Legislator Case Law & Legislation
C20200990454 DK

Orientering om generelle midlertidige besøgsrestriktioner på en række sociale tilbud beliggende i Billund, Esbjerg, Middelfart, Nordfyns, Varde, Vejen og Vejle kommuner (Til Billund, Esbjerg, Middelfart, Nordfyns, Varde, Vejen og Vejle kommuner og sociale tilbud beliggende i kommunerne samt til øvrige relevante myndigheder og organisationer m.v., herunder alle øvrige kommuner)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

SKR#LOKDOK22 2020 9904 Historic

Orientering om generelle midlertidige besøgsrestriktioner på en række sociale tilbud beliggende i Billund, Esbjerg, Middelfart, Nordfyns, Varde, Vejen og Vejle kommuner

(Til Billund, Esbjerg, Middelfart, Nordfyns, Varde, Vejen og Vejle kommuner og sociale tilbud beliggende i kommunerne samt til øvrige relevante myndigheder og organisationer m.v., herunder alle øvrige kommuner)

SKR#LOKDOK22 2020 9904 Historic

Styrelsen for Patientsikkerhed har den 4. december 2020 udstedt påbud til kommunalbestyrelserne i Billund, Esbjerg, Middelfart, Nordfyns, Varde, Vejen og Vejle kommuner om omgående at udstede midlertidige restriktioner for besøgendes adgang til samtlige kommunale og private plejecentre m.v., der er beliggende i kommunerne, da det af styrelsen vurderes at være nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af Coronavirussygdom (Covid-19).

For Billund, Esbjerg, Varde og Vejle kommuner er der tale om en lempelse, da påbuddene erstatter styrelsens tidligere påbud om et midlertidigt besøgsforbud på plejecentre m.v. i de fire kommuner.

Styrelsen for Patientsikkerhed har anbefalet, at der indføres tilsvarende besøgsrestriktioner for sociale tilbud med borgere i en risikogruppe i forhold til smitte med Coronavirussygdom (Covid-19) beliggende i Middelfart, Nordfyns og Vejen kommuner.

Endvidere har styrelsen anbefalet, at det tilsvarende besøgsforbud for sociale tilbud med borgere i en risikogruppe i forhold til smitte med Coronavirussygdom (Covid-19) i Billund, Esbjerg, Varde og Vejle kommuner ligeledes lempes.

På baggrund af anbefalingen fra Styrelsen for Patientsikkerhed har Social- og Indenrigsministeriet udstedt bekendtgørelse nr. 1816 af 6. december 2020 om ændring af bekendtgørelse om mulighed for lokalt at fastsætte midlertidige besøgsrestriktioner på anbringelsessteder og botilbud m.v. på socialområdet i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19) .

Med ændringsbekendtgørelsen indføres der et generelt forbud mod besøg på indendørs arealer på sociale tilbud beliggende i Middelfart, Nordfyns og Vejen kommuner.

Samtidig lempes det gældende besøgsforbud, der omfatter både indendørs og udendørs arealer, sådan at der i stedet indføres et generelt forbud mod besøg på indendørs arealer på sociale tilbud beliggende i Billund, Esbjerg, Varde og Vejle kommuner.

Besøgsrestriktionerne i alle syv kommuner omfatter dog kun sociale tilbud, som har borgere, der tilhører en risikogruppe , og som er omfattet af § 1 i bekendtgørelse nr. 1613 af 15. november 2020 om mulighed for lokalt at fastsætte midlertidige besøgsrestriktioner på anbringelsessteder og botilbud m.v. på socialområdet i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19) .

Restriktionerne træder i kraft den 7. december 2020, kl.

17.00.

Besøgsrestriktionerne indføres for i forbindelse med den øgede smitterisiko i kommunerne at beskytte udsatte borgere på sociale tilbud mod smitte med COVID-19.

Følgende typer af tilbud beliggende i Billund, Esbjerg, Middelfart, Nordfyns, Varde, Vejen og Vejle kommuner, der har borgere i en risikogruppe på tilbuddet, er omfattet af besøgsrestriktionerne

Hvorvidt der på det enkelte tilbud er borgere, der er i en risikogruppe, vurderes af det enkelte tilbuds ledelse ud fra sundhedsfaglige retningslinjer, jf. nedenfor.

På tilbud, der bliver omfattet af disse besøgsrestriktioner, vil det fortsat være muligt at foretage besøg på indendørs arealer i såkaldte kritiske situationer , herunder bl.a. forældres besøg hos børn.

Det samme gælder for besøg af 1-2 faste besøgspersoner , i det omfang tilbuddets ledelse efter § 6, stk. 3, i ovennævnte bekendtgørelse nr. 1613 af 15. november 2020 har tilladt, at besøg fra faste besøgspersoner kan ske indendørs i borgerens egen del af tilbuddet (værelset/boligen), eller hvis tilbuddets ledelse beslutter at indrette et besøgsrum efter bekendtgørelsens § 6, stk. 4.

Reglerne om besøgsrestriktioner på sociale tilbud i Billund, Esbjerg, Middelfart, Nordfyns, Varde, Vejen og Vejle kommuner vil blive ophævet i samråd med Styrelsen for Patientsikkerhed, når restriktionerne ikke længere vurderes nødvendige.

Der henvises i øvrigt til Social- og Indenrigsministeriets orienteringsskrivelse af 22. juni 2020 om ophævelse af det generelle besøgsforbud på sociale tilbud og om mulighed for at indføre midlertidige lokale restriktioner for besøg, som kan ses her: https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2020/9364 .

Orienteringsskrivelsen indeholder bl.a. en nærmere beskrivelse af reglerne om besøg i kritiske situationer og besøg af 1-2 faste besøgspersoner samt beskrivelse af, hvordan besøg kan tilrettelægges.

Sundhedsmyndighedernes retningslinjer for, hvem der tilhører en risikogruppe kan ses her: https://www.sst.dk/da/corona/personer-i-oeget-risiko.

Hvis ledelsen på et tilbud er i tvivl om, hvorvidt borgere på tilbuddet tilhører en risikogruppe, kan der være behov for at undersøge dette nærmere, herunder ved evt.

kontakt til den pågældendes læge.

SKR#LOKDOK22 2020 9904 Historic

1.

Særlige dagtilbud efter § 32 i lov om social service.

2.

Særlige klubtilbud efter § 36 i lov om social service.

3.

Egne værelser, kollegier eller kollegielignende opholdssteder efter § 66, stk. 1, nr. 5, i lov om social service.

4.

Opholdssteder for børn og unge efter § 66, stk. 1, nr. 6, i lov om social service.

5.

Døgninstitutioner, herunder delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner samt sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger efter § 66, stk. 1, nr. 7, i lov om social service.

6.

Midlertidige botilbud til voksne efter § 107 i lov om social service.

7.

Længerevarende botilbud efter § 108 i lov om social service.

8.

Kvindekrisecentre efter § 109 i lov om social service.

9.

Forsorgshjem, herberger m.v. efter § 110 i lov om social service.

10.

Botilbudslignende tilbud omfattet af § 4, stk. 1, nr. 3, i lov om socialtilsyn.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →