Forretningsorden for tilsynsrådet vedrørende beskæftigelsen af indsatte på matrikler under kriminalforsorgen
Statutory Text (5 Articles)
Forretningsorden for tilsynsrådet vedrørende beskæftigelsen af indsatte på matrikler under kriminalforsorgen
§ 1.
Tilsynsrådets opgaver er
1)
at drøfte almindelige spørgsmål om beskæftigelse af indsatte, herunder navnlig om der ved beskæftigelsesaktiviteterne udføres konkurrenceforvridende virksomhed i forhold til private virksomheder, og
2)
at komme med forslag til nye initiativer til styrkelse af arbejdstræning, uddannelse og beskæftigelse af indsatte baseret på udviklingstendenser og behov for arbejdskraft på arbejdsmarkedet.
§ 2.
Direktøren for Direktoratet for Kriminalforsorgen er rådets formand.
Stk. 2.
Justitsministeren beskikker for 4 år ad gangen rådets øvrige medlemmer, hvoraf 2 skal være medlem af Folketinget, 3 skal beskikkes efter indstilling af Dansk Arbejdsgiverforening, Små og Mellemstore Virksomheder og Dansk Industri i forening og 3 efter indstilling af Fagbevægelsens Hovedorganisation og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i forening.
Stk. 3.
Chefen for det kontor i Direktoratet for Kriminalforsorgen, hvorunder kriminalforsorgens produktionsvirksomhed hører, deltager i rådets møder som tilforordnet assisteret af den daglige leder for produktionsvirksomheden.
Koncernledelsessekretariatet fungerer som sekretariat for rådet.
§ 3.
Rådet holder møde, når formanden finder det påkrævet, eller 2 medlemmer stiller forslag herom.
Stk. 2.
Rådet mødes ordinært 2 gange årligt henholdsvis forår og efterår.
Stk. 3.
Mødet om foråret holdes i direktoratet, og mødet om efteråret holdes på en eller flere af kriminalforsorgens institutioner med områdedirektøren for det pågældende kriminalforsorgsområde som mødeleder og vært.
Stk. 4.
Mødeindkaldelse og dagsorden udsendes senest 3 uger før mødernes afholdelse.
Referat af møderne godkendes på næstfølgende møde.
§ 4.
Skrivelse nr. 10309 af 20. august 2015 om forretningsorden for tilsynsrådet vedrørende beskæftigelsen af de indsatte i Kriminalforsorgens institutioner bortfalder.