Legislator Case Law & Legislation
C20200969760 DK

Vejledning om ansøgning om støtte fra kompensationspulje til understøttelse af civilsamfundsorganisationer

9 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (9)

Statutory Text (9 Articles)

VEJ#LOKDOK15 2020 9697 Historic

Vejledning om ansøgning om støtte fra kompensationspulje til understøttelse af civilsamfundsorganisationer

VEJ#LOKDOK15 2020 9697 Historic

Ansøgningsfrist den 5. november 2020 kl.

12.00

Indholdsfortegnelse

1 Indledning

2 Ansøgningspuljens formål

3 Ansøgerkreds

4 Målgruppe

5 Kompensationsperiode og -beløb

6 Projektperiode

7 Tildelingskriterier og vurdering

8 Fordelingsnøgle

9 Tilskudsberettigede udgifter

10 Ikke tilskudsberettigede udgifter

11 Udarbejdelse af budget

12 Ansøgningsfrist og -procedure

13 Statsstøtte

1 Indledning

Som led i Aftale om et stærkt civilsamfund både under og efter COVID-19 af 7. april 2020 blev der afsat 48,5 mio. kr. til en kompensationspulje målrettet økonomisk støtte til civilsamfundsorganisationer, så disse fortsat kan gennemføre socialt arbejde til gavn for sårbare og udsatte grupper i samfundet.

Med denne pulje kan organisationerne søge om kompensation for nedgang i indtægter i form af tabt indtjening på grund af COVID-19, således at de kan fortsætte og fastholde deres sociale arbejde.

Ansøgere kan som udgangspunkt maksimalt søge om kompensation svarende til den estimerede nedgang i indtægter på grund af COVID-19 i perioden 1. marts 2020 til 12. oktober 2020.

Tilskud ydes til konkrete sociale indsatser og aktiviteter.

Tilskud kan ikke anvendes til ansøgers generelle drift.

I ansøgningen skal ansøgerne derfor beskrive de indsatser/aktiviteter, der ansøges om midler til at gennemføre.

Såfremt der er mange tilskudsberettigede ansøgere til puljen, og det samlede ansøgte beløb overstiger midlerne i puljen, vil de tilskudsberettigede ansøgere modtage et tilskud, der er forholdsmæssigt reduceret.

Der er således ikke sikkerhed for en 1:1 kompensation af nedgangen i indtægter, idet der er tale om støtte til at kunne videreføre sociale indsatser til gavn for organisationens målgruppe.

2 Ansøgningspuljens formål

Ansøgningspuljens formål er at sikre, at organisationer, som har oplevet en nedgang i indtægter som følge af COVID-19, fortsat kan gennemføre sociale indsatser mv. til gavn for samfundets sårbare og socialt udsatte borgere i Danmark.

3 Ansøgerkreds

Ansøgningspuljens ansøgerkreds er socialøkonomiske virksomheder samt frivillige sociale organisationer, der driver genbrugsbutikker i Danmark.

Ansøgerne skal drive sociale tilbud eller aktiviteter målrettet borgere inden for det sociale område.

Ansøgerne skal være veletableret, og den kommercielle del af virksomhederne/organisationerne skal have eksisteret uafbrudt siden 2019 eller længere.

For frivillige sociale organisationer betyder det, at alle genbrugsbutikker omfattet af ansøgningen skal have eksisteret siden 2019.

For socialøkonomiske virksomheder betyder det, at virksomheden skal have eksisteret siden 2019.

Socialøkonomiske virksomheder skal være registreret som socialøkonomisk virksomhed, jf. lov om registrerede socialøkonomiske virksomheder (nr. 711 af 25. juni 2014).

Endvidere gælder det, at et evt.

tilskud ydes til virksomhedens sociale del.

Denne skal være afgrænset fra den kommercielle del af virksomheden.

Se afsnit 13 for mere herom.

Frivillige sociale organisationer, der driver genbrugsbutikker og hører under en landsdækkende hovedorganisation, skal ansøge om kompensation for den samlede estimerede nedgang i organisationen i én ansøgning via hovedorganisationen.

Dette uafhængigt af om genbrugsbutikkerne har selvstændige cvr.nr. Lokale frivillige sociale organisationer, der driver genbrugsbutikker, men ikke hører under en landsdækkende hovedorganisation, kan ansøge selv.

