Skrivelse om orientering til a-kasserne om vedtagelse af L 212 og L 213, udstedelse af ny bekendtgørelse om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19 samt udstedelse af fem ændringsbekendtgørelser

Skrivelse om orientering til a-kasserne om vedtagelse af L 212 og L 213, udstedelse af ny bekendtgørelse om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19 samt udstedelse af fem ændringsbekendtgørelser

Lov nr. 1336 af 11. september 2020 om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19 og lov nr. 1337 af 11. september 2020 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven (Midlertidig dagpengeret, højere dagpengemaksimum, beregning på grundlag af ikke-medlemsperioder, suspension af dagpengeforbrug og bedre uddannelsesmuligheder til personer omfattet af en arbejdsfordelingsordning samt fast arbejdsgiverbidrag m.v.) blev vedtaget den 10. september 2020.

De vedtagne lovændringer kan findes på Retsinfo.dk.

fra den 12. september 2020

Som opfølgning på ovennævnte vedtagelse er der udstedt en række bekendtgørelser, som ligeledes kan findes på Retsinfo.dk.

fra den 12. september 2020.

Love og bekendtgørelser træder i kraft den 14. september 2020.

Følgende bekendtgørelser er udstedt

1.

Bekendtgørelse om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndtering af covid-19

I bekendtgørelsen fastsættes de nærmere betingelser og rammer, som skal være gældende i forhold den nye midlertidige arbejdsfordelingsordning.

Det fastsættes bl.a., at arbejdstiden under en arbejdsfordeling efter den nye midlertidige ordning skal være nedsat med mindst 20 pct. og højst 50 pct. af den aftalte arbejdstid i gennemsnit over fire uger.

Det fastsættes også, at nøglemedarbejdere og medarbejdere, der deltager i uddannelse med løn, kan undtages fra arbejdsfordelingen uden forudgående godkendelse fra Det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR).

2.

Bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge

I bekendtgørelsen er der fastsat nærmere regler om tekniske belægninger for arbejdsfordelinger, indførelse af krone-for krone-fradrag for G-dage, undtagelse fra deltagelse i arbejdsfordelingen, og regler om ret til dagpenge for medlemmer, der er omfattet af en arbejdsfordeling efter lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19 under visse betingelser

3.

Bekendtgørelse om dagpengeperioden

Bekendtgørelsen er ændret, således at der gives mulighed for, at a-kasserne frit kan vælge om de vil indplacere et medlem, som har ret til udbetaling af dagpenge under den midlertidige arbejdsfordeling.

4.

Bekendtgørelse om rådighed

I bekendtgørelsen lempes der på kravet til at være aktivt jobsøgende, således at personer, der er omfattet af den nye midlertidige arbejdsfordelingsordning, er fritaget for pligten til at være jobsøgende i hele perioden med arbejdsfordeling.

Medlemmet skal fortsat være tilmeldt som jobsøgende, have et CV og stå til rådighed for henvist arbejde.

Reglerne om dagpenge under uddannelse ændres, således at et medlem, der er omfattet af den nye midlertidige arbejdsfordelingsordning, kan bevare retten til dagpenge ved deltagelse i uddannelse.

5.

Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats

Der indføres regler om, at der ikke kan etableres virksomhedspraktik eller løntilskudsjob under en arbejdsfordeling i en afdeling eller produktionsenhed, hvor der er etableret eller aftalt arbejdsfordelingsordning efter reglerne om den nye midlertidige arbejdsfordelingsordning.

6.

Bekendtgørelse om standardvedtægten for anerkendte a-kasser

Der indføres regler om, at hvis et medlem, der er optaget i en a-kasse som følge af § 53, stk. 25, 1. og 2. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., melder sig ud af a-kassen i den måned, hvor arbejdsfordelingsperioden udløber, sker udmeldelsen med virkning fra udgangen af den måned, hvori arbejdsfordelingsordningen udløber.

Der vedlægges desuden et bilag om forskellige spørgsmål, som Danske A-kasser og andre har stillet til lov nr. 1337.

Bilaget vedlægges til orientering.

Bilag 1

Diverse spørgsmål svar til L 213 – vedtaget som lov nr. 1337 af 11. september 2020

Arbejdsfordeling – Ekstra medlemsbidrag

Spørgsmål nr. 1

Hvis et ikke-medlem bliver omfattet af en arbejdsfordeling med virkning fra og med mandag den 21. september 2020, og søger om optagelse i en a-kasse fra og med denne dato – Hvilket kontingent skal dette nye medlem betale?

Svar

Medlemmet skal betale det særlige bidrag på 2 måneders medlemsbidrag for hver måned, personen skal være omfattet af den midlertidige arbejdsfordeling, jf. § 53, stk. 25, 2. pkt.

A-kassen kan selv vælge, om der også skal opkræves administrationsbidrag – ATP-bidrag skal ikke opkræves.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at det vil være op til arbejdsgiveren, at fastlægge længden af arbejdsfordelingsordningen.

Det vil derfor være nødvendigt at se på, hvor lang en periode den arbejdsfordeling, som det enkelte medlem bliver omfattet af, vil være, for at kunne fastlægge beløbets størrelse.

Bliver arbejdsfordelingsperioden således f.eks. fastsat til 13 uger svarende til 3 måneder, vil medlemmet således skulle betale 3 måneder x 2 måneders bidrag til arbejdsløshedsforsikringen pr. måned = 2.112 kr. for fuldtidsforsikrede og 1.410 kr. for deltidsforsikrede.

Der er således tale om en dato til dato opgørelse.

Dækker perioden ikke en hel måned, skal medlemmet indbetales en forholdsmæssig andel af, hvor mange dag i en måned, arbejdsfordelingen dækker.

Dermed sikres, at medlemmet højst kommer til at betale 8 gange statsbidraget i den maksimale periode på 4 måneder, som han kan være omfattet af den midlertidige arbejdsfordeling

Det herefter opgjorte særlige bidrag indbetales til a-kassen ved anmodningen om optagelse i kassen, jf. § 53, stk. 25, 3. pkt.

I eksemplet skal medlemmet for september desuden betale det almindelige medlemsbidrag svarende til 10/30 af medlemsbidraget inkl.

administrationsbidrag og ATP-bidrag.

Spørgsmål nr. 2

Hvis et ikke-medlem bliver omfattet af en arbejdsfordeling med virkning fra og med mandag den 21. september 2020, og søger om optagelse i en a-kasse fra og med denne dato, men ikke kan få udbetalt dagpenge i september 2020, fx pga.

arbejdstimernes placering, vil medlemmet stadig skulle betale det ekstraordinære statsbidrag for september 2020?

Svar

Ja, men medlemmet kan vente med at melde sig ind.

Spørgsmål nr. 3

Hvis et ikke-medlem bliver omfattet af en arbejdsfordeling med virkning fra og med mandag den 21. september 2020, og søger om optagelse i en a-kasse fra og med denne dato, og arbejdsfordelingen slutter fredag den 8. januar 2021, og medlemmet udmelder sig af a-kassen til udgangen af januar 2021, skal medlemmet betale det ekstraordinære statsbidrag for hele januar eller blot for 8/31- del af måneden?

Svar

Der skal ske en forholdsmæssigt betaling.

Se svar til spørgsmål nr. 1.

Spørgsmål nr. 4

Vil et medlem skulle betale det ekstraordinære statsbidrag for hele den planlagte/aftalte arbejdsfordeling ved den første ordinære kontingent opkrævning eller successivt ved normal kontingentopkrævning?

Svar

Det fremgår af § 53, stk. 25, 3. pkt., at beløbet indbetales til a-kassen ved anmodningen om optagelse og udgør det beløb, som arbejdsfordelingen er sat til at være.

