Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Covid-19-relateret kriminalitet
Table of Provisions (24)
Statutory Text (24 Articles)
Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Covid-19-relateret kriminalitet
1.
Overblik og tjekliste
Som følge af covid-19-epidemien i Danmark er der vedtaget lovforslag og bekendtgørelser, som har betydning for anklagemyndighedens behandling af straffesager.
Det gælder navnlig i forhold til anklagemyndighedens sanktionspåstand i straffesager, som har baggrund i eller sammenhæng med covid-19 epidemien i Danmark.
Ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven
Med lov nr. 349 af 2. april 2020 om ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven (Skærpet straf for lovovertrædelser med baggrund i eller sammenhæng med covid-19 og blokering af hjemmesider, hvorfra der begås visse lovovertrædelser, som har baggrund i eller sammenhæng med covid-19) er der indført en ny strafskærpelsesbestemmelse i straffelovens § 81 d , hvorefter straffen for en række opregnede lovovertrædelser skal skærpes, hvis lovovertrædelsen har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark.
Du kan læse nærmere om bestemmelsen i straffelovens § 81 d nedenfor under pkt. 5.
Med loven er der endvidere indsat en ny bestemmelse i retsplejelovens § 791 d, stk. 1, 2. pkt. , hvorefter der kan ske blokering af en hjemmeside, hvis der er grund til at antage, at der fra hjemmesiden begås en overtrædelse af en række opregnede bestemmelser, som har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark.
Endvidere er der i retsplejelovens § 791 d, stk. 6, indsat en bestemmelse om, at politiet kan træffe beslutning om blokering såfremt indgrebets øjemed ville forspildes, hvis retskendelse skulle afventes.
I så fald skal politiet snarest muligt og senest inden 24 timer fra indgrebets iværksættelse forelægge sagen for retten.
Du kan læse mere om bestemmelsen i retsplejelovens § 791 d, stk. 1, 2. pkt. og stk. 6, nedenfor under pkt. 2.1.
Endelig er der med loven indsat en bestemmelse i udlændingelovens § 22, nr. 9 , hvorefter der kan ske udvisning af en udlænding, såfremt den pågældende idømmes en ubetinget frihedsstraf, der er fastsat efter straffelovens § 81 d. Du kan læse mere om bestemmelsen i udlændingelovens § 22, nr. 9, nedenfor under pkt. 3 .
Loven trådte i kraft den 2. april 2020.
Det bemærkes, at de ovennævnte bestemmelser i straffeloven § 81 d, retsplejelovens § 791 d, stk. 1, 2. pkt. og stk. 6, samt udlændingelovens § 22, nr. 9, automatisk ophæves den 1. marts 2021.
Du kan læse mere herom under de enkelte afsnit nedenfor.
Bekendtgørelser udstedt i medfør af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (epidemiloven)
Der er i medfør af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (epidemiloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1444 af 1. oktober 2020 , løbende udstedt en række bekendtgørelser og ændringsbekendtgørelser i takt med den fortsatte håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19), herunder bekendtgørelser, som har været afgrænset til at gælde bestemte kommuner.
Du kan læse mere om strafpåstanden for overtrædelser af bekendtgørelserne under pkt. 5.7.2.
2.
Politiets efterforskning og sagsbehandling
2.1.
Blokering af hjemmesider
Med lov nr. 349 af 2. april 2020 om ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven (Skærpet straf for lovovertrædelser med baggrund i eller sammenhæng med covid-19 og blokering af hjemmesider, hvorfra der begås visse lovovertrædelser, som har baggrund i eller sammenhæng med covid-19) er der indsat en ny bestemmelse i retsplejelovens § 791 d, stk. 1, 2. pkt.
Bestemmelsen indebærer, at der kan ske blokering af en hjemmeside, hvis der er grund til at antage, at der fra hjemmesiden begås en overtrædelse af følgende bestemmelser i straffeloven, som har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark
Der er samtidig indsat en bestemmelse i retsplejelovens § 791 d, stk. 6, hvorefter politiet, såfremt indgrebets øjemed i medfør af stk. 1, 2. pkt., ville forspildes, hvis retskendelse skulle afventes, kan træffe beslutning om blokering af en hjemmeside.
I så fald skal politiet snarest muligt og senest inden 24 timer fra indgrebets iværksættelse forelægge sagen for retten.
Retten afgør ved kendelse, om indgrebet kan godkendes, og om det kan opretholdes.
Hvis indgrebet efter rettens opfattelse ikke burde være foretaget, skal retten give meddelelse herom til Justitsministeriet.
2.1.1.
Anvendelsesområde
2.1.1.1.
Indikationskrav – ”grund til at antage”
Det er en betingelse for blokering efter retsplejelovens § 791 d, stk. 1, 2. pkt., at der er grund til at antage, at der fra hjemmesider begås en af de i bestemmelsen oplistede overtrædelser.
Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 157 af 2. april 2020 (ændringsforslag af 30. marts 2020 til L 157 af 26. marts 2020, de specielle bemærkninger til § 1, nr. 3), at kravet om, at der skal være grund til at antage, at der fra hjemmesider begås en overtrædelse omfattet af bestemmelsen, skal forstås i overensstemmelse med det tilsvarende udtryk i retsplejelovens § 803 (om beslaglæggelse over for ikke-mistænkte) og retsplejelovens § 804 (om edition).
Der skal således foretages en konkret vurdering på baggrund af bl.a. fremtoningen af domænenavnet og hjemmesiden, herunder om domænenavnet eller hjemmesidens titel har stor lighed med en hjemmeside for en myndighed, organisation, koncessioneret virksomhed eller lignende, og om besøgende på hjemmesiden opfordres til at indtaste NEM-id oplysninger, cpr-nummer og/eller kreditkortoplysninger.
Andre oplysninger på hjemmesiden kan ligeledes indgå i vurderingen, herunder forkert/falsk cvr-nummer og kontaktoplysninger, der henviser til uregistrerede taletidskort, forkerte/falske adresser m.v. Det kan ligeledes indgå, om besøgende opfordres til at rette henvendelse via f.eks. e-mail eller telefon til kontaktoplysninger, der er falske eller har stor lighed med en dansk myndigheds kontaktoplysninger.
Der henvises til forarbejderne til lov nr. 157 af 2. april 2020 (ændringsforslag af 30. marts 2020 til L 157 af 26. marts 2020, de specielle bemærkninger til § 1, nr. 3).
2.1.1.2.
Kriminalitetskrav
Registreringen af et domænenavn vil ikke i sig selv give grund til at antage, at der begås en af de pågældende lovovertrædelser med baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark, idet registreringen ikke nødvendigvis vil være strafbar.
Det forudsættes, at hjemmesiden har et indhold i form af lyd, tekst, video, links, tekniske indretninger eller lignende, der udgør en overtrædelse af de pågældende bestemmelser.
Domænenavnet vil dog, som nævnt ovenfor, indgå som et moment i den samlede vurdering.
Kravet om, at der fra hjemmesiden begås en overtrædelse af de pågældende bestemmelser indebærer, at hjemmesiden på blokeringstidspunktet skal have et indhold, der udgør en overtrædelse.
Det indebærer efter Rigsadvokatens opfattelse, at det er tilstrækkeligt, at hjemmesiden kan tilgås af offentligheden, og at hjemmesidens indhold udgør en overtrædelse af en af de opregnede bestemmelser eller et forsøg herpå.
Der er altså ikke krav om, at de opregnede overtrædelser skal være fuldbyrdede.
2.1.1.3.
Krav om sammenhæng med covid-19-epidemien
Det er en betingelse for blokering af hjemmesider efter retsplejelovens § 791 d, stk. 1, 2. pkt., at overtrædelsen har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidimien.
Det fremgår af lovforslagets specielle bemærkninger til § 1, nr. 1, at det i almindelighed må antages, at overtrædelsen har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark, hvis den tiltalte under påskud af covid-19-epidemien udgiver sig for at repræsentere sundhedsmyndighederne eller lignende med henblik på at få adgang til en borgers hjem, CPR-nummer, NemID eller lignende.
Der henvises i øvrigt til ændringsforslag af 30. marts 2020 til lovforslag nr. 157 af 26. marts 2020 om ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven, og til pkt. 5.2 nedenfor om straffelovens § 81 d.
2.1.2.
Relation til beslaglæggelsesreglerne
Retsplejelovens regler om beslaglæggelse anvendes ved siden af blokeringsbestemmelsen i § 791 d, og reglerne om beslaglæggelse forudsættes anvendt, når denne fremgangsmåde vurderes praktisk anvendelig.
Det vil navnlig gælde i forhold til danske hjemmesider (.
dk).
Beslaglæggelser af hjemmesider som følge af lovændringen ophører ikke, selvom ændringsloven ophæves.
Der kan i øvrigt findes oplysninger om blokeringer af hjemmesider i Rigsadvokatmeddelelsens afsnit om Chikane, trusler og vold mod offentligt ansatte mv. (§ 119, § 119 a og § 121), .
Det bemærkes, at sager om blokering af hjemmesider i forbindelse med covid-19 relateret it-kriminalitet ikke skal forelægges for statsadvokaten.
Der henvises endvidere til ændringsforslag af 30. marts 2020 til lovforslag nr. 157 af 26. marts 2020 om ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven.
2.1.3.
Solnedgangsklausul
Lovændringen indeholder en tidsmæssig begrænsning, idet loven er omfattet af en såkaldt ”solnedgangsklausul”, hvorefter loven som udgangspunkt automatisk ophæves den 1. marts 2021, jf. § 4, stk. 4 i lov nr. 349 af 2. april 2020 om ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven.
Retsgrundlaget for iværksatte blokeringer vil herefter ikke længere være til stede, hvorfor blokeringerne skal ophæves.
Hvis politiet forinden bliver bekendt med, at grundlaget for kendelsen ikke længere er til stede – for eksempel fordi det ulovlige indhold er fjernet fra hjemmesiden – skal politiet hurtigst muligt fjerne blokeringen.
Politiet har ikke pligt til løbende at kontrollere indholdet af de blokerede hjemmesider.
Dette fremgår af forarbejderne til lov nr. 674 af 8. juni 2017 (lovforslag nr. L 192 af 26. april 2017, de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.3).
2.2.
Politiets håndhævelse af bekendtgørelser udstedt i medfør af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (epidemiloven)
Rigspolitiet har løbende udstedt vejledningsmateriale om politiets håndhævelse af bekendtgørelserne om henholdsvis forbud mod store forsamlinger i forbindelse med håndteringen af covid-19 og forbud mod større forsamlinger og forbud mod adgang til og restriktioner for visse lokaler i forbindelse med håndtering af covid-19 med senere ændringer.
Vejledning med tilhørende actioncards kan findes på PolIntra.
Rigspolitiet har derudover udarbejdet en række Q&As relateret til forsamlingsforbud, lukkekrav og restriktioner, som er nærmere reguleret i de nævnte bekendtgørelser.
Rigspolitiets Q&A kan findes på www.coronasmitte.dk .
Rigspolitiets Q&A omfatter endvidere spørgsmål og svar relateret til bekendtgørelse om forbud mod indtagelse af alkoholiske drikke under ophold og kørsel med bus, bekendtgørelse om krav om mundbind mv. på serveringssteder, i detailhandlen, kultur- og kirkeinstitutioner, idræts- og foreningsfaciliteter og på uddannelsesinstitutioner i forbindelse med håndtering af covid-19, bekendtgørelse om krav om mundbind mv. i sundheds- og ældresektoren samt på visse dele af socialområdet i forbindelse med håndtering af covid-19, bekendtgørelse om krav om mundbind mv. i forbindelse med køreprøver samt bekendtgørelse om krav om mundbind mv. i kollektiv trafik mv. i forbindelse med håndtering af covid-19.
3.
Forberedelse
Det følger af udlændingelovens § 22, nr. 9, at en udlænding kan udvises, hvis den pågældende idømmes en ubetinget frihedsstraf, der er fastsat efter straffelovens § 81 d. Det gælder uanset varigheden af udlændingens ophold her i landet og uanset den pågældendes opholdsgrundlag.
Det er i forarbejderne forudsat, at udlændingelovens § 22, nr. 9, er subsidiær i forhold til udlændingelovens § 22, nr. 1-8.
Der henvises i øvrigt til Retsudvalgets betænkning af 1. april 2020 til lovforslaget L 157 af 26. marts 2020, de specielle bemærkninger til nr. 12 ).
Udlændingelovens § 22, nr. 9, blev indsat ved lov nr. 349 af 2. april 2020, som trådte i kraft samme dag.
Anklagemyndigheden skal på den baggrund være opmærksom på spørgsmålet om udvisning i straffesager mod udlændinge om covid-19-relateret kriminalitet.
Der henvises i den forbindelse til Rigsadvokatmeddelelsens afsnit om udvisning og frakendelse af statsborgerskab ved dom .
4.
Jura
5.
Straf og andre retsfølger
5.1 Skærpet straf for overtrædelser med baggrund i eller sammenhæng med covid-19
Der er med lov nr. 349 af 2. april 2020 om ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven (Skærpet straf for lovovertrædelser med baggrund i eller sammenhæng med covid-19 og blokering af hjemmesider, hvorfra der begås visse lovovertrædelser, som har baggrund i eller sammenhæng med covid-19) indsat en ny strafskærpelsesbestemmelse i straffeloven som § 81 d.
Det følger af straffelovens § 81 d, stk. 1 , at straffen for overtrædelse af en række opregnede lovovertrædelser, bl.a. om visse formueforbrydelser, forbrydelser mod den offentlige myndighed og forbrydelser mod den offentlige orden og fred, kan forhøjes indtil det dobbelte, hvis lovovertrædelsen har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark.
Du kan læse mere om bestemmelsen nedenfor under pkt. 5.3.
Efter straffelovens § 81 d, stk. 2, kan straffen skærpes yderligere, og således blive fire gange så høj som det hidtidige strafniveau, hvis en af de i stk. 1 nævnte lovovertrædelser har fundet sted under sådanne omstændigheder, at der uberettiget er opnået eller søgt opnået lån, kredit, støtte, tilskud eller lignende kompensation fra hjælpepakker til imødegåelse af skadevirkninger ved covid-19-epidemien.
Du kan læse mere om bestemmelsen nedenfor under pkt. 5.4.
Med bestemmelsen i straffelovens § 81 d, stk. 3, skærpes niveauet endvidere for tillægsbøder for sådanne lovovertrædelser, der vedrører hjælpepakker til imødegåelse af skadevirkninger ved covid-19-epidemien.
Du kan læse mere om bestemmelsen nedenfor under pkt. 5.5.
Endelig skal det efter bestemmelsen i straffelovens § 81 d , stk. 4, i almindelighed indgå som en strafskærpende omstændighed, hvis andre overtrædelser end de opregnede har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark.
Du kan læse mere om bestemmelsen nedenfor under pkt. 5.6.
5.2.
Anvendelse af straffelovens § 81 d
5.2.1.
Betingelsen om at overtrædelsen har ”baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark”
Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 349 af 2. april 2020 (L 157 af 26. marts 2020 , de specielle bemærkninger til § 1, nr. 1), at betingelsen om, at overtrædelsen ”har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark” indebærer, at den pågældende lovovertrædelse helt eller delvis skal have været motiveret af eller have til formål at udnytte den situation i landet, som covid-19-epidemien i Danmark har medført.
Det gælder uanset, at den pågældende under normale omstændigheder også ville have begået den samme form for kriminalitet, f.eks. ved brug af andre hjælpemidler eller ved hjælp af en anden metode.
Det er endvidere uden betydning, om epidemien fortsat er i gang på det tidspunkt, hvor lovovertrædelsen begås, hvis handlingen i øvrigt har baggrund i eller sammenhæng med covid-19.
Det vil bero på en konkret vurdering af den begåede lovovertrædelse, herunder særligt overtrædelsens karakter, formål og kontekst, om betingelsen er opfyldt.
Det må dog i almindelighed antages, at en overtrædelse af de i § 81 d, stk. 1, nævnte bestemmelser har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark, hvis overtrædelsen vedrører hjælpepakker til imødegåelse af skadevirkninger ved covid 19-epidemien eller værnemidler såsom håndsprit og mundbind eller andre knappe ressourcer i den aktuelle situation.
Ligeledes må det i almindelighed antages, at overtrædelsen har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark, hvis den tiltalte under påskud af covid-19-epidemien udgiver sig for at repræsentere sundhedsmyndigheder eller lignende med henblik på at få adgang til en borgers hjem, cpr-nummer, NemID eller lignende.
Et yderligere eksempel på en lovovertrædelse, der efter omstændighederne vil kunne anses for at have baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark, idet gerningsmanden ved lovovertrædelsen udnytter den situation, som epidemien har medført, vil være indbrudstyverier m.v. i butikker, restauranter, frisørsaloner, uddannelsessituationer, kontorbygninger eller lignende, som efter myndighedernes påbud eller opfordring holder lukket i et forsøg på at forebygge og hindre smittespredning.
Det fremgår af Retsudvalgets betænkning af 1. april 2020 til lovforslaget (L 157 af 26. marts 2020), pkt. 3: Udtalelse fra Justitsministeren).
5.2.2.
Tilregnelse
Strafansvar for overtrædelse af bestemmelsen kræver, at der er det fornødne forsæt, jf. straffelovens § 19.
Gerningsmanden skal således have forsæt i relation til samtlige objektive momenter.
5.2.3.
Strafansvar for juridiske personer
Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 349 af 2. april 2020 (L 157 af 26. marts 2020 , de specielle bemærkninger til § 1, nr. 1, at strafskærpelsesbestemmelsen i § 81 d omfatter strafansvar for såvel fysiske som juridiske personer, jf. straffelovens § 306, hvorefter der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafsansvar for overtrædelse af straffeloven efter reglerne i lovens kapitel 5.
Det bemærkes endvidere, at det i forarbejderne til straffelovens § 306 er antaget, at det navnlig vil være de straffelovsovertrædelser, der begås for at skaffe den juridiske person vinding, som i praksis vil give anledning til strafansvar for den juridiske person.
Som eksempler på sådanne overtrædelser nævnes i forarbejderne afgivelse af urigtige erklæringer på virksomhedens vegne, aktiv bestikkelse, bedrageri samt skatte- og momssvig.
Det fremgår endvidere af forarbejderne, at strafansvar for den juridiske person ikke udelukker et individuelt strafansvar for den person, der forsætligt har overtrådt den pågældende straffelovsbestemmelse.
I tilfælde, hvor der kan være grundlag for at gøre et strafansvar gældende over for en juridisk person for overtrædelse af f.eks. straffelovens § 161 (falsk erklæring), § 171 (dokumentfalsk) eller §§ 289 og 289 a (henholdsvis svig og særligt grov svig med nationale midler), skal der – ud over tiltale mod virksomheden – således i almindelighed også gøres et strafansvar gældende mod de pågældende enkeltpersoner.
Ifølge straffelovens § 26, stk. 1, omfatter bestemmelser om strafansvar for selskaber mv., med mindre andet er bestemt, enhver juridisk person, herunder aktie-, anparts- og andelsselskaber, interessentskaber, foreninger, fonde, boer, kommuner og statslige myndigheder.
Strafansvaret omfatter endvidere enkeltmandsvirksomheder, for så vidt disse navnlig under hensyn til deres størrelse og organisation kan sidestilles med de selskaber, der er nævnt i straffelovens § 26, stk. 1.
Dette fremgår af straffelovens § 26, stk. 2.
I straffelovens § 27 er fastsat de nærmere betingelser for juridiske personers strafansvar.
Efter bestemmelsen forudsætter strafansvar for en juridisk person, at der inden for dens virksomhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere personer knyttet til den juridiske person eller den juridiske person som sådan.
Om strafansvar for juridiske personer, herunder rette ansvarssubjekt, henvises til Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om strafansvar for juridiske personer.
5.2.4.
Samtidig anvendelse af øvrige strafskærpelselsesbestemmelser
Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 349 af 2. april 2020 (L 157 af 26. marts 2020 , pkt. 2.1.3. i de almindelige bemærkninger), at såfremt et forhold samtidig er omfattet af straffelovens § 81 d, stk. 1 eller 2, og straffelovens § 81 a (om strafforhøjelse og skærpelse af straffen ved banderelaterede konflikter), § 81 b (om strafforhøjelse for skyderi mv. på frit tilgængeligt sted) eller § 81 c (strafskærpelser for lovovertrædelser begået inden for en skærpet strafzone), kan der rejses tiltale under henvisning til flere anvendelige bestemmelser, og der kan straffes i sammenstød.
Det fremgår endvidere af forarbejderne, at det forudsættes, at straffen i sådanne tilfælde udmåles efter den bestemmelse, der konkret indebærer den højest forskyldte straf, dvs. strafniveauet efter § 81 d, stk. 1 eller 2, eller efter § 81 a, § 81 b eller § 81 c.
Anvendelse af straffelovens § 81 d, stk. 4 udelukker ikke samtidig anvendelse af straffelovens §§ 81, 81 a, 81 b eller 81 c.
Det bemærkes, at der ikke vil kunne idømmes fængsel på over 20 år, jf. straffelovens § 33, stk. 2.
5.2.5.
Solnedgangsklausul og pådømmelsestidspunkt
Straffelovens § 81 d ophæves den 1. marts 2021, medmindre Folketinget forinden beslutter at forlænge dens gyldighedsperiode.
Af forarbejderne til loven (L 157 af 26 marts 2020 de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.3.), fremgår, at retsvirkningen af ophævelsen vil være, at strafskærpelserne i straffelovens § 81 d ikke længere finder anvendelse fra den 1. marts 2021.
Det fremgår endvidere af forarbejderne, at den skærpede straf forudsættes at gælde for sager om overtrædelse af de i den foreslåede § 81 d, stk. 1, nævnte bestemmelser, der er begået efter lovens ikrafttræden og forud for dens ophævelse, uanset om sagerne pådømmes efter den 1. marts 2021.
Det samme gælder for sager om lovovertrædelser, der ikke er omfattet af stk. 1 eller 2, men hvor den strafbare handling har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark, jf. § 81 d, stk. 4.
5.2.6.
Straffelovens § 81 d er et anklagerfagligt fokusområde
For at få afklaret strafniveauet i sager om COVID-19 relateret kriminalitet er straffelovens § 81 d udpeget som et anklagerfagligt fokusområde.
Det betyder, at politikredsene skal forelægge alle sager vedrørende COVID-19 relateret kriminalitet, hvor strafskærpelsen kan finde anvendelse, for den regionale statsadvokat inden tiltalerejsning med udkast til anklageskrift samt strafpåstand.
Politikredsene skal endvidere forelægge sager, hvor anklagemyndigheden ikke har fået medhold i strafpåstanden, for de regionale statsadvokater inden ankefristens udløb, se endvidere pkt. 6.1.
Du kan læse mere om de anklagerfaglige fokusområder her.
5.3.
Straffelovens § 81 d, stk. 1 - skærpet straf for visse forbrydelser
Efter straffelovens § 81 d, stk. 1, kan straffen for overtrædelse af følgende bestemmelser i straffeloven forhøjes indtil det dobbelte, hvis lovovertrædelsen har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark
Det fremgår af forarbejderne til loven (L 157 af 26 marts 2020, de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.3 og de specielle bemærkninger § 1, nr. 1), at strafniveauet for de i § 81 d, stk. 1 nævnte lovovertrædelser som udgangspunkt skal forhøjes til omkring det dobbelte i forhold til den straf, der ville være fastsat af domstolene for tilsvarende overtrædelser, der ikke har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark.
Der vil dog ikke kunne idømmes fængsel på tid over 20 år, jf. straffelovens § 33, stk. 2.
Lovovertrædelser der hidtil er straffet med bøde, vil fremover i visse tilfælde som udgangspunkt skulle straffes med fængsel.
Det vil f.eks. omfatte berigelsesforbrydelser efter straffelovens §§ 276 og 276 a, der i dag straffes med bøde, hvis forbrydelsen er af mindre strafværdighed, jf. § 287, f.eks. som følge af det stjålnes begrænsede økonomiske værdi.
Det fremgår endvidere af pkt. 2.1.3. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at loven forudsætter, at der skal udmåles en fængselsstraf i gentagelsestilfælde for lovovertrædelser, der har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark, f.eks. hvis en person, der tidligere er straffet for at have stjålet enkelte flasker håndsprit i et supermarked, dømmes for endnu et tilfælde af tyveri af håndsprit.
Det forudsættes derimod ikke , at butikstyverier af varer med en begrænset økonomisk værdi i førstegangstilfælde skal kunne straffes med fængsel, uanset at det stjålne er et værnemiddel, og at tyveriet således i almindelighed vil være begået med baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien.
Dette fremgår af Justitsministeriets besvarelse af 28. marts 2020 af spørgsmål nr. 22 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende lovforslaget.
Ifølge pkt. 2.1.3. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget forudsætter loven endvidere, at der vil skulle udmåles en fængselsstraf , hvis en overtrædelse, der i almindelighed anses for at være af ringe strafværdighed, er særligt strafværdig som følge af den aktuelle covid-19-epidemi.
Det vil bl.a. kunne være tilfældet ved enkeltstående tilfælde af tyveri af genstande, som normalt har en begrænset økonomisk værdi, men som pga.
epidemien er en knap ressource, f.eks. tyveri af værnemidler, testudstyr, medicin eller lignende fra hospitaler, lægeklinikker mv., idet tyveriet forhindrer sundhedspersonale i at beskytte sig selv og patienterne mod smitte og dermed skader muligheden for at forebygge smittespredning.
Der vil dog kunne idømmes en bødestraf i enkeltstående tilfælde af tyveri af genstande, som normalt har en begrænset økonomisk værdi, selv om den pågældende genstand pga.
covid-19-epidemien i Danmark er en knap ressource, f.eks. tyveri af værnemidler, testudstyr, medicin eller lignende fra hospitaler, lægeklinikker mv. Som et eksempel herpå kan fremhæves den situation, at sundhedsfagligt personale i f.eks. en lægepraksis eller på et hospital i en stresset situation tager en mindre mængde håndsprit med hjem efter arbejde.
Dette fremgår af Retsudvalgets betænkning af 1. april 2020 til lovforslaget (L 157 af 26. marts 2020) , pkt. 6: Bidrag til betænkningen.
Et andet eksempel, hvor der skal idømmes en bødestraf , er den situation, hvor en person modtager eller køber håndsprit til en værdi af 1.100 kr., som den pågældende bestemt formoder er fremskaffet på ulovlig vis.
Et sådant tilfælde vil udgøre hæleri efter straffelovens § 290 og vil som udgangspunkt skulle sanktioneres med en bøde på 2.000 kr. Det fremgår af lovforslagets specielle bemærkninger til § 1, nr. 1, at der fremover for en sådan overtrædelse som udgangspunkt vil skulle ske en fordobling af bøden til 4.000 kr.
Der vil således kunne være tilfælde, hvor lovovertrædelsen – uanset at den er begået med baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien – har en ringe strafværdi, eller hvor der foreligger sådanne formildende omstændigheder, at der fortsat bør nedlægges påstand om en bødestraf.
For så vidt angår overtrædelser, der normalvis straffes med en længere fængselsstraf, kan det undtagelsesvist forekomme, at en forhøjelse af strafniveauet med indtil det dobbelte ikke vurderes at stå i rimeligt forhold til den begåede kriminalitet sammenholdt med tilsvarende overtrædelser, der ikke har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark.
Dette vil f.eks. kunne være tilfældet for visse forhold omfattet af straffelovens § 288, stk. 2, om røveri af særlig grov beskaffenhed.
Det fremgår af pkt. 2.1.3. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget og af de specielle bemærkninger til § 1, nr. 1, at straffen efter straffelovens § 81 d, stk. 1, i disse tilfælde alene forudsættes at skulle skærpes med en tredjedel.
Fastsættelsen af straffen vil altid bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og de angivne strafniveauer vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i lovens 10. kapitel.
For konkrete eksempler på anvendelsesområdet for straffelovens § 81 d, stk. 1, henvises til forarbejderne til loven (L 157 af 26. marts 2020), herunder navnlig de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 1, og ændringsforslag om udvidelse af bestemmelsens anvendelsesområde ).
Det bemærkes, at der i Retsudvalgets betænkning af 1. april 2020 til lovforslaget (L 157 af 26. marts 2020) er sket en præcisering af strafansvaret for tyveri i enkeltstående tilfælde, jf. ovenfor.
Endvidere henvises til justitsministerens svar på spørgsmål fra Retsudvalget vedrørende lovforslaget .
5.4 Straffelovens § 81 d, stk. 2 - skærpet straf for udnyttelse af covid-19 hjælpepakker
Efter straffelovens § 81 d, stk. 2 , kan straffen for de i stk. 1 nævnte lovovertrædelser forhøjes således, at den bliver fire gange så høj, hvis lovovertrædelsen har fundet sted under sådanne omstændigheder, at der uberettiget er opnået eller søgt opnået lån, kredit, støtte, tilskud eller lignende kompensation fra hjælpepakker til imødegåelse af skadevirkninger ved covid-19-epidemien.
Det fremgår af forarbejderne til loven (L 157 af 26 marts 2020, de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.3.
), at strafniveauet for de i § 81 d, stk. 1 nævnte lovovertrædelser i relation til hjælpepakker til imødegåelse af skadevirkninger ved covid-19-epidemien skal forhøjes til det firdobbelte i forhold til den straf, der ville være fastsat af domstolene for tilsvarende overtrædelser, der ikke har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark.
Forhøjelsen gælder både fængsels- og bødestraf.
Der vil dog ikke kunne idømmes fængsel på tid over 20 år, jf. straffelovens § 33, stk. 2.
Se pkt. 5.1. vedrørende forhøjelse af strafniveau vedrørende berigelseskriminalitet.
5.4.1.
Hjælpepakker
Det fremgår af forarbejderne til loven (L 157 af 26 marts 2020 , de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.3.
) , at begrebet ”hjælpepakker til imødegåelse af skadevirkninger ved covid-19-epidemien” dækker over de erhvervs- og jobrettede tiltag m.v., som regeringen har lanceret med henblik på at afbøde de negative økonomiske konsekvenser af spredningen af covid-19 for lønmodtagere, arbejdspladser og virksomheder.
Begrebet er dynamisk og omfatter såvel de allerede lancerede hjælpepakker, som yderligere hjælpepakker, der måtte blive lanceret på et senere tidspunkt.
Det fremgår endvidere af lovforslagets specielle bemærkninger til § 1, nr. 1, a t begrebet hjælpepakker bl.a. dækker over følgende, som er lanceret pr. 25. marts 2020
Ovennævnte hjælpepakker er nærmere beskrevet i de specielle bemærkninger til § 1, nr. 1, i lovforslaget.
5.4.2.
Anvendelsesområde
Det fremgår af forarbejderne til loven (L 157 af 26 marts 2020, de specielle bemærkninger til § 1, nr. 1), at § 81 d, stk. 2, omfatter enhver lovovertrædelse, der har fundet sted under sådanne omstændigheder, at der uberettiget er opnået eller søgt opnået lån, kredit, støtte, tilskud eller lignende kompensation fra hjælpepakker til imødegåelse af skadevirkninger ved covid-19-epidemien.
Bestemmelsen vil derfor også kunne være overtrådt, hvis en person eller virksomhed har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger med forsæt til svigagtigt at opnå kompensation fra hjælpepakker til imødegåelse af skadevirkninger ved covid-19-epidemien, uanset om kompensationen hermed er opnået.
Det bemærkes, at loven ikke ændrer på, hvornår en overtrædelse er af særlig grov karakter og således efter straffelovens § 289 a skal straffes efter § 289.
Denne grænse er efter praksis ca. 500.000 kr.
Der henvises til de specielle bemærkninger ( L 157 af 26 marts 2020, de specielle bemærkninger til § 1, nr. 1) for konkrete eksempler for det tiltænkte anvendelsesområde for bestemmelsen i straffelovens § 81 d, stk. 2.
5.5.
Straffelovens § 81 d, stk. 3 - tillægsbøde for udnyttelse af covid-19 hjælpepakker
Efter straffelovens § 81 d, stk. 3, skal der ved udmåling af tillægsbøde efter straffelovens § 50, stk. 2, i forbindelse med overtrædelser omfattet af § 81 d, stk. 2, lægges vægt på den opnåede eller tilsigtede vinding.
Det fremgår af forarbejderne til loven (L 157 af 26 marts 2020, de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.3.), at der ved alle lovovertrædelser med baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark, hvor en person uberettiget har opnået eller søgt at opnå lån, kredit, støtte, tilskud eller lignende kompensation fra hjælpepakker til imødegåelse af skadevirkninger ved covid-19-epidemien og derigennem har opnået en økonomisk vinding for sig selv eller andre, skal udmåles en bøde som tillægsstraf.
En bøde skal således almindeligvis idømmes som tillægsstraf i alle tilfælde, hvor en fysisk person idømmes en betinget eller ubetinget fængselsstraf.
Tillægsbøden skal beregnes med udgangspunkt i den opnåede eller tilsigtede vinding og fastsættes i overensstemmelse med strafskærpelsen i stk. 2.
Af de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 1, fremgår endvidere, at såfremt flere personer i fællesskab har foretaget de strafbare forhold, udmåles en tillægsbøde til hver af disse personer.
Det gælder også i det tilfælde, hvor en medarbejder har foretaget de strafbare forhold på vegne af et selskab.
Forhøjelse af bøden skal ikke modsvares af en mindre fængselsstraf, og idømmelse af en tillægsbøde skal i almindelighed ikke afhænge af den tiltalte persons betalingsevne.
Der henvises til forarbejderne til loven (L 157 af 26 marts 2020, de specielle bemærkninger § 1, nr. 1,) for konkrete eksempler på bestemmelsens tiltænkte anvendelsesområde.
5.6.
Straffelovens § 81 d, stk. 4 - generel strafskærpelse for forbrydelser med baggrund i eller sammenhæng med covid-19
Efter straffelovens § 81 d, stk. 4 , skal det ved fastsættelse af straf for lovovertrædelser, som ikke er omfattet af stk. 1 eller 2, i almindelighed indgå som en skærpende omstændighed, hvis lovovertrædelsen har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark.
Det fremgår af forarbejderne til loven ( L 157 af 26 marts 2020, de specielle bemærkninger til § 1, nr. 1), at bestemmelsen finder anvendelse på alle typer af kriminalitet, som ikke er nævnt i § 81 d, stk. 1.
Det er en betingelse for at skærpe straffen, at den pågældende lovovertrædelse helt eller delvis skal have været motiveret af at udnytte den situation, som covid-19 har medført i Danmark.
Det er uden betydning, om den pågældende under normale omstændigheder også ville have begået den samme form for kriminalitet f.eks. ved brug af hjælpemidler eller ved hjælp af en anden metode.
5.7.
Straf for overtrædelser af bekendtgørelser udstedt i medfør af epidemiloven
Der er i medfør af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (epidemiloven), jf . lovbekendtgørelse nr. 1444 af 1. oktober 2020 løbende udstedt en række bekendtgørelser og ændringsbekendtgørelser i takt med den fortsatte håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19), herunder bekendtgørelser, som har været afgrænset til at gælde bestemte kommuner.
Det er derfor vigtigt i forbindelse med sagernes behandling at altid undersøge, hvilken bekendtgørelse, der var gældende på gerningstidspunktet.
Bødetaksterne for overtrædelse af bekendtgørelserne fremgår nedenfor.
Fastsættelsen af straffen vil dog fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
5.7.1.
Straffelovens § 3 og eventuel forelæggelse for statsadvokaten
Anklagemyndigheden skal i forbindelse med håndteringen af de straffesager, der er omfattet af de løbende indførte lempelser af de bekendtgørelser, som er udstedt i medfør af epidemiloven i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom (COVID-19), være opmærksom på straffelovens § 3.
Udgangspunktet efter straffelovens § 3, stk.1, er, at spørgsmålet om strafbarhed og straf skal afgøres efter den på pådømmelsestidspunktet gældende lov.
Beror ophøret af lovens gyldighed på ydre, strafskylden uvedkommende forhold, skal handlingen bedømmes efter den på gerningstidspunktet gældende lov jf. bestemmelsens stk. 1, 2. pkt.
En handlings strafbarhed vil altid afhænge af en konkret vurdering af omstændighederne i en sag.
Om der i en given sammenhæng er tale om ydre, strafskylden uvedkommende forhold er en konkret vurdering, der henhører under domstolene.
Der findes imidlertid en række trykte domme, hvor domstolene har taget stilling til spørgsmålet.
Der kan eksempelvis henvises til Østre Landsrets dom af 9. april 1974 (U.
1974.824, hvor tiltalte blev idømt en bøde for overtrædelse af en hastighedsbegrænsning i den dagældende bekendtgørelse nr. 567 af 7. november 1973, jf. § 1 i lov nr. 236 af 6. juni 1968 om forsyningsmæssige foranstaltninger, uanset at bekendtgørelsen var ophævet på pådømmelsestidspunktet.
Østre Landsret udtalte i den forbindelse, at den senere skete ophævelse af hastighedsbegrænsningen, der var fastsat alene for at virke forbrugsbegrænsende under oliekrisen, beroede på ydre, strafskylden uvedkommende formål, hvorfor ophævelsen ikke kunne medføre, at tiltalte nu måtte frifindes.
Der kan endvidere henvises til Højesterets dom af 27. august 2019 (U.
2019.3937, hvor tiltalte blev idømt 6 måneders fængsel for overtrædelse af straffelovens § 114 j, stk. 1, jf. stk. 3, jf. den dagældende bekendtgørelse nr. 1200 af 28. september 2018, ved at have indrejst og taget ophold i et forbudsbelagt konfliktområde uden tilladelse, uanset at bekendtgørelsen var ophævet på pådømmelsestidspunktet.
Højesteret anfører bl.a. i dommens præmisser, at den nye regulering ikke har ændret ved straffeordningen i straffelovens § 114 j, og at der efter Højesterets opfattelse ikke med bekendtgørelsen er foretaget nogen omvurdering af strafværdigheden af overtrædelser ved indrejse og ophold uden tilladelse i de forbudszoner, der var fastsat i den tidligere bekendtgørelse.
Da ophævelsen af den tidligere bekendtgørelse – som følge af en ændret faktisk situation i Syrien, der var indtrådt efter gerningstidspunktet således beroede på ydre, strafskylden uvedkommende forhold, skulle tiltaltes handlinger bedømmes efter den straffelovgivning, som var gældende på gerningstidspunktet, jf. straffelovens § 3, stk. 1, 2. pkt. Højesteret bemærkede, at dette understøttedes af forarbejderne til straffelovens § 114 j, stk. 3, 2. pkt.
Hvis der i en konkret straffesag opstår tvivl om det juridiske grundlag, herunder fortolkningen af straffelovens § 3, skal sagen forelægges for den regionale statsadvokat med en indstilling om sagens afgørelse.
Forelæggelsen kan eventuelt ske telefonisk.