I det følgende benyttes betegnelsen ”organisationer” om den samlede ansøgerkreds, således både om socialøkonomiske virksomheder og frivillige sociale organisationer.

4 Målgruppe

Ansøgningspuljens målgruppe er sårbare og socialt udsatte mennesker.

Det kan f.eks. være sårbare børn, udsatte voksne eller mennesker med handicap.

5 Kompensationsperiode og -beløb

Ansøger kan søge om kompensation for nedgang i kommercielle indtægter, forstået som tabt indtjening fx i forbindelse med salg fra organisationens genbrugsbutikker i perioden 1. marts 2020 til 12. oktober 2020.

Ansøger kan vælge at ansøge om kompensation for en kortere periode fx 1. marts 2020 til 30. september 2020, såfremt det vurderes lettere at opgøre et indtægtstab for hele måneder.

Den estimerede indtægtsnedgang sandsynliggøres ved at sammenholde denne med indtægten i 2019 for samme kommercielle aktivitet, anført i årsregnskabet for 2019.

6 Projektperiode

Midlerne anvendes i perioden 1. december 2020 til 31. december 2022.

7 Tildelingskriterier og vurdering

Ansøgningen vurderes på baggrund af, om tildelingskriterierne er opfyldt, og om der er sammenhæng mellem disse, jf. tabel 1.

De enkelte vurderingsområder uddybes nedenfor efter den skematiske oversigt.

Tabel 1: Vurdering og tildelingskriterier

Vægtningskriterium

Ved vurderingen af ansøgningerne, vil der blive lagt vægt på, at så mange støtteberettigede ansøgere som muligt opnår støtte, hvorfor der kan være behov for at reducere tilskuddene i forhold til det ansøgte beløb forholdsmæssigt.

Når ansøgningsskemaet udfyldes, skal ansøger beskrive nedenstående

Ad 1) Ansøgerkreds, formål og målgruppe

Det vil blive vurderet, om ansøger, formål og målgruppe ligger inden for ansøgningspuljens ansøgerkreds, formål og målgruppe.

Til brug for vurderingen af om ansøger ligger inden for ansøgningspuljens ansøgerkreds, skal ansøger beskrive organisationens formål og målgruppen for organisationens arbejde.

Ansøger skal endvidere beskrive, hvordan de sociale indsatser, der søges om støtte til at igangsætte har et socialt formål til gavn for samfundets sårbare og udsatte borgere og beskrive målgruppen for indsatserne og sandsynliggøre, at målgruppen er mennesker, der er sårbare og socialt udsatte.

Ad 2) Faglige krav

Det vil blive vurderet om de indsatser, der ønskes igangsat, er sociale og om de ligger inden for det sociale område.

Til brug for vurderingen skal ansøger beskrive de sociale indsatser, der ønskes igangsat.

Indsatserne kan både være en videreførelse af eksisterende indsatser eller nye indsatser.

Beskrivelsen kan eksempelvis indeholde en beskrivelse af de konkrete sociale aktiviteter, hvordan indsatserne organiseres og hvor mange borgere der deltager i aktiviteterne.

Såfremt ansøger er en landsdækkende hovedorganisation kan indsatserne både være centrale landsdækkende indsatser eller det kan være forskellige lokale indsatser i de forskellige lokale afdelinger.

Hvis sidstnævnte er tilfældet vil det være tilstrækkeligt med en mere overordnet beskrivelse af indsatserne.

Ad 3) Dokumentation

Ansøger skal sandsynliggøre den manglende indtægt i perioden 1. marts 2020 til 12. oktober 2020 ved at indsende et revideret årsregnskab for 2019, hvor indtægten fra henholdsvis genbrugsbutikker eller den socialøkonomiske virksomhed fremgår separat.

Såfremt indtægten ikke fremgår separat, skal ansøger foruden regnskabet endvidere medsende anden dokumentation for indtægten i 2019.

Dokumentationen skal være tilvejebragt ved assistance fra ansøgers revisor, og vedlagte skabelon skal udfyldes.

Ansøger skal udfylde og medsende en tro og love erklæring, hvori ansøger erklærer, at

Ad 4) Organisering

Det vil blive vurderet, om den kommercielle del af ansøgende virksomhed/organisation er veletableret.

I den forbindelse skal ansøger bekræfte, at den kommercielle del har eksisteret siden 2019 eller længere – og også under COVID-19 perioden (1. marts 2020 til 12. oktober 2020).

Se også afsnit 3 om ansøgerkreds.

