Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Forelæggelse og indberetning mv.

Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Forelæggelse og indberetning mv.

1.

Overblik og tjekliste

Du kan finde 3 oversigter med retningslinjer for forelæggelse, indberetning og underretning

1.1.

Oversigt over sagsområder mv., hvor der er retningslinjer om forelæggelse eller indberetning mv.

I bilag 1 kan du se en samlet alfabetisk oversigt over de sagsområder mv., hvor der er retningslinjer om forelæggelse og indberetning mv.

1.2.

Oversigt over sagsområder mv., hvor der er retningslinjer om forelæggelse for og indberetning til særmyndigheder

I bilag 2 kan du se en alfabetisk oversigt over de sagsområder mv., hvor der er særlige retningslinjer om forelæggelse af tiltalespørgsmål for særmyndigheder, herunder spørgsmål om rettighedsfrakendelse, og om indberetningsordninger mv.

1.3.

Oversigt over indberetnings- og underretningsordninger

I bilag 3 kan du se en samlet alfabetisk oversigt over indberetnings- og underretningsordninger.

2.

Politiets efterforskning og sagsbehandling

2.1.

Forelæggelse og indberetning mv. i forbindelse med efterforskningen

Politikredsen skal forelægge visse sager for statsadvokaten mv. i forbindelse med efterforskningen.

Politikredsen skal også i visse tilfælde under efterforskningen indberette straffesagen til statsadvokaten (og i visse tilfælde Rigsadvokaten) eller en særmyndighed mv.

Det er anklagemyndigheden, som forelægger sagerne, og i de fleste tilfælde indberetter sagerne.

Politiet skal derfor være opmærksomme på de sager, som allerede under efterforskningen skal forelægges eller indberettes.

Forelæggelsesreglerne er beskrevet nedenfor i pkt. 3 .

Regler om indberetning og underretning er beskrevet nedenfor i pkt. 3.6 . og pkt. 6 .

Du kan også se en samlet alfabetisk oversigt over alle forelæggelses- og indberetningsordninger i bilag 1.

I oversigten kan du også se, hvor retningslinjerne for forelæggelse og indberetning på de enkelte sagsområder mv. er nærmere beskrevet.

3.

Forberedelse

3.1.

Generelle forelæggelsesregler

3.1.1.

Forelæggelse af tiltalespørgsmålet

Politikredsen har påtalekompetencen og kan afgøre tiltalespørgsmålet i straffesager, medmindre andet er bestemt i lovgivningen eller i retningslinjer fastsat af statsadvokaterne eller Rigsadvokaten.

Det fremgår af retsplejelovens § 719, stk. 1.

Politikredsen skal forelægge tiltalespørgsmålet for statsadvokaten blandt andet i visse sager om overtrædelse af straffeloven og i særligt komplicerede sager.

Desuden skal der ske forelæggelse i visse sager mod særlige persongrupper, visse særlige straffesager og af visse særlige spørgsmål i forbindelse med straffesagsbehandlingen.

Disse forelæggelsesregler er nærmere beskrevet nedenfor i pkt. 3.1.4.-3.5.

Retningslinjerne om forelæggelse af tiltalespørgsmålet gælder som udgangspunkt uanset, om politikredsen vurderer, at der er grundlag for at rejse tiltale, opgive påtale eller meddele tiltalefrafald.

Der gælder desuden visse særlige retningslinjer om kompetencen til henholdsvis at opgive påtale, jf. pkt. 3.1.2., og om kompetencen til at meddele tiltalefrafald, jf. pkt. 3.1.3.

I sager, hvor politikredsen efter disse retningslinjer skal forelægge tiltalespørgsmålet for statsadvokaten, er det fortsat politikredsen, som formelt set har påtalekompetencen, det vil sige, at det er politikredsen, som underskriver anklageskriftet i sagen.

Retningslinjerne om forelæggelse af tiltalespørgsmålet i bestemte sagstyper mv. retter sig som udgangspunkt mod sager, hvor der er rejst sigtelse.

Politikredsen kan afvise en anmeldelse eller indstille efterforskningen efter retsplejelovens § 749, stk. 1 og 2.

Det gælder dog ikke, hvis andet er bestemt i retningslinjerne nedenfor for de forskellige sagstyper mv., herunder pkt. 3.1.4. om forelæggelse af særligt komplicerede sager og pkt. 3.1.5. om forelæggelse ved konkret habilitetstvivl.

3.1.2.

Forelæggelse af påtaleopgivelse

Den myndighed, der tager stilling til tiltalespørgsmålet, kan som udgangspunkt også opgive påtale efter retsplejelovens § 721.

Det er således som udgangspunkt politikredsen, som træffer afgørelse om at opgive påtale efter retsplejelovens § 721.

I sager, hvor tiltalespørgsmålet skal forelægges for statsadvokaten (og eventuelt Rigsadvokaten), er det også statsadvokaten (eller eventuelt Rigsadvokaten), der tager stilling til, om der skal opgives påtale efter retsplejelovens § 721.

Det vil sige, at politikredsen skal forelægge disse sager, også når politikredsen vurderer, at der skal ske påtaleopgivelse.

Det gælder dog ikke, hvis andet fremgår af de nærmere retningslinjer nedenfor for forskellige sagstyper mv.

Det bemærkes i øvrigt, at politikredsen skal forelægge særligt komplicerede sager for statsadvokaten, jf. pkt. 3.1.4., og det gælder også for så vidt angår spørgsmålet om påtaleopgivelse.

Grundløse sigtelser

I sager, hvor sigtelsen har vist sig grundløs (retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 1), kan politikredsen som udgangspunkt opgive påtale i sagen, selv om tiltalespørgsmålet i øvrigt skal forelægges for statsadvokaten.

Det gælder dog ikke, hvis det i retningslinjerne nedenfor er bestemt, at også sager, hvor sigtelsen har vist sig grundløs, skal forelægges for statsadvokaten og eventuelt Rigsadvokaten.

Påtaleopgivelse ud fra ressourcehensyn

Politikredsen skal forelægge spørgsmålet om påtaleopgivelse ud fra ressourcehensyn i medfør af retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 3, for statsadvokaten i følgende tilfælde

3.1.3.

Forelæggelse af tiltalefrafald

Retsplejelovens § 722, stk. 1 og 2, angiver en række tilfælde, hvor der kan meddeles tiltalefrafald i en straffesag.

Den myndighed, der tager stilling til tiltalespørgsmålet, kan som udgangspunkt også meddele tiltalefrafald efter retsplejelovens § 722, stk. 1.

I sager, hvor politikredsen tager stilling til tiltalespørgsmålet, er det således som udgangspunkt også politikredsen, der tager stilling til, om der skal meddeles tiltalefrafald efter retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 1-4 og 6.

Tiltalefrafald ud fra ressourcehensyn efter § 722, stk. 1, nr. 5, skal forelægges statsadvokaten, jf. nedenfor.

I sager, hvor tiltalespørgsmålet skal forelægges for statsadvokaten (og eventuelt Rigsadvokaten), er det også statsadvokaten (eller eventuelt Rigsadvokaten), der tager stilling til, om der skal meddeles tiltalefrafald efter retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 1-6.

Det gælder dog ikke, hvis andet fremgår af de nærmere retningslinjer nedenfor for forskellige sagstyper mv.

Det bemærkes i øvrigt, at politikredsen skal forelægge særligt komplicerede sager for statsadvokaten, jf. pkt. 3.1.4., og det gælder også for så vidt angår spørgsmålet om tiltalefrafald.

Tiltalefrafald ud fra ressourcehensyn

Politikredsen skal forelægge spørgsmålet om tiltalefrafald ud fra ressourcehensyn i medfør af retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 5, for statsadvokaten i følgende tilfælde

Bekendtgørelse om tiltalefrafald

Bekendtgørelsen om politidirektørernes og statsadvokaternes adgang til at meddele tiltalefrafald indeholder herudover regler om sager, hvor politikredsene og statsadvokaterne kan meddele tiltalefrafald (Bekendtgørelse om politidirektørernes og statsadvokaternes adgang til at frafalde tiltale).

Særligt formildende omstændigheder

Tiltalefrafald kan i andre tilfælde kun meddeles, hvis der foreligger særlig formildende omstændigheder eller andre særlige forhold, og påtale ikke kan anses for påkrævet af almene hensyn.

Det fremgår af retsplejelovens § 722, stk. 2.

Politikredsen skal forelægge spørgsmålet om tiltalefrafald efter denne bestemmelse for statsadvokaten.

Hvis det er sager, hvor tiltalespørgsmålet i øvrigt skal forelægges for statsadvokaten, skal spørgsmålet om tiltalefrafald forelægges for Rigsadvokaten.

Sager om børnebortførelse

Der gælder særlige retningslinjer om forelæggelse for Rigsadvokaten af sager om børnebortførelse (straffelovens § 215), hvor der bliver spørgsmål om at meddele et betinget tiltalefrafald, jf. pkt. 3.3.10.

3.1.4.

Forelæggelse af særligt komplicerede sager

Politikredsen skal forelægge særligt komplicerede sager for statsadvokaten, herunder sager som giver anledning til særligt vanskelige retlige eller bevismæssige spørgsmål, sager som giver anledning til mere principielle overvejelser, og sager, som har en helt særlig almen eller offentlig interesse.

Det kan f.eks. dreje sig om

Politikredsen skal i tvivlstilfælde drøfte med statsadvokaten, om en straffesag skal forelægges, eller om sagen f.eks. i stedet bør behandles sammen med statsadvokaten efter samarbejdsmodellen, jf. Rigsadvokatmeddelelsen afsnittet om Statsadvokaternes udførelse af nævningesager i 1. instans og statsadvokaternes samarbejde med politikredsene om udførelsen af straffesager i 1. instans .

Statsadvokaten kan også bestemme, at en sag, som er forelagt af en politikreds, i stedet behandles efter samarbejdsmodellen.

I sager, hvor statsadvokaten som udgangspunkt træffer afgørelse om tiltalespørgsmålet, skal statsadvokaten tilsvarende i helt særlige tilfælde forelægge sagen for Rigsadvokaten.

Det gælder f.eks. sager, som har en helt særlig almen eller offentlig interesse.

3.1.5.

Forelæggelse ved konkret habilitetstvivl

Hvis der i en sag kan rejses begrundet tvivl om habiliteten hos politikredsen, skal politikredsen forelægge spørgsmålet om sagens videre behandling for statsadvokaten.

Hvis statsadvokaten vurderer, at der er begrundet tvivl om politikredsens habilitet, sender statsadvokaten som udgangspunkt sagen til en anden politikreds, som overtager den videre behandling.

3.1.6.

Forelæggelse af visse særlige spørgsmål om dansk straffemyndighed

Visse handlinger foretaget på et fremmed fartøj, som befinder sig på dansk område

Handlinger, som foretages på dansk område, er efter straffelovens § 6, nr. 1, omfattet af dansk straffemyndighed.

Det følger dog af straffelovens § 12, at anvendelsen af §§ 6-9 begrænses ved de i folkeretten anerkendte undtagelser.

Det folkeretlige princip om ”uskadelig passage” betyder, at dansk straffemyndighed i visse tilfælde begrænses for handlinger begået ombord på et fartøj, som passerer gennem dansk territorium, hvis handlingen som udgangspunkt alene berører interne forhold på fartøjet.

Politikredsen skal forelægge tiltalespørgsmålet for statsadvokaten, når der er tale om en handling begået ombord på et udenlandsk fartøj, som befinder sig i dansk område (jf. straffelovens § 6), og handlingen er begået af og imod nogen, der hører til eller som rejsende følger med fartøjet, medmindre

Visse handlinger foretaget uden for Danmark

Politikredsen skal forelægge tiltalespørgsmålet i visse sager om handlinger foretaget uden for Danmark for statsadvokaten.

Det anførte gælder for sager, hvor

3.2.

Forelæggelse af visse sager mod særlige persongrupper

3.2.1.

Sager mod advokater

Forelæggelse af tiltalespørgsmålet

Politikredsen skal forelægge tiltalespørgsmålet for statsadvokaten i sager mod advokater, hvor der er rejst sigtelse for uredeligt forhold.

Statsadvokaten forelægger tiltalespørgsmålet for Rigsadvokaten.

Sager, hvor politikredsen vurderer, at sigtelsen har vist sig grundløs (retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 1), skal forelægges for statsadvokaten.

Disse sager skal ikke forelægges for Rigsadvokaten.

Dispositioner, som ikke giver grundlag for sigtelse

Hvis politikredsen modtager en anmeldelse mod en advokat, som ikke giver anledning til at sigte advokaten for et strafbart forhold, men som kan indebære en overtrædelse af de advokatetiske regler, skal politikredsen sende sagen til statsadvokaten, der videresender sagen til Rigsadvokaten.

Rigsadvokaten vurderer, om der er grundlag for at underrette advokatmyndighederne med henblik på en eventuel disciplinærsag.

Indberetning af domme om rettighedsfrakendelse og kendelser om midlertidig udelukkelse under straffesagen

Justitsministeriet skal underrettes om resultatet af sager, hvor der har været nedlagt påstand om rettighedsfrakendelse eller suspension.

Politikredsen skal sende en kopi af domme og kendelser om rettighedsfrakendelse og midlertidig udelukkelse fra retten til at udøve advokatvirksomhed i medfør af straffelovens § 79, stk. 4, til statsadvokaten, der videresender afgørelsen til Rigsadvokaten.

Rigsadvokaten sender afgørelsen til Justitsministeriet.

3.2.2.

Sager mod sundhedspersonale

Forelæggelse af tiltalespørgsmålet

Politikredsen skal forelægge tiltalespørgsmålet for statsadvokaten, hvis der er rejst sigtelse for overtrædelse af § 75 i lov om autorisation af sundhedspersoner og sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven) om grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed i udøvelsen af virksomheden.

Der gælder også retningslinjer om forelæggelse af sager mod sundhedspersonale for sundhedsmyndighederne.

Der gælder endvidere forskellige indberetningsordninger om afgjorte sager mod sundhedspersonale, herunder om afgørelser om rettighedsfrakendelse mv., jf. pkt. 6.1.

Retningslinjerne for behandling af straffesager mod sundhedsfagligt personale er nærmere beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen afsnittet om Sundhedspersonale – Straffesager mod sundhedspersonale og Rigsadvokatmeddelelsen afsnittet om Rettighedsfrakendelse .

3.2.3.

Sager mod journalister

Forelæggelse af tiltalespørgsmålet

Politikredsen skal forelægge tiltalespørgsmålet i sager, hvor der er rejst sigtelse mod en journalist for et strafbart forhold begået som led i det journalistiske arbejde, for statsadvokaten.

Statsadvokaten forelægger sagen for Rigsadvokaten.

Det gælder både i sager, hvor forholdet er omfattet af de særlige ansvarsregler i medieansvarsloven, hvor Rigsadvokaten i medfør af medieansvarslovens § 28 beslutter, om der skal rejses tiltale, og i andre sager om strafbare forhold begået som led i det journalistiske arbejde.

Retningslinjerne for sager om medieansvarsloven fremgår af pkt. 3.3.5.

Der skal ske forelæggelse for Rigsadvokaten, uanset om politikredsen eller statsadvokaten vurderer, at sigtelsen har vist sig grundløs (retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 1).

3.2.4.

Sager mod kommunalbestyrelsesmedlemmer og regionsrådsmedlemmer for grov pligtforsømmelse

Forelæggelse af tiltalespørgsmålet

Politikredsen skal forelægge tiltalespørgsmålet for statsadvokaten i sager mod kommunalbestyrelsesmedlemmer for overtrædelse af kommunestyrelseslovens § 61 om grov tilsidesættelse af de pligter, som den pågældendes hverv medfører.

Det samme gælder sager mod regionsrådsmedlemmer for overtrædelse af den tilsvarende bestemmelse i regionslovens § 32.

3.2.5.

Sager mod politipersonale og jurister i den lokale anklagemyndighed og Rigspolitiet (forhold begået i tjenesten)

Sager mod politipersonale og jurister i den lokale anklagemyndighed og Rigspolitiet vedrørende forhold begået i tjenesten behandles af Den Uafhængige Politiklagemyndighed.

Tiltalespørgsmålet i sådanne sager afgøres af statsadvokaten, jf. retsplejelovens § 1020 d.

Retningslinjerne for politiets og anklagemyndighedens sagsbehandling er nærmere beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen afsnittet om Offentligt ansatte – Sager mod offentligt ansatte .

3.2.6.

Sager mod politipersonale og jurister i den lokale anklagemyndighed og Rigspolitiet (forhold begået uden for tjenesten)

Forelæggelse af tiltalespørgsmålet

Politikredsen skal som udgangspunkt forelægge tiltalespørgsmålet i sager mod politipersonale og jurister i den lokale politikreds og Rigspolitiet, for så vidt angår forhold begået uden for tjenesten, for statsadvokaten.

Det gælder dog ikke, hvis sigtelsen har vist sig grundløs (retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 1).

Der er dog visse tilfælde (visse færdselslovsovertrædelser mv.), hvor tiltalespørgsmålet ikke skal forelægges for statsadvokaten, men kan afgøres af politikredsen.

Retningslinjerne for behandling af straffesager mod politipersonale og jurister i den lokale anklagemyndighed og Rigspolitiet er nærmere beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen afsnittet om Offentligt ansatte – Sager mod offentligt ansatte .

3.2.7.

Sager mod andre ansatte end politipersonale og jurister i politikredsene og hos Rigspolitiet (forhold begået i og uden for tjenesten)

Forelæggelse af tiltalespørgsmålet

Politikredsen skal som udgangspunkt forelægge tiltalespørgsmålet i sager mod andre ansatte end politipersonale og jurister i politikredsene og Rigspolitiet for statsadvokaten.

Det gælder dog ikke, hvis sigtelsen har vist sig grundløs (retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 1).

Der er dog visse tilfælde (visse færdselslovsovertrædelser mv.), hvor tiltalespørgsmålet ikke skal forelægges for statsadvokaten, men kan afgøres af politikredsen.

Retningslinjerne for behandling af straffesager mod andre ansatte end politipersonale og jurister i politikredsene og Rigspolitiet er nærmere beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen afsnittet om Offentligt ansatte – Sager mod offentligt ansatte .

3.2.8.

Sager mod ansatte ved statsadvokaterne og Rigsadvokaten

Ansatte ved statsadvokaterne

Politikredsen skal forelægge tiltalespørgsmålet i sager mod ansatte ved statsadvokaterne , herunder Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), uanset om forholdet er begået i eller uden for tjenesten, for den regionale statsadvokat.

Hvis den pågældende er ansat hos den regionale statsadvokat, hvis område dækker den politikreds, som behandler sagen, skal sagen i stedet forelægges for den anden regionale statsadvokat.

Det er politikredsen, som forelægger sagen.

Politikredsen skal dog ikke forelægge sagen, når anmeldelsen afvises eller efterforskningen indstilles, jf. retsplejelovens § 749, stk. 1 og 2, eller når sigtelsen viser sig grundløs, jf. retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 1.

Forelæggelse kan også undlades, når sigtelsen angår mindre alvorlige lovovertrædelser , der ikke indebærer nogen krænkelse af private interesser, og hvor det efter et rimeligt skøn må være utvivlsomt, at der ikke er nogen begrundelse for forelæggelse, f.eks. mindre alvorlige overtrædelser af færdselsloven.

Hvis sagen vedrører den regionale statsadvokat som myndighed , skal sagen forelægges den anden regionale statsadvokat.

Sager mod SØIK som myndighed skal forelægges for den regionale statsadvokat.

Ansatte ved Rigsadvokaten

Politikredsen skal forelægge tiltalespørgsmålet i sager mod ansatte hos Rigsadvokaten for den regionale statsadvokat.

Politikredsen skal dog ikke forelægge sagen, når anmeldelsen afvises eller efterforskningen indstilles, jf. retsplejelovens § 749, stk. 1 og 2, eller når sigtelsen viser sig grundløs, jf. retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 1.

Forelæggelse kan også undlades, når sigtelsen angår mindre alvorlige lovovertrædelser , der ikke indebærer nogen krænkelse af private interesser, og hvor det efter et rimeligt skøn må være utvivlsomt, at der ikke er nogen begrundelse for forelæggelse, f.eks. mindre alvorlige overtrædelser af færdselsloven.

Hvis sagen vedrører Rigsadvokaten som myndighed , skal politikredsen via statsadvokaten forelægge sagen for Justitsministeriet, som træffer afgørelse om sagens videre behandling.

3.2.9.

Sager mod eksterritoriale personer (udenlandske diplomater og andre statsrepræsentanter)

Udenlandske diplomater og andre statsrepræsentanter er beskyttet mod strafferetlig forfølgning i Danmark.

Beskyttelsen mod retsforfølgning gælder, så længe diplomaten mv. er udsendt, medmindre udsenderstaten udtrykkeligt giver afkald på immuniteten.

Kontakten til udenlandske myndigheder om mulige strafbare forhold begået af en udenlandsk diplomat mv. varetages af Udenrigsministeriet.

Politiets og anklagemyndighedens kontakt til Udenrigsministeriet sker gennem Justitsministeriet.

Hvis der opstår spørgsmål om en eventuel straffesag mod en udenlandsk diplomat mv., skal politikredsen derfor kontakte Justitsministeriet.

Samtidig underrettes den regionale statsadvokat, som underretter Rigsadvokaten.

Retningslinjerne for behandling af sager mod eksterritoriale personer fremgår af Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 26. oktober 1954.

3.2.10.

Sager mod danske ansatte på udenlandske repræsentationer i Danmark

Der gælder særlige retningslinjer for behandlingen af sager mod underordnet dansk personale på udenlandske repræsentationer (ambassader, konsulater mv.) i Danmark.

Det er f.eks. kontorpersonale, tjenere, rengøringspersonale, chauffører mv. Straffesager mod disse personer behandles som udgangspunkt på sædvanlig vis, men der gælder dog følgende særlige retningslinjer for forelæggelse

Forelæggelse af spørgsmål om politimæssige eller strafferetlige skridt på repræsentationens område

Det er en betingelse for at foretage politimæssige eller strafferetlige skridt, herunder f.eks. forkyndelse af anklageskrift, stævning eller tilsigelse, på den udenlandske repræsentations område, at der forinden indhentes samtykke fra den udenlandske repræsentant.

Justitsministeriet varetager kontakten til den udenlandske repræsentation.

Forelæggelse for Justitsministeriet sker gennem statsadvokaten og Rigsadvokaten.

Forelæggelse af spørgsmål om tvangsindgreb

Spørgsmål om anvendelse af straffeprocessuelle indgreb i sager mod danske ansatte på udenlandske repræsentationer i Danmark skal forelægges for Justitsministeriet gennem statsadvokaten og Rigsadvokaten, inden der fremsættes en begæring over for retten om tilladelse til tvangsindgrebet, eller indgrebet i øvrigt iværksættes.

Det gælder dog ikke, hvis tvangsindgrebet er påkrævet for her og nu at afværge en forbrydelse, som vil kunne medføre frihedsstraf.

Der kan også foretages tvangsindgreb uden forudgående forelæggelse over for personer, som pågribes under udførelsen af en forbrydelse, som kan medføre frihedsstraf (på fersk gerning).

Hvis der foretages tvangsindgreb, uden at der forinden er sket forelæggelse, skal der hurtigst muligt ske indberetning til Justitsministeriet gennem statsadvokaten og Rigsadvokaten.

Forelæggelse af tiltalespørgsmålet

Tiltalespørgsmålet i sager mod danske ansatte på udenlandske repræsentationer i Danmark skal forelægges for Justitsministeriet.

Forelæggelse for Justitsministeriet skal ske gennem statsadvokaten og Rigsadvokaten.

3.2.11.

Sager mod folketingsmedlemmer

Efter grundlovens § 57 kan medlemmer af Folketinget ikke tiltales eller fængsles, uden at Folketinget har givet sit samtykke.

Folketingets samtykke kræves dog ikke, hvis den pågældende er grebet på fersk gerning.

Forelæggelse af tiltalespørgsmålet

Tiltalespørgsmålet i alle sager mod medlemmer af Folketinget skal forelægges for Justitsministeriet gennem statsadvokaten og Rigsadvokaten.

Det gælder, selv om den pågældende er grebet på fersk gerning.

Justitsministeriet forelægger tiltalespørgsmålet for Folketinget med henblik på at opnå Folketingets samtykke til tiltalerejsning.

Sager, der kan afgøres med udenretlig vedtagelse af et bødeforelæg, herunder udenretlig vedtagelse af frakendelse af førerretten, forelægges dog ikke for Folketinget.

Sagerne skal dog under alle omstændigheder forelægges for Justitsministeriet gennem statsadvokaten og Rigsadvokaten.

Forelæggelse af spørgsmål om frihedsberøvelse

Hvis der opstår spørgsmål om anholdelse, varetægtsfængsling eller anden strafferetlig frihedsberøvelse i forhold til et medlem af Folketinget, skal spørgsmålet forelægges for Justitsministeriet gennem statsadvokaten og Rigsadvokaten.

Justitsministeriet forelægger spørgsmålet for Folketinget med henblik på at opnå Folketingets samtykke til frihedsberøvelsen.

Hvis det pågældende folketingsmedlem er grebet på fersk gerning, kan politiet om nødvendigt anholde den pågældende.

Der skal straks efter anholdelsen ske forelæggelse for Justitsministeriet gennem statsadvokaten og Rigsadvokaten.

3.3.

Forelæggelse af visse særlige straffesager

3.3.1.

Sager om straffelovens kapitel 12 og 13

Det følger af straffelovens § 110 f og § 118 a, at påtale for overtrædelse af kapitel 12 samt §§ 111-115 og § 118 (terrorsager mv.) sker efter justitsministerens påbud.

Indledning af efterforskning

Efterforskning af mulige forbrydelser omfattet af straffelovens kapitel 12 og 13 varetages som udgangspunkt af Politiets Efterretningstjeneste (PET).

Hvis politikredsen får en anmeldelse om en mulig forbrydelse omfattet af straffelovens kapitel 12 og 13 eller i øvrigt bliver opmærksom på en sådan mulig forbrydelse, skal politikredsen derfor kontakte PET, som vurderer, om der er grundlag for at indlede en efterforskning, jf. retsplejelovens § 742, stk. 2.

Se nedenfor i forhold til sager om overtrædelse af straffelovens § 110 c.

Hvis PET vurderer, at der ikke er grundlag for at indlede en efterforskning, træffer politikredsen afgørelse om at afvise en anmeldelse efter retsplejelovens § 749, stk. 1.

Politikredsen skal orientere statsadvokaten herom.

Hvis PET beslutter, at der skal indledes efterforskning, kan PET efter forelæggelse for statsadvokaten i særlige tilfælde indgå aftale med den pågældende politikreds om, at politikredsen efterforsker sagen i samarbejde med PET.

Dette kan eksempelvis være relevant i sager om terrorfinansiering og andre former for støtte til terrorgrupper, hvor der ikke er behov for de særlige efterforskningskompetencer, som PET besidder.

Politikredsens deltagelse i efterforskningen kan dog indledes inden forelæggelsen for statsadvokaten, hvis øjemedet ellers ville forspildes.

Sager om overtrædelse af straffelovens § 110 c

Der gælder en særlig procedure for sager omfattet af straffelovens § 110 c.

I disse sager skal politikredsen straks videresende anmeldelsen til SØIK.

SØIK behandler herefter sagen, med mindre sagen behandles af PET.

Sigtelse

Det er PET, som i første række vurderer, om der er grundlag for at rejse sigtelse for overtrædelse af en eller flere bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13.

I givet fald forelægger PET sagen for statsadvokaten.

Hvis statsadvokaten er enig i, at der skal rejses sigtelse i sagen, orienterer statsadvokaten Rigsadvokaten om sagen.

Når sigtelse er rejst, gennemføres den videre efterforskning af den pågældende politikreds i samarbejde med PET.

PET skal endvidere orienteres i alle tilfælde, hvor en politikreds overvejer at indlede en efterforskning mod en person, der mistænkes for overtrædelse af straffelovens § 136 med hensyn til forbrydelser omfattet af straffelovens kapitel 12 eller 13.

Det bemærkes i øvrigt, at også SØIK giver PET oplysninger, som SØIK måtte have om mulige overtrædelser af straffelovens kapitel 12 eller 13.

Dette kan dreje sig om oplysninger modtaget på baggrund af hvidvaskloven eller på anden vis.

Eventuelle efterforskninger på baggrund af sådanne oplysninger skal behandles på samme måde som andre efterforskninger af mulige forbrydelser omfattet af straffelovens kapitel 12 og 13.

Afgørelse af tiltalespørgsmålet mv.

Hvis statsadvokaten vurderer, at der skal rejses tiltale for overtrædelser af bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13, forelægger statsadvokaten sagen for Rigsadvokaten, der i givet fald forelægger sagen for Justitsministeriet.

Statsadvokaten kan indstille efterforskningen i medfør af retsplejelovens § 749, stk. 2, eller opgive påtale i medfør af retsplejelovens § 721.

Det bemærkes, at særligt komplicerede sager mv. skal forelægges for Rigsadvokaten, jf. pkt. 3.1.4.

Rigsadvokaten skal under alle omstændigheder orienteres om afgørelsen.

Der henvises til Rigsadvokatens brev af 27. marts 2015, hvor de nærmere retningslinjer for samarbejdet mellem politikredsene, PET og statsadvokaten er beskrevet.

Særligt om retserklæringer fra Center for Terroranalyse

Anklagemyndighedens anmodninger om indhentelse af retserklæringer fra Center for Terroranalyse (CTA) skal gå gennem den regionale statsadvokat, som drøfter anmodningen med PET (Juridisk Afdeling og CTA) med henblik på i relevant omfang at få skåret anmodningerne til i forhold til dels anklagemyndighedens behov, dels CTA’s kompetencer og kapacitet.

Udgangspunktet er, at anklagemyndigheden kun bør anmode om en erklæring, når der er et klart behov herfor i den konkrete sag.

Der henvises til Rigsadvokatens brev af 7. januar 2016.

Særligt om sager om deltagelse i en væbnet konflikt mv.

Der gælder særlige retningslinjer om forelæggelse af sager om personer, der er rejst til udlandet for at deltage i en væbnet konflikt for gerninger begået under opholdet i udlandet, herboende personer, der mistænkes for at hverve personer til at udrejse til udlandet for at deltage i en væbnet konflikt eller på anden måde fremmer den væbnede konflikt i udlandet (f.eks. ved økonomisk støtte), samt sager hvor personer mistænkes for at have gjort sig skyldige i overtrædelse af straffelovens § 136 i relation til begivenhederne i Syrien og Irak.

Alle sager, hvor politikredsen overvejer at indlede efterforskning mod en person, der har været rejst til udlandet for at deltage i en væbnet konflikt, for gerninger begået under opholdet i udlandet, skal forelægges for statsadvokaten.

Det samme gælder sager, hvor personer bosiddende her i landet mistænkes for at hverve personer til at udrejse til udlandet for at deltage i en væbnet konflikt, dels på anden måde fremmer den væbnede konflikt i udlandet (f.eks. ved økonomisk støtte).

Politikredsen skal ligeledes orientere PET.

Statsadvokaten skal orientere Rigsadvokaten, hvis der bliver truffet beslutning om at indlede efterforskning.

Forelæggelses- og orienteringspligten gælder også i forhold til sager, hvor personer mistænkes for at have gjort sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 136 i relation til begivenhederne i Syrien og Irak.

Politikredsen skal også forelægge sagen for statsadvokaten, hvis kredsen på baggrund af en efterforskning overvejer at rejse sigtelse mod nogen.

Statsadvokaten skal orientere Rigsadvokaten og PET.

Forelæggelses- og orienteringspligten gælder også i forhold til sager om overtrædelse af straffelovens § 136 i relation til begivenhederne i Syrien og Irak.

Politikredsen skal forelægge tiltalespørgsmålet for statsadvokaten, hvis kredsen på baggrund af en efterforskning overvejer at rejse tiltale mod nogen.

Statsadvokaten skal orientere Rigsadvokaten og PET.

Forelæggelses- og orienteringspligten gælder også i forhold til sager om overtrædelse af straffelovens § 136 i relation til begivenhederne i Syrien og Irak.

Anklagemyndigheden skal orientere om endelige domme mod fremmedkrigere, når der er en formodning om, at den pågældende modtager eller har modtaget offentlige ydelser.

Orientering skal ske til den eller de udbetalende myndigheder.

Der henvises til pkt. 6.2.9.

Særligt om blokering af hjemmesider efter retsplejelovens § 791 d

Sager, hvor der opstår spørgsmål om at blokere en hjemmeside, fordi der er grund til at antage, at der fra hjemmesiden begås en overtrædelse af straffelovens §§ 114-114 i om terrorisme, skal forelægges PET, som vurderer, om der er grundlag for at blokere hjemmesiden.

Hvis PET vurderer, at der er grundlag for blokering af hjemmesiden, forelægger PET sagen for statsadvokaten.

Hvis statsadvokaten er enig i, at der er grundlag for blokering, orienterer statsadvokaten Rigsadvokaten og PET herom.

Statsadvokaten sender sagen til politikredsen med anmodning om at forelægge spørgsmålet om blokering for retten.

Sager om blokering af hjemmesider efter retsplejelovens § 791 d skal registreres i POLSAS på en særskilt sag (gerningskode 83188 - blokering af hjemmeside).

3.3.2.

Sager om overtrædelse af visse bestemmelser i straffeloven (§§ 127-128, §§ 129-129 a, § 136, stk. 2 og 3, § 137, stk. 2, § 141 og kapitel 16)

Politikredsen skal forelægge tiltalespørgsmålet for statsadvokaten i sager om overtrædelse af følgende bestemmelser i straffeloven

3.3.3.

Udgået

3.3.4.

Sager om straffelovens § 266 b

Alle sager om overtrædelse af straffelovens § 266 b skal forelægges for statsadvokaten, og alle sager, hvor der er rejst sigtelse for overtrædelse af bestemmelsen, skal forelægges for Rigsadvokaten.

Forelæggelse af spørgsmålet om at afvise en anmeldelse eller indstille efterforskningen

Hvis politikredsen vurderer, at en anmeldelse om overtrædelse af straffelovens § 266 b skal afvises, jf. retsplejelovens § 749, stk. 1, eller at efterforskningen skal indstilles, jf. retsplejelovens § 749, stk. 2, skal sagen forelægges for statsadvokaten.

Statsadvokaten skal underrette Rigsadvokaten om alle sager, hvor efterforskningen er indstillet, eller anmeldelsen er afvist.

Forelæggelse af tiltalespørgsmålet

Alle sager, hvor der er rejst sigtelse for overtrædelse af straffelovens § 266 b, skal forelægges for Rigsadvokaten til afgørelse af tiltalespørgsmålet.

Det gælder, uanset om politikredsen og statsadvokaten vurderer, at sigtelsen har vist sig grundløs (retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 1).

Indberetning af afgjorte sager afgørelse af ankespørgsmålet

Domme om overtrædelse af straffelovens § 266 b skal sendes til orientering til Rigsadvokaten og den statsadvokat, som sagen har været forelagt gennem, jf. pkt. 6.1.

Rigsadvokaten skal inddrages i overvejelser om eventuel anke af domme.

Spørgsmålet kan forelægges Rigsadvokaten (Retsafdelingen) telefonisk.

Retningslinjerne for behandling af sager om overtrædelse af straffelovens § 266 b er nærmere beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen afsnittet om Hadforbrydelser.

3.3.5.

Sager om forskelsbehandling på grund af race mv.

Politikredsen skal forelægge alle sager om overtrædelse af lov om forskelsbehandling på grund af race mv. for statsadvokaten.

Forelæggelse af spørgsmålet om at afvise en anmeldelse eller indstille efterforskningen

Hvis politikredsen vurderer, at en anmeldelse om overtrædelse af lov om forskelsbehandling på grund af race mv. skal afvises, jf. retsplejelovens § 749, stk. 1, eller at efterforskningen skal indstilles, jf. retsplejelovens § 749, stk. 2, 1. pkt., skal spørgsmålet forelægges for statsadvokaten.

Forelæggelse af tiltalespørgsmålet

Alle sager, hvor der er rejst sigtelse for overtrædelse af lov om forskelsbehandling på grund af race mv., skal forelægges for statsadvokaten til afgørelse af tiltalespørgsmålet.

Det gælder, uanset om politikredsen vurderer, at sigtelsen har vist sig grundløs (retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 1).

Retningslinjerne for behandling af sager om overtrædelse af lov om forskelsbehandling på grund af race mv. er nærmere beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen afsnittet om Hadforbrydelser.

3.3.6.

Sager om medieansvarsloven

Rigsadvokaten beslutter efter medieansvarslovens § 28, om der skal rejses tiltale i anledning af indholdet af et massemedie.

Forelæggelse af tiltalespørgsmålet

Alle sager, hvor der er rejst sigtelse for forhold, som er omfattet af de særlige ansvarsregler i medieansvarsloven, skal forelægges for Rigsadvokaten til afgørelse af tiltalespørgsmålet.

Det gælder, uanset om politikredsen og statsadvokaten vurderer, at sigtelsen har vist sig grundløs (retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 1).

Det bemærkes, at der også er fastsat særlige retningslinjer om forelæggelse af sager mod journalister for strafbare forhold begået som led i den journalistiske virksomhed, jf. pkt. 3.2.3.

3.3.7.

Sager om straffelovens § 119, stk. 1, § 119 a , § 119 b og § 121, hvor forurettede er ansat ved politiet

Forelæggelse af tiltalespørgsmålet

Tiltalespørgsmålet i sager om overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, § 119 a, § 119 b og § 121, hvor forurettede er ansat ved politiet, skal forelægges for statsadvokaten.

Det gælder, uanset om politikredsen vurderer, at der er grundlag for at rejse tiltale, eller at der f.eks. skal ske påtaleopgivelse.

Politikredsen kan dog opgive påtale, hvis sigtelsen har vist sig grundløs, jf. også pkt. 3.1.2. ovenfor.

Ved ansatte ved politiet forstås politipersonale, jurister og andre ansatte i politikredsen og den lokale anklagemyndighed, herunder f.eks. administrativt personale.

Retningslinjerne for behandlingen af sager om overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, 119 a, § 119 b og § 121 er nærmere beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen afsnittet om Chikane, trusler og vold mod offentligt ansatte mv. (§ 119, § 119 a, § 119 b og § 121)

Særligt om blokering af hjemmesider efter retsplejelovens § 791 d

Sager, hvor der opstår spørgsmål om at blokere en hjemmeside, fordi der er grund til at antage, at der fra hjemmesiden begås en overtrædelse af straffelovens §§ 119-119 a, skal forelægges statsadvokaten, som vurderer, om der er grundlag for at blokere hjemmesiden.

Statsadvokaten sender sagen til politikredsen med anmodning om at forelægge spørgsmålet om blokering for retten.

Sager om blokering af hjemmesider efter retsplejelovens § 791 d skal registreres i POLSAS på en særskilt sag (gerningskode 83188 - blokering af hjemmeside).

Retningslinjerne for behandlingen af sager om blokering af hjemmesider er nærmere beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen afsnittet om Chikane, trusler og vold mod offentligt ansatte mv. (§ 119, § 119 a, § 119 b og § 121)

Se også pkt. 3.5.5. vedrørende sager, hvor der opstår spørgsmål om at blokere en hjemmeside efter retsplejelovens § 791 d, fordi der er grund til at antage, at der fra hjemmesiden begås en overtrædelse af straffelovens §§ 119-119 a.

3.3.8.

Sager om EU-svig

Visitering af anmeldelser

Anmeldelser om visse former for EU-svig visiteres af Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), som selv behandler nogle sager, mens andre sager visiteres til videre behandling i politikredsene.

Forelæggelse af spørgsmål om at indstille efterforskningen eller opgive påtale

Hvis politikredsen vurderer, at der ikke er grundlag for at rejse tiltale i en sag om EU-svig, skal politikredsen forelægge spørgsmålet om at opgive påtale for den regionale statsadvokat.

Statsadvokaten skal drøfte spørgsmålet med SØIK, inden der træffes afgørelse.

Retningslinjerne for sager om EU-svig er nærmere beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen afsnittet om EU-svig - visiteringsordning for EU-svigssager.

3.3.9.

Sager om krænkelse af immaterielle rettigheder

Visitering af anmeldelser

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) visiterer anmeldelser om krænkelse af immaterielle rettigheder og kan desuden yde bistand til politikredsene under efterforskningen.

Forelæggelse af spørgsmål om at indstille efterforskningen eller opgive påtale

Hvis politikredsen vurderer, at der ikke er grundlag for at indlede en efterforskning, eller at efterforskningen skal indstilles, skal politikredsen forelægge spørgsmålet for SØIK.

Det samme gælder, hvis politikredsen vurderer, at der skal ske påtaleopgivelse.

Hvis SØIK ikke er enig med politikredsen, kan SØIK bede politikredsen om at forelægge sagen for den regionale statsadvokat, som herefter træffer afgørelse i sagen.

Underretning om tiltalerejsning

Politikredsene skal sende kopi af anklageskriftet i sager om krænkelse af immaterielle rettigheder til SØIK.

Retningslinjerne for behandling af sager om krænkelse af immaterielle rettigheder er nærmere beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen afsnittet om Immaterielle rettigheder.

3.3.10.

Sager om lov om erhvervelse af fast ejendom

Efter § 10, stk. 3, i lov om erhvervelse af fast ejendom sker påtale efter påbud af justitsministeren.

Forelæggelse af tiltalespørgsmålet

Tiltalespørgsmålet i alle sager om overtrædelse af lov om erhvervelse af fast ejendom skal forelægges for Justitsministeriet.

Det gælder, uanset om det vurderes, at der skal rejses tiltale, eller at påtale skal opgives.

Forelæggelse sker gennem statsadvokaten og Rigsadvokaten.

3.3.11.

Sager om børnebortførelse

I sager om børnebortførelse (straffelovens § 215) kan der i visse tilfælde være grundlag for at meddele et betinget tiltalefrafald til bortføreren, hvis dette vil forøge mulighederne for, at barnet/børnene bliver genforenet med (med-)indehaveren af forældremyndigheden.

Politikredsen skal forelægge spørgsmålet om at meddele et betinget tiltalefrafald for statsadvokaten.

Statsadvokaten forelægger sagen for Rigsadvokaten.

Retningslinjerne om behandlingen af sager om børnebortførelse er nærmere beskrevet i Rigsadvokatmeddelselsen afsnittet om børnebortførelse.

3.3.12.

Sager om overtrædelse af særlovgivningen

Samarbejdet med og forelæggelse for særmyndigheden

Der er på flere områder fastsat særlige retningslinjer for samarbejdet med andre myndigheder i sager, hvor forholdet anmeldes af en særmyndighed, eller hvor særmyndigheden bør inddrages i sagsbehandlingen hos politiet og anklagemyndigheden, herunder i forbindelse med tiltalespørgsmålet mv. Disse retningslinjer er beskrevet i de relevante afsnit i Rigsadvokatmeddelelsen.

Du kan også se en samlet alfabetisk oversigt over de områder, hvor der er fastsat særlige retningslinjer om samarbejdet med særmyndigheder mv. i bilag 2.

Du kan også se i oversigten, hvor retningslinjerne på de enkelte sagsområder mv. er nærmere beskrevet.

Forelæggelse af tiltalespørgsmålet for statsadvokaten

Politikredsen skal forelægge tiltalespørgsmålet for statsadvokaten i sager om overtrædelse af særlovgivningen, hvor en særmyndighed har afgivet en udtalelse til sagen, hvis der er uenighed mellem politikredsen og særmyndigheden om tiltalespørgsmålet, herunder om udformningen af tiltalen.

Indberetning af domme/afgørelser til særmyndigheden

Når en særmyndighed har anmeldt forholdet eller har afgivet en udtalelse mv. til brug for sagen, skal myndigheden underrettes om afgørelsen i sagen, jf. pkt. 6.1.

Retningslinjerne for behandling af sagerne er nærmere beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen afsnittet om Særlov – Samarbejdet med særmyndigheder i særlovssager.

3.3.13.

Sager om straffelovens § 132 a og § 132 b, stk. 4 og 5

Orientering af statsadvokaten om sigtelser

Politikredsen skal i sager, hvor der rejses sigtelse for overtrædelse af straffelovens § 132 a eller § 132 b, stk. 4 og 5, snarest muligt orientere statsadvokaten.

Afvisning af en anmeldelse

Hvis politikredsen vurderer, at der ikke er grundlag for at indlede en efterforskning om overtrædelse af straffelovens § 132 a eller § 132 b, stk. 4 og 5, træffer politikredsen afgørelse om at afvise en anmeldelse, jf. retsplejelovens § 749, stk. 1.

Politikredsen skal orientere statsadvokaten herom.

Forelæggelse af sager om standsning af efterforskningen og af tiltalespørgsmålet

Alle sager, hvor efterforskning er indledt for overtrædelse af straffelovens § 132 a eller § 132 b, stk. 4 og 5, forelægges for statsadvokaten.

Det gælder, uanset om der er rejst sigtelse i sagen.

Statsadvokaten indstiller efterforskningen i medfør af retsplejelovens § 749, stk. 2, eller opgiver påtale i medfør af retsplejelovens § 721.

Det gælder, uanset om politikredsen vurderer, at sigtelsen har vist sig grundløs (retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 1).

Indberetning af afgjorte sager

Domme med tiltale for overtrædelse af straffelovens § 132 a eller § 132 b, stk. 4 og 5, skal inden ankefristens udløb forelægges for statsadvokaten med indstilling om ankespørgsmålet.

Dommen sendes samtidig til Rigsadvokaten til orientering.

3.4.

Forelæggelse af visse sanktionsspørgsmål mv.

3.4.1.

Påstand om foranstaltning eller forvaring (straffelovens §§ 68-70)

Forelæggelse af spørgsmål om påstand om anden foranstaltning end straf

Statsadvokaten tager stilling til, om der skal nedlægges påstand om anden foranstaltning end straf i medfør af straffelovens §§ 68-69 eller forvaring efter straffelovens § 70.

Politikredsen skal derfor forelægge alle sager, hvor kredsen finder, at der bør nedlægges påstand om foranstaltninger eller forvaring efter straffelovens §§ 68-70, for statsadvokaten.

Politikredsen skal endvidere forelægge særligt komplicerede sager mv. for statsadvokaten, herunder sager der rejser særlig tvivl om anklagemyndighedens sanktionspåstand, jf. pkt. 3.1.4. ovenfor.

Forelæggelse af spørgsmål om dom til anbringelse på Sikringsafdelingen

Statsadvokaten skal forelægge spørgsmålet om at nedlægge påstand om dom til anbringelse på Sikringsafdelingen for Rigsadvokaten.

Rigsadvokaten forelægger sagen for Justitsministeriet.

Retningslinjerne for behandling af sager, hvor der opstår spørgsmål om foranstaltninger eller forvaring, er nærmere beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen afsnittet om Psykisk afvigende kriminelle.

3.4.2.

Påstand om rettighedsfrakendelse mv.

Den myndighed, der tager stilling til tiltalespørgsmålet i sagen, kan som udgangspunkt også beslutte, om der skal nedlægges påstand om rettighedsfrakendelse efter straffeloven eller bestemmelser i særlovgivningen.

Det samme gælder i forhold til forbud efter straffelovens § 236.

I de sager, hvor politikredsen tager stilling til tiltalespørgsmålet, er det således som udgangspunkt også politikredsen, der tager stilling til, om der skal nedlægges påstand om rettighedsfrakendelse.

I sager, hvor tiltalespørgsmålet skal forelægges for statsadvokaten (og eventuelt tillige Rigsadvokaten), er det også statsadvokaten (eller eventuelt Rigsadvokaten), der tager stilling til, om der skal nedlægges påstand om rettighedsfrakendelse.

Det bemærkes, at politikredsen skal forelægge særligt komplicerede sager mv. for statsadvokaten, herunder sager der rejser særlig tvivl om, hvorvidt der skal nedlægges påstand om rettighedsfrakendelse, jf. pkt. 3.1.4.

Forelæggelse af spørgsmål om rettighedsfrakendelse for visse særmyndigheder

Der er på visse særlovsområder fastsat særlige retningslinjer om forelæggelse for andre myndigheder af spørgsmålet om, hvorvidt der skal nedlægges påstand om rettighedsfrakendelse.

Disse forelæggelsesregler er nærmere beskrevet i de relevante rigsadvokatmeddelelser.

Du kan se en samlet alfabetisk oversigt over de områder, hvor der er fastsat særlige retningslinjer om samarbejdet med særmyndigheder mv., herunder forelæggelse af spørgsmålet om rettighedsfrakendelse i bilag 2.

Du kan også se i oversigten, hvor de enkelte forelæggelsesordninger er nærmere beskrevet.

Generhvervelse

Sager om generhvervelse i medfør af straffelovens § 79, stk. 3, efter, at der ved dom er sket rettighedsfrakendelse indtil videre, behandles som udgangspunkt i politikredsen.

Sager om generhvervelse, hvor den oprindelige sag, hvor der skete rettighedsfrakendelse, har været forelagt for statsadvokaten (eller Rigsadvokaten), skal forelægges for statsadvokaten (eller Rigsadvokaten) med henblik på at tage stilling til anklagemyndighedens påstand under generhvervelsessagen.

Politikredsen behandler dog som udgangspunkt også spørgsmål om generhvervelse i sager, hvor spørgsmålet om rettighedsfrakendelse under straffesagen har været forelagt for statsadvokaten eller Rigsadvokaten i medfør af de tidligere forelæggelsesregler, hvor alle sager om mulig rettighedsfrakendelse blev forelagt for henholdsvis statsadvokaten eller Rigsadvokaten.

Disse sager skal kun forelægges, hvis der efter de gældende retningslinjer skulle være sket forelæggelse af spørgsmålet om rettighedsfrakendelse, eller hvis sagen om generhvervelse rejser særligt komplicerede problemstillinger, jf. pkt. 3.1.4.

3.5.

Særlige forelæggelsesregler i forbindelse med efterforskningen

3.5.1.

Europæiske arrestordrer (EAW)

En europæisk arrestordre med henblik på eftersøgning og udlevering til Danmark udstedes (underskrives) af Rigsadvokaten på begæring af anklagemyndigheden.

Inden politikredsen sender arrestordren til Rigsadvokaten, skal politikredsen forelægge sagen for statsadvokaten.

Retningslinjerne for behandling af en europæisk arrestordre er nærmere beskrevet i Justitsministeriets cirkulæreskrivelse nr. 9678 af 14. december 2004.

3.5.2.

Isolationsfængsling

Rigsadvokatens godkendelse er en betingelse for, at anklagemyndigheden kan anmode om, at fristen for varetægtsfængsling i isolation forlænges ud over fristerne i retsplejelovens § 770 c.

Det fremgår af retsplejelovens § 770 d, stk. 3.

Politikredsen skal forelægge spørgsmålet for statsadvokaten, hvis politikredsen vil anmode om forlængelse af en varetægtsfængsling i isolation ud over fristerne i retsplejelovens § 770 c.

Statsadvokaten forelægger sagen for Rigsadvokaten.

Spørgsmålet skal forelægges, inden politikredsen anmoder om forlængelse af varetægtsfængslingen i isolation.

Der gælder også retningslinjer om indberetning til statsadvokaten af afsluttede isolationsfængslinger, jf. pkt. 6.1.

Retningslinjerne for sagernes behandling er nærmere beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen afsnittet om Varetægtsfængsling i isolation.

3.5.3.

Langvarig varetægtsfængsling

Politikredsen skal forelægge spørgsmålet om fortsat varetægtsfængsling for statsadvokaten i sager, hvor der opstår spørgsmål om at forlænge en varetægtsfængsling ud over de frister, som fremgår af retsplejelovens § 768 a.

Spørgsmålet skal forelægges, inden politikredsen anmoder om forlængelse af varetægtsfængslingen.

Retningslinjerne for behandling af sager, hvor der opstår spørgsmål om varetægtsfængsling ud over fristerne i retsplejelovens § 768 a, er nærmere beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen afsnittet om Langvarige varetægtsfængslinger.

3.5.4.

Mentalundersøgelse under indlæggelse

Politikredsen kan som udgangspunkt bestemme, om der skal indhentes en mentalundersøgelse under efterforskningen.

Hvis der opstår spørgsmål om mentalundersøgelse under indlæggelse, skal politikredsen forelægge spørgsmålet for statsadvokaten.

Retningslinjerne for iværksættelse af mentalundersøgelse er nærmere beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen afsnittet om Psykisk afvigende kriminelle.

3.5.5.

Blokering af hjemmesider efter retsplejelovens § 791 d

Sager, hvor der opstår spørgsmål om at blokere en hjemmeside, fordi der er grund til at antage, at der fra hjemmesiden begås en overtrædelse af straffelovens §§ 119-119 a, skal forelægges statsadvokaten, som vurderer, om der er grundlag for at blokere hjemmesiden.

Politikredsens indstilling skal fremgå af forelæggelsen.

Statsadvokaten sender herefter sagen retur til politikredsen med anmodning om at forelægge spørgsmålet om blokering for retten.

Sager om blokering af hjemmesider efter retsplejelovens § 791 d skal registreres i POLSAS på en særskilt sag (gerningskode 83188 - blokering af hjemmeside).

Retningslinjerne for behandlingen af sager om overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, 119 a, og § 121 er nærmere beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen afsnittet om Chikane, trusler og vold mod offentligt ansatte mv.

3.5.6.

Sager med polititjenestemænd, som både er politiagent og efterforsker, hvis det må formodes, at polititjenestemanden skal afgive forklaring som vidne under en eventuel straffesag

Det fremgår af Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om kvalitet og legalitet i straffesagsbehandlngen, pkt. 3.2.8, at en politititjenestamand som det klare udgangspunkt ikke samtidig kan være politiagent, jf. retsplejelovens §§ 754 a – 754 e, og efterforsker, hvis det må formodes, at polititjenestemanden skal afgive forklaring som vidne under en eventuel straffesag.

Der kan i helt særlige tilfælde opstå situationer, hvor indsættelse af en politiagent, der må formodes at skulle afgive forklaring som vidne under en eventuel straffesag, og som samtidig er efterforsker, er af afgørende betydning for efterforskningen af alvorlig kriminalitet, og hvor andre muligheder ikke foreligger eller kan risikere at ødelægge den videre efterforskning.

Indsættelse af en politiagent, der samtidig fungerer som efterforsker og som må antages at skulle afgive forklaring som vidne, kan i sådanne tilfælde ske.

Politikredsen skal i så fald forelægge sagen for statsadvokaten, inden politiagenten indsættes.

Forelæggelse kan i hastende tilfælde eventuelt ske telefonisk.

Hvis statsadvokaten godkender indsættelsen af en politiagent, der samtidig er efterforsker, og som må formodes at skulle afgive forklaring som vidne, skal der fastsættes retningslinjer, der sikrer, at der ikke kan rejses spørgsmål om blot en teoretisk risiko for, at der i efterforskningsfasen eller senere sker en utilsigtet påvirkning af sagens beviser, herunder af vidneforklaringen.

Rammerne for de retningslinjer, der i hver enkelt sag skal udfærdiges, er nærmere beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om kvalitet og legalitet i straffesagsbehandlingen, pkt. 3.2.8.

Retningslinjerne skal godkendes af statsadvokaten.

Hvis efterforskningen foretages af SØIK, skal sagen forelægges for Rigsadvokaten.

3.6.

Indberetning i forbindelse med efterforskningen og ved tiltalerejsning

3.6.1.

Generelt om indberetning i forbindelse med efterforskningen og ved tiltalerejsning

Politikredsen skal foretage indberetning i forbindelse med efterforskningen og ved tiltalerejsning i visse sager mod særlige persongrupper og visse særlige straffesager.

Der gælder både retningslinjer om indberetning til statsadvokaten (og eventuelt Rigsadvokaten) samt til visse særmyndigheder mv.

Politikredsen skal også foretage indberetning i visse sager, når de er afgjort.

Du kan læse mere om indberetning i afgjorte sager i pkt. 6.

Du kan se en samlet alfabetisk oversigt over alle indberetnings- og underretningsordninger i bilag 3.

I oversigten kan du også se, hvor du kan læse mere om de enkelte indberetningsordninger.

Nedenfor i pkt. 3.6.2.-3.6.7. er beskrevet de indberetnings- og underretningsordninger, hvor der skal ske indberetning under sagen, som ikke fremgår af andre afsnit i Rigsadvokatmeddelelsen mv.

3.6.2.

Sager mod advokater

Dispositioner, som ikke giver grundlag for sigtelse

Hvis politikredsen modtager en anmeldelse mod en advokat, som ikke giver anledning til at sigte advokaten for et strafbart forhold, men som kan indebære en overtrædelse af de advokatetiske regler, skal politikredsen sende sagen til statsadvokaten, der videresender sagen til Rigsadvokaten.

Rigsadvokaten vurderer, om der er grundlag for at underrette advokatmyndighederne med henblik på en eventuel disciplinærsag.

Indberetning af domme om rettighedsfrakendelse og kendelser om midlertidig udelukkelse under straffesagen

Justitsministeriet skal underrettes om resultatet af sager, hvor der har været nedlagt påstand om rettighedsfrakendelse eller suspension.

Politikredsen skal sende en kopi af domme og kendelser om rettighedsfrakendelse og midlertidig udelukkelse fra retten til at udøve advokatvirksomhed i medfør af straffelovens § 79, stk. 4, til statsadvokaten, der videresender sagen til Rigsadvokaten.

Rigsadvokaten sender afgørelserne til Justitsministeriet.

Retningslinjerne om behandlingen af sager mod advokater, herunder forelæggelse af tiltalespørgsmålet for statsadvokaten og Rigsadvokaten, er nærmere beskrevet i pkt. 3.2.1.

3.6.3.

Sager mod borgmestre, magistratsmedlemmer mv.

Underretning om tiltalerejsning

Politikredsen skal underrette Rigsadvokaten om tiltalerejsning i straffesager mod borgmestre, magistratsmedlemmer og udvalgsformænd i kommuner med mellemformstyre, når tiltalen vedrører et forhold, der efter loven kan medføre fængsel i 4 år eller derover.

Underretning om afgjorte sager

Politikredsen skal underrette Rigsadvokaten om afgjorte straffesager mod borgmestre, magistratsmedlemmer og udvalgsformænd i kommuner med mellemformstyre, når tiltalen vedrører et forhold, der efter loven kan medføre fængsel i 4 år eller derover, herunder om udfaldet af en eventuel ankesag.

Retningslinjerne for underretning er nærmere beskrevet i Rigsadvokatens brev af 30. september 2014 om indberetning til Rigsadvokaten om tiltalerejsning mod borgmestre m.fl.

3.6.4.

Sager mod dekorerede personer

Underretning om sigtelse

Det fremgår af Justitsministeriets cirkulæreskrivelse nr. 194 af 16. juli 1949, at der skal ske underretning af Ordenskapitlet, når der rejses sigtelse for en lovovertrædelse af alvorligere karakter mod en person, som er indehaver af en dansk ordensdekoration.

Det sker med henblik på, at Ordenskapitlet kan vurdere, om den pågældende midlertidig skal forbydes at bære sin ordensdekoration.

Politikredsen skal underrette Ordenskapitlet, når der rejses sigtelse i sager omfattet af cirkulæret.

Underretning om afgjorte sager

Politikredsen skal underrette Ordenskapitlet om endeligt afgjorte straffesager af alvorligere karakter mod en person, som er indehaver af en dansk ordensdekoration med henblik på at vurdere, om den pågældende skal fratages sin ordensdekoration.

Det fremgår af Justitsministeriets cirkulæreskrivelse nr. 194 af 16. juli 1949.

3.6.5.

Sager mod indsatte i Kriminalforsorgens institutioner

Politikredsen skal underrette Kriminalforsorgen, hvis der rejses sigtelse eller tiltale i nye straffesager mod en person, der er indsat i en af Kriminalforsorgens institutioner.

Underretning skal ske til det kriminalforsorgsområde, som institutionen tilhører, jf. bekendtgørelse nr. 424 af 9. april 2015 om kriminalforsorgsområder under Direktoratet for Kriminalforsorgen.

I forhold til personer, som udstår straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol (fodlænkeafsoning), skal politikredsen underrette det kriminalforsorgsområde, hvor personen har bopæl, hvis der rejses sigtelse eller tiltale mod den pågældende, jf. Justitsministeriets cirkulæreskrivelse nr. 9287 af 30. april 2015.

3.6.6.

Sager om seksuelt misbrug af børn mod personer, der er ansat eller beskæftiget med børn

Politikredsen skal underrette Rigsadvokaten om sager mod personer, der er beskæftiget med eller fast færdes blandt børn under 15 år, når disse personer sigtes for visse seksualforbrydelser.

Underretning om sigtelse

Politikredsen skal underrette Rigsadvokaten, når der rejses sigtelse for visse seksualforbrydelser mod personer, der er beskæftiget med eller fast færdes blandt børn under 15 år.

Underretning om afgjorte sager

Politikredsen skal underrette Rigsadvokaten, når sagerne er afgjort, herunder om udfaldet af en eventuel ankesag.

Retningslinjerne for underretning er nærmere beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen afsnittet om Offentligt ansatte – Sager mod offentligt ansatte og Justitsministeriets cirkulære nr. 64 af 29. juli 2005 som ændret ved cirkulære nr. 81 af 5. oktober 2005 og cirkulære nr. 43 af 31. maj 2012 (indberetningscirkulæret).

3.6.7.

Sager om spirituskørsel og samtidig kørsel i frakendelsestiden mod personer, der er ansat uden for den offentlige forvaltning

Politikredsen skal underrette Rigsadvokaten om sager mod personer, der som en væsentlig del af deres erhverv uden for den offentlige forvaltning fører et motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, og som tidligere er frakendt førerretten ubetinget på grund af spirituskørsel.

Det gælder for sager om spirituskørsel og samtidig kørsel i frakendelsestiden.

Underretning om sigtelse

Politikredsen skal underrette Rigsadvokaten, når der rejses sigtelse for spirituskørsel og samtidig kørsel i frakendelsestiden mod personer, der som en væsentlig del af deres erhverv uden for den offentlige forvaltning fører et motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, når den pågældende tidligere er frakendt førerretten ubetinget på grund af spirituskørsel.

Underretning om afgjorte sager

Politikredsen skal underrette Rigsadvokaten, når sagerne er afgjort, herunder om udfaldet af en eventuel ankesag.

Retningslinjerne for underretning er nærmere beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen afsnittet om Offentligt ansatte – Sager mod offentligt ansatte og Justitsministeriets cirkulære nr. 64 af 29. juli 2005 som ændret ved cirkulære nr. 81 af 5. oktober 2005 og cirkulære nr. 43 af 31. maj 2012 (indberetningscirkulæret).

4.

Jura

5.

Straf og andre retsfølger

6.

Indberetning af og underretning om afgjorte sager

6.1.

Generelt om indberetning af og underretning om afgjorte sager

Der findes retningslinjer om indberetning af og underretning om afgjorte straffesager mv. blandt andet om visse sager mod særlige persongrupper og om visse særlige straffesager.

Der gælder både retningslinjer om indberetning mv. internt i anklagemyndigheden og indberetning mv. til særmyndigheder mv. Endvidere gælder der i visse tilfælde retningslinjer om indberetning af afgørelser om rettighedsfrakendelse mv.

Du kan se en samlet alfabetisk oversigt over alle indberetnings- og underretningsordninger i bilag 3.

I oversigten kan du også se, hvor i Rigsadvokatmeddelelsen mv. retningslinjerne er nærmere beskrevet.

Nedenfor i pkt. 6.2. er desuden beskrevet de indberetnings- og underretningsordninger om afgjorte sager, som ikke fremgår af andre afsnit i Rigsadvokatmeddelelsen mv.

6.2.

Indberetnings- og underretningsordninger om afgjorte sager mod visse særlige persongrupper og visse særlige straffesager (som ikke fremgår af andre afsnit af Rigsadvokatmeddelelsen mv.)

I visse sager mod særlige persongrupper og visse særlige straffesager gælder der retningslinjer om indberetning under sagens behandling (ved sigtelse/tiltalerejsning mv.), og om indberetning af afgjorte sager, som ikke fremgår af andre afsnit i Rigsadvokatmeddelelsen.

Retningslinjerne for indberetning mv. i disse sager fremgår af pkt. 3.6.

Det drejer sig om

Nedenfor i pkt. 6.2.1-6.2.8. er beskrevet de øvrige sagsområder mv., som ikke er beskrevet andre steder i Rigsadvokatmeddelelsen mv., hvor der alene er retningslinjer om indberetning mv. af afgjorte sager.

6.2.1.

Sager om lov om buskørsel

Politikredsen skal sende endelige afgørelser om overtrædelse af lov om buskørsel til Trafik- og Byggestyrelsen, herunder sager hvor der er sket rettighedsfrakendelse.

I ankesager skal statsadvokaten indsende afgørelsen.

6.2.2.

Sager om frakendelse af retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed

Anklagemyndigheden skal indberette sager til Erhvervsstyrelsen, hvor der i medfør af straffelovens § 79, stk. 2, er sket frakendelse af retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser mv.

Indberetningen sker elektronisk.

Det er statsadvokaten, der foretager den elektroniske indberetning til Erhvervsstyrelsen.

Politikredsen skal sende relevante domme til statsadvokaten med henblik på elektronisk indberetning til Erhvervsstyrelsen.

6.2.3.

Sager om lov om godskørsel

Politikredsen skal sende endelige afgørelser om overtrædelse af lov om godskørsel til Trafik- og Byggestyrelsen, herunder sager hvor der er sket rettighedsfrakendelse.

I ankesager skal statsadvokaten indsende afgørelsen.

6.2.4.

Sager om jagtloven

Politikredsen skal sende udskrift af domme om overtrædelse af jagtloven til Naturstyrelsen i så god tid, at Naturstyrelsen inden udløbet af ankefristen kan udtale sig om ankespørgsmålet.

6.2.5.

Sager om lejelovens § 6

Anklagemyndigheden skal indberette endelige bødeforelæg og domme, hvor ejeren af en beboelsesejendom er straffet for overtrædelse af lejelovens § 6, til Grundejernes Investeringsfond.

Indberetningen skal ske ved fremsendelse af det endelige bødeforelæg eller dom til Grundejernes Investeringsfond, Ny Kongensgade 15, 1472 København K.

Anklagemyndigheden skal i forbindelse med indberetning til Grundejernes Investeringsfond være særlig opmærksom på, at oplysninger om eventuelle andre strafbare forhold eller andre personer skal anonymiseres inden fremsendelse, så indberetningen alene indeholder oplysninger om de ovenfor beskrevne afgørelser.

Baggrunden for indberetningsordningen er nærmere beskrevet i Rigsadvokatens Brev af 8. juni 2015 om indberetningsordning vedr.

lejelovens § 6 (dusørreglen).

6.2.6.

Sager om luftfartslovgivningen

Politikredsen skal sende endelige afgørelser om overtrædelse af luftfartslovgivningen til Trafik- og Byggestyrelsen, herunder sager hvor der er sket rettighedsfrakendelse.

I ankesager skal statsadvokaten indsende afgørelsen.

6.2.7.

Sager hvor der er sket strafafbrydelse på grund af varetægtsfængsling

Politikredsen skal underrette Kriminalforsorgen om afgørelser om påtaleopgivelse og frifindelse i sager, hvor straffuldbyrdelsen er blevet afbrudt på grund af, at afsoneren er blevet varetægtsfængslet.

Kriminalforsorgen skal ligeledes have oplysning om varetægtsfængslingens længde.

Underretningen skal ske til det kriminalforsorgsområde, hvor den pågældende afsonede, da strafafsoningen blev afbrudt på grund af varetægtsfængsling, jf. bekendtgørelse nr. 424 af 9. april 2015 om kriminalforsorgsområder under Direktoratet for Kriminalforsorgen.

6.2.8.

Sager om lovgivningen om økologisk jordbrugsproduktion

Domsudskrift i sager om overtrædelse af reglerne om økologisk jordbrugsproduktion skal sendes til NaturErhvervstyrelsen inden ankefristens udløb.

6.2.9.

Sager om fremmedkrigere

Politikredsen skal orientere den eller de myndigheder, som står for udbetalingen af en offentlig ydelse, hvis der på domstidspunktet er en formodning om, at en person, som er dømt for ovetrædelse af

modtager eller har modtaget ydelser fra det offentlige.

Det følger af lov nr. 674 af 8. juni 2017 (L 192 af 26. april 2017), som trådte i kraft den 10. juni 2017.

Hvorvidt der er en formodning om, at domfældte modtager eller har modtaget ydelser fra det offentlige, og hvilke ydelser der i givet fald er tale om, bygger på de oplysninger, som er fremkommet under behandlingen af straffesagen.

Politikredsens orientering sker ved, at kredsen, i forbindelse med fuldbyrdelse af dommen, udfylder og sender et skema med anmodning om, at den eller de udbetalende myndigheder kontakter den i skemaet angivne kontaktperson.

Du finder skemaet under bilag 6.

Du kan endvidere se oversigt over udbetaling af forskellige ydelsestyper og kontaktinformation under bilag 5.

Når myndigheden på baggrund af politikredsens orientering retter henvendelse til den anførte kontaktperson i kredsen, sendes dommen via sikker mail direkte til den pågældende medarbejder hos udbetalingsmyndigheden, hvis myndigheden anmoder herom.

Den angivne procedure indebærer, at domme ikke må sendes til den eller de udbetalende myndigheder uden forudgående kontakt med en sagsbehandler hos myndigheden.

7.

Love og forarbejder

Bilag

Bilag 4: Forelæggelse og indberetning af kriminalsager mv. fra Politimesteren i Grønland

Politimesteren i Grønland skal som udgangspunkt forelægge kriminalsager efter retningslinjerne i afsnittet i Rigsadvokatmeddelelsen om forelæggelse og indberetning mv.

I det omfang sagerne efter disse retningslinjer skal forelægges for Rigsadvokaten gennem statsadvokaten, skal forelæggelse ske direkte for Rigsadvokaten.

I det omfang sagerne efter retningslinjerne alene skal forelægges for statsadvokaten, skal Politimesteren i Grønland forelægge sagerne for Rigsadvokaten.

På enkelte områder er der andre retningslinjer for forelæggelse af sager end beskrevet i afsnittet i Rigsadvokatmeddelelsen om forelæggelse og indberetning mv. pkt. 3.1-3.5., ligesom enkelte af retningslinjerne i afsnittet ikke gælder for Politimesteren i Grønland.

Forskellene og eventuelle særlige retningslinjer for Politimesteren i Grønland er beskrevet nedenfor under pkt. 1.-5.

I pkt. 6 er der fastsat retningslinjer om indberetning af kriminalsager mv.

I pkt. 7. er der fastsat retningslinjer om kompetencen til at behandle sager om erstatning for kriminalretlig forfølgning.

5.

Særlige forelæggelsesregler i forbindelse med efterforskningen

Pkt. 3.5. i afsnittet i Rigsadvokatmeddelelsen om forelæggelse og indberetning mv. gælder ikke for Politimesteren i Grønland.

6.

Indberetning af kriminalsager mv.

Pkt. 3.6. og pkt. 6 i afsnittet i Rigsadvokatmeddelelsen om forelæggelse og indberetning mv. gælder som udgangspunkt ikke for Politimesteren i Grønland.

Politimesteren i Grønland skal dog foretage indberetning efter retningslinjerne i afsnittet i Rigsadvokatmeddelelsen om forelæggelse og indberetning mv., pkt. 3.6. og pkt. 6, i følgende sager

7.

Sager om erstatning for kriminalretlig forfølgning

Den grønlandske retsplejelov indeholder i kapitel 42 (§§ 486-493) regler om erstatning i anledning af kriminalretlig forfølgning.

§§ 486-489 i den grønlandske retsplejelov svarer til retsplejelovens §§ 1018 a-d.

§ 493 i den grønlandske retsplejelov svarer til retsplejelovens § 1018 h.

Politimesteren i Grønland har efter § 490, stk. 1, 1. pkt., som udgangspunkt kompetencen til at træffe afgørelse i sager om erstatning for kriminalretlig forfølgning.

Forelæggelse for Rigsadvokaten

Politimesteren i Grønland skal forelægge sager om erstatning for kriminalretlig forfølgning for Rigsadvokaten efter retningslinjerne i afsnittet i Rigsadvokatmeddelelsen om erstatning for strafferetlig forfølgning, pkt. 13.

- Kompetence, i det omfang, at statsadvokaterne skal forelægge disse sager for Rigsadvokaten.

Bilag 5: Oversigt over udbetaling af forskellige ydelsestyper og kontaktinformation

Bilag 6: Henvendelse vedrørende oplysninger om en ydelsesmodtager

[Angiv: Politiet /Anklagemyndigheden] retter hermed henvendelse til [ydelsesmyndighed – se bilag 5], da vi har oplysninger om en borger, som vi ønsker at videresende til jer, idet vi har formodning om, at de kan have betydning for borgerens ret til eller udmåling af en eller flere ydelser.

I bedes kontakte os hurtigst muligt.

Der henvises til j.nr. [Udfyldes]

Med venlig hilsen

XXX

[Anfør kontaktinformation]

-

Politidirektøren (politikredsen) har som udgangspunkt påtalekompetencen i alle straffesager, jf. retsplejelovens § 719, stk. 1.

Det er dog i en række tilfælde bestemt, at sager skal forelægges for statsadvokaten mv.

-

Statsadvokaten har påtalekompetencen i ankesager, jf. retsplejelovens § 719, stk. 2.

-

I en række tilfælde er det bestemt, at sager skal forelægges for statsadvokaten mv., f.eks. til afgørelse af tiltalespørgsmålet.

Disse forelæggelsesregler er beskrevet i dette afsnit af Rigsadvokatmeddelelsen, og de fleste forelæggelsesordninger er desuden beskrevet nærmere i andre afsnit i Rigsadvokatmeddelelsen.

Du kan læse om forelæggelsesreglerne nedenfor

-

Generelle forelæggelsesregler, se pkt. 3.1.

-

Forelæggelse af sager mod visse særlige persongrupper, se pkt. 3.2.

-

Forelæggelse af visse særlige straffesager, se pkt. 3.3.

-

Forelæggelse af visse sanktionsspørgsmål mv., se pkt. 3.4. og

-

Forelæggelse under efterforskningen, se pkt. 3.5.

-

Der er desuden på flere sagsområder mv. fastsat retningslinjer om indberetning og underretning om straffesager

-

Under efterforskningen og ved tiltalerejsning, se pkt. 3.6.

-

Ved sagens afgørelse (pkt. 6.1. og pkt. 6.2.).

-

hvis der er spørgsmål om helt at opgive tiltale i sagen eller at begrænse sagen til kun at omfatte enkelte af de sigtede, og de opgivne sigtelser ville medføre ubetinget fængselsstraf, eller

-

der er spørgsmål om en beskæring, der vil kunne indebære væsentlige ændringer med hensyn til sanktionens art eller størrelse (uanset om der er tale om bøde- eller fængselsstraf).

-

hvis der er spørgsmål om helt at opgive tiltale i sagen eller at begrænse sagen til kun at omfatte enkelte af de sigtede, og de opgivne sigtelser ville medføre ubetinget fængselsstraf, eller

-

der er spørgsmål om en beskæring, der vil kunne indebære væsentlige ændringer med hensyn til sanktionens art eller størrelse (uanset om der er tale om bøde- eller fængselsstraf).

-

Sager, der rejser særligt vanskelige eller principielle retlige spørgsmål om straffeloven eller særlovgivningen, herunder i forbindelse med implementering af ny lovgivning.

-

Sager, der rejser særligt vanskelige eller principielle retlige spørgsmål ud over den egentlige strafferet, herunder i forhold til menneskerettigheder, forfatnings- eller forvaltningsret, EU-ret eller anden international ret.

-

Sager, der rejser særligt vanskelige bevismæssige spørgsmål, herunder navnlig når sagen angår alvorlig kriminalitet.

-

Sager, der rejser særlig tvivl om anklagemyndighedens sanktionspåstand, herunder i forhold til påstand om rettighedsfrakendelse.

-

Sager, der rejser særlige straffeprocessuelle spørgsmål, som kan have væsentlig betydning for afgørelsen af tiltalespørgsmålet og/eller sanktionsfastsættelsen, f.eks. visse tilfælde, hvor der er anvendt agenter eller andre særlige efterforskningsskridt.

-

Sager, der har helt særlig almen eller offentlig interesse.

-

gerningsmanden har dansk indfødsret eller er bosat i den danske stat,

-

den offentlige fred er krænket,

-

de danske myndigheders bistand tilkaldes af den forurettede eller på den forurettedes vegne, eller

-

handlingen, hvis den var foretaget uden for den danske stat, i medfør af straffelovens § 8 ville høre under dansk straffemyndighed.

-

handlingen er omfattet af en international bestemmelse, hvorefter Danmark er forpligtet til at have en straffemyndighed (straffelovens § 8, nr. 5),

-

udlevering af sigtede til retsforfølgning i et andet land afslås, og handlingen, for så vidt den er foretaget inden for et fremmed myndighedsområde, er strafbar efter lovgivningen på gerningsstedet (dobbelt strafbarhed), og handlingen efter dansk lovgivning kan medføre straf af fængsel i mindst 1 år (straffelovens § 8, nr. 6), eller

-

handlinger af den pågældende art er omfattet af statutten for Den Internationale Straffedomstol, hvis handlingen er foretaget af en person, der på tidspunktet for sigtelsen har dansk indfødsret, er bosat i den danske stat eller har lignende ophold her i landet, eller befinder sig her i landet (straffelovens § 8 a).

-

§§ 127-128 (unddragelse af værnepligt og hvervning til fremmed krigstjeneste)

-

§§ 129-129 a (uberettiget videregivelse af oplysninger om valghandlinger mv. og uberettiget offentliggørelse af bevidst usande gengivelser eller falske citater af meddelelser om faktiske forhold fremsat i retsmøder eller givet i Folketinget mv.)

-

§ 132 a (deltagelse i forbudt forening eller forening opløst ved dom)

-

§ 136, stk. 2 (offentlig billigelse af handlinger omfattet af straffelovens kapitel 12 og 13)

-

§ 136, stk. 3 (udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring)

-

§ 137, stk. 2(forstyrrelse af møder i Folketinget mv.)

-

§ 141 (supplerende bestemmelse til straffelovens kapitel 12 og 13)

-

kapitel 16 (forbrydelser i offentlig tjeneste mv.)

-

Sager mod advokater, jf. pkt. 3.6.2.

-

Sager mod borgmestre og magistratmedlemmer mv., jf. pkt. 3.6.3.

-

Sager mod dekorerede personer, jf. pkt. 3.6.4.

-

Sager om seksuelt misbrug af børn mod personer, der er ansat eller beskæftiget med børn, jf. pkt. 3.6.6.

-

Sager om spirituskørsel og samtidig kørsel i frakendelsestiden mod personer, der er ansat uden for den offentlige forvaltning, jf. pkt. 3.6.7.

-

straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller

-

et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere mv.,

-

Retsplejeloven (Lovbekendtgørelse nr. 1257 af 13. oktober 2016)

-

Lov nr. 166 af 27. februar 2016 om ændring af retsplejeloven (udtagelse af blodprøve, anklagemyndighedens deltagelse i retsmøder via videokommunikation ved fristforlængelser mv.)

-

Lovforslag nr. L 48 af 11. november 2015 om ændring af retsplejeloven (udtagelse af blodprøve, anklagemyndighedens deltagelse i retsmøder via videokommunikation ved fristforlængelser mv.)

-

Lovforslag nr. 192 af 26. april 2017 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (blokering af hjemmesider og stop af offentlige ydelser til fremmedkrigere)

Bilag 1: Alfabetisk oversigt forelæggelses- og indberetningsordninger

Sagsområde

Beskrevet i

Forelæggelse

Indberetning

Myndighed

Under efterforskningen

Ved sigtelse

Tiltalespørgsmålet

Rettighedsfrakendelse

Under efterforskningen

Ved sigtelse el.

tiltalerejsning

Afgjorte sager

Advokater

Pkt. 3.2.1. og 3.6.2.

x

x

x

x

Rigsadvokaten via statsadvokaten

Anmodninger om international retshjælp

Pkt. 2.1 . og International retshjælp - Indberetningsordning vedr.

anmodninger om international retshjælp

x

Rigsadvokaten

Andre ansatte i politikredsene og Rigspolitiet (forhold begået i og uden for tjenesten)

Pkt. 3.2.7 . og Offentligt ansatte - Sager mod offentligt ansatte

x

Statsadvokaten

Ansatte ved statsadvokaterne og Rigsadvokaten

Pkt. 3.2.8. og Offentligt ansatte - Sager mod offentligt ansatte

x

Statsadvokaten

Arbejdsmiljø

Pkt. 6.1. og Arbejdsmiljø

x

Arbejdstilsynet

Blokering af hjemmesider

Pkt. 3.3.1 . og 3.3.7. og Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Chikane, trusler og vold mod offentligt ansatte mv.

x

Statsadvokaten

Borgmestre og magistratmed-lemmer (sager med strafferamme på mindst 4 år)

Pkt. 3.6.3. og Rigsadvokatens brev af 30. september 2014

x

x

Rigsadvokaten

Buskørsel

Pkt. 6.2.1 .

x

Trafik- og Byggestyrelsen

Børnebortførelse

Pkt. 3.3.11. og Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Børnebortførelser

x

Rigsadvokaten via statsadvokaten

Dansk straffemyndighed (visse handlinger begået på fremmed fartøj på dansk område)

Pkt. 3.1.6.

x

Statsadvokaten

Dansk straffemyndighed (visse handlinger foretaget uden for Danmark)

Pkt. 3.1.6.

x

Statsadvokaten, i visse tilfælde Justitsministeriet via statsadvokaten og Rigsadvokaten

Danske ansatte på udenlandske repræsentationer i Danmark

Pkt. 3.2.10.

x

x

Justitsministeriet via statsadvokaten og Rigsadvokaten

Dekorerede personer (ordens-modtagere)

Pkt. 3.6.4.

x

x

Ordenskapitlet

Dokumentfalsk (dokumentation for erhvervsmæssige kvalifikationer)

Pkt. 6.1. og Rettighedsfrakendelse

x

Styrelsen for Videregående Uddannelser

Dyrlæger (rettighedsfrakendelse mv.)

Pkt. 6.1. og Rettighedsfrakendelse

x

Fødevarestyrelsen

Eksterritoriale personer (udenlandske diplomater mv.)

Pkt. 3.2.9.

x

x

x

Justitsministeriet.

Statsadvokaten og Rigsadvokaten underrettes

Erhvervelse af fast ejendom

Pkt. 3.3.10.

x

Justitsministeriet via statsadvokaten og Rigsadvokaten

Europæiske arrestordrer (EAW)

Pkt. 3.5.1.

x

Statsadvokaten

EU-svig

Pkt. 3.3.8. og EU-svig - visiteringsordning for EU-svigssager

x

x

SØIK og den regionale statsadvokat

Farmaceuter og farmakonomer (rettigheds-frakendelse mv.)

Pkt. 6.1. og Rettighedsfrakendelse

x

Lægemiddel-styrelsen

Ferieloven

Pkt. 3.3.12, 6.1. og Feriekonto - Sanktionen ved manglende indbetaling til Feriekonto

x

x

Feriekonto/Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering

Foranstaltning (straffelovens §§ 68-69)

Pkt. 3.4.1. og Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Psykisk afvigende kriminelle

x

Statsadvokaten

Forskelsbehandling på grund af race mv.

Pkt. 3.3.5. og Hadforbrydelser

x

x

x

Statsadvokaten

Forvaring (straffelovens § 70)

Pkt. 3.4.1. og Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Psykisk afvigende kriminelle

x

Statsadvokaten

Frakendelse af retten til at deltage i ledelsen af erhvervsvirksomhed

Pkt. 6.2.2.

x

Erhvervsstyrelsen via den regionale statsadvokat

Fremmedkrigere

Pkt. 6.2.9.

x

Udbetalende myndighed

Fyrværkeri

Pkt. 3.3.12. og Fyrværkeri

x

Sikkerheds-styrelsen mv.

Godskørsel

Pkt. 6.2.3.

x

Trafik- og Byggestyrelsen

Habilitetstvivl

Pkt. 3.1.5.

x

Statsadvokaten

Immaterielle rettigheder

Pkt. 3.3.9., 6.1. og Immaterielle rettigheder

x

x

SØIK og den regionale statsadvokat

Isolationsfængsling

Pkt. 3.5.2. og Varetægtsfængsling i isolation

x

x

Rigsadvokaten via statsadvokaten

Jagtloven

Afsnittet er pt.

inaktiveret, da det ikke afspejler hvordan sagerne skal behandles.

Der arbejdes på en ny version

Pkt. 3.1.12, 6.2.4. og Jagtlov - Frakendelse efter jagtloven af retten til jagttegn og administrativ afgørelse om samtykke til jagttegn efter våbenloven

x

x

Naturstyrelsen

Journalister

Pkt. 3.2.3.

x

Rigsadvokaten via statsadvokaten

Kommunalbestyrelsesmedlemmer og regionsråds-medlemmer

Pkt. 3.2.4.

x

Statsadvokaten

Langvarig varetægtsfængsling

Pkt. 2.5.3. og Langvarige varetægtsfængslinger og proportionalitet i varetægtsfængslingers længde

x

Statsadvokaten

Luftfartslovgivning

Pkt. 3.3.12. og 6.2.6.

x

x

x

Trafik- og Byggestyrelsen

Markedsføring

Pkt. 3.3.12., 6.1. og Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Markedsføring

x

x

Forbruger-ombudsmanden

Medieansvar

Pkt. 3.3.6.

x

Rigsadvokaten via statsadvokaten

Miljølovgivning

Pkt. 3.3.12. og Miljø - Behandling af sager om overtrædelse af miljølovgivningen

x

x

x

Den relevante miljømyndighed

Offentligt ansatte generelt (der gælder forelæggelsesregler for visse grupper)

Pkt. 2.1., 6.1. og Offentligt ansatte - Sager mod offentligt ansatte

x

x

Rigsadvokaten;

i visse tilfælde direkte til ansættelses-myndigheden

Politipersonale og jurister i den lokale anklagemyndighed og Rigspolitiet (forhold begået i tjenesten)

Pkt. 3.2.5. og Offentligt ansatte - Sager mod offentligt ansatte

Efterforskes som udgangspunkt af DUP

Politipersonale og jurister i den lokale anklagemyndighed (forhold begået uden for tjenesten)

Pkt. 3.2.6. og Offentligt ansatte - Sager mod offentligt ansatte

x

Statsadvokaten

Revisorer

Pkt. 3.3.12. og 6.1.

x

x

Erhvervsstyrelsen

RUT-sager

Pkt. 6.1. og Registret for udenlandske tjenesteydere (RUT)

x

Arbejdstilsynet

Sager med polititjenestemænd, som både er politiagent og efterforsker, hvis det må formodes, at polititjenestemanden skal afgive forklaring som vidne under en eventuel straffesag

Pkt. 3.5.6 og legalitetsmeddelelsen pkt. 3.2.8.

x

Statsadvokaten

Hvis efterforskningen foretages af SØIK, skal sagen forelægges for Rigsadvokaten.

Seksuelt misbrug af børn (personer der er ansat eller beskæftiget med børn)

Pkt. 3.6.6. og Indberetnings-cirkulæret med senere ændringer.

x

x

Rigsadvokaten

Spirituskørsel og samtidig kørsel i frakendelsestiden (personer der som en væsentlig del af deres erhverv uden for den offentlige forvaltning fører motorkøretøj, der kræver kørekort)

Pkt. 3.6.7. og Indberetnings-cirkulæret med senere ændringer.

x

x

Rigsadvokaten

Spiritussejlads

Pkt. 3.3.12., 6.1. og Spiritussejlads - Sanktionspåstande m.v. i sager om spiritussejlads

x

x

x

Søfartsstyrelsen

Straffelovens kapitel 12 og 13 (terrorsager mv.)

Pkt. 3.3.1.

x

x

x

Statsadvokaten, Rigsadvokaten og Justitsministeriet

Straffelovens § 119, stk. 1, § 119 a, § 119 b og § 121, hvor forurettede er ansat ved politiet

Pkt. 3.3.7. og Chikane, trusler og vold mod offentligt ansatte mv. (§ 119, § 119 a, § 119 b og § 121)

x

Statsadvokaten

Straffelovens § 127-128

Pkt. 3.3.2.

x

Statsadvokaten

Straffelovens §§ 129-129 a

Pkt. 3.3.2.

x

Statsadvokaten

Straffelovens § 132 a

Pkt. 3.3.2.

x

Statsadvokaten

Straffelovens § 136, stk. 2

Pkt. 3.3.2.

x

Statsadvokaten

Straffelovens § 136, stk. 3

Pkt. 3.3.2.

x

x

Statsadvokaten

Straffelovens § 137, stk. 2

Pkt. 3.3.2.

x

Statsadvokaten

Straffelovens § 141

Pkt. 3.3.2.

x

Statsadvokaten

Straffelovens kapitel 16

Pkt. 3.3.2.

x

Statsadvokaten

Sundhedspersonale

Pkt. 3.2.2. og Sundhedspersonale - Straffesager mod sundhedspersonale og Rettighedsfrakendelse

x

x

x

x

Statsadvokaten og Sundheds-styrelsen, Psykolognævnet mv. og Styrelsen for Patientsikkerhed (rettigheds-frakendelse mv.)

Særlovssager (generelt)

Pkt. 3.3.12. og Særlov - Samarbejdet med særmyndigheder i særlovssager

x

x

x

Den relevante særmyndighed

Taxachauffører og indehavere af taxabevillinger

Pkt. 3.3.12., 6.1. og Taxikørsel

x

x

Kommunal-bestyrelsen/Taxi-nævnet i Region Hovedstaden

Udvisning

Pkt. 3.3.12., 6.1. og Udvisning og frakendelse af statsborgerskab ved dom

x

x

Udlændinge-styrelsen/STAR

Undervisere;

uddannelse af mindreårige (rettigheds-frakendelse mv.)

Pkt. 6.1. og Rettighedsfrakendelse

x

Styrelsen for Videregående Uddannelser

Voldtægt og voldtægtslignende forhold

Pkt. 3.3.14. og Seksualforbrydelser

x

Statsadvokaten

Værnepligtsloven

Pkt. 6.1. og Værnepligt - Overtrædelse af værnepligtsloven mv.

x

Værnepligtsmyndighederne

Økologisk jordbrugsproduktion

Pkt. 6.2.8.

x

NaturErhverv-styrelsen

Bilag 2: Oversigt over samarbejdet med særmyndigheder – forelæggelse og indberetning mv.

Sagsområde

Beskrevet i

Indberetning

Forelæggelse

Myndighed

Under efterforskningen

Ved sigtelse el.

tiltalerensning

Afgjorte sager

Tiltalespørgsmålet

Rettighedsfrakendelse

Arbejdsmiljø

RM 8/2006

x

Arbejdstilsynet

Buskørsel

Pkt. 6.2.1.

x

Trafik- og Byggestyrelsen

Borgmestre og magistratmedlemmer mv. (sager med strafferamme på mindst 4 år)

Pkt. 3.6.3. og Rigsadvokatens brev af 30. september 2014

Grundejernes Investeringsfond

Dekorerede personer

Pkt. 3.6.4.

x

x

Ordenskapitlet

Dokumentfalsk (dokumentation for erhvervsmæssige kvalifikationer)

RM 2/2016

x

Styrelsen for Videregående Uddannelser

Dyreværn

RM 2/2008

x

x

x

Fødevarestyrelsen, Det Veterinære Sundhedsråd

Dyrlæger (rettighedsfrakendelse mv.)

RM 2/2016

x

Fødevarestyrelsen

Farmaceuter og farmakonomer (rettighedsfrakendelse mv.)

RM 2/2016

x

Lægemiddelstyrelsen

Ferieloven

RM 4/2005

x

x

Feriekonto/Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering

Frakendelse af retten til at deltage i ledelsen af erhvervsvirksomhed

Pkt. 6.2.2.

x

Erhvervsstyrelsen via den regionale statsadvokat

Fyrværkeri

RM 9/2008

x

Sikkerhedsstyrelsen

Godskørsel

Pkt. 6.2.3.

x

Trafik- og Byggestyrelsen

Indsatte i Kriminalforsorgens institutioner (nye sager)

Pkt. 3.6.5.

x

Direktoratet for Kriminalforsorgs-området (Kriminalforsorgs-området hvor sigtede afsoner mv.)

Jagtloven

RM 3/1990

x

x

Naturstyrelsen

Lejeloven (§ 6)

Pkt. 6.2.5. og Rigsadvokatens brev af 8. juni 2015

x

Grundejernes Investeringsfond

Luftfartslovgivning

Pkt. 3.3.12. og 6.2.6.

x

x

x

Trafik- og Byggestyrelsen

Markedsføring

RM 7/2008

x

Forbruger-ombudsmanden

Miljøsager

RM 8/2008

x

x

x

Den relevante miljømyndighed

Næringsbrev til visse erhvervsdrivende

RM 6/2007

x

Erhvervsstyrelsen

Revisorer

Pkt. 3.3.12.

x

x

Erhvervsstyrelsen

RUT-sager

RM 7/2006 (1)

x

Arbejdstilsynet

Spiritussejlads

RM 3/2009

x

x

x

Søfartsstyrelsen

Sundhedspersonale

RM 10/2007 og RM 2/2016

x

x

x

Sundhedsstyrelsen, Psykolognævnet mv. og Styrelsen for Patientsikkerhed (rettighedsfrakendelse mv.)

Særlovssager generelt

RM 6/1994

x

x

x

Den relevante særmyndighed

Taxachauffører og indehavere af taxabevillinger

RM 6/1990

x

x

Kommunalbestyrelsen/Taxinævnet i Region Hovedstaden

Udvisning

RM 5/2006

x

x

Udlændinge-styrelsen/STAR

Undervisere;

uddannelse af mindreårige (rettigheds-frakendelse mv.)

RM 2/2016

x

Styrelsen for Videregående Uddannelser

Værnepligtsloven

RM 6/2009

x

Værnepligts-myndighederne

Økologisk jordbrugs-produktion

Pkt. 6.2.8.

x

NaturErvervstyrelsen

Bilag 3: Oversigt over indberetningsordninger

Sagsområde

Beskrevet i

Indberetning

Myndighed

Under efterforskning

ved sigtelse el.

tiltalerejsning

om afgjorte sager

Advokater

Pkt. 3.2.1. og 3.6.2.

x

x

Rigsadvokaten via den regionale statsadvokat

Anmodninger om international retshjælp

RM 3/2011

x

Rigsadvokaten

Arbejdsmiljø

RM 8/2006

x

Arbejdstilsynet

Borgmestre og magistratmedlemmer (forhold med strafferamme på min.

4 år)

Pkt. 3.6.3. og Rigsadvokatens brev af 30. september 2014

x

x

Rigsadvokaten

Buskørsel

Pkt. 6.2.1.

x

Trafik- og Byggestyrelsen

Dekorerede personer (Ordensmodtagere)

Pkt. 2.2.3. og 6.2.4.

x

x

Ordenskapitlet

Dokumentfalsk (dokumentation for erhvervsmæssige kvalifikationer)

RM 2/2016

x

Styrelsen for Videregående Uddannelser

Dyreværn

RM 2/2008

x

Fødevaremyndighederne

Dyrlæger (rettighedsfrakendelse mv.)

RM 2/2016

x

Fødevarestyrelsen

EU-svig

RM 4/1998

x

SØIK og den regionale statsadvokat

Ferieloven

RM 4/2005

x

Feriekonto/Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering

Farmaceuter og farmakonomer (rettighedsfrakendelse mv.)

RM 2/2016

x

Lægemiddelstyrelsen

Forskelsbehandling på grund af race mv.

RM 2/2011

x

Statsadvokaten

Frakendelse af retten til at deltage i ledelsen af erhvervsvirksomhed

Pkt. 6.2.2.

x

Erhvervsstyrelsen via den regionale statsadvokat

Godskørsel

Pkt. 6.2.3.

x

Trafik- og Byggestyrelsen

Immaterielle rettigheder

RM 5/2010

x

SØIK og den regionale statsadvokat

Indsatte i Kriminalforsorgens institutioner (nye sager)

Pkt. 3.6.5.

x

Direktoratet for Kriminalforsorgsområdet (Kriminalforsorgsområdet hvor sigtede afsoner mv.)

Isolationsfængsling

RM 4/2008

x

Rigsadvokaten via statsadvokaten

Jagtloven

RM 3/1990

x

Naturstyrelsen

Lejeloven (§ 6)

Pkt. 6.2.5.

x

Grundejernes Investeringsfond

Luftfartslovgivning

Pkt. 6.2.6.

x

Trafik- og Byggestyrelsen

Markedsføring

RM 7/2008

x

Forbrugerombudsmanden

Miljøsager

RM 8/2008

x

Den relevante miljømyndighed

Næringsbrev til visse erhvervsdrivende

RM 6/2007

x

Erhvervsstyrelsen

Offentligt ansatte

RM 2/1999 og Indberetningscirkulæret

x

x

Rigsadvokaten;

i visse tilfælde dog direkte til ansættelsesmyndigheden

RUT-sager

RM 7/2006 (1)

x

Arbejdstilsynet

Seksuelt misbrug af børn (personer der er beskæftiget mv. med børn)

Indberetningscirkulæret

x

x

Rigsadvokaten

Spirituskørsel og samtidig kørsel i frakendelsestiden (personer der som en væsentlig del af deres erhverv udenfor den offentlige forvaltning fører motorkøretøj hvortil der kræves kørekort)

Indberetningscirkulæret

x

x

Rigsadvokaten

Spiritussejlads

RM 3/2009

x

Søfartsstyrelsen

Strafafbrydelse på grund af varetægtsfængsling (sager som ender med påtaleopgivelse eller frifindelse)

Pkt. 6.2.7.

x

Direktoratet for Kriminalforsorgen (kriminalforsorgsområdet, hvor den pågældende afsonede før varetægtsfængslingen)

Straffelovens § 266 b

RM 2/2011

x

Rigsadvokaten via statsadvokaten

Sundhedspersonale

RM 10/2007 og RM 2/2016

x

Sundhedsstyrelsen, Psykolognævnet mv. og Styrelsen for Patientsikkerhed, Lægemiddelstyrelsen mv. (rettighedsfrakendelse mv.)

Særlovssager generelt

RM 6/1994

x

Den relevante særmyndighed

Taxachauffører og indehavere af taxabevillinger

RM 6/1990

x

Kommunalbestyrelsen/Taxinævnet i Region Hovedstaden

Udvisning

RM 5/2006

x

Udlændingestyrelsen/STAR

Undervisere;

uddannelse af mindreårige (rettighedsfrakendelse mv.)

RM 2/2016

x

Styrelsen for Videregående Uddannelser

Værnepligtsloven

RM 6/2009

x

Værnepligtsmyndighederne

Økologisk jordbrugsproduktion

Pkt. 6.2.8.

x

NaturErhvervstyrelsen

1.

Generelle forelæggelsesregler

Pkt. i afsnittet i Rigsadvokatmeddelelsen

Retningslinjer for sager fra Politimesteren i Grønland

Pkt. 3.1.1.

Forelæggelse af tiltalespørgsmålet

Følg retningslinjerne i pkt. 3.1.1.

Pkt. 3.1.2.

Forelæggelse af påtaleopgivelse

Følg retningslinjerne i pkt. 3.1.2.

Pkt. 3.1.3.

Forelæggelse af tiltalefrafald

Følg retningslinjerne i pkt. 3.1.3.

For Grønland gælder bekendtgørelse om Politimesteren i Grønlands adgang til at frafalde tiltale.

Pkt. 3.1.4.

Forelæggelse af særligt komplicerede sager

Følg retningslinjerne i pkt. 3.1.4.

Pkt. 3.1.5.

Forelæggelse ved konkret habilitetstvivl

Følg retningslinjerne i pkt. 3.1.5 .

Pkt. 3.1.6.

Visse særlige spørgsmål om jurisdiktion (straffemyndighed)

Visse handlinger foretaget på et fremmed fartøj, som befinder sig på grønlandsk område (kriminallovens § 4, stk. 1): Politimesteren i Grønland skal forelægge sagerne for Rigsadvokaten efter retningslinjerne i pkt. 3.1.6.

Visse handlinger foretaget uden for Grønland: Justitsministeren har efter kriminallovens § 4, stk. 5, påtalekompetencen i sager, hvor grønlandsk straffemyndighed følger af § 4, stk. 3.

Politimesteren i Grønland skal forelægge tiltalespørgsmålet i disse sager om handlinger foretaget uden for Danmark for Rigsadvokaten, som forelægger sagerne for Justitsministeriet.

2.

Forelæggelse af sager mod visse særlige persongrupper

Pkt. i afsnittet i Rigsadvokatmeddelelsen

Retningslinjer for sager fra Politimesteren i Grønland

Pkt. 3.2.1.

Sager mod advokater

Følg retningslinjerne i pkt. 3.2.1.

Pkt. 3.2.2.

Sager mod sundhedspersonale

Følg retningslinjerne i pkt. 3.2.2. i det omfang, den pågældende arbejder under dansk autorisation

Pkt. 3.2.3.

Sager mod journalister

Følg retningslinjerne i pkt. 3.2.3.

Pkt. 3.2.4.

Sager mod kommunalbestyrelsesmedlemmer og regionsrådsmedlemmer for grov pligtforsømmelse

Punktet gælder ikke for Politimesteren i Grønland.

Pkt. 3.2.5.

Sager mod politipersonale og jurister i den lokale anklagemyndighed og Rigspolitiet (forhold begået i tjenesten)

Kriminalsager mod politipersonale og jurister ved den lokale anklagemyndighed ved Grønlands Politi for forhold begået i tjenesten er omfattet af den grønlandske politiklagenævnsordning, jf. lov nr. 905 af 16. december 1998.

Der gælder efter politiklagenævnsordningen særlige regler for efterforskningen af og kompetencen til at afgøre tiltalespørgsmålet i sager mod politipersonale og jurister ved Politimesteren i Grønland (forhold begået i tjenesten).

Rigsadvokaten har efter loven påtalekompetencen i sager mod det juridiske personale i den lokale anklagemyndighed og det politiuddannede personale ved Politimesterembedet, mens Politimesteren i Grønland har påtalekompetencen i sager mod det øvrige politipersonale.

Se nærmere om behandlingen af sager omfattet af politiklagenævnsordningen i cirkulære nr. 113 af 27. december 2010.

Pkt. 3.2.6.

Sager mod politipersonale og jurister i den lokale anklagemyndighed og Rigspolitiet (forhold begået uden for tjenesten)

Påtalekompetencen i kriminalsager mod politipersonale og jurister ved den lokale anklagemyndighed ved Grønlands Politi for forhold begået uden for tjenesten følger principperne i den grønlandske politiklagenævnsordning.

Tiltalespørgsmålet i sager mod det juridiske personale i den lokale anklagemyndighed samt det politiuddannede personale ved Politimesterembedet skal forelægges for Rigsadvokaten.

Tiltalespørgsmålet i sager mod det øvrige politipersonale afgøres af Politimesteren i Grønland.

Pkt. 3.2.7.

Sager mod andre ansatte end politipersonale og jurister i politikredsene og hos Rigspolitiet (forhold begået i og uden for tjenesten)

Tiltalespørgsmålet i sager mod andet personale end det politiuddannede personale ved Politimesterembedet og jurister i den lokale anklagemyndighed (forhold begået i og uden for tjenesten) skal forelægges for Rigsadvokaten, hvis den pågældende gør tjeneste den lokale anklagemyndighed eller ledelsessekretariatet.

Politimesteren i Grønland afgør tiltalespørgsmålet i øvrige sager mod andre ansatte ved politiet end politipersonale og jurister.

Pkt. 3.2.8.

Sager mod ansatte ved statsadvokaterne og Rigsadvokaten

Følg retningslinjerne i pkt. 3.2.8.

Sager mod ansatte ved Rigsadvokaten skal forelægges Statsadvokaten i København.

Pkt. 3.2.9.

Sager mod eksterritoriale personer (udenlandske diplomater og andre statsrepræsentanter)

Følg retningslinjerne i pkt. 3.2.9.

Pkt. 3.2.10.

Sager mod danske ansatte på udenlandske repræsentationer i Danmark

Punktet gælder ikke for Politimesteren i Grønland.

Pkt. 3.2.11.

Sager mod folketingsmedlemmer

Sager mod medlemmer af Landstinget og sager mod medlemmer af Folketinget

Det fremgår af den grønlandske retsplejelovs § 439, stk. 1, at ingen medlemmer af Landstinget kan tiltales uden Landstingets samtykke, medmindre medlemmet er grebet på fersk gerning.

Tilsvarende gælder efter § 354 for anholdelse mv. og § 369 for tilbageholdelse.

Medlemmer af Landstinget er dermed beskyttet mod kriminalretlig forfølgning og kriminalretlig frihedsberøvelse på samme måde som danske folketingsmedlemmer er beskyttet af grundlovens § 57.

Politimesteren i Grønland skal i sager mod medlemmer af Landstinget forelægge tiltalespørgsmålet samt spørgsmål om anholdelse, frihedsberøvelse og tilbageholdelse for Rigsadvokaten efter retningslinjerne i pkt. 3.2.11.

Det samme gælder i forhold til sager mod medlemmer af Folketinget.

3.

Forelæggelse af visse særlige sager

Pkt. i afsnittet i Rigsadvokatmeddelelsen

Retningslinjer for sager fra Politimesteren i Grønland

Pkt. 3.3.1.

Sager om straffelovens kapitel 12 og 13

Kriminallovens kapitel 7 og 8 svarer til straffelovens kapitel 12 og 13.

Sager efter kriminallovens kapitel 7 og kapitel 8 (§§ 27-35) behandles efter retningslinjerne i pkt. 3.3.1.

Pkt. 3.3.2.

Sager om overtrædelse af visse bestemmelser i straffeloven (§§ 127-128, §§ 129-129 a, § 132 a, § 136, stk. 2 og 3, § 137, stk. 2, § 141 og kapitel 16)

Kriminallovens § 40 svarer til straffelovens § 127, kriminallovens § 41 svarer til straffelovens § 129 og kriminallovens kapitel 11 svarer til straffelovens kapitel 16.

Der er ikke i kriminalloven bestemmelser, som svarer til de øvrige nævnte bestemmelser i straffeloven.

Tiltalespørgsmålet i sager om kriminallovens §§ 40-41 skal forelægges for Rigsadvokaten.

Tiltalespørgsmålet i sager om kriminallovens kapitel 11 (forbrydelser i offentlig tjeneste) skal ikke forelægges for Rigsadvokaten.

Pkt. 3.3.3.

Udgået

Pkt. 3.3.4.

Sager om straffelovens kapitel 266 b

Kriminallovens § 100 svarer til straffelovens § 266 b.

Sager om kriminallovens § 100 behandles efter retningslinjerne i pkt. 3.3.4. samt afsnittet i Rigsadvokatmeddelelsen om hadforbrydelser.

Pkt. 3.3.5.

Sager om forskelsbehandling på grund af race mv.

Følg retningslinjerne i pkt. 3.3.5 .

Pkt. 3.3.6.

Sager om medieansvarsloven

Følg retningslinjerne i pkt. 3.3.6.

Pkt. 3.3.7.

Sager om straffelovens § 119, stk. 1, § 119 b og § 121, hvor forurettede er ansat ved politiet

Kriminallovens § 37 svarer til straffelovens § 119, stk. 1, § 119 b og § 121.

Tiltalespørgsmålet i sager om kriminallovens § 37, hvor forurettede er ansat ved politimesterembedet (juridisk personale, politipersonale mv.), skal forelægges for Rigsadvokaten.

Tiltalespørgsmålet i andre sager om kriminallovens § 37, hvor forurettede er ansat ved politiet i Grønland, afgøres af Politimesteren i Grønland.

Pkt. 3.3.8.

Sager om EU-svig

Punktet gælder ikke for Politimesteren i Grønland.

Pkt. 3.3.9.

Sager om krænkelse af immaterielle rettigheder

Følg retningslinjerne i pkt. 3.3.9.

Pkt. 3.3.10.

Sager om lov om erhvervelse af fast ejendom

Punktet gælder ikke for Politimesteren i Grønland.

Pkt. 3.3.11.

Sager om børnebortførelse

Følg retningslinjerne i pkt. 3.3.11. og afsnittet i Rigsadvokatmeddelelsen om børnebortførelse.

Pkt. 3.3.12.

Sager om overtrædelse af særlovgivningen

Punktet gælder ikke for Politimesteren i Grønland.

4.

Forelæggelse af visse sanktionsspørgsmål mv.

Pkt. i afsnittet i Rigsadvokatmeddelelsen

Retningslinjer for sager fra Politimesteren i Grønland

Pkt. 3.4.1.

Påstand om foranstaltning eller forvaring efter straffelovens §§ 68-70

(Påstand om foranstaltninger over for psykisk syge kriminelle og påstand om forvaring)

Foranstaltninger over for psykisk syge kriminelle fremgår af kriminallovens kapitel 33 (§§ 156-160), og kriminallovens kapitel 34 (§§ 161-162) indeholder regler om forvaring.

Kriminalloven indeholder ikke en bestemmelse, som svarer til straffelovens § 69.

Persongruppen, som ville være omfattet af straffelovens § 69, kan idømmes foranstaltninger efter kapitel 33, hvis det findes formålstjenligt.

Politimesteren i Grønland skal forelægge sanktionsspørgsmålet for Rigsadvokaten i sager, hvor der er spørgsmål om at nedlægge

Påstand efter kriminallovens § 157, stk. 1, om anbringelse på hospital eller anden institution i Danmark eller med mulighed for anbringelse i Danmark.

Påstand efter kriminallovens § 157, stk. 2, om behandlingsdom , der giver mulighed for administrativ beslutning om behandling i Danmark.

Påstand om forvaring efter kriminallovens § 161.

Pkt. 3.4.2.

Påstand om rettighedsfrakendelse

Følg retningslinjerne i pkt. 3.4.2.

-

Sager mod offentligt ansatte: Der skal ske indberetning i henhold til indberetningscirkulæret.

Se mere i afsnittet i Rigsadvokatmeddelelsen om offentligt ansatte.

-

Sager om seksuelt misbrug af børn mod personer, der er ansat eller beskæftiget med børn: Der skal ske indberetning efter indberetningscirkulæret.

Se også pkt. 3.6.6. i afsnittet i Rigsadvokatmeddelelsen om forelæggelse og indberetning mv.

-

Sager om spirituskørsel og samtidig kørsel i frakendelsestiden mod personer, der som en væsentlig del af deres erhverv uden for den offentlige forvaltning fører motorkøretøjer, hvortil der kræves køretøj: Der skal ske indberetning efter indberetningscirkulæret.

Se også pkt. 3.6.7. i afsnittet i Rigsadvokatmeddelelsen om forelæggelse og indberetning mv.

-

Sager mod sundhedspersonale: Der skal ske indberetning efter retningslinjerne i afsnittet i Rigsadvokatmeddelelsen om sager mod sundhedspersonale i det omfang, den pågældende arbejder under dansk autorisation.

-

Sager mod advokater: Der skal visse tilfælde ske indberetning til Rigsadvokaten med henblik på vurdering af, om der skal ske underretning af advokatmyndighederne om forhold, som kan give anledning til disciplinære sanktioner.

Se afsnittet i Rigsadvokatmeddelelsen om forelæggelse og indberetning pkt. 3.2.1.

-

Sager om kriminallovens § 100: Der skal ske indberetning til Rigsadvokaten efter retningslinjerne i afsnittet i Rigsadvokatmeddelelsen om forelæggelse og indberetning mv. pkt. 3.3.4. og afsnittet i Rigsadvokatmeddelelsen om hadforbrydelser.

-

Sager om lov om forskelsbehandling på grund af race mv. : Der skal ske indberetning til Rigsadvokaten efter retningslinjerne i afsnittet i Rigsadvokatmeddelelsen mv. pkt. 3.3.5. og afsnittet i Rigsadvokatmeddelelsen om hadforbrydelser.