5.7.2.
Bødetakster for overtrædelser af bekendtgørelser om forsamlingsforbud mv.
Bekendtgørelsen om forbud mod større forsamlinger og forbud mod adgang til og restriktioner for visse lokaler i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19) er udstedt første gang med virkning fra den 18. marts 2020.
Bekendtgørelsen er efterfølgende ændret og erstattet af senere bekendtgørelser og ændringsbekendtgørelser.
Der er endvidere med hjemmel i epidemiloven udstedt en bekendtgørelse om forbud mod store forsamlinger i forbindelse med håndteringen af covid-19.
Bekendtgørelsen er udstedt første gang med virkning fra den 21. april 2020.
Bekendtgørelsen gælder sideløbende med bekendtgørelse om forbud mod større forsamlinger og forbud mod og adgang til og restriktioner for visse lokaler i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom (COVID-19).
Bødetaksterne for overtrædelse af bekendtgørelserne fremgår nedenfor under pkt. 5.7.2.1 . og pkt. 5.7.2.2 .
5.7.2.1.
Bødetakster gældende for perioden 18. marts 2020 til 3. april 2020
Rigsadvokaten fastsatte den 18. marts 2020, samme dag, som den første bekendtgørelse om forbud mod større forsamlinger og forbud mod adgang til og restriktioner for visse lokaler i forbindelse med Coronavirussygdom 2019 (COVID-19) trådte i kraft, følgende vejledende bødetakster for overtrædelse af bekendtgørelsen (i førstegangstilfælde)
Det blev endvidere tilkendegivet, at bødeniveauet ville blive skærpet i gentagelsestilfælde.
5.7.2.2.
Bødetakster gældende fra 4. april 2020
Den 4. april 2020 trådte lov nr. 359 af 4. april 2020 om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Yderligere foranstaltninger for at forebygge og inddæmme smitte med COVID-19 m.v.) (epidemiloven) i kraft.
Med lovændringen blev bødestraffen skærpet for overtrædelse af bekendtgørelsen om forbud mod større forsamlinger og forbud mod adgang til og restriktioner for visse lokaler i forbindelse med Coronavirussygdom 2019 (COVID-19).
Det fremgår af forarbejderne til loven (L 158 af 26. marts 2020, de almindelige bemærkninger pkt. 2.8.2.) , at det er forudsat med lovforslaget, at bødeniveauet for overtrædelse af regler udstedt i medfør af epidemilovens § 6, stk. 1, som udgangspunkt hæves til 2.500 kr. i førstegangstilfælde.
Der vil i gentagelsestilfælde være grundlag for højere bødestraffe.
Det betyder, at udgangspunktet for udmålingen af bøder til fysiske personer for overtrædelse af forsamlingsforbuddet og for ikke at efterkomme politiets påbud fra den 4. april 2020 er 2.500 kr.
Taksten gælder endvidere for overtrædelser af nye bestemmelser, som udfærdiges med hjemmel i epidemilovens § 6, stk. 1 og 3.
Det fremgår endvidere, at der ved udmålingen af bøder til erhvervsdrivende efter forskrifter, der udfærdiges i henhold til loven, skal tages hensyn til antallet af ansatte i virksomheden på gerningstidspunktet.
Derudover fremgår det, at det forudsættes, – for så vidt angår fastsættelse af bødeniveauet for overtrædelse af regler udstedt i medfør af epidemilovens § 12 b – for det første, at det hidtidige bødeniveau på 5.000 kr. for ikke at overholde lukkekrav som udgangspunkt hæves til det dobbelte i førstegangstilfælde.
Tilsvarende forudsættes det, at fysiske og juridiske personers overtrædelse af øvrige krav udstedt i medfør af epidemilovens § 12 b og manglende efterkommelse af påbud i relation til sådanne krav som udgangspunkt fordobles til 3.000 kr. i førstegangstilfælde.
Dermed bliver udgangspunktet, at der skal udmåles en bøde på 10.000 kr. for ikke at overholde lukkekrav, en bøde på 3.000 kr. for ikke at overholde øvrige restriktioner for lokaler og lokaliteter og en bøde på 3.000 kr. for ikke at efterkomme påbud om efterlevelse af sådanne restriktioner.
Det forudsættes endvidere, at der ved udmåling af bødeniveauet i både førstegangstilfælde og gentagelsestilfælde vil skulle skelnes mellem små og mindre virksomheder (1-9 ansatte), mellemstore virksomheder (10-49 ansatte) samt store virksomheder (50 ansatte eller derover).
Det betyder, at det normale bødeniveau i førstegangstilfælde som udgangspunkt vil skulle forhøjes med henholdsvis 100 % for mellemstore virksomheder og 300 % for store virksomheder, hvor virksomhedens størrelse er afhængig af antallet af ansatte.
Disse niveauer forudsættes som udgangspunkt forhøjet i 2. gangstilfælde med 100 % for de små og mellemstore virksomheder og med 150 % for store virksomheder.
I tredjegangstilfælde forudsættes niveauerne for de respektive virksomhedskategorier som udgangspunkt forhøjet med 50 % i forhold til niveauerne i 2. gangstilfælde.
Bødetaksterne bliver herefter som anført nedenfor.
Skema 1: Bødetakster for overtrædelse af forbud mod større/store forsamlinger
Der vil i gentagelsestilfælde være grundlag for højere bødestraffe.
Skema 2: Bødetakster for overtrædelse af lukkekrav
Det bemærkes at bødestraffen vil kunne stige yderligere ved overtrædelser i 4. gangstilfælde og derover.
Skema 3: Bødetakster for manglende overholdelse af restriktioner til lokaler og lokaliteter samt efterkommelse af påbud herom
Det bemærkes at bødestraffen vil kunne stige yderligere ved overtrædelser i 4. gangstilfælde og derover.
Skema 4 : Bødetakster for fysiske personers manglende bistand til skiltning
Skema 5: Bødetakster for juridiske personers manglende bistand til skiltning
Der vil i gentagelsestilfælde være grundlag for højere bødestraffe.
5.7.3.
Bødetakster for undladelse af at efterkomme et påbud om undersøgelse, indlæggelse, isolation, behandling eller afspærring af et område
Sundheds- og ældreministeren kan i medfør af § 5, stk. 1, i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (epidemiloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1444 af 1. oktober 2020 påbyde enhver, der lider af en alment farlig sygdom, eller som formodes at kunne være smittet med en sådan, at lade sig undersøge, indlægge eller isolere.
Endvidere kan sundheds- og ældreministeren iværksætte tvangsmæssig behandling af en person, der lider af eller formodes at være smittet med en alment farlig sygdom, hvis isolation ikke er tilstrækkelig til at forebygge eller inddæmme udbredelse af sygdommen, jf. § 5, stk. 2.
Sundheds- og ældreministeren kan efter lovens § 7 endvidere påbyde, at der skal ske afspærring af et område, hvor en alment farlig sygdom optræder eller hvor der er risiko for, at en sådan sygdom optræder eller bringes ind., således at samkvem med omgivelserne forhindres i fornødent omfang.
Ved bekendtgørelse nr. 157 af 27. februar 2020 om ændring af liste B til lov om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme og andre overførbare sygdomme er Coronavirussygdom 2019 (COVID-19) optaget på liste B, og bestemmelserne i epidemiloven gælder således for Coronavirussygdom 2019 (COVID-19).
Bekendtgørelsen er udstedt første gang med virkning fra den 29. februar 2020, men er efterfølgende ændret og erstattet af senere bekendtgørelser og ændringsbekendtgørelser.
Bøden for at overtræde et påbud om at lade sig undersøge, indlægge, isolere eller behandle på grund af smitte eller formodet smitte med COVID-19 er fastsat til 3.500 kr.
Bøden for at overtræde af påbud om afspærring af et område er fastsat til 2.500 kr.
5.7.4.
Bødetakster for overtrædelser af bekendtgørelse om afvikling af kampe i 3F Superliga
Den 1. juli 2020 trådte bekendtgørelse nr. 1096 om afvikling af kampe i 3F Superliga som led i håndtering af covid-19 i kraft.
Bekendtgørelsen blev ophævet den 19. september 2020.
Det er Rigsadvokatens vurdering, at der for fysiske og juridiske personers manglende overholdelse af reglerne i bekendtgørelsen skal tages udgangspunkt i de bødetakster som er beskrevet i forarbejderne til epidemiloven (L 158 af 26. marts 2020, de almindelige bemærkninger pkt. 2.8.2.).
Det fremgår heraf bl.a., at fysiske og juridiske personers overtrædelse af øvrige krav udstedt i medfør af epidemilovens § 12 b og manglende efterkommelse af påbud i relation til sådanne krav som udgangspunkt fastsættes til 3.000 kr. i førstegangstilfælde.
Det betyder, at bøden for fysiske og juridiske personers manglende efterkommelse af politiets påbud efter bekendtgørelsen som udgangspunkt skal fastsættes til 3.000 kr. i førstegangstilfælde.
Det fremgår endvidere af forarbejderne, at der ved udmåling af bøder til erhvervsdrivende efter forskrifter, der udfærdiges i henhold til loven, skal tages hensyn til antallet af ansatte i virksomheden på gerningstidspunktet.
Ved udmåling af bødeniveauet i både førstegangstilfælde og gentagelsestilfælde vil der således skulle skelnes mellem små og mindre virksomheder (1-9 ansatte), mellemstore virksomheder (10-49 ansatte) samt store virksomheder (50 ansatte eller derover).
Det betyder, at det normale bødeniveau i førstegangstilfælde som udgangspunkt vil skulle forhøjes med henholdsvis 100 % for mellemstore virksomheder og 300 % for store virksomheder, hvor virksomhedens størrelse er afhængig af antallet af ansatte.
Disse niveauer forudsættes som udgangspunkt forhøjet i 2. gangstilfælde med 100 % for de små og mellemstore virksomheder og med 150 % for store virksomheder.
I tredjegangstilfælde forudsættes niveauerne for de respektive virksomhedskategorier som udgangspunkt forhøjet med 50 % i forhold til niveauerne i 2. gangstilfælde.
Bødetaksterne bliver herefter som anført nedenfor.
Skema 1: Bødetakster for juridiske personers manglende efterkommelse af politiets påbud
Det bemærkes at bødestraffen vil kunne stige yderligere ved overtrædelser i 4. gangstilfælde og derover.
Det er Rigsadvokatens vurdering, at bøden til tilskuere for ikke at efterkomme politiets påbud fastsættes til 2.500 kr. i førstegangstilfælde, svarende til reglerne om fysiske personers overtrædelse af forsamlingsforbuddet og for ikke at efterkomme politiets påbud, jf. ovenfor under punkt 5.7.2.2 og pkt. 2.8.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget (L 157 af 26 marts 2020 )
Der vil i gentagelsestilfælde være grundlag for højere bødestraffe.
5.7.5.
Bødetakster for overtrædelser af bekendtgørelse om krav om mundbind m.v. i kollektiv trafik m.v.
Den 22. august 2020 trådte bekendtgørelse nr. 1221 af 20. august 2020 om krav om mundbind m.v. i kollektiv trafik m.v . i kraft.
Bekendtgørelsen er efterfølgende erstattet af en senere bekendtgørelse.
Det er Rigsadvokatens vurdering, at der for fysiske og juridiske personers manglende overholdelse af reglerne i bekendtgørelsen skal tages udgangspunkt i de bødetakster som er beskrevet i forarbejderne til epidemiloven (L 158 af 26. marts 2020, de almindelige bemærkninger pkt. 2.8.2.).
Det fremgår heraf bl.a., at fysiske og juridiske personers overtrædelse af øvrige krav udstedt i medfør af epidemilovens § 12 b og manglende efterkommelse af påbud i relation til sådanne krav som udgangspunkt fastsættes til 3.000 kr. i førstegangstilfælde.
Det betyder, at bøden til virksomheder og arbejdsgivere for overtrædelse af bekendtgørelsen, som udgangspunkt fastsættes til 3.000 kr. i førstegangstilfælde.
Det fremgår endvidere af forarbejderne, at der ved udmåling af bøder til erhvervsdrivende efter forskrifter, der udfærdiges i henhold til loven, skal tages hensyn til antallet af ansatte i virksomheden på gerningstidspunktet.
Ved udmåling af bødeniveauet i både førstegangstilfælde og gentagelsestilfælde vil der således skulle skelnes mellem små og mindre virksomheder (1-9 ansatte), mellemstore virksomheder (10-49 ansatte) samt store virksomheder (50 ansatte eller derover).
Det betyder, at det normale bødeniveau i førstegangstilfælde som udgangspunkt vil skulle forhøjes med henholdsvis 100 % for mellemstore virksomheder og 300 % for store virksomheder, hvor virksomhedens størrelse er afhængig af antallet af ansatte.
Disse niveauer forudsættes som udgangspunkt forhøjet i 2. gangstilfælde med 100 % for de små og mellemstore virksomheder og med 150 % for store virksomheder.
I tredjegangstilfælde forudsættes niveauerne for de respektive virksomhedskategorier som udgangspunkt forhøjet med 50 % i forhold til niveauerne i 2. gangstilfælde.
Bødetaksterne bliver herefter som anført nedenfor.
Skema 1: Bødetakster for juridiske personers manglende overholdelse af restriktioner og øvrige krav
Det bemærkes at bødestraffen vil kunne stige yderligere ved overtrædelser i 4. gangstilfælde og derover.
Det er Rigsadvokatens vurdering, at bøden til personer , for ikke at efterkomme en bortvisning i forbindelse med transportvirksomheders håndhævelse af krav om mundbind eller visir fastsættes til 2.500 kr. i førstegangstilfælde, svarende til reglerne om fysiske personers overtrædelse af forsamlingsforbuddet og for ikke at efterkomme politiets påbud, jf. ovenfor under pkt. 5.7.2.2. og pkt. 2.8.2. i de almindelige bemærkninger til L 158 af 26. marts 2020.
Der vil i gentagelsestilfælde være grundlag for højere bødestraffe.
5.7.6.
Bødetaktster for overtrædelse af bekendtgørelse om afvikling af idrætsarrangementer mv. som led i håndteringen af covid-19
Den 9. september 2020 trådte bekendtgørelse nr. 1313 af 8. september 2020 om afvikling af idrætsarrangementer m.v. som led i håndtering af covid-19 , i kraft.
Bekendtgørelsen blev ophævet den 19. september 2020.
Det er Rigsadvokatens vurdering, at der for fysiske og juridiske personers manglende overholdelse af reglerne i bekendtgørelsen skal tages udgangspunkt i de bødetakster som er beskrevet i forarbejderne til epidemiloven (L 158 af 26. marts 2020, de almindelige bemærkninger pkt. 2.8.2.).
Det fremgår heraf bl.a., at fysiske og juridiske personers overtrædelse af øvrige krav udstedt i medfør af epidemilovens § 12 b og manglende efterkommelse af påbud i relation til sådanne krav som udgangspunkt fastsættes til 3.000 kr. i førstegangstilfælde.
Det betyder, at bøden for fysiske og juridiske personers overtrædelse af bekendtgørelsen som udgangspunkt skal fastsættes til 3.000 kr. i førstegangstilfælde.
Det fremgår endvidere af forarbejderne, at der ved udmåling af bøder til erhvervsdrivende efter forskrifter, der udfærdiges i henhold til loven, skal tages hensyn til antallet af ansatte i virksomheden på gerningstidspunktet.
Ved udmåling af bødeniveauet i både førstegangstilfælde og gentagelsestilfælde vil der således skulle skelnes mellem små og mindre virksomheder (1-9 ansatte), mellemstore virksomheder (10-49 ansatte) samt store virksomheder (50 ansatte eller derover).
Det betyder, at det normale bødeniveau i førstegangstilfælde som udgangspunkt vil skulle forhøjes med henholdsvis 100 % for mellemstore virksomheder og 300 % for store virksomheder, hvor virksomhedens størrelse er afhængig af antallet af ansatte.
Disse niveauer forudsættes som udgangspunkt forhøjet i 2. gangstilfælde med 100 % for de små og mellemstore virksomheder og med 150 % for store virksomheder.
I tredjegangstilfælde forudsættes niveauerne for de respektive virksomhedskategorier som udgangspunkt forhøjet med 50 % i forhold til niveauerne i 2. gangstilfælde.
Bødetaksterne bliver herefter som anført nedenfor.
Skema 1: Bødetakster for juridiske personers manglende overholdelse af restriktioner og øvrige krav
Det bemærkes at bødestraffen vil kunne stige yderligere ved overtrædelser i 4. gangstilfælde og derover.
Det er Rigsadvokatens vurdering, at bøden til tilskuere for ikke at efterkomme politiets påbud fastsættes til 2.500 kr. i førstegangstilfælde, svarende til reglerne om fysiske personers overtrædelse af forsamlingsforbuddet og for ikke at efterkomme politiets påbud, jf. ovenfor under pkt. 5.7.2.2. og pkt. 2.8.2. i de almindelige bemærkninger til L 158 af 26. marts 2020, ligesom bødetaktsten svarer til bødetaksten for tilskueres manglende efterkommelse af påbud i 3F-superligaen.
Bøden til tilskuere for ikke at efterkomme politiets påbud må således efter Rigsadvokatens vurdering tilsvarende udgøre 2.500 kr. , som forhøjes i gentagelsestilfælde.
Der vil i gentagelsestilfælde være grundlag for højere bødestraffe.
5.7.7.
Bødetakster for overtrædelser af bekendtgørelse om krav om mundbind mv. på serveringssteder i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom (COVID-19).
Den 16. september 2020 trådte bekendtgørelse nr. 1362 af 16. september 2020 om krav om mundbind mv. på serveringssteder i udvalgte kommuner i kraft .
Bekendtgørelsen blev efterfølgende ændret og senere erstattet af bekendtgørelse nr. 1372 af 18. september 2020 om krav om mundbind m.v. på serveringssteder i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom (COVID-19) .
Bekendtgørelsen er nu indarbejdet i bekendtgørelse nr. 1534 af 28. oktober 2020 om krav om mundbind mv. på serveringssteder, i detailhandlen, kultur- og kirkeinstitutioner, idræts- og foreningsfaciliteter og på uddannelsesinstitutioner i forbindelse med håndtering af covid-19 , som er omtalt nærmere nedenfor under pkt. 5.7.10.
Det er Rigsadvokatens vurdering, at der for fysiske og juridiske personers manglende overholdelse af reglerne i bekendtgørelsen skal tages udgangspunkt i de bødetakster som er beskrevet i forarbejderne til epidemiloven (L 158 af 26. marts 2020, de almindelige bemærkninger pkt. 2.8.2.).
Det fremgår heraf, at fysiske og juridiske personers overtrædelse af øvrige krav udstedt i medfør af epidemilovens § 12 b og manglende efterkommelse af påbud i relation til sådanne krav som udgangspunkt fastsættes til 3.000 kr. i førstegangstilfælde.
Det betyder, at bøden til fysiske og juridiske personer, der har rådighed over serveringssteder, for overtrædelse af bekendtgørelsen som udgangspunkt fastsættes til 3.000 kr. i førstegangstilfælde.
Det fremgår endvidere af forarbejderne, at der ved udmåling af bøder til erhvervsdrivende efter forskrifter, der udfærdiges i henhold til loven, skal tages hensyn til antallet af ansatte i virksomheden på gerningstidspunktet.
Ved udmåling af bødeniveauet i både førstegangstilfælde og gentagelsestilfælde vil der således skulle skelnes mellem små og mindre virksomheder (1-9 ansatte), mellemstore virksomheder (10-49 ansatte) samt store virksomheder (50 ansatte eller derover).
