

Bekendtgørelse nr. 1326 af 26. november 2015 om overvågning og bekæmpelse af BSE hos kvæg, § 17, stk. 1 og 5.

LMK 9: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier

(med senere ændringer), artikel 12 og 13.

2.9

Bekendtgørelse nr. 1288 af 20. december 2011 om overvågning og bekæmpelse af TSE hos får og geder, § 16, stk. 1 og 3.

LMK 9: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier,

artikel 12 og 13.

2.10

Bekendtgørelse nr. 755 af 22. juli 2019 om samhandel inden for den Europæiske Union og import fra tredjelande af kvæg, svin, får og geder og om straffebestemmelser for overtrædelse af relaterede EU-retsakter, § 33, stk. 2 og bekendtgørelse nr. 1236 af 10. november 2015 om donordyr og ind- og udførsel af avlsmateriale, § 8, § 12, og § 13.

LMK 9: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier (med senere ændringer),

artikel 15.

2.14

Bekendtgørelse nr.1646 af 18. december 2018 om dyreejeres anvendelse af lægemid-er til dyr samt offentlig kontrol og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer, § 36, og §§ 39-40.

LMK 4 og 5: Europa-Parlamentets og Rådets forord- ning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed, artikel 14, Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødeva- rehygiejne, bilag I, del A, II, punkt 4, litra j, jf. artikel 4, nr. 1, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer, bilag III, afsnit IX, kap.

I, I, pkt. 1 d og e, jf. artikel 3, nr. 1, Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.

470/2009 af 6. maj 2009 om fællesskabsprocedurer for fastsættelse af grænseværdier for restkoncentrationer af farmakologisk virksomme stoffer i animalske fødevarer, om ophævelse af Rådets forordning nr. 2377/90 og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 726/2004, artikel 14, og Kommissionens forordning (EU) nr. 37/2010 af 22. december 2009 om farmakologisk virksomme stoffer og disses klassifikation med hensyn til maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer i animalske

fødevarer, bilaget, jf. artikel 1.

2.15

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om ge- nerelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Føde- varesikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed, artikel 14, 15 og 20, Europa-Parlamentets og Rådets for- ordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne, bilag I, del A, II, pkt. 5 f, og pkt. h, jf. artikel 4, nr. 1, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 183/2005 af

12. januar 2005 om krav til foderstofhygiejne, bilag I, del A, I, pkt. 4 e, jf. artikel 5, nr. 1 og bilag III, pkt. 1 og 2, jf. artikel 5, nr. 5, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv

91/414/EØF, artikel 18.

LMK 4: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. jan. 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed, artikel 14, 15 og 20, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne, bilag I, del A, II, punkt.

5 f og punkt h, jf. artikel 4, nr. 1 samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 183/2005 af 12. januar 2005 om krav til foderstofhygiejne, bilag I, del A, I, punkt 4 e, jf. art.

5, nr. 1 og bilag III, punkt 1 og 2, jf. artikel 5,

nr. 5, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF, artikel 18.

2.16

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne, bilag I, del A, II, pkt. 4 j, jf. artikel 4, nr. 1.

LMK 4: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautori- tet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed, artikel 17, stk. 1, samt Europa-Parlamentets og Rå- dets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne, bilag I, del A, II, punkt 4 j, jf. artikel 4, nr. 1.

2.17

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier, artikel 7, jf. bi-

lag IV.

LMK 9: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier (med senere ændringer), artikel 7, jf. bilag IV.

2.18

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF

og 91/414/EØF, artikel 55, 1. og 2. pkt.

LMK 10: Forordning nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets Direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF, artikel 55, 1. og 2. pkt.

2.19

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne, bilag I, del A, III, pkt. 9 a, jf. artikel 4, nr. 1, og Europa-Parlamentets og Rå- dets forordning (EF) nr. 183/2005 af 12. ja- nuar 2005 om krav til foderstofhygiejne, bilag I, del A, II, pkt. 2 a, jf. artikel 5, nr. 1.

LMK 4: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne, bilag I, del A, III, pkt. 9 a, jf. artikel 4, nr. 1, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 183/2005 af 12. januar 2005 om krav til foderstofhygiejne, bilag I, del A, II, punkt 2 a, jf. artikel 5, nr. 1.

2.20

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne, bilag I, del A, II, pkt. 4 g, jf. artikel 4, nr. 1.