Frivillige sociale organisationer, der driver genbrugsbutikker, skal søge samlet, såfremt de hører under en hovedorganisation.

Såfremt genbrugsbutikkerne har selvstændige cvr.nr., skal hovedorganisationen i ansøgningen bekræfte, at hovedorganisationen har beføjelse til at ansøge på vegne af genbrugsbutikkerne.

Frivillige sociale organisationer, der driver genbrugsbutikker, der ikke hører under en hovedorganisation, kan søge selvstændigt.

Ad 5) Budget

Det vil blive vurderet, hvorvidt der er sammenhæng mellem de beskrevne aktiviteter, der søges om støtte til og de udgiftstyper, som fremgår af budgettet.

Budgettet må kun indeholde tilskudsberettigede og nødvendige udgifter, som direkte kan henføres til de konkrete aktiviteter og indsatsers gennemførsel.

Der må således ikke budgetteres med udgifter, som ikke direkte kan henføres til de konkrete aktiviteter og indsatser, eller udgifter, der ikke kan gives tilskud til.

Budgettet skal indtastes i Excel-dokumentet ”Budgetskema”, som ligger på ansøgningspuljens side på Socialstyrelsens hjemmeside.

Ved indsendelse af ansøgningen vedhæftes budgetskemaet.

Læs mere om krav til budgettet m.m. i vejledningens afsnit 11-13.

Ad) 6 Sammenhæng

Det vil blive vurderet, hvorvidt der er sammenhæng mellem formålet med de indsatser der søges om støtte til og deres målgruppe, indsatser, budget mm.

Vurderingen foretages på baggrund af ansøgers samlede ansøgning.

8 Fordelingsnøgle

Midlerne i ansøgningspuljen fordeles på baggrund af en fordelingsnøgle, der sikrer at både socialøkonomiske virksomheder og frivillige sociale organisationer tilgodeses ved tildeling af midler

Såfremt der ikke er et tilstrækkeligt antal ansøgninger, der lever op til kriterierne i den ene gruppe, fordeles midlerne til den anden gruppe.

9 Tilskudsberettigede udgifter

Af nedenstående oversigt fremgår, hvilke udgifter der kan dækkes gennem tilskud fra ansøgningspuljen

10 Ikke tilskudsberettigede udgifter

Af nedenstående oversigt fremgår, hvilke udgifter der ikke kan dækkes gennem tilskud fra ansøgningspuljen

11 Udarbejdelse af budget

Budgettet skal være realistisk, sparsommeligt og leve op til de krav, der er til udgiftstyper og niveauer.

Budgettet skal udarbejdes på en sådan måde, at det udgør en fyldestgørende og sandfærdig beskrivelse af projektets forventede udgifter i forhold til det ansøgte projekt.

Det er vigtigt, at følgende oplysninger angives i budgettet

Krav til budgettet

Udgifter skal specificeres i budgettet.

Udgifter kan ikke samles i overordnede budgetposter som overhead, administrationsbidrag og diverse.

Der kan ikke budgetteres med uforudsete udgifter.

Det skal også være udgifter, som afholdes, når der er modtaget tilskud.

Kun i særlige tilfælde kan der ydes tilskud til udgifter, som er afholdt, før der blev ydet tilskud, hvis udgifterne har en klar tilknytning til projektet.

Periodiserede budgetter

Udgifterne skal periodiseres, således at udgiften budgetteres i det år, den forventes afholdt.

Hvis der f.eks. er en ansat projektleder i projektet, opgøres lønnen, som den afholdes, årligt.

Gennemsnitstal kan således ikke anvendes.

Enhedspriser

Alle udgiftsposter skal så vidt muligt udspecificeres i antal enheder og pris pr. enhed.

Hvis projektet f.eks. indebærer afholdelse af to konferencer inden for det samme projektår, og hver af konferencerne koster 100.000 kr., anføres to enheder á 100.000 kr. i det år, hvor konferencerne og dermed udgifterne forventes afholdt.

Noter til budgettet

Ved behov skal der udarbejdes forklarende noter til de udgiftsposter, som anføres i budgettet.

Hvis en af budgetposterne f.eks. er ”Seminar”, kan noten indeholde oplysninger om forventet antal deltagere, seminarets varighed (antal dage, med eller uden overnatning), pris pr. deltager, honorar til oplægsholder mv. Noten skal således dels klarlægge indholdet af den enkelte aktivitet og dels klarlægge forudsætningerne for udgiftens størrelse.