Det betyder, at det normale bødeniveau i førstegangstilfælde som udgangspunkt vil skulle forhøjes med henholdsvis 100 % for mellemstore virksomheder og 300 % for store virksomheder, hvor virksomhedens størrelse er afhængig af antallet af ansatte.
Disse niveauer forudsættes som udgangspunkt forhøjet i 2. gangstilfælde med 100 % for de små og mellemstore virksomheder og med 150 % for store virksomheder.
I tredjegangstilfælde forudsættes niveauerne for de respektive virksomhedskategorier som udgangspunkt forhøjet med 50 % i forhold til niveauerne i 2. gangstilfælde.
Bødetaksterne bliver herefter som anført nedenfor.
Skema 1: Bødetakster for juridiske personers manglende overholdelse af restriktioner og øvrige krav
Det bemærkes at bødestraffen vil kunne stige yderligere ved overtrædelser i 4. gangstilfælde og derover.
Det er Rigsadvokatens vurdering, at bøden til personer for ikke at efterkomme en bortvisning i forbindelse med serveringssteders håndhævelse af krav om mundbind fastsættes til 2.500 kr. i førstegangstilfælde, svarende til reglerne om fysiske personers overtrædelse af forsamlingsforbuddet og for ikke at efterkomme politiets påbud, jf. ovenfor under pkt. 5.7.2.2 . og pkt. 2.8.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget (L 158 af 26. marts 2020).
Der vil i gentagelsestilfælde være grundlag for højere bødestraffe.
5.7.8.
Bødetakster for overtrædelser af bekendtgørelse om forbud mod om indtagelse af alkoholiske drikke under ophold i og kørsel med bus
Den 19. september 2020 trådte bekendtgørelse nr. 1375 af 18. september 2020 om forbud mod om indtagelse af alkoholiske drikke under ophold i og kørsel med bus , i kraft.
Bekendtgørelsen er efterfølgende ændret ved senere ændringsbekendtgørelser.
Det er Rigsadvokatens vurdering, at der for fysiske og juridiske personers manglende overholdelse af reglerne i bekendtgørelsen skal tages udgangspunkt i de bødetakster som er beskrevet i forarbejderne til epidemiloven (L 158 af 26. marts 2020, de almindelige bemærkninger pkt. 2.8.2.).
Det fremgår heraf bl.a., at fysiske og juridiske personers overtrædelse af øvrige krav udstedt i medfør af epidemilovens § 12 b og manglende efterkommelse af påbud i relation til sådanne krav som udgangspunkt fastsættes til 3.000 kr. i førstegangstilfælde.
Det fremgår endvidere af forarbejderne, at der ved udmåling af bøder til erhvervsdrivende efter forskrifter, der udfærdiges i henhold til loven, skal tages hensyn til antallet af ansatte i virksomheden på gerningstidspunktet.
Ved udmåling af bødeniveauet i både førstegangstilfælde og gentagelsestilfælde vil der således skulle skelnes mellem små og mindre virksomheder (1-9 ansatte), mellemstore virksomheder (10-49 ansatte) samt store virksomheder (50 ansatte eller derover).
Det betyder, at det normale bødeniveau i førstegangstilfælde som udgangspunkt vil skulle forhøjes med henholdsvis 100 % for mellemstore virksomheder og 300 % for store virksomheder, hvor virksomhedens størrelse er afhængig af antallet af ansatte.
Disse niveauer forudsættes som udgangspunkt forhøjet i 2. gangstilfælde med 100 % for de små og mellemstore virksomheder og med 150 % for store virksomheder.
I tredjegangstilfælde forudsættes niveauerne for de respektive virksomhedskategorier som udgangspunkt forhøjet med 50 % i forhold til niveauerne i 2. gangstilfælde.
Bødetaksterne bliver herefter som anført nedenfor.
Skema 1: Bødetakster for juridiske personers manglende overholdelse af restriktioner og øvrige krav
Det bemærkes at bødestraffen vil kunne stige yderligere ved overtrædelser i 4. gangstilfælde og derover.
Det er Rigsadvokatens vurdering, at bøden til personer for ikke at efterkomme en bortvisning i forbindelse med transportvirksomheders håndhævelse af krav om at der ikke indtages alkohol fastsættes til 2.500 kr. i førstegangstilfælde, svarende til reglerne om fysiske personers overtrædelse af forsamlingsforbuddet og for ikke at efterkomme politiets påbud, jf. ovenfor under pkt. 5.7.2.2 . og pkt. 2.8.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget (L 158 af 26. marts 2020).
Der vil i gentagelsestilfælde være grundlag for højere bødestraffe.
5.7.9.
Bødetakster for overtrædelse af bekendtgørelse om krav om mundbind m.v. i sundheds- og ældresektoren samt på visse dele af socialområdet i forbindelse med håndtering af covid-19
Den 29. oktober 2020 trådte bekendtgørelse nr. 1533 af 28. oktober 2020 om krav om mundbind m.v. i i sundheds- og ældresektoren samt på visse dele af socialområdet i forbindelse med håndtering af covid-19 i kraft.
Det er Rigsadvokatens vurdering, at der for fysiske og juridiske personers manglende overholdelse af reglerne i bekendtgørelsen skal tages udgangspunkt i de bødetakster som er beskrevet i forarbejderne til epidemiloven (L 158 af 26. marts 2020, de almindelige bemærkninger pkt. 2.8.2.).
Det fremgår heraf bl.a., at fysiske og juridiske personers overtrædelse af øvrige krav udstedt i medfør af epidemilovens § 12 b og manglende efterkommelse af påbud i relation til sådanne krav som udgangspunkt fastsættes til 3.000 kr. i førstegangstilfælde.
Det betyder, at bøden til virksomheder og arbejdsgivere for overtrædelse af bekendtgørelsen, som udgangspunkt fastsættes til 3.000 kr. i førstegangstilfælde.
Det fremgår endvidere af forarbejderne, at der ved udmåling af bøder til erhvervsdrivende efter forskrifter, der udfærdiges i henhold til loven, skal tages hensyn til antallet af ansatte i virksomheden på gerningstidspunktet.
Ved udmåling af bødeniveauet i både førstegangstilfælde og gentagelsestilfælde vil der således skulle skelnes mellem små og mindre virksomheder (1-9 ansatte), mellemstore virksomheder (10-49 ansatte) samt store virksomheder (50 ansatte eller derover).
Det betyder, at det normale bødeniveau i førstegangstilfælde som udgangspunkt vil skulle forhøjes med henholdsvis 100 % for mellemstore virksomheder og 300 % for store virksomheder, hvor virksomhedens størrelse er afhængig af antallet af ansatte.
Disse niveauer forudsættes som udgangspunkt forhøjet i 2. gangstilfælde med 100 % for de små og mellemstore virksomheder og med 150 % for store virksomheder.
I tredjegangstilfælde forudsættes niveauerne for de respektive virksomhedskategorier som udgangspunkt forhøjet med 50 % i forhold til niveauerne i 2. gangstilfælde.
Bødetaksterne bliver herefter som anført nedenfor.
Skema 1: Bødetakster for juridiske personers manglende overholdelse af restriktioner og øvrige krav
Det bemærkes at bødestraffen vil kunne stige yderligere ved overtrædelser i 4. gangstilfælde og derover.
Det er Rigsadvokatens vurdering, at bøden til personer , for ikke at efterkomme en bortvisning i forbindelse med offentlige og private institutioners håndhævelse af krav om mundbind eller visir fastsættes til 2.500 kr. i førstegangstilfælde, svarende til reglerne om fysiske personers overtrædelse af forsamlingsforbuddet og for ikke at efterkomme politiets påbud, jf. ovenfor under pkt. 5.7.2.2 . og pkt. 2.8.2. i de almindelige bemærkninger til L 158 af 26. marts 2020.
Der vil i gentagelsestilfælde være grundlag for højere bødestraffe.
5.7.10.
Bødetakster for overtrædelser af bekendtgørelse om krav om mundbind m.v. på serveringssteder, i detailhandlen, kultur- og kirkeinstitutioner, idræts- og foreningsfaciliteter og på uddannelsesinstitutioner i forbindelse med håndtering af covid-19.
Den 29. oktober 2020 trådte bekendtgørelse nr. 1534 af 28. oktober 2020 om krav om mundbind mv. på serveringssteder, i detailhandlen, kultur- og kirkeinstitutioner, idræts- og foreningsfaciliteter og på uddannelsesinstitutioner i forbindelse med håndtering af covid-19 i kraft.
Det er Rigsadvokatens vurdering, at der for fysiske og juridiske personers manglende overholdelse af reglerne i bekendtgørelsen skal tages udgangspunkt i de bødetakster som er beskrevet i forarbejderne til epidemiloven (L 158 af 26. marts 2020, de almindelige bemærkninger pkt. 2.8.2.).
Det fremgår heraf, at fysiske og juridiske personers overtrædelse af øvrige krav udstedt i medfør af epidemilovens § 12 b og manglende efterkommelse af påbud i relation til sådanne krav som udgangspunkt fastsættes til 3.000 kr. i førstegangstilfælde.
Det betyder, at bøden til fysiske og juridiske personer, der har rådighed over serveringssteder, for overtrædelse af bekendtgørelsen som udgangspunkt fastsættes til 3.000 kr. i førstegangstilfælde.
Det fremgår endvidere af forarbejderne, at der ved udmåling af bøder til erhvervsdrivende efter forskrifter, der udfærdiges i henhold til loven, skal tages hensyn til antallet af ansatte i virksomheden på gerningstidspunktet.
Ved udmåling af bødeniveauet i både førstegangstilfælde og gentagelsestilfælde vil der således skulle skelnes mellem små og mindre virksomheder (1-9 ansatte), mellemstore virksomheder (10-49 ansatte) samt store virksomheder (50 ansatte eller derover).
Det betyder, at det normale bødeniveau i førstegangstilfælde som udgangspunkt vil skulle forhøjes med henholdsvis 100 % for mellemstore virksomheder og 300 % for store virksomheder, hvor virksomhedens størrelse er afhængig af antallet af ansatte.
Disse niveauer forudsættes som udgangspunkt forhøjet i 2. gangstilfælde med 100 % for de små og mellemstore virksomheder og med 150 % for store virksomheder.
I tredjegangstilfælde forudsættes niveauerne for de respektive virksomhedskategorier som udgangspunkt forhøjet med 50 % i forhold til niveauerne i 2. gangstilfælde.
Bødetaksterne bliver herefter som anført nedenfor.
Skema 1: Bødetakster for juridiske personers manglende overholdelse af restriktioner og øvrige krav
Det bemærkes at bødestraffen vil kunne stige yderligere ved overtrædelser i 4. gangstilfælde og derover.
Det er Rigsadvokatens vurdering, at bøden til personer for ikke at efterkomme en bortvisning i forbindelse med serveringssteders håndhævelse af krav om mundbind fastsættes til 2.500 kr. i førstegangstilfælde, svarende til reglerne om fysiske personers overtrædelse af forsamlingsforbuddet og for ikke at efterkomme politiets påbud, jf. ovenfor under pkt. 5.7.2.2 . og pkt. 2.8.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget (L 158 af 26. marts 2020).
Der vil i gentagelsestilfælde være grundlag for højere bødestraffe.
6.
Efter dom
6.1.
Forelæggelse for de regionale statsadvokater
COVID-19 relateret kriminalitet efter straffelovens § 81 d er et nyt anklagerfagligt fokusområde.
Politikredsene skal derfor forelægge alle sager, hvor anklagemyndigheden ikke har fået medhold i strafpåstanden, for de regionale statsadvokater inden ankefristens udløb.
7.
Love og forarbejder
Straffeloven - seneste hovedlov
Epidemiloven – seneste hovedlov
Retsplejeloven - seneste hovedlov
Relevante forarbejder
Bekendtgørelser
-
§ 161 (falsk erklæring på tro og love)
-
§ 163 (urigtig erklæring over for offentlighed myndighed)
-
§ 171 (dokumentfalsk)
-
§ 189 (udbredelse af lægemidler, som er uegnede til det angivne formål)
-
§ 263, stk. 1 (hacking)
-
§ 263 a (udbredelse af adgangsmidler til et datasystem)
-
§ 276 (tyveri)
-
§ 278 (Underslæb)
-
§ 279 (bedrageri)
-
§ 279 a (databedrageri)
-
§ 280 (mandatsvig)
-
§ 281 (afpresning)
-
§ 282 (åger)
-
§ 283 (skyldnersvig)
-
§ 289 (særligt grov overtrædelse af skatte-, told-, afgifts- eller tilskudslovgivningen)
-
§ 289 a (svig og særlig grov svig med offentlige midler)
-
§ 290 (hæleri)
-
§ 290 a (hvidvask)
-
§ 300 a (groft uagtsomt bedrageri)
-
§ 301 (uberettiget anvendelse af betalingsoplysninger)
-
§ 303 (groft uagtsomt hæleri)
-
§ 119 (vold og trusler mod personer i offentlig tjeneste)
-
§ 119 a (chikane af personer i offentlig tjeneste)
-
§ 120 (vold og trusler mod personer i offentlig tjeneste ved hjælp af opløb)
-
§ 121 (fornærmelig tiltale mod personer i offentlig tjeneste)
-
§ 122 (ydelse af bestikkelse)
-
§ 133 (farlige opløb)
-
§ 134 (ufarlige opløb)
-
§ 134 a (grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted)
-
§ 134 b (maskeringsforbud)
-
§ 135 (ugrundet udrykning af politi, ambulance m.v.)
-
§ 144 (modtagelse af bestikkelse)
-
§ 161 (falsk erklæring på tro og love)
-
§ 163 (urigtig erklæring over for offentlighed myndighed)
-
§ 171 (dokumentfalsk)
-
§ 189 (udbredelse af lægemidler, som er uegnede til det angivne formål)
-
§ 247, stk. 2 (vold mod personer, der efter karakteren af deres arbejde er særlig udsatte for vold)
-
§ 263, stk. 1 (hacking)
-
§ 263 a (udbredelse af adgangsmidler til et datasystem)
-
§ 276 (tyveri)
-
§ 276 a (indbrudstyveri)
-
§ 278 (underslæb)
-
§ 279 (bedrageri)
-
§ 279 a (databedrageri)
-
§ 280 (mandatsvig)
-
§ 281 (afpresning)
-
§ 282 (åger)
-
§ 283 (skyldnersvig)
-
§ 288 (røveri)
-
§ 289 (særligt grov overtrædelse af skatte-, told-, afgifts- eller tilskudslovgivningen)
-
§ 289 a (svig og særlig grov svig med offentlige midler)
-
§ 290 (hæleri)
-
§ 290 a (hvidvask)
-
§ 293 (brugstyveri)
-
§ 299, stk. 2 (returkommission)
-
§ 300 a (groft uagtsomt bedrageri)
-
§ 301 (uberettiget anvendelse af betalingsoplysninger)
-
§ 303 (groft uagtsomt hæleri)
-
Kompensationsordning for tab ved aflysning af større arrangementer
-
Lønkompensationsordning til virksomheder i økonomisk krise
-
Kompensationsordning for virksomheders faste udgifter
-
Kompensationsordning for selvstændige og freelancere
-
EKF (likviditetskaution, garanti for lån)
-
Rejsegarantifonden
-
Garantiordninger for SMV’er og større virksomheder (garanti for lån)
-
Offentlige indkøb
-
Udvidet ret for arbejdsgiver til refusion og for selvstændige til sygedagpenge som følge af covid-19
Overtrædelse af forbuddet mod større forsamlinger
1.500 kr.
Erhvervsdrivendes manglende overholdelse af lukkekrav for restauranter, butikker, sport- og fritidsfaciliteter mv.
5.000 kr.
Erhvervsdrivendes manglende overholdelse af restriktioner for visse lokaler mv.
1.500 kr.
Personer, som ikke efterkommer politiets påbud og anvisninger
1.500 kr.
Førstegangstilfælde
Gentagelsestilfælde
Overtrædelse af det midlertidige forsamlingsforbud
2.500 kr.
Forhøjelse
Manglende efterkommelse af politiets påbud
2.500 kr.
Forhøjelse
Virksomhedens størrelse
1. gangstilfælde
2. gangstilfælde
3. gangstilfælde
Små og mindre virksomheder (1-9 ansatte) og ikke-erhvervsdrivende juridiske personer
10.000 kr.
20.000 kr.
30.000 kr.
Mellemstore virksomheder (10-49 ansatte)
20.000 kr.
40.000 kr.
60.000 kr.
Store virksomheder (50 ansatte eller derover)
40.000 kr.
100.000 kr.
150.000 kr.
Virksomhedens størrelse
1. gangstilfælde
2. gangstilfælde
3. gangstilfælde
Små og mindre virksomheder (1-9 ansatte) og ikke-erhvervsdrivende juridiske personer
3.000 kr.
6.000 kr.
9.000 kr.
Mellemstore virksomheder (10-49 ansatte)
6.000 kr.
12.000 kr.
18.000 kr.
Store virksomheder (50 ansatte eller derover)
12.000 kr.
30.000 kr.
45.000 kr.
1. gangstilfælde
Gentagelsestilfælde
Fysiske personer

Lov nr. 976 af 17. september 2019 med senere ændringer
-
Lov nr. 1026 af 1. oktober 2019 om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (epidemiloven)
-
Der henvises endvidere til lovbekendtgørelse nr. 1444 af 1. oktober 2020 om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme
-
Lov nr. 938 af 10. september 2019 med senere ændringer
-
L 157 af 26. marts 2020 – Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven (Skærpet straf for lovovertrædelser med baggrund i eller sammenhæng med covid-19 og blokering af hjemmesider, hvorfra der begås visse lovovertrædelser, som har baggrund i eller sammenhæng med covid-19)
-
L 157 ændringsforslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven (udvidelse af bestemmelsens anvendelsesområde)
-
L 157 ændringsforslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven (blokering af hjemmesider)Retsudvalgets Betænkning af 1. april 2020 over lovforslaget
-
Justitsministerens besvarelse af udvalgsspørgsmål over lovforslaget
-
Bekendtgørelse om forbud mod større forsamlinger og mod adgang til og restriktioner for lokaler og lokaliteter i forbindelse med håndtering af covid-19Bekendtgørelse om forbud mod store forsamlinger i forbindelse med håndteringen af covid-19
-
Bekendtgørelse om krav om mundbind m.v. i kollektiv trafik m.v.
-
Bekendtgørelse om bekendtgørelse om afvikling af idrætsarrangementer mv. som led i håndteringen af covid-19
-
Bekendtgørelse nr. 1362 af 16. september 2020 om krav om mundbind mv. på serveringssteder i udvalgte kommuner i kraft
-
Bekendtgørelse nr. 1375 af 18. september 2020 om forbud mod om indtagelse af alkoholiske drikke under ophold i og kørsel med bus
-
Bekendtgørelse nr. 1372 af 18. september 2020 om krav om mundbind m.v. på serveringssteder i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom (COVID-19)
-
Bekendtgørelse nr. 1532 af 27. oktober 2020 om krav om mundbind m.v. i kollektiv trafik m.v. i forbindelse med håndtering af covid-19
-
Bekendtgørelse nr. 1533 af 28. oktober 2020 om krav om mundbind m.v. i i sundheds- og ældresektoren samt på visse dele af socialområdet i forbindelse med håndtering af covid-19
-
Bekendtgørelse nr. 1534 af 28. oktober 2020 om krav om mundbind mv. på serveringssteder, i detailhandlen, kultur- og kirkeinstitutioner, idræts- og foreningsfaciliteter og på uddannelsesinstitutioner i forbindelse med håndtering af covid-19