Bliver arbejdsfordelingsperioden f.eks. fastsat til 13 uger svarende til 3 måneder, vil medlemmet således skulle betale 3 måneder x 2 måneders bidrag pr. måned = 2.112 kr. for fuldtidsforsikrede og 1.410 kr. for deltidsforsikrede på tidspunktet for anmodningen om optagelse.

Opkrævningen kan ske efter de almindelige regler herfor.

Spørgsmål nr. 5

I tilfælde af en arbejdsfordelings ophør forud for planlagt ophørsdato eller faglig underkendelse af arbejdsfordelingens berettigelse, skal medlemmet så have det opkrævede og indbetalte ekstraordinære statsbidrag for perioden uden arbejdsfordeling retur?

Svar: Ja.

Spørgsmål 6

Hvis personen allerede var medlem af a-kassen, men kun havde 11 måneders medlemskab, skal medlemmet så skulle opkræves 1 måneds ordinært medlemskab eller også det ekstraordinære statsbidrag for alle måneder omfattet af arbejdsfordeling, uden almindelig dagpengeret (medlemskab og/eller indkomstkrav)?

Svar

Det fremgår af de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 3, ad § 53, stk. 25, 4. pkt., 1. led, at medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som endnu ikke har optjent ret til dagpenge, vil kunne få ret til dagpenge under en midlertidig arbejdsfordeling, såfremt de ligeledes efter forrige pkt. indbetaler 2 måneders bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, jf. § 77, stk. 2, i loven, pr. måned under en midlertidig arbejdsfordeling, samt betaler det normale bidrag til arbejdsløshedsforsikringen i den periode, hvor personen modtager dagpenge under en arbejdsfordeling.

Dvs., at det ekstraordinære statsbidrag også vil skulle betales i denne situation for den 12. måned.

Hvis personen efter måned 12 i øvrigt opfylder indkomst- eller beskæftigelseskravet vil personen have ret til dagpenge på almindelige vilkår og evt.

med ret til en højere sats.

Opfylder personen ikke indkomst- eller beskæftigelseskravet, skal personen betale 2 særlige bidrag pr. måned med arbejdsfordeling, se det ændringsforslag, som blev fremsat under 2. behandlingen, og som nu er § 53, stk. 25, 4. pkt., 2. led.

Højere dagpengemaksimum

Spørgsmål nr. 7

I § 48, stk. 7, i lovforslaget er der kun henvist til § 53, stk. 25.

Betyder det, at det kun er medlemmer, som er optaget efter de særlige regler i § 53, stk. 25, som får ret til den nye højere dagpengesats og at medlemmer kun kan få dagpenge med den almindelige højeste dagpengesats uanset de vil være omfattet af den nye midlertidige arbejdsfordelingsordning?

Svar

Henvisningen er til det forhold, at et medlem er omfattet af en arbejdsfordeling defineret i § 53, stk. 25, som henviser til lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19.

Medlemmer, der allerede er indplaceret i en dagpengeperiode og har en beregnet sats, vil efter gældende regler få udbetalt dagpenge med deres beregnede sats under den midlertidige arbejdsfordeling, dog således at medlemmet under den midlertidige arbejdsfordeling vil være omfattet af det forhøjede dagpengemaksimum.

Dette fremgår også af bemærkningerne til L 213.

Det vil være i modstrid med gældende principper i dagpengesystemet, hvis der foretages nyberegning af sats på grundlag af ny indkomst i løbet af dagpengeperioden.

Spørgsmål nr. 8

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at overgang fra den nye høje dagpengesats til medlemmets almindelige dagpengesats (og omvendt), kan ske midt i en udbetalingsperiode.

Betyder det, at man med de nye regler om midlertidig arbejdsfordeling fraviger princippet om, at satsskiftet altid sker den 1. i efterfølgende måned?

Svar

Ja, og det er for at sikre, at medlemmet stilles bedst muligt.

Tilbagevirkende kraft - suspension af forbrug af perioder – dagpenge til selvstændige

Spørgsmål nr. 9

Indtil 31. august 2020 har forbrug for alle medlemmer på dagpenge været suspenderet.

Det samme gjaldt referenceperioden.

Med det nye forslag suspenderes forbruget af både ydelsesperioden og referenceperioden for medlemmer på arbejdsfordeling.

Loven træder i kraft den 14. september 2020.

Betyder det, at medlemmer, der allerede er på arbejdsfordeling den 1. september 2020, vil forbruge af deres dagpengeret i perioden 1. til 13. september, hvis de har ledige timer i perioden.

Svar

Ja.

Spørgsmål 10

L 213 træder den 14. september og løber til den 31. oktober.

Udbetaling af midlertidige dagpenge til selvstændige, der er omfattet af forbud mod at holde åben, udløb den 8. september.

Kan de selvstændige, som er bevilget dagpenge så ikke få midlertidige dagpenge i perioden 9. september til 13. september 2020?

Svar

Nej, loven har ikke tilbagevirkende kraft.

Indplacering i en dagpengeperiode - forbrugsopgørelsen

Spørgsmål nr. 11

Referenceperioden opgøres i måneder.

Hvordan opgøres forbruget af referenceperioden for et medlem, der påbegynder og slutter en arbejdsfordeling midt i en måned.

Svar

Der vil i bekendtgørelse om dagpengeperioden blive indarbejde en bestemmelse, hvoraf det vil fremgå, at arbejdsløshedskassen kan vælge, om et medlem, som har ret til udbetaling af dagpenge under en midlertidig arbejdsfordelingsordning, skal indplaceres i en dagpengeperiode forud for udbetalingen af dagpenge.

Suspension af karens

Spørgsmål 12

Hvordan forlænges karensperioden for de medlemmer, der har en gyldig indplacering, og som efterfølgende bliver omfattet af en arbejdsfordeling, som starter/slutter midt i en måned?

Svar: Forlængelsen skal ske på samme måde, som a-kassen benyttede i forbindelse med den tidligere suspension af karensperioden, indført med lov nr. 274 af 26. marts 2020.09.11

Udgangspunktet må være hele måneder, jf. de generelle principper i § 33 i udbetalingsbekendtgørelsen.

Fast bidrag fra arbejdsgiver ved arbejdsfordeling – G-dage

Spørgsmål 13

Det fremgår af bemærkningerne til L 213, at der vil blive fastsat regler om, at den faste dagpengegodtgørelse efter § 81, stk. 11, skal modregnes krone for krone i medlemmets dagpengeudbetaling.

Hvis et medlem bliver omfattet af den nye arbejdsfordeling den 28. september 2020 (med ret til ½ G-dag), og som har været fuldtidsansat indtil da og starter med at arbejde de første 3 hverdage efter arbejdsfordelingens start, vil han ikke få udbetalt ydelser i september måned.

Der vil derfor ikke være et bruttobeløb, vi kan modregne godtgørelsen i.

Skal godtgørelsen modregnes i måneden efter?

Og hvor lang tid frem skal vi modregne bruttobeløbet for godtgørelsen?

Svar

Arbejdsgiveren skal betale dagpengegodtgørelse pr. påbegyndt måned.

Det betyder, at medlemmet skal have udbetalt en halv G-dag på 441 kr. for september måned.

Den faktiske betaling af den halve G-dag skal ske for de dage, hvor der ikke arbejdes under arbejdsfordelingen, jf. princippet i § 5 i G-dagsbekendtgørelsen.

Det betyder, at udbetalingen af den halve G-dag sker sammen med udbetalingen af løn for oktober måned, hvor der vil være ledighed i forbindelse med arbejdsfordelingen.

Det betyder, at medlemmet skal belægges med den halve G-dag på dagpengekortet for oktober, sammen med de 3 G-dage, der i øvrigt forfalder for hele oktober måned.

Belægningen skal som udgangspunkt på de første dage med ledighed i måneden.

Hvis der på disse dage er en bortfaldsgrund, skal arbejdsgiver ikke betale for G-dage.