12 Ansøgningsfrist og -procedure

Ansøgningsfristen er den 5. november 2020 kl.

12.00.

Efter dette tidspunkt kan ansøgninger ikke længere fremsendes.

Det forventes, at ansøgerne får svar på ansøgningen i december 2020.

Spørgsmål om administration af ansøgningspuljen kan stilles til Julie Tang i Socialstyrelsen via jult@socialstyrelsen.dk.

Ansøgningen skal udarbejdes i det medfølgende ansøgningsskema i Word og indsendes i PDF-format via den digitale løsning, som Socialstyrelsen stiller til rådighed på www.socialstyrelsen.dk.

For yderligere information om ansøgningsprocessen henvises til vejledningen herom på socialstyrelsens hjemmeside.

Der sendes en kvittering, når Socialstyrelsen har modtaget ansøgningen.

Bilag til ansøgningen

Der foretages en vurdering af projektet ud fra oplysningerne i ansøgningen og budgettet, herunder evt.

budgetnoter.

Bilag til ansøgningen indgår alene i vurderingen, såfremt det fremgår af ansøgningsvejledningen, at ansøger skal eller kan indsende specifikke bilag.

Øvrige bilag, som fremsendes, vil således ikke indgå i sagsbehandlingen.

Utilstrækkelige oplysninger i ansøgningen eller anden manglende medvirken kan føre til, at sagen afgøres på det foreliggende grundlag.

Tekniske problemer i forbindelse med indsendelse af ansøgning

Hvis der opleves it-tekniske problemer i forbindelse med indsendelse af ansøgning til puljen, skal Tilskudsforvaltning kontaktes via telefon eller via mail inden ansøgningsfristens udløb samt kunne fremvise dokumentation for det it-tekniske problem, for at ansøgningen kan komme i betragtning.

I særlige tilfælde, hvor Tilskudsforvaltning kontaktes efter fristens udløb med it-tekniske problemer, skal ansøger indsende dokumentation for, at ansøgningen er forsøgt indsendt rettidigt inden ansøgningsfristens udløb samt dokumentation for, at ansøger har haft it-tekniske problemer (som minimum i form af et screen dump af fejlmeddelelsen med synlig dato og klokkeslæt).

Henvendelser, som modtages senere end 48 timer efter ansøgningsfristen, vil ikke komme i betragtning.

13 Statsstøtte

EU-retten indeholder et generelt forbud mod statsstøtte, jf. artikel 107, stk. 1, i Traktat om Den Europæiske Unions Funktionsmåde.

Det betyder, at tilskud fra en ansøgningspulje kan være uforenelig med EU-retten, hvis støtten gives til et projekt, der indeholder en økonomisk aktivitet, fx i form af et produkt eller en ydelse, hvor støtten fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencen på et marked, og hvor støtten potentielt kan påvirke samhandlen i det indre marked.

Socialstyrelsen foretager alene en overordnet vurdering af, om projekter, der lever op til ansøgningspuljens tildelingskriterier og indstilles til støtte, er i overensstemmelse med de EU-retlige statsstøtteregler.

Vurderingen foretages på baggrund af de oplysninger, der fremgår af den indsendte ansøgning.

Den enkelte tilskudsmodtager skal således være opmærksom på, at tilskuddet anvendes i overensstemmelse med de EU-retlige statsstøtteregler.

For yderligere information om de EU-retlige statsstøtteregler henvises til Erhvervsministeriets hjemmeside: http://em.dk/arbejdsomraader/erhvervsregulering-og-internationale-forhold.

VEJ#LOKDOK15 2020 9697 Historic

Vurdering

Tildelingskriterier

1.

Ansøgerkreds, formål og målgruppe

Projektets ansøger, formål og målgruppe ligger inden for ansøgningspuljens ansøgerkreds, formål og målgruppe.

2.

Faglige krav

Ansøger skal have haft en nedgang i indtægter i perioden 1. marts 2020 til 12. oktober 2020 som følge af COVID-19.

Tilskuddet kan ikke overstige indtægtstabet.

For organisationer med genbrugsbutikker skal indtægtstabet alene vedrøre indtægtstab i genbrugsbutikker.

For socialøkonomiske virksomheder skal indtægtstabet alene vedrøre indtægtstab ved salg af varer og tjenesteydelser.

Ansøger skal beskrive de sociale indsatser for målgruppen, som ønskes gennemført for det ansøgte tilskud.

3.

Dokumentation

Ansøger skal sandsynliggøre nedgangen i indtægter i perioden 1. marts 2020 til 12. oktober 2020 som følge af COVID-19.

Ansøger skal vedlægge en tro og love-erklæring.

4.

Organisering

Ansøgers kommercielle del af virksomheden/organisationen skal være veletableret og have eksisteret siden 2019 eller længere.

Ansøger skal have været registreret som virksomhed/organisation i perioden fra 1. marts 2020 til udmeldingspunktet.

Frivillige sociale organisationer, der driver genbrugsbutikker, skal søge samlet, såfremt de hører under en hovedorganisation.

5.

Budget

Ansøger skal medsende et budget for de indsatser og aktiviteter, der ønskes gennemført med et opnået tilskud.

6.

Sammenhæng

Der er sammenhæng mellem projektets formål, målgruppe, indsatser, budget mm.

VEJ#LOKDOK15 2020 9697 Historic

a.

have oplevet en nedgang i indtægter i perioden 1. marts 2020 til 12. oktober 2020,

b.

nedgangen i indtægter skyldes COVID-19 situationen, og

c.

et opnået tilskud ikke anvendes til aktiviteter og udgifter, der dækkes af andre kompensationsordninger.

VEJ#LOKDOK15 2020 9697 Historic

1

Ordning om kompensation for faste omkostninger på Social- og Indenrigsministeriets område, Ordning til midlertidig lønkompensation på Social- og Indenrigsministeriet område, Kompensationsordning for arrangørers udgifter til landsindsamlinger i marts 2020 som følge af foranstaltninger til forhindring af smitte af COVID-19, Kompensationsordning for aflysning af større arrangementer som følge af COVID-19, Ansøgningspulje til nødpulje til kompensation til aflyste arrangementer eller andre statslige kompensationsordninger.

VEJ#LOKDOK15 2020 9697 Historic

-

70 pct. af puljen fordeles til frivillige sociale organisationer, der driver genbrugsbutikker

-

30 pct. af puljen fordeles til socialøkonomiske virksomheder

VEJ#LOKDOK15 2020 9697 Historic

1.

Lønudgifter som direkte kan henføres til de konkrete aktiviteter og indsatsers gennemførsel.

2.

Udgifter til honorarer til konsulenter .

3.

Udgifter til revisor .

4.

Lovpligtige forsikringer , herunder arbejdsskadeforsikringer.

5.

Udgifter til transport i egen bil.

Transportudgiften skal beregnes på baggrund af statens lave takst pr. km., jf. Moderniseringsstyrelsens Cirkulære om satsregulering for tjenesterejser.

Udgifterne skal budgetteres med antal kilometer og takst pr. km.

6.

Udgifter til offentlig transport .

7.

Udgifter til aktiviteter .

8.

Udgifter til specifikke uddannelses- og kursusaktiviteter for frivillige af begrænset omfang.

9.

Udgifter til formidling .

10.

Udgifter til kontorhold (f.eks. mindre kontorartikler, porto mv.).

11.

Udgifter til mindre materielanskaffelser indtil 50.000 kr. pr. projektår (f.eks. indkøb af udstyr, køkkenmaskiner eller andet inventar).

Såfremt der søges om tilskud til materielanskaffelser, skal formålet med anskaffelsen fremgå af ansøgningen eller i en note til budgettet.

12.

Andre relevante udgifter til projektets gennemførelse.

Relevansen beskrives i en note til budgettet.

VEJ#LOKDOK15 2020 9697 Historic

1.

Materielanskaffelser for over 50.000 kr. pr. projektår.

2.

Køb af fast ejendom .

3.

Anlægsudgifter (f.eks. ombygning og renovering).

4.

Dækning af underskud eller anden gæld.

5.

Støtte til enkeltpersoners underhold .

6.

Aktiviteter, der fuldt ud er finansieret fra anden side.

7.

Generelle uddannelses- og kursusaktiviteter for frivillige.

8.

Aktiviteter eller tilsvarende til personer uden lovligt ophold .

9.

Projekter forankret i udlandet samt Grønland og Færøerne .

VEJ#LOKDOK15 2020 9697 Historic

-

Projektets titel

-

Ansøgers identifikation (CVR-nummer)

-

Ansøgers navn og adresse

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →