Orientering om midlertidigt besøgsforbud på en række sociale tilbud beliggende i Læsø og Vesthimmerlands kommuner (Til Læsø og Vesthimmerlands kommuner og sociale tilbud beliggende i kommunerne samt til øvrige relevante myndigheder og organisationer m.v., herunder kommunerne)
Statutory Text (3 Articles)
Orientering om midlertidigt besøgsforbud på en række sociale tilbud beliggende i Læsø og Vesthimmerlands kommuner
(Til Læsø og Vesthimmerlands kommuner og sociale tilbud beliggende i kommunerne samt til øvrige relevante myndigheder og organisationer m.v., herunder kommunerne)
Styrelsen for Patientsikkerhed har den 6. november 2020 udstedt påbud til kommunalbestyrelserne i Læsø og Vesthimmerlands kommuner om omgående at udstede midlertidigt forbud mod besøgendes adgang til samtlige kommunale og private plejecentre m.v., der er beliggende i kommunerne, da det af styrelsen vurderes at være nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af Coronavirussygdom/COVID-19.
Styrelsen har anbefalet, at et tilsvarende besøgsforbud indføres på sociale tilbud beliggende i kommunerne, og hvor der på tilbuddet er borgere, der tilhører en risikogruppe i forhold til smitte med Coronavirussygdom/COVID-19.
På baggrund af anbefalingen fra Styrelsen for Patientsikkerhed har Social- og Indenrigsministeriet udstedt bekendtgørelse nr. 1579 af 8. oktober 2020 om mulighed for lokalt at fastsætte midlertidige besøgsrestriktioner på anbringelsessteder og botilbud m.v. på socialområdet i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19) .
Med bekendtgørelsen indføres der et generelt forbud mod besøg på sociale tilbud beliggende i Læsø og Vesthimmerlands kommuner.
Besøgsforbuddet omfatter dog kun sociale tilbud, som har borgere, der tilhører en risikogruppe , og som er omfattet af § 1 i bekendtgørelse nr. 1510 af 25. oktober 2020 om mulighed for lokalt at fastsætte midlertidige besøgsrestriktioner på anbringelsessteder og botilbud m.v. på socialområdet i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19) .
Besøgsforbuddet træder i kraft den 9. november 2020, kl.
14.00.
For så vidt angår Vesthimmerlands Kommune træder besøgsforbuddet i stedet for de midlertidige besøgsrestriktioner, der blev indført i kommunen den 5. november 2020.
Besøgsforbuddet indføres for i forbindelse med den øgede smitterisiko i de to kommuner at beskytte udsatte borgere på sociale tilbud mod smitte med COVID-19.
Følgende typer af tilbud beliggende i Læsø og Vesthimmerlands kommuner, der har borgere i en risikogruppe på tilbuddet, er omfattet af besøgsforbuddet
Hvorvidt der på det enkelte tilbud er borgere, der er i en risikogruppe, vurderes af det enkelte tilbuds ledelse ud fra sundhedsfaglige retningslinjer, jf. nedenfor.
På tilbud, der bliver omfattet af besøgsforbuddet, vil det dog fortsat være muligt at foretage besøg i såkaldte kritiske situationer , herunder bl.a. forældres besøg hos børn.
Besøg i kritiske situationer sker efter anvisning fra tilbuddets ledelse og kan som hidtil ske på fællesarealer både indendørs og udendørs samt på den del af tilbuddet, som borgeren selv råder over.
Det vil også fortsat være muligt at modtage besøg af 1-2 faste besøgspersoner .
Sådanne besøg skal som det helt klare udgangspunkt ske på tilbuddets udendørs arealer, medmindre tilbuddets ledelse efter § 6, stk. 3, i ovennævnte bekendtgørelse nr. 1510 af 25. oktober 2020 har tilladt, at besøg fra faste besøgspersoner kan ske indendørs i borgerens egen del af tilbuddet (værelset/boligen).
Reglerne om besøgsforbud på sociale tilbud i Læsø og Vesthimmerlands kommuner vil blive ophævet i samråd med Styrelsen for Patientsikkerhed, når forbuddet ikke længere vurderes nødvendige.
Der henvises i øvrigt til Social- og Indenrigsministeriets orienteringsskrivelse af 22. juni 2020 om ophævelse af det generelle besøgsforbud på sociale tilbud og om mulighed for at indføre midlertidige lokale restriktioner for besøg, som kan ses her: https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2020/9364 .
Orienteringsskrivelsen indeholder bl.a. en nærmere beskrivelse af reglerne om besøg i kritiske situationer og besøg af 1-2 faste besøgspersoner samt beskrivelse af, hvordan besøg kan tilrettelægges.
Sundhedsmyndighedernes retningslinjer for, hvem der tilhører en risikogruppe kan ses her: https://www.sst.dk/da/corona/personer-i-oeget-risiko.
Hvis ledelsen på et tilbud er i tvivl om, hvorvidt borgere på tilbuddet tilhører en risikogruppe, kan der være behov for at undersøge dette nærmere, herunder ved evt.
kontakt til den pågældendes læge.
1.
Særlige dagtilbud efter § 32 i lov om social service.
2.
Særlige klubtilbud efter § 36 i lov om social service.
3.
Egne værelser, kollegier eller kollegielignende opholdssteder efter § 66, stk. 1, nr. 5, i lov om social service.
4.
Opholdssteder for børn og unge efter § 66, stk. 1, nr. 6, i lov om social service.
5.
Døgninstitutioner, herunder delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner samt sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger efter § 66, stk. 1, nr. 7, i lov om social service.
6.
Midlertidige botilbud til voksne efter § 107 i lov om social service.
7.
Længerevarende botilbud efter § 108 i lov om social service.
8.
Kvindekrisecentre efter § 109 i lov om social service.
9.
Forsorgshjem, herberger m.v. efter § 110 i lov om social service.
10.
Botilbudslignende tilbud omfattet af § 4, stk. 1, nr. 3, i lov om socialtilsyn.