Bekendtgørelse nr. 1646 af 18. december 2018 om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr samt offentlig kontrol og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer, § 35.

LMK 4: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne, bilag I, del A, II, punkt 4 g, jf. artikel 4, nr. 1.

2.21

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om ge- nerelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Føde- varesikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed, artikel 19, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om føde- varehygiejne, bilag I, del A, II, pkt. 6, jf. artikel 4, nr. 1.

LMK 4: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om opret- telse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautori- tet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed, artikel 19 og Europa-Parlamentets og Rådets forord- ning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødeva- rehygiejne, bilag I, del A, II, punkt 6, jf. artikel 4, nr. 1.

2.22

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne, bilag I, del A, II, punkt 4 g og h, jf. artikel 4, nr. 1.

LMK 4: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne, bilag I, del A, II, pkt. 4 g og h, jf. artikel 4, nr. 1.

2.23

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Føde- varesikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed, artikel 18.

LMK 4: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautori- tet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed,

artikel 18.

2.24

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne, bilag I, del A, afsnit III, punkt 8, litra b, d og e, jf. artikel 4, nr. 1.

Bekendtgørelse nr. 1646 af 18. december 2018 om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr samt offentlig kontrol og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer, § 37, for så vidt angår landbrugers opbevaring af dyrlægens anvisninger vedrørende terapeutisk og zooteknisk behandling, og § 38, stk. 1, for så vidt angår landbruge- rens optegnelser over anvendelse af lægemidler, og stk. 2, for så vidt angår opbevaringsperioden.

LMK 4: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne, bilag I, del A, afsnit III, punkt 8, litra b, d og e, jf. artikel 4, nr. 1.

2.25

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivnin- gen, om oprettelse af Den Europæiske Føde- varesikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed, artikel 14, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer, bilag III, afsnit IX, kap.

I, del I, pkt. 1, b og c samt pkt. 5, jf. artikel 3, nr. 1.

LMK 4: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om opret- telse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed, artikel 14, og Europa-Parlamentets og Rådets forord- ning nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer, bilag III, afsnit IX, kap.

I, del 1, punkt 1, b og c samt punkt 5, jf. artikel 3, nr. 1.

2.26

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer, bilag III, afsnit IX, kap I, del I, pkt. 2 a i-iii, pkt. 2 b i-ii, pkt. 2 c, pkt. 3 a, b, c, pkt. 4 og 5, jf. artikel 3, nr. 1.

LMK 4: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer, bilag III, afsnit IX, kap I, del I, punkt 2 a i-iii, punkt 2 b i-ii, punkt 2 c, punkt 3 a, b, c, punkt 4 og 5, jf. artikel 3, nr. 1.

2.27

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer, bilag III, afsnit IX, kap.

I, del II.

A, pkt. 1, 2, 3 og 4, jf. artikel 3, nr. 1.

LMK 4: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer, bilag III, afsnit IX, kap.

I, del II, afsnit A, punkt 1, 2, 3 og 4, jf.

artikel 3, nr. 1.

2.28

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer, bilag III, afsnit IX, kap.

I, del II.

B, pkt. a og d, pkt. 2 og 4, jf. artikel 3, nr. 1.

LMK 4: Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer, bilag III, afsnit IX, kap.

I, del II, afsnit B, punkt 1 a og d, punkt 2 og 4, jf. artikel 3, nr. 1.

2.29

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer, bilag III, afsnit X, kap.

I, pkt. 1, jf. artikel 3, nr. 1.

LMK 4: Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer, bilag III, afsnit X, kap.

I, punkt 1, jf. artikel 3, nr. 1.

2.30

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne, bilag I, del A, II, pkt. 5 h og III, pkt. 9 a, jf. artikel 4, nr. 1, samt Europa-Parla- mentets og Rådets forordning (EF) nr. 183/2005 af 12. januar 2005 om krav til foderstofhygiejne, bilag I, del A, II, pkt. 2 a, jf. arti- kel 5, nr. 1.

LMK 4: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygi- ejne, bilag I, del A, II, punkt 5 h og III, punkt 9 a, jf. artikel 4, nr. 1, samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 183/2005 af 12. januar 2005 om krav til foderstofhygiejne, bilag I, del A, II, punkt 2 a, jf. artikel 5, nr. 1.

2.31

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed, artikel 18, Eu- ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 183/2005 af 12. januar 2005 om krav til foderstofhygiejne, bilag I, del A, II, pkt. 2 e, jf.

LMK 4: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautori- tet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed, artikel 18, og Europa-Parlamentets og Rådets forord- ning (EF) nr. 183/2005 af 12. januar 2005 om krav til foderstofhygiejne, bilag I, del A, II, punkt 2 e.

jf. artikel 5, nr. 1 og 6 og Europa-Parlamentets og Rådets

artikel 5, nr. 1, artikel 5, nr. 6, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne, bilag I, del A, III, pkt. 8 a, jf. artikel 4, nr.

1.

forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne, bilag I, del A, III, punkt 8 a, jf. artikel 4, nr. 1.

2.32

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne, bilag I, del A, III, pkt. 9 c, jf. art.

4, nr. 1 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 183/2005 af 12. januar 2005 om krav til foderstofhygiejne, bilag I, del A, I, pkt. 4 g, jf. artikel 5, nr. 1.

LMK 4: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne, bilag I, del A, III, punkt 9 c, jf. artikel 4, nr. 1 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 183/2005 af 12. januar 2005 om krav til foderstofhygiejne, bilag I, del A, I, punkt 4 g, jf. artikel 5, nr. 1.

2.34

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 183/2005 af 12. januar 2005 om krav til foderstofhygiejne, bilag I, del A, II, pkt. 2 b, jf. artikel 5, nr. 1.

LMK 4: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 183/2005 af 12. januar 2005 om krav til foderstofhygiejne, bilag I, del A, II, punkt 2 b, jf. artikel 5, nr. 1.

3.1

Bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr, § 3.

LMK 13: Rådets direktiv 98/58/EF af 20. juli 1998 om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål, bilagets pkt. 1, jf. direktivets art.

4.

3.2

Dyreværnsloven, § 3, stk. 3, jf. lovbekendtgørelse nr.20 af 11. januar 2018, og bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr, §§ 4-5.

LMK 18: Rådets direktiv 98/58/EF af 20. juli 1998 om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål, bilagets pkt. 2-4, jf. art.

4.

3.3

Bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr, § 6.

LMK 13: Rådets direktiv 98/58/EF af 20. juli 1998 om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål, bilagets pkt. 5-6, jf. art.

4.

3.4

Dyreværnsloven, § 3, stk. 1 og 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 20 af 11. januar 2018.

Dyreværnslovens § 3, stk. 1, 3. pkt. gælder dog kun for så vidt angår dyr der holdes udendørs.

LMK 13: Rådets direktiv 98/58/EF af 20. juli 1998 om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål, bilagets pkt. 7, og pkt. 12 (for så vidt angår beskyttelse mod vejr og vind), jf. art.

4.

3.5

Bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om

mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr, §§ 7–10.

LMK 13: Rådets direktiv 98/58/EF af 20. juli 1998 om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål, bilagets pkt. 8-11, jf. art.

4.

3.6

Bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr, § 11.

LMK 13: Rådets direktiv 98/58/EF af 20. juli 1998 om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål, bilagets pkt. 12 (for så vidt angår beskyttelse mod rovdyr og sundhedsrisici), jf. art.

4.

3.7

Bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om

mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr, § 12 og § 13.

LMK 13: Rådets direktiv 98/58/EF af 20. juli 1998 om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål, bi- lagets pkt. 13, jf. art.

4.

3.8

Dyreværnsloven, § 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 20 af 11. januar 2018, dog kun for så vidt angår fodring og vanding, og bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af

landbrugsdyr, §§ 14-16.

LMK 13: Rådets direktiv 98/58/EF af 20. juli 1998 om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål , bilagets pkt. 14-18, jf. art.

4.

3.9

Bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr, § 17 og § 18.

LMK 13: Rådets direktiv 98/58/EF af 20. juli 1998 om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål , bilagets pkt. 20-21, jf. art.

4.

3.10

Dyreværnsloven, § 14, stk. 1-2, jf. lovbekendt- gørelse nr. 20 af 11. januar 2018, bekendtgørelse nr. 1420 af 27. november 2018 om halekupering og kastration af dyr, § 1, stk. 1-2, §§ 2- 3, § 6, stk. 1, § 7, § 9 og § 10, bekendtgørelse

nr. 828 af 7. november 1997 om afhorning af dyr, §§ 1-3, bekendtgørelse nr. 1047 af 13. au- gust 2018 om hold af slagtekyllinger og rugeægsproduktion til produktion af slagtekyllinger, § 6, § 20, stk. 1-2, § 21 og § 22, og bekendtgørelse nr. 881 af 28. juni 2016 om beskyttelse af æglæggende høner, §§ 10-11.

LMK 13: Rådets direktiv af 20. juli 1998 om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål (98/58/EF) , bilagets pkt. 19, jf. direktivets art.

4.

3.11

Bekendtgørelse nr. 35 af 11. januar 2016 om beskyttelse af kalve, §§ 3-5, dog undtaget de skærpede, nationale krav i § 4 til areal for kalve på over 200 kg, og undtaget den skærpede na- tionale del af kravet i § 5, stk. 1, 1. pkt. til kalve

under 8 uger.

LMK 11: Rådets direktiv 2008/119/EC af 18. decem- ber 2008 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af kalve, art.

3.

3.12

Bekendtgørelse nr. 35 af 11. januar 2016 om beskyttelse af kalve, § 7.

LMK 11: Rådets direktiv 2008/119/EC af 18. december 2008 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af kalve, bilagets pkt. 1, jf. art.

4.

3.13

Dyreværnsloven, §§ 1-3, jf. lovbekendtgørelse nr. 20 af 11. januar 2018.

LMK 11: Rådets direktiv 2008/119/EC af 18. december 2008 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af kalve, bilag 1, pkt. 2, jf. art.

4.

3.14

Bekendtgørelse nr. 35 af 11. januar 2016 om beskyttelse af kalve, § 8.

LMK 11: Rådets direktiv 2008/119/EC af 18. december 2008 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af kalve, bilag 1, pkt. 3, jf. art.

4.

3.15

Bekendtgørelse nr. 35 af 11. januar 2016 om beskyttelse af kalve, § 9.

LMK 11: Rådets direktiv 2008/119/EC af 18. december 2008 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af kalve, bilag 1, pkt. 4, jf. art.

4.

3.16

Bekendtgørelse nr. 35 af 11. januar 2016 om beskyttelse af kalve, § 10.

LMK 11: Rådets direktiv 2008/119/EC af 18. december 2008 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af kalve, bilag 1, pkt. 5, jf. art.

4.

3.17

Bekendtgørelse nr. 35 af 11. januar 2016 om beskyttelse af kalve, § 11, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 4.

LMK 11: Rådets direktiv 2008/119/EC af 18. decem- ber 2008 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af kalve, bilag 1, pkt. 6, jf. art.

4.

3.18

Bekendtgørelse nr. 35 af 11. januar 2016 om beskyttelse af kalve, § 12.

LMK 11: Rådets direktiv 2008/119/EC af 18. decem- ber 2008 om fastsættelse af mindstekrav med hen-

syn til beskyttelse af kalve, bilag 1, pkt. 7, jf. art.

4.

3.19

Bekendtgørelse nr. 35 af 11. januar 2016 om beskyttelse af kalve, § 6.

LMK 11: Rådets direktiv 2008/119/EC af 18. december 2008 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af kalve, bilag 1, pkt. 8, jf. art.

4.

3.20

Bekendtgørelse nr. 35 af 11. januar 2016 om beskyttelse af kalve, § 13.

LMK 11: Rådets direktiv 2008/119/EC af 18. december 2008 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af kalve, bilag 1, pkt. 9, jf. art.

4.

.

21

Bekendtgørelse nr. 35 af 11. januar 2016 om beskyttelse af kalve, § 14, stk. 1, og stk. 2, 1. og 2. pkt., dog undtaget det skærpede nationale krav i § 14, stk. 2, 1. pkt. om et blødt lejeareal.

LMK 11: Rådets direktiv 2008/119/EC af 18. december 2008 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af kalve, bilag 1, pkt. 10, jf. art.

4.

3.22

Bekendtgørelse nr. 35 af 11. januar 2016 om beskyttelse af kalve, § 15, stk. 1, og stk. 3-4, dog undtaget de skærpede, nationale krav i § 15, stk. 3, 2. pkt., til fiberholdigt foder.

LMK 11: Rådets direktiv 2008/119/EC af 18. december 2008 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af kalve, bilag 1, pkt. 11, jf. art.

4.

3.23

Bekendtgørelse nr. 35 af 11. januar 2016 om beskyttelse af kalve, § 16.

LMK 11: Rådets direktiv 2008/119/EC af 18. decem- ber 2008 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af kalve, bilag 1, pkt. 12, jf. art.

4.

3.24

Bekendtgørelse nr. 35 af 11. januar 2016 om beskyttelse af kalve, § 17, dog ikke de skærpede, nationale krav til vanding.

LMK 11: Rådets direktiv 2008/119/EC af 18. decem- ber 2008 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af kalve, bilag 1, pkt. 13, jf. art.

4.

3.25

Bekendtgørelse nr. 35 af 11. januar 2016 om beskyttelse af kalve, § 18.

LMK 11: Rådets direktiv 2008/119/EC af 18. december 2008 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af kalve, bilag 1, pkt. 14, jf. art.

4.

3.26

Bekendtgørelse nr. 35 af 11. januar 2016 om beskyttelse af kalve, § 15, stk. 2.

LMK 11: Rådets direktiv 2008/119/EC af 18. december 2008 om fastsættelse af mindstekrav med hen- syn til beskyttelse af kalve, bilag 1, pkt. 15, jf. art.

4.

3.27

Lov om indendørs hold af gylte, goldsøer og drægtige søer, § 6, stk. 1-2, og § 7 a, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 49 af 11. januar 2017, og bekendtgørelse nr. 17 af 7. januar 2016 om be- skyttelse af svin, § 4 og § 5.

LMK 12: Rådets direktiv 2008/120/EC af 18. decem- ber 2008 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin, art.

3, nr. 1 og 2.

3.28

Bekendtgørelse nr. 17 af 7. januar 2016 om be- skyttelse af svin, § 6, dog kun for så vidt angår opbinding af søer og gylte.

LMK 12: Rådets direktiv 2008/120/EC af 18. decem- ber 2008 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin art.

3, nr. 3.

3.29

Lov om indendørs hold af gylte, goldsøer og drægtige søer, § 5, stk. 2, 1. pkt., og § 6, stk. 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 49 af 11. januar 2017.

LMK 12: Rådets direktiv 2008/120/EC af 18. decem- ber 2008 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin, art.

3, nr. 4.

3.30

Lov om indendørs hold af gylte, goldsøer og drægtige søer, § 9, jf. lovbekendtgørelse nr. 49 af 11. januar 2017.

LMK 12: Rådets direktiv 2008/120/EC af 18. decem- ber 2008 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin, art.

3, nr. 5.

3.31

Bekendtgørelse nr. 17 af 7. januar 2016 om beskyttelse af svin, § 21, stk. 2, for så vidt angår søer og gylte, der holdes i flok.

LMK 12: Rådets direktiv 2008/120/EC af 18. december 2008 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin, art.

3, nr. 6.

3.32

Lov om indendørs hold af gylte, goldsøer og drægtige søer, § 9 a, jf. lovbekendtgørelse nr. 49 af 11. januar 2017, og bekendtgørelse nr. 17

af 7. januar 2016 om beskyttelse af svin, § 20.

LMK 12: Rådets direktiv 2008/120/EC af 18. decem- ber 2008 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin, art.

3, nr. 7.

3.33

Lov om indendørs hold af gylte, goldsøer og drægtige søer, § 5, stk. 2, 2. pkt. og § 7a, stk.1, 3. pkt., jf. lovbekendtgørelse nr. 49 af 11. januar 2017.

LMK 12: Rådets direktiv 2008/120/EC af 18. december 2008 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin, art.

3, nr. 8.

3.34

Bekendtgørelse nr. 17 af 7. januar 2016 om beskyttelse af svin, § 7.

LMK 12: Rådets direktiv 2008/120/EC af 18. decem- ber 2008 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin, bilag 1, kapitel I, pkt. 1, jf. art.

4, nr. 1.

3.35

Bekendtgørelse nr. 17 af 7. januar 2016 om beskyttelse af svin, § 8.

LMK 12: Rådets direktiv 2008/120/EC af 18. december 2008 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin, bilag 1, kapitel I, pkt. 2, jf. art.

4, nr. 1.

3.36

Bekendtgørelse nr. 17 af 7. januar 2016 om beskyttelse af svin, § 14 og § 27, stk. 1.

LMK 12: Rådets direktiv 2008/120/EC af 18. december 2008 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin, bilag 1, kapitel I, pkt. 3, jf. art.

4, nr. 1

3.37

Lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin, § 5, jf. lovbekendtgørelse nr. 56 af 11. januar 2017, lov om indendørs hold af gylte, goldsøer og drægtige søer, § 9, jf. lovbekendtgørelse nr. 49 af 11. januar 2017, bekendtgørelse nr. 17 af 7. januar 2016 om beskyttelse af svin, § 23, lov om udendørs hold af svin, § 13, jf. lovbekendtgørelse nr. 51 af 11. januar 2017, dog undtaget det skærpede nationale krav om mæthedsfølelse, og dyreværnsloven, §§ 1-2, jf. lovbekendtgørelse nr. 20 af 11. januar 2018, for så vidt angår at materialet ikke må bringe dyrenes sundhed i fare.

LMK 12: Rådets direktiv 2008/120/EC af 18. december 2008 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin, bilag 1, kapitel I, pkt. 4, jf. art.

4, nr. 1.

3.38

Bekendtgørelse nr. 17 af 7. januar 2016 om beskyttelse af svin, § 19, stk. 1.

LMK 12: Rådets direktiv 2008/120/EC af 18. decem- ber 2008 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin, bilag 1, kapitel I, pkt. 5, jf. art.

4, nr. 1.

3.39

Bekendtgørelse nr. 17 af 7. januar 2016 om be- skyttelse af svin, § 21, stk. 1.

LMK 12: Rådets direktiv 2008/120/EC af 18. decem- ber 2008 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin, bilag 1, kapitel I, pkt. 6, jf. art.

4, nr. 1.

3.40

Bekendtgørelse nr. 17 af 7. januar 2016 om be- skyttelse af svin, § 22, for så vidt angår søer og gylte, der holdes i flok, og lov om udendørs hold af svin, § 12, jf. lovbekendtgørelse nr. 51 af 11. januar 2017.

LMK 12: Rådets direktiv 2008/120/EC af 18. decem- ber 2008 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin, bilag 1, kapitel I, pkt. 7, jf. art.

4, nr. 1.

3.41

Dyreværnsloven § 16, jf. lovbekendtgørelse nr. 20 af 11. januar 2018, bekendtgørelse nr. 17 af 7. januar 2016 om beskyttelse af svin, § 15, stk. 1-5, § 24, stk. 3, 1. og 2. pkt., og § 34, stk. 1-4, og bekendtgørelse nr. 1402 af 27. november 2018 om halekupering og kastration af dyr, § 1,

2. pkt., § 2, § 4, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og sidste pkt., og stk. 3 og 4, § 5, § 6, stk. 1, og § 7, og § 8, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, 1. pkt., og stk. 3 og 4, og bilag 1 for så vidt angår de seks elementer i risikovurderingen og handlingsplan.

LMK 12: Rådets direktiv 2008/120/EC af 18. decem- ber 2008 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin, bilag 1, kapitel I, pkt. 8, jf. art.

4, nr. 1.

3.42

Bekendtgørelse nr. 17 af 7. januar 2016 om beskyttelse af svin, § 24, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2.

LMK 12: Rådets direktiv 2008/120/EC af 18. decem- ber 2008 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin, bilag 1, kapitel II, litra A, jf. art.

4, nr. 1.

3.43

Bekendtgørelse nr. 17 af 7. januar 2016 om beskyttelse af svin, § 25, stk. 2, § 26, § 28, stk. 2, og §§ 29-30.

LMK 12: Rådets direktiv 2008/120/EC af 18. december 2008 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin, bilag 1, kapitel II, litra B, jf. art.

4, nr. 1.

3.44

Bekendtgørelse nr. 17 af 7. januar 2016 om beskyttelse af svin, § 32, stk. 1, 1. pkt., § 33 og § 35.

LMK 12: Rådets direktiv 2008/120/EC af 18. decem- ber 2008 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin, bilag 1, kapitel II, litra C, jf. art.

4, nr. 1.

3.45

Bekendtgørelse nr. 17 af 7. januar 2016 om beskyttelse af svin, § 10, stk. 1-2, for så vidt angår fravænnede grise og avls-/fedesvin og § 36.

LMK 12: Rådets direktiv 2008/120/EC af 18. decem- ber 2008 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin, bilag 1, kapitel II, litra D, jf. art.

4, nr. 1.

Bilag 2.

KO-krav med mulighed for vurdering af overtrædelsen som "mindre betydelig"

Område 1 – Miljø, klimaforandring og god landbrugsmæssig stand for jord (GLM)

Krav 1.1 Beskyttelse af grundvand mod forurening

Krav 1.7 Indretning af stalde og lignende

Krav 1.8 Opbevaringskapacitet for husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse, ensilagesaft og restvand

Krav 1.9 Opbevaring af fast husdyrgødning og bundfald

Krav 1.10 Opbevaring af husdyrgødningsbaseret kompost og forarbejdet husdyrgødning i marken

Krav 1.11 Opbevaring af ensilage

Krav 1.12 Opbevaring af flydende gødning samt ensilagesaft, afgasset vegetabilsk biomasse og restvand

Krav 1.13 Udbringningsperioder for flydende husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse, bundfald, flydende affald, rodfrugtvaskevand og grønsaft

Krav 1.16 2 meter bræmmer langs vandløb og søer

Krav 1.17 Udarbejdelse af gødningsregnskaber

Krav 1.23 Beskyttelse af naturtyper

Krav 1.24 Beskyttelse af klitfredede arealer

Krav 1.25 Beskyttelse af strandbredder og andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelses- linjen

Krav 1.26 Beskyttelse af arealer i ydre koge i Tøndermarsken

Krav 1.29 Om fredsskovspligtige arealer

Krav 1.33 Etablering og bevarelse af plantedække på braklagte landbrugsarealer

Krav 1.34 Markafbrænding af halm eller andre lignende dele af landbrugsafgrøder

Krav 1.35 Forvaltning af vand

Krav 1.36 Bevarelse af landskabstræk

Krav 1.37 Beskyttelse af landbrugsjord mod jorderosion

Krav 1.38 Forbud mod beskæring af buskads og træer i fuglenes yngletid

Område 2 – Folkesundhed, dyresundhed og plantesundhed Krav 2.1 Øremærkning af kreaturer

Krav 2.2 Indberetning af kvæg og førelse af besætningsregister

Krav 2.4 Øremærkning af får og geder

Krav 2.5 Førelse af besætningsregister for får og geder

Krav 2.5B Mærkning af svin og førelse af besætningsregister

Krav 2.14 Veterinære lægemidler

Krav 2.15 Foder og vegetabilske fødevarer må ikke være farligt, håndtering af foderlægemidler, farlige stoffer og affald

Krav 2.16 Anvendelse af fodertilsætningsstoffer i ren form eller forblandinger

Krav 2.17 Forbud vedrørende animalsk protein

Krav 2.18 Anvendelse af plantebeskyttelsesmidler

Krav 2.19 Anvendelse af plantebeskyttelsesmidler skal listes i en sprøjtejournal

Krav 2.20 Håndtering af farligt affald og affald fra medicinanvendelse

Krav 2.23 Sporbarhed af dyr og fødevarer

Krav 2.24 Journaler til dyr og fødevarer

Krav 2.25 Sundhedskrav for produktion af mælk og colostrum

Krav 2.30 Anvendelse af biocider og journal over biocider

Krav 2.31 Sporbarhed af foder samt forsyning kun fra registreret virksomhed

Krav 2.32 Journal over analyseresultater og reaktion til myndigheder

Krav 2.34 Journal over anvendelse af genetisk modificeret frø (GMO-frø)

Område 3 – Dyrevelfærd

Krav 3.1 Alle landbrugsdyr, personale

Krav 3.2 Alle landbrugsdyr, tilsyn med dyr og passende behandling af syge dyr

Krav 3.3 Alle landbrugsdyr, optegnelser

Krav 3.4 Alle landbrugsdyr, bevægelsesfrihed

Krav 3.5 Alle landbrugsdyr, rum og bygninger til husning af dyr

Krav 3.11 Kalve, arealkrav og enkeltbokse

Krav 3.13 Kalve, elektriske installationer

Krav 3.18 Kalve, bevægelsesfrihed

Krav 3.20 Kalve, rengøring og desinfektion

Krav 3.21 Kalve, gulve og lejearealer

Krav 3.27 Svin, arealkrav

Krav 3.29 Svin, drægtige søer og gylte i flok

Krav 3.30 Svin, beskæftigelsesmateriale til søerog gylte

Krav 3.34 Svin, støjniveau

Krav 3.35 Svin, belysning

Krav 3.36 Svin, indretning af stalde

Krav 3.37 Svin, beskæftigelsesmaterialer

Krav 3.38 Svin, gulvflader

Krav 3.42 Svin, særlige bestemmelser for orner

Krav 3.43 Svin, særlige bestemmelser for søer og gylte

Krav 3.45 Svin, særlige bestemmelser for fravænnede grise og avls-/fedesvin

Bilag 3.

Definitioner

Landbrugsareal

Landbrugsarealer kan defineres som arealer, der er udlagt med agerjord, permanente græsarealer og permanente græsningsarealer eller arealer med afgrøder.

Landbrugs- og skovbrugsaktivitet

Landbrugsaktiviteter vedrører produktion, avl eller dyrkning af landbrugsprodukter, herunder høst, slæt, malkning, opdræt af husdyr og hold af husdyr til landbrugsformål eller bevarelse af et landbrugsareal i en stand, der gør det egnet til græsning eller dyrkning uden forberedende foranstaltninger ud over brug af de sædvanlige landbrugsmetoder og – maskiner.

Agerjord

Arealer, der dyrkes med henblik på produktion af afgrøder, eller arealer, der er til rådighed for produktion af afgrøder, men som ligger brak.

Permanente afgrøder

Afgrøder uden for omdriften, bortset fra permanente græsarealer og permanente græsningsarealer, som dyrkes på arealerne i fem år eller længere, og giver udbytte i flere år, herunder planteskoler og lavskov med kort omdriftstid.

Permanente græsarealer

Arealer, der anvendes til dyrkning af græs eller andet grøntfoder, hvad enten der er tale om naturlige (selvsåede) eller dyrkede (tilsåede) arealer, og som er holdt uden for bedriftens omdrift i mindst fem år eller mere.

Det kan omfatte andre arter, fx buske og/eller træer, der kan afgræsses, forudsat at der fortsat er mest græs og andet grøntfoder samt arealer, der kan afgræsses, og som indgår i en etableret lokal praksis, hvor græs og andet grøntfoder ikke traditionelt er fremherskende i græsningsområder.

En bedrift

Omfatter alle de produktionsenheder, der drives landbrugsmæssigt af en landbruger, og som befinder sig på samme medlemsstats område.

Planperiode/vækstsæson

En planperiode/vækstsæson løber fra 1. august til 31. juli det efterfølgende år.

Den forlængede planperiode løber fra 1. august til 30. september i den efterfølgende planperiode.

14)

Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) nr. 1307/2013 artikel 4, litra e.

15)

Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) nr. 1307/2013 artikel 4, litra c

16)

Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) nr. 1307/2013 artikel 4, litra f

17)

Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) nr. 1307/2013 artikel 4, litra g

18)

Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) nr. 1307/2013 artikel 4, litra h

19)

Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) nr. 1307/2013 artikel 4, litra b

Bilag 4.

Ansvarlige myndigheder

Krav

Kontrolmyndighed

Ressortmyndighed (regelansvarlig)

Område 1 – Miljø, klimaforandring og god landbrugs- og miljømæssig stand for jord (GLM)

1.1, 1.7-1.16

Landbrugsstyrelsen

Miljø- og Fødevareministeriet

1.17-1.19

Landbrugsstyrelsen

Landbrugsstyrelsen

1.21

Landbrugsstyrelsen

Landbrugsstyrelsen

1.22

Landbrugsstyrelsen

Miljø- og Fødevareministeriet

1.23

Landbrugsstyrelsen

Miljø- og Fødevareministeriet

1.24-1.25

Landbrugsstyrelsen

Miljø- og Fødevareministeriet

1.26

Landbrugsstyrelsen

Miljø- og Fødevareministeriet

1.29

Landbrugsstyrelsen

Miljø- og Fødevareministeriet

1.33, 1.36–1.37

Landbrugsstyrelsen

Landbrugsstyrelsen

1.34

Landbrugsstyrelsen

Landbrugsstyrelsen

1.35

Landbrugsstyrelsen

Landbrugsstyrelsen

1.38

Landbrugsstyrelsen

Landbrugsstyrelsen

Område 2 – Folkesundhed, dyresundhed og plantesundhed

2.1-2.5

Landbrugsstyrelsen

Fødevarestyrelsen

2.5B, 2.10, 2.14

Landbrugsstyrelsen

Fødevarestyrelsen

2.6 – 2.9

Fødevarestyrelsen

Fødevarestyrelsen

2.15-2.17

Landbrugsstyrelsen

Fødevarestyrelsen

2.18

Landbrugsstyrelsen

Miljø- og Fødevareministeriet

2.19

Landbrugsstyrelsen

Fødevarestyrelsen

2.20-2.29

Landbrugsstyrelsen

Fødevarestyrelsen

2.26

Fødevarestyrelsen

Fødevarestyrelsen

2.30-2.32 og 2.34

Landbrugsstyrelsen

Fødevarestyrelsen

Område 3 – Dyrevelfærd

3.1-3.45

Landbrugsstyrelsen

Fødevarestyrelsen