Belægning ved deltagelse i en midlertidig arbejdsfordeling

Spørgsmål 14

I bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge er der som en ny § 30 b indsat, at et medlem, der deltager i en midlertidig arbejdsfordeling etableret efter lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19 i en del af en kalendermåned, skal have belagt dagpengekortet med 7,4 timer for fuldtidsforsikrede og 6 timer for deltidsforsikrede pr dag i den periode, hvor medlemmet ikke er tilmeldt jobcentret.

Hvorledes skal denne belægning foretages?

Svar

Tekniske belægninger efter 1. pkt. i bestemmelsen opgøres samlet for den periode, hvor medlemmet ikke er tilmeldt jobcentret og nedskrives med antallet af timer, som medlemmet får fradrag for efter kapitel 4 og udbetalte G-dage, jf. § 31, stk. 1 og 2, for den periode, hvor medlemmet ikke er tilmeldt jobcentret.

Det betyder, at arbejdstidens placering i en periode, hvor personen ikke er tilmeldt jobcenteret har betydning for dagpengenes størrelse i måneden.

Eksempel

Et fuldtidsforsikret medlem begynder en arbejdsfordeling mandag den 21. september 2020.

Medlemmet har i perioden fra den 1. september – 20. september haft fuldtidsarbejde (opgjort som 37 timer ugentligt), men arbejdet er fordelt over alle dage i perioden, også weekend.

Medlemmet har således arbejdet 15 timer både i weekenden den 5. og 6. september og i weekenden den 19. og 20 september 2020.

Medlemmet har ikke være tilmeldt jobcenteret forud for arbejdsfordelingen.

Medlemmets dagpengekort skal derfor for september måned belægges på alle hverdage

Uge 36: 4*7,4 timer, uge 37: 5*7,4 og uge 38: 5* 7,4.

I alt 103,6 timer.

Medlemmet har i samme periode haft beskæftigelse på 103,6 timer.

Ved opgørelse af fradrag i perioden nedskrives rådighedsbelægningen med antallet af arbejdstimer, i dette tilfælde til 0.

Det betyder, at medlemmet i perioden kun skal belægges med faktiske arbejdstimer i perioden, 103,6 timer.

A-kasserne opgave ved selve den midlertidige arbejdsfordeling

Spørgsmål 15

Hvilke opgaver har a-kasserne i forbindelse med arbejdsfordelinger omfattet af bekendtgørelse om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19?

Svar

En a-kasse skal ikke godkende en arbejdsfordeling.

A-kassen skal kun tage stilling til, om et medlem, der er omfattet af en iværksat arbejdsfordeling, kan få supplerende dagpenge under deltagelse i arbejdsfordelingen, og afgøres ud fra de regler, der gælder efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og de bekendtgørelser, der er udstedt i henhold til loven.

A-kassen skal vurdere, om den anmeldte arbejdsfordeling opfylder betingelserne for, at medarbejderne kan få udbetalt supplerende dagpenge under arbejdsfordelingen, jf. bekendtgørelse om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19.

Oplysningerne skal fremgå af blanket AB 292.

Dette følger af § 2 i bekendtgørelsen om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordelingsordning, hvilke betingelser, der skal være opfyldt.

Der henvises til denne bekendtgørelse.

Beskæftigelsesministeriet skal bemærke, at det ikke vil være a-kassens opgave at påse, om betingelserne i L 212 er opfyldt, da disse betingelser som udgangspunkt er af ansættelsesretlig karakter.

Optagelse for personer med mindre end 2 år til folkepensionsalderen

Spørgsmål 16

Der er med L 213 givet ret til optagelse i en a-kasse (og dermed ret til dagpenge under en fordeling) for personer, der har mindre end 2 år til folkepensionsalderen.

Gælder denne ændring også ungarbejderne under 18 år?

Svar

Lovændringen omfatter kun personer med mindre end 2 år til folkepensionsalder.

Det bemærkes for god ordens skyld, at etablering af en midlertidig arbejdsfordeling ikke kan omfatte elever og lærlinge, jf. § 2, stk. 1, nr. 3 i bekendtgørelse om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19.