Vejledning om ansøgning om støtte fra ansøgningspuljen til Styrket og helhedsorienteret indsats overfor unge på kanten af uddannelse og beskæftigelse FL 15.26.21.10.

Vejledning om ansøgning om støtte fra ansøgningspuljen til Styrket og helhedsorienteret indsats overfor unge på kanten af uddannelse og beskæftigelse FL 15.26.21.10.

Ansøgningsfrist den 21. oktober 2020 kl.

12.00

INDHOLDSFORTEGNELSE

1 Indledning

2 Ansøgningspuljens formål

3 Ansøgerkreds

4 Målgruppe

5 Baggrund om ansøgningspuljen

6 Forventede resultater

7 Projektets indhold

8 Projektperiode

9 Tildelingskriterier og vurdering

10 Tilskudsberettigede udgifter

11 Ikke tilskudsberettigede udgifter

12 Udarbejdelse af budget

13 Ansøgningsfrist og -procedure

14 Statsstøtte

1 Indledning

Som led i Udviklings- og Investeringsprogrammerne for 2020 blev der afsat i alt 13,5 mio. kr. til en ansøgningspulje til styrket og helhedsorienteret tilgang overfor udsatte unge på kanten af uddannelse og beskæftigelse.

Midlerne er afsat på finanslovens § 15.26.21.10.

2 Ansøgningspuljens formål

Ansøgningspuljens formål er at sikre, at flere udsatte unge med sociale, psykiske eller fysiske udfordringer støttes i, motiveres til og opnår de relevante færdigheder og personlige kompetencer til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse.

Med ansøgningspuljen skal kommunerne være med til at modne, implementere og evaluere en styrket og helhedsorienteret kommunal tilgang overfor udsatte unge på kanten af uddannelse og beskæftigelse i samarbejde med Socialstyrelsen, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet (STUK) og en ekstern leverandør.

Der er afsat midler til en ekstern evaluering af initiativet.

3 Ansøgerkreds

Ansøgningspuljens ansøgerkreds er kommuner, eventuelt i samarbejde med civilsamfundsorganisationer, der ønsker at modne, implementere og evaluere en styrket og helhedsorienteret kommunal tilgang overfor udsatte unge på kanten af uddannelse og beskæftigelse.

Det forventes, at to til fire kommuner modtager støtte fra ansøgningspuljen.

4 Målgruppe

Målgruppen for ansøgningspuljen er udsatte unge mellem 15 og 25 år, som har et tværfagligt støtte- og udviklingsbehov i forhold til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse.

Målgruppen er afgrænset til unge med sociale, psykiske eller fysiske udfordringer, der har behov for ydelser efter lov om social service, kombineret med ydelser efter lov om kommunal indsats for unge under 25 år eller lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der er således tale om unge, der er på kanten af uddannelse og beskæftigelse.

5 Baggrund om ansøgningspuljen

Der har de senere år været en stigning i antallet af udsatte unge, herunder unge der ikke har gennemført eller er i gang med en uddannelse eller er i beskæftigelse

.

En undersøgelse af kommunernes udfordringer på ungeområdet viser derudover, at kommunerne i høj grad oplever udfordringer på ungeområdet med

Kommunerne har pr. 1. august 2019 fået ansvar for at gøre alle unge under 25 år parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse.

Kommunerne har, i forlængelse af forpligtelsen om at sikre en sammenhængende kommunal ungeindsats for unge under 25 år, arbejdet med organisering og strategi for deres ungeområde.

Denne ansøgningspulje har fokus på den gruppe af unge, som har et tværfagligt støtte- og udviklingsbehov.

De enkelte kommuner, som søger puljen, forventes at bygge videre på det arbejde, som kommunen allerede har gennemført i forhold til etablering af den kommunale ungeindsats.

Sigtet med ansøgningspuljen er at udvikle en samlet tilgang, som andre kommuner kan lade sig inspirere af uanset organisering.

Tværgående fokus

Den kommunale ungeindsats går på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialområdet, og alle områder er lige vigtige i forhold