Orientering om ændring af ophævelsesdatoen for bekendtgørelsen om midlertidige besøgsrestriktioner på sociale tilbud
Statutory Text (2 Articles)
Orientering om ændring af ophævelsesdatoen for bekendtgørelsen om midlertidige besøgsrestriktioner på sociale tilbud
Det fremgår af bekendtgørelse nr. 1386 af 23. september 2020 om mulighed for lokalt at fastsætte midlertidige besøgsrestriktioner på anbringelsessteder og botilbud m.v. på socialområdet i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19) , at bekendtgørelsen ophæves den 1. oktober 2020.
På grund af den aktuelle smitteudvikling med COVID-19 er der fortsat behov for lokalt på sociale tilbud at kunne fastsætte midlertidige besøgsrestriktioner for at beskytte borgerne på tilbuddet mod smitterisiko.
Social- og Indenrigsministeriet har derfor efter aftale med Sundheds- og Ældreministeriet udstedt bekendtgørelse nr. 1403 af 24. september 2020 om ændring af bekendtgørelse om mulighed for lokalt at fastsætte midlertidige besøgsrestriktioner på anbringelsessteder og botilbud m.v. på socialområdet i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19) .
Ændringsbekendtgørelsen ændrer ophævelsesdatoen til den 1. marts 2021 og medfører, at reglerne om besøgsrestriktioner på sociale tilbud fortsat kan anvendes i den mellemliggende periode.
Det samme gælder i forhold til de generelle midlertidige besøgsrestriktioner, der er indført for en række sociale tilbud i flere kommuner.
Der henvises i øvrigt til Social- og Indenrigsministeriets orienteringsskrivelse af 22. juni 2020 om ophævelse af det generelle besøgsforbud på sociale tilbud og om mulighed for at indføre midlertidige lokale restriktioner for besøg, som kan ses her: https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2020/9364 .
Orienteringsskrivelsen indeholder en nærmere beskrivelse af reglerne om besøgsrestriktioner på sociale tilbud.