Legislator Case Law & Legislation
C20200985910 DK

Cirkulæreskrivelse om regulering af maksimal egenbetaling for madservice pr. 1. januar 2021 efter serviceloven (Til samtlige kommunalbestyrelser m.fl.)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

CIS#LOKDOK22 2020 9859 Historic

Cirkulæreskrivelse om regulering af maksimal egenbetaling for madservice pr. 1. januar 2021 efter serviceloven

(Til samtlige kommunalbestyrelser m.fl.)

CIS#LOKDOK22 2020 9859 Historic

I medfør af § 161, stk. 4, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1287 af 28. august 2020, fastsætter sundheds- og ældreministeren nærmere regler om modtagerens maksimale egenbetaling for madservice efter § 83, stk. 1, nr. 3, herunder om regulering af egenbetalingen.

I medfør af § 161, stk. 3, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1287 af 28. august 2020, fastsætter sundheds- og ældreministeren regler om betaling for tilbud efter §§ 83, 83 a, 84 og 86 og om beregnings- og indkomstgrundlag for betalingen for disse tilbud.

Ifølge bekendtgørelse nr. 1576 af 27. december 2014 om betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v. efter servicelovens §§ 79, 83 og 84, § 1, stk. 2 og 3, reguleres modtagerens maksimale egenbetaling for madservice én gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Det regulerede beløb afrundes til det nærmeste kronebeløb.

Beløb for 2021

For 2021 er satsreguleringsprocenten fastsat til 2,0 pct., jf. bekendtgørelse nr. 1210 af 12. august 2020 om satsreguleringsprocenten, tilpasningsprocenten og satstilpasningsprocenten for finansåret 2021.

Under henvisning hertil skal Sundheds- og Ældreministeriet meddele, at den maksimale betaling for fuld forplejning for beboere i plejebolig, plejehjem og lignende boligenheder, jf. § 1, stk. 2, i bekendtgørelse om betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v. efter servicelovens §§ 79, 83 og 84, fra 1. januar 2021 udgør 3834 kr. pr. måned.

Fra samme dato udgør den maksimale egenbetaling for ét dagligt måltid mad i form af en hovedret, jf. § 1, stk. 3, i bekendtgørelse om betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v. efter servicelovens §§ 79, 83 og 84, 56 kr.

Ikrafttrædelse

Cirkulæreskrivelsen træder i kraft den 1. januar 2021, og satserne gælder for perioden 1. januar - 31. december 2021.

Cirkulæreskrivelse nr. 10095 af 3. december 2019 om regulering af maksimal egenbetaling for madservice pr. 1. januar 2020 efter serviceloven ophæves den 1. januar 2021.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →