Legislator Case Law & Legislation
C20201006109 DK

Cirkulære om instruks for revision af hhv. statsligt, resultatafhængigt tilskud i 2020 til regionernes sygehusvæsen (Nærhedsfinansiering), kommunal medfinansiering på sundhedsområdet samt regioners betaling for sygehusbehandling ved en anden regions sygehusvæsen

9 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (9)

Statutory Text (9 Articles)

CIR1H#LOKDOK11 2020 10061 Valid

Cirkulære om instruks for revision af hhv.

statsligt, resultatafhængigt tilskud i 2020 til regionernes sygehusvæsen (Nærhedsfinansiering), kommunal medfinansiering på sundhedsområdet samt regioners betaling for sygehusbehandling ved en anden regions sygehusvæsen

CIR1H#LOKDOK11 2020 10061 Valid

§ 2.

Revisionen vedrører de områder, der er omfattet af cirkulære nr. 10056 af 18. december 2020 om statsligt, resultatafhængigt tilskud i 2020 til regionernes sundhedsvæsen (Nærhedsfinansiering), bekendtgørelse nr. 1881 af 1. december 2020 om den kommunale medfinansiering på sundhedsområdet og om aconto-betalinger for perioden fra 1. april 2019 til 1. april 2022, bekendtgørelse nr. 290 af 16. april 2018 om regioners betaling for sygehusbehandling ved en anden regions sygehusvæsen, og udføres af vedkommende regions revision og cirkulære nr. 9751 af 30. oktober 2020 om betalinger for færdigbehandlede patienter, indlagte på hospice og genoptræning på specialiseret niveau, herunder om betalinger for ydelsesårene 2019 og 2020.

Stk. 2.

Revisionen omfatter dokumentation af al indberetning om virksomheden på sygehuse i den pågældende region, herunder behandling af patienter bosiddende uden for regionen.

CIR1H#LOKDOK11 2020 10061 Valid

§ 3.

Revisionen foretages i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, således som den er fastsat i § 3 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m., jf. lovbekendtgørelse nr.101 af 19. januar 2012, og nærmere præciseret nedenfor i stk. 2 og §§ 4 og 5.

Stk. 2.

Ved revisionen efterprøves

1)

Om de dispositioner, der er omfattet af indberetningen om virksomheden på sygehuse, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt indgåede aftaler og sædvanlig praksis, herunder om tilskudsbetingelserne i cirkulære nr. 10056 af 18. december 2020 om statsligt, resultatafhængigt tilskud i 2020 til regionernes sundhedsvæsen (Nærhedsfinansiering) og bekendtgørelse nr. 1881 af 1. december 2020 om den kommunale medfinansiering på sundhedsområdet og om aconto-betalinger for perioden fra 1. april 2019 til 1. april 2022 er opfyldt.

2)

Om de aktivitetsoplysninger, som regionen har indberettet til Sundheds- og Ældreministeriet som grundlag for beregning af tilskud og medfinansiering fra kommunerne, er dokumenterede og rigtige.

Ved rigtige forstås uden væsentlige fejl og mangler.

CIR1H#LOKDOK11 2020 10061 Valid

§ 4.

Revisor efterprøver i løbet af året, om regionens forretningsgange, sagsbehandling, sagsopfølgning samt anvendelse af edb-systemer og rutiner for kvalitetssikring for de berørte områder er hensigtsmæssige og betryggende tilrettelagt.

Revisionen udføres som udgangspunkt som systemrevision, suppleret med substansrevision efter behov.

Stk. 2.

Revisor skal løbende efterprøve, om mulighederne for at foretage elektronisk kontrol på oplysninger er udnyttet.

For at sikre, at der ikke er udbetalt uretmæssigt tilskud fra staten eller opkrævet uretmæssig betaling fra kommuner med betalingsmellemværende, skal revisor i den forbindelse påse, at der sker sammenholdelse af oplysninger fra relevante registre, der anvendes til dokumentation af aktiviteten, herunder opfyldelse af krav ifølge Sundhedsdatastyrelsens ”Vejledning til indberetning til Landspatientregisteret (LPR3) 2020”.

Stk. 3.

Revisor skal efter anmodning medvirke til oplysning og besvarelse af forespørgsler fra Sundheds- og Ældreministeriet eller kommuner med betalingsmellemværende med regionen.

Stk. 4.

Revisionen skal i øvrigt tilrettelægges under hensyn til dens betydning for de statslige og kommunale myndigheder.

CIR1H#LOKDOK11 2020 10061 Valid

§ 5.

Bliver revisor opmærksom på lovovertrædelser eller tilsidesættelser af forskrifter af væsentlig betydning i forbindelse med midlernes forvaltning, påhviler det revisor straks at give regionen meddelelse derom samt påse, at regionen inden 3 uger giver Sundheds- og Ældreministeriet og kommuner med betalingsmellemværende, jf. bekendtgørelse nr. 1881 af 1. december 2020 om den kommunale medfinansiering på sundhedsområdet, med regionen meddelelse herom.

I modsat fald er det revisors pligt at orientere Sundheds- og Ældreministeriet og kommuner med betalingsmellemværende med regionen.

Regionen indsender revisors bemærkninger sammen med meddelelsen efter pkt. 1.

Stk. 2.

Det samme gælder, hvis revisor under sin revision eller på anden måde bliver opmærksom på, at gennemførelsen af det formål, hvortil bevillingen er givet, er usikker af økonomiske eller andre grunde.

CIR1H#LOKDOK11 2020 10061 Valid

§ 6.

Revisor skal senest samtidig med afgivelse af beretning om revision af regionens øvrige regnskaber for 2020 afgive beretning til regionsrådet om revision i henhold til reglerne i denne instruks.

Stk. 2.

I beretningen redegøres for den udførte revision samt alle væsentlige forhold, der har givet anledning til bemærkninger.

Eventuelle forbehold skal fremgå af beretningen.

Desuden redegøres for forhold af principiel eller økonomisk karakter, som revisor finder anledning til at fremdrage, herunder tilfælde, hvor fortolkning af gældende regler giver anledning til tvivl.

Stk. 3.

Der redegøres i beretningen nærmere for omfang og resultat af de stikprøver, der er foretaget.

Der skal herunder redegøres for karakteren af eventuelle fejl og mangler.

Stk. 4.

Der redegøres i beretningen endvidere for revisors undersøgelse, vurdering og konklusion vedrørende regionens interne kontrol, herunder eventuelle registreringssystemer.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →