Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner (til samtlige ministerier med tilhørende institutioner m.v.)

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner

(til samtlige ministerier med tilhørende institutioner m.v.)

§ 1.

Dette cirkulære vedrører energispareindsatsen i alle ministerier med tilhørende institutioner m.v., herunder ved fastsættelse af energisparemål, krav om udarbejdelse af energieffektivitetsplaner, energieffektiv adfærd, herunder ift.

vandforbrug og ved køb af produkter og tjenesteydelser, og energikrav til bygninger ved indgåelse af lejeaftale og køb, og til bygninger, som ministerierne med tilhørende institutioner m.v. ejer, lejer eller på anden måde har ansvaret for.

§ 2.

Reglerne i dette cirkulære finder anvendelse for alle ministerier med tilhørende institutioner m.v., hvis udgifterne ved deres virksomhed overvejende dækkes af statslige midler, hvis det offentlige har bestemmende indflydelse på virksomheden, eller hvis de i henhold til lov har fået tillagt beføjelse til at træffe afgørelse på statens vegne, jf. dog § 4, stk. 1, 2. pkt., § 4, stk. 2, 2. pkt., § 4, stk. 3, §§ 7 og 8, § 10, stk. 2, nr. 4, § 11, § 15, stk. 2, § 16, og § 19, stk. 1.

1)

Cirkulæret indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne (omarbejdning), EU-Tidende 2010, nr. L 153, side 13, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/844/EU af 30. maj 2018, om ændring af direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne og direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet, EU-Tidende 2018, nr. L 156, side 75, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1999/2018/EU af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 663/2009/EF og nr. 715/2009/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og 2015/652/EU og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 525/2013/EU, EU-Tidende 2018, nr. 328, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF, EU-Tidende 2012, nr. L 315, side 1, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/944/EU af 5. juni 2019 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ændring af direktiv 2012/27/EU, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 125, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/2001/EU af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 82.

§ 3.

Cirkulæret omfatter alt energi- og vandforbrug tilknyttet ministerier med tilhørende institutioner m.v., herunder energi- og vandforbrug til bygningers drift og energi- og vandforbrug til andre aktiviteter, herunder procesenergi.

Stk. 2.

Cirkulæret omfatter ikke energiforbrug til transportformål, jf. dog energikrav ved indkøb, som fastsat i bilag 1.

I medfør af § 2 a, § 4, stk. 3, § 13, stk. 2 og 3, § 14, stk. 3, og § 19, i lov om fremme af besparelser i energiforbruget, jf. lovbekendtgørelse nr. 1234 af 24. august 2020, og § 2 a, §§ 20-22, og § 31, stk. 1, i lov om fremme af energibesparelser i bygninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 1300 af 3. september 2020, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1068 af 25. oktober 2019 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser

Kapitel 1

Anvendelsesområde og definitioner m.v.

Kapitel 2

Energispareforpligtelser og udarbejdelse af energieffektivitetsplaner

Kapitel 3

Energieffektiv adfærd og energikrav ved køb af produkter og tjenesteydelser

Kapitel 4

Indberetning af energiforbrug m.v., indberetning af energieffektivitetsplaner og krav om etablering af fjernaflæselige målere m.v.

Kapitel 5

Energieffektive bygninger

Kapitel 6

Offentliggørelse

Kapitel 7

Ikrafttræden

§ 4.

Bygninger og lejemål under 1.000 m², der udelukkende anvendes til beboelse, er undtaget fra bestemmelserne i §§ 10-14 og §§ 17 og 18.

Endvidere undtages lejemål under 1.000 m², der udelukkende anvendes til beboelse, fra bestemmelserne i § 15, dog ikke når aftalen indgås af institutioner tilhørende den statslige forvaltning.

Stk. 2.

Midlertidige lejemål, som udelukkende anvendes til beboelse, er undtaget fra bestemmelserne i §§ 10-14 og §§ 17 og 18.

Endvidere undtages midlertidige lejemål, der udelukkende anvendes til beboelse, fra bestemmelserne i § 15, dog ikke når aftalen indgås af institutioner tilhørende den statslige forvaltning.

Stk. 3.

Energistyrelsen kan i helt særlige tilfælde undtage ministerier eller tilhørende institutioner m.v. fra bestemmelser i dette cirkulære.

§ 5.

I dette cirkulære forstås ved

1)

Den statslige forvaltning: Alle administrative afdelinger, hvis kompetence dækker hele en medlemsstats område bestående af departementer, styrelser og lign.

2)

Energibesparelse: En mængde sparet energi, der konstateres ved at måle eller skønne forbruget før og efter gennemførelsen af en foranstaltning til forbedring af energieffektiviteten, idet der korrigeres for eksterne forhold, der påvirker energiforbruget.

3)

Energieffektivitet: Forholdet mellem resultat i form af ydeevne, tjenesteydelser, varer eller energi og tilførsel i form af energi.

4)

Energieffektivitetsplan: En oversigt over det enkelte ministeries overordnede tilrettelæggelse af dets energispareindsats med henblik på overholdelse af dets energispareforpligtelser, som følger af § 7.

Planen omfatter som minimum en organisering af energispareindsatsen i ministeriet med tilhørende institutioner m.v., oplysninger om omfattede bygninger, energiforbrug i omfattede bygninger og øvrigt energiforbrug, bygningernes varmekilder og energimærker.

Planen indeholder desuden det enkelte ministeries foranstaltninger til at opnå besparelser i energiforbruget til opfyldelse af energispareforpligtelserne.

Heri skal også indgå en redegørelse for frivillig udfasning af olie- og gasfyr til individuel opvarmning.

5)

Energiforbrug: Elforbrug og energiforbrug til varme og køling, herunder procesenergi.

Energiforbrug angives som det faktiske årsforbrug.

§ 6.

De enkelte ministerier er inden for hver sit ressortområde ansvarlige for at sikre gennemførelsen af cirkulærets bestemmelser, herunder opfyldelse af energispareforpligtelserne, jf. § 7, indberetning af energiforbrug m.v., jf. § 10, udarbejdelse af energieffektivitetsplan, jf. § 8, og organisering af energispareindsatsen.

§ 7.

I bygninger, der både ejes og benyttes af institutioner tilhørende den statslige forvaltning, skal der senest i 2030 opnås energibesparelser på mindst 42.480 MWh, set i forhold til energiforbruget i 2020.

De enkelte ministerier skal opnå energibesparelserne for de bygninger, som ministerierne med tilhørende institutioner m.v. ejer, jf. 1. pkt. Energibesparelserne skal opnås i bygningernes energiforbrug.

Stk. 2.

De enkelte ministerier skal for de bygninger, som ministerierne med tilhørende institutioner m.v. benytter, som ikke er omfattet af spareforpligtelsen i stk. 1, og i deres samlede øvrige energiforbrug, opnå energibesparelser på mindst 10 pct. i 2030, set i forhold til energiforbruget i 2020.

For bygninger, der udlejes til ministerier med tilhørende institutioner m.v., hvor Bygningsstyrelsen er kontraktpart i forhold til udlejer, påhviler energispareforpligtelsen Transport- og Boligministeriet.

§ 8.

De enkelte ministerier skal hver især udarbejde en energieffektivitetsplan indeholdende en oversigt over den overordnede tilrettelæggelse af deres energispareindsats med henblik på overholdelse af de energispareforpligtelser, som de enkelte ministerier er ansvarlige for i medfør af § 7.

§ 9.

Alle ministerier med tilhørende institutioner m.v. skal udvise energieffektiv adfærd med henblik på at reducere deres samlede energi- og vandforbrug.

De skal købe produkter og tjenesteydelser, der som minimum opfylder høje krav til energieffektivitet, herunder krav, der fremgår af bilag 1, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2.

Forpligtigelsen om energikrav ved køb af produkter og tjenesteydelser, jf. stk. 1.

2. pkt., finder kun anvendelse på kontrakter, der har en værdi, som er lig med eller større end de tærskler, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU om offentlige udbud med senere ændringer

2)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF, EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65, med senere ændringer.

.

Stk. 3.

Forpligtelsen i stk. 1 finder kun anvendelse, hvis indkøbet er omkostningseffektivt, økonomisk gennemførligt, generelt bæredygtigt, teknisk egnet, og der er tilstrækkelig konkurrence.

Stk. 4.

Forpligtigelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på væbnede styrkers kontrakter, hvis dette vil være i konflikt med arten af og det primære mål med de væbnede styrkers aktiviteter, eller hvis der er tale om kontrakter om levering af militært materiel, som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/81/EF om samordning af fremgangsmåderne ved ordregivende myndigheders eller ordregiveres indgåelse af visse bygge- og anlægs-, vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet m.v.

3)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/81/EF af 13. juli 2009 om samordning af fremgangsmåderne ved ordregivende myndigheders eller ordregiveres indgåelse af visse bygge- og anlægs-, vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet og om ændring af direktiv 2004/17/EF og 2004/18/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 2016, side 76 med senere ændringer.

.

§ 10.

Alle ministerier med tilhørende institutioner m.v. skal en gang årligt indberette institutionens samlede energi- og vandforbrug for det foregående år opgjort i faktiske forbrugsmængder til en central database, som varetages af Energistyrelsen.

Stk. 2.

Indberetningerne skal være foretaget inden den 1. juni.

Ved den årlige indberetning oplyses følgende

1)

Energiforbrug, opgjort som slutforbrug i kWh, og opdelt i forbrug af el, energiforbrug til varme, fjernkøling samt forbrug af vand.

Indberetning kan foretages, således at energiforbrug oplyses i henholdsvis energiforbrug til bygningers drift og øvrigt energiforbrug, herunder procesenergi og tomgangsenergi.

2)

Antal benyttede kvadratmeter og antal årsværk pr. adresse, medmindre særlige omstændigheder taler for, at antal benyttede kvadratmeter og antal årsværk angives på anden måde, og aftale herom er indgået med Energistyrelsen.

3)

Ejer- og lejeforhold i forhold til de bygninger, der benyttes.

4)

Institutioner tilhørende den statslige forvaltning skal endvidere i forhold til bygninger, som de benytter og som ejes af en institution tilhørende den statslige forvaltning, jf. § 7, stk. 1, oplyse energiforbrug i henholdsvist energiforbrug til bygningers drift og øvrigt energiforbrug, herunder procesenergi og tomgangsenergi, jf. nr. 1.

Stk. 3.

Såfremt et ministerie med tilhørende institutioner m.v. senest 1. juni ikke har modtaget årsopgørelse for energiforbrug, giver det pågældende ministerie meddelelse herom til Energistyrelsen.

§ 11.

De enkelte ministerier skal i 2022 og herefter hvert andet år ved den årlige indberetning, jf. § 10, indberette deres energieffektivitetsplaner, jf. § 8, til en central database, som varetages af Energistyrelsen.

Stk. 2.

Energieffektivitetsplanerne skal for de bygninger, for hvilke de enkelte ministerier er ansvarlige for at gennemføre besparelser i, jf. energispareforpligtelsen i § 7, stk. 1, og for de øvrige bygninger og deres øvrige energiforbrug, som de enkelte ministerier er ansvarlige for at gennemføre besparelser i, jf. energispareforpligtelsen i § 7, stk. 2, indeholde følgende oplysninger

1)

oplysninger om organisering af energieffektiviseringsindsatsen i ministeriet med tilhørende institutioner m.v.,

2)

oplysninger om omfattede bygninger,

3)

oplysninger om energiforbrug,

4)

oplysninger om varmekilder i de omfattede bygninger,

5)

oplysninger om energimærker, jf. bekendtgørelse om energimærkning af bygninger

4)

Bekendtgørelse nr. 793 af 7. august 2019 om energimærkning af bygninger.

, for de omfattede bygninger,

6)

oplysninger om ministeriets foranstaltninger, der er sat i værk med henblik på opfyldelse af energispareforpligtelserne, og

7)

en redegørelse for, hvordan ministeriet vil sikre en frivillig udfasning af olie- og gasfyr i individuel opvarmning frem mod henholdsvis 2025 og 2030.

§ 12.

Alle ministerier med tilhørende institutioner m.v. skal etablere fjernaflæselige målere for varme og fjernkøling, samt vand i de bygninger, de ejer, i det omfang forsyningsselskabet tilbyder etablering af fjernaflæselige målere.

I det omfang der etableres fordelingsmålere eller bimålere i bygninger ejet af et ministerie med tilhørende institutioner m.v., skal disse fordelingsmålere eller bimålere være fjernaflæselige.

Dette gælder dog ikke, såfremt ministeriet med tilhørende institutioner m.v. i den konkrete situation vurderer, at de forventede energieffektiviseringsfordele ikke vil modsvare etableringsomkostningerne inden for kortere tid.

§ 13.

Alle ministerier med tilhørende institutioner m.v., der ejer eller på anden måde har ansvaret for opførelse, drift og vedligeholdelse af bygninger, herunder tekniske anlæg i bygninger, skal sikre, at opførelse, drift og vedligeholdelse samt ombygninger, sker på en energieffektiv måde under hensyntagen til investeringer og driftsomkostninger.

Stk. 2.

Alle ministerier med tilhørende institutioner m.v., der ejer bygninger, skal i forbindelse med opførelse og gennemrenovering af bygninger vurdere muligheder for øget anvendelse af vedvarende energi som energikilde til bygningen, jf. også § 2 i bekendtgørelse om kvalitet, totaløkonomi og OPP

5)

Bekendtgørelse nr. 1179 af 4. oktober 2013 om kvalitet, OPP og totaløkonomi i offentligt byggeri.

.

Kravet gælder energi, der anvendes til el såvel som til opvarmning og køling.

Eventuelle initiativer skal fastsættes ud fra hensynstagen til økonomiske konsekvenser, herunder omkostningseffektivitet.

Stk. 3.

Alle ministerier med tilhørende institutioner m.v., som lejer sig ind i private ejendomme, skal så vidt muligt søge at sikre, at opførelse, drift og vedligeholdelse af bygningerne sker på en energieffektiv måde under hensyntagen til investeringer og driftsomkostninger.

§ 14.

Alle ministerier med tilhørende institutioner m.v., der ejer bygninger, skal gennemføre rentable energibesparelsesprojekter.

Stk. 2.

Alle ministerier med tilhørende institutioner m.v., der ejer bygninger, skal opfordre benyttere, som ikke indgår i et ministerie med tilhørende institutioner m.v., jf. § 2, til at foretage energiinvesteringer og udvise energirigtig adfærd.

§ 15.

Alle ministerier med tilhørende institutioner m.v., der på egne eller andre ministerier med tilhørende institutioners m.v. vegne, jf. § 2, indgår, forlænger eller genforhandler en lejeaftale vedrørende privatejede bygninger eller dele af privatejede bygninger, skal sikre, at bygningen som minimum opfylder de mindstekrav til energimæssig ydeevne, der følger af bygningsreglements krav til renoveringsklasse 2

6)

Bekendtgørelse nr. 1399 af 12. december 2019 om bygningsreglement 2018 (BR18) med senere ændringer.

, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 2.

Energikravet i stk. 1 gælder for institutioner tilhørende den statslige forvaltning ved indgåelse, forlængelse eller genforhandling af lejeaftale om bygninger i forhold til alle bygninger eller dele af bygninger, uanset om de er privatejede.

Endvidere sikrer institutioner tilhørende den statslige forvaltning overholdelse af disse energikrav ved indgåelse, forlængelse eller genforhandling af lejeaftalen.

Ministeriernes øvrige tilhørende institutioner m.v. skal senest inden 2 år fra indgåelse af lejemålet sikre, at bygningen overholder energikravet.

Stk. 3.

Forpligtelsen i stk. 1 og 2, finder kun anvendelse, hvis indgåelse, forlængelse eller genforhandling vurderes omkostningseffektivt, økonomisk gennemførligt, generelt bæredygtigt, teknisk egnet, og der er tilstrækkelig konkurrence.

Stk. 4.

Forpligtelsen i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på væbnede styrkers kontrakter, hvis dette vil være i konflikt med arten af og det primære mål med de væbnede styrkers aktiviteter.

Stk. 5.

Ministerierne med tilhørende institutioners m.v. overholdelse af mindstekrav til energimæssig ydeevne, jf. stk. 1 og 2, ved indgåelse, forlængelse eller genforhandling af lejeaftale vedrørende bygninger verificeres ved energimærker.

§ 16.

Institutioner tilhørende den statslige forvaltning, der på egne eller andre ministerier med tilhørende institutioners m.v. vegne køber eksisterende bygninger eller dele af eksisterende bygninger, skal sikre, at bygningen som minimum opfylder de mindstekrav til energimæssig ydeevne, der følger af bygningsreglementets krav til renoveringsklasse 2, jf. dog stk. 2 - 4.

Stk. 2.

Forpligtelsen i stk. 1 finder kun anvendelse, hvis købet vurderes omkostningseffektivt, økonomisk gennemførligt, generelt bæredygtigt, teknisk egnet, og der er tilstrækkelig konkurrence.

Stk. 3.

Forpligtelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis formålet med købet er

1)

at foretage gennemgribende renovering eller nedrivning,

2)

at videresælge bygningen uden at anvende den til eget formål, eller

3)

at bevare bygningen som en bygning, der officielt er fredet som en del af et særligt område eller som følge af dens særlige arkitektoniske eller historiske værdi.

Stk. 4.

Forpligtelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på væbnede styrkers kontrakter, hvis dette vil være i konflikt med arten af og det primære mål med de væbnede styrkers aktiviteter.

Stk. 5.

Overholdelse af mindstekrav til energimæssig ydeevne ved køb af bygninger verificeres ved energimærker.

Stk. 6.

De enkelte ministerier tilskynder ministeriets tilhørende institutioner m.v., der ikke er en del af den statslige forvaltning, til, at de ved køb af bygninger lægger de krav til grund, der følger af stk. 1, jf. dog stk. 2-4.

§ 17.

Er en bygning delvist ejet af et ministerie med tilhørende institutioner m.v., kan den pågældende institution tage initiativ til at optage forhandling med bygningens øvrige ejere med henblik på at få gennemført foranstaltningerne, som er nævnt i bestemmelserne i §§ 13-14.

§ 18.

Indgår et ministerie med tilhørende institutioner m.v. aftale med en bygningsejer om at varetage en bygnings drift, skal det i forbindelse med aftalen forsøges medtaget, at forpligtelser efter §§ 13-14 og § 17 opfyldes.

Eksisterende aftaler om bygningers drift kan ligeledes søges ændret, så denne bestemmelse kan opfyldes.

§ 19.

De enkelte ministerier, skal på ministeriernes hjemmesider offentliggøre energieffektivitetsplanen, jf. § 8, og de målsætninger, der er sat i værk for at nå ministeriets energispareforpligtelser, jf. § 7.

Stk. 2.

Alle ministerier med tilhørende institutioner m.v., skal på deres hjemmeside offentliggøre energimærker og energimærkningsrapporter, der er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om energimærkning af bygninger.

Stk. 3.

Alle ministerier med tilhørende institutioner m.v., der har fået udarbejdet en energirådgivningsrapport, skal offentliggøre rapporten på deres hjemmeside.

Stk. 4.

Energistyrelsen henviser på www.sparenergi.dk/oef til de enkelte ministeriers med tilhørende institutioners m.v. hjemmesider, hvor de i stk. 1-3 nævnte oplysninger findes.

§ 20.

Alle indberetninger efter §§ 10 og 11 offentliggøres på www.sparenergi.dk/oef.

§ 21.

Energistyrelsen udarbejder på baggrund af indberetninger efter § 10 en årlig opgørelse for det foregående år over energiforbruget i statens institutioner m.v. Opgørelsen offentliggøres og fremsendes til Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg inden den 1. oktober det efterfølgende år.

§ 22.

Cirkulæret træder i kraft den 1. januar 2021.

Stk. 2.

Cirkulære nr. 9015 af 10. januar 2020 om energieffektivisering i statens institutioner ophæves.

Bilag 1

Energikrav til alle ministerier med tilhørende institutioner m.v. ved indkøb af produkter og tjenesteydelser, jf. § 9

Alle ministerier med tilhørende institutioner m.v. skal ved indkøb af produkter og tjenesteydelser, for så vidt det er i overensstemmelse med omkostningseffektivitet, økonomisk gennemførlighed, bæredygtighed generelt, teknisk egnethed samt tilstrækkelig konkurrence, foretage sig følgende

a) Ved indkøb af produkter, der er omfattet af energimærkning efter en delegeret retsakt vedtaget i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1369/2017/EU om opstilling af rammer for energimærkning

7)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1369/2017/EU af 4. juli 2017 om opstilling af rammer for energimærkning og om ophævelse af direktiv 2010/30/EU, EU-Tidende 2017, nr. L 198, side 1.

eller af et relateret gennemførelsesdirektiv vedtaget af Kommissionen, indkøbes produkter fra den mest energieffektive energiklasse under forudsætning af, at der sikres tilstrækkelig konkurrence.

b) Ved indkøb af produkter, der ikke er omfattet af litra a, men som er omfattet af en gennemførelsesforanstaltning i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter

8)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter, EU-Tidende 2009, nr. L 285, side 10, med senere ændringer.

, som er vedtaget efter ikrafttræden af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet m.v.

9)

af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF, EU-Tidende 2012, nr. L 315, side 1, med senere ændringer.

, indkøbes kun produkter, der opfylder gennemførelsesforanstaltningens referenceværdier for energieffektivitet.

c) Ved indkøb af kontorudstyr, der er omfattet af Rådets afgørelse 2006/1005/E om indgåelse af aftalen mellem regeringen for Amerikas Forenede Stater og Det Europæiske Fællesskab om koordinering af programmer for energieffektivitetsmærkning af kontorudstyr

10)

Rådets afgørelse af 18. december 2006 om indgåelse af aftalen mellem regeringen for Amerikas Forenede Stater og Det Europæiske Fællesskab om koordinering af programmer for energieffektivitetsmærkning af kontorudstyr, EU-Tidende 2006, L 381, side 24.

, indkøbes kun produkter, der opfylder energieffektivitetskrav, som ikke er mindre strenge end dem, der er anført i bilag C til den aftale, der er knyttet til nævnte afgørelse.

d) Ved indkøb af dæk skal kriterierne for at tilhøre den højeste brændstofeffektivitetsklasse, som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1222/2009 om mærkning af dæk for så vidt angår brændstofeffektivitet og andre vigtige parametre

11)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1222/2009/EF af 25. november 2009 om mærkning af dæk for så vidt angår brændstofeffektivitet og andre vigtige parametre, EU-Tidende 2009, nr. L 342, side 46, med senere ændringer.

, overholdes.

Dette krav er dog ikke til hinder for indkøb af dæk i den højeste vådgrebsklasse eller klasse for afgivelse af rullestøj til omgivelserne, hvis sikkerheds- eller sundhedshensyn berettiger det.

e) Ved indkøb af tjenesteydelseskontrakter skal det fremgå af udbudsmaterialet, at tjenesteleverandøren kun må bruge produkter, der opfylder kravene i litra a - d, når de omhandlede tjenesteydelser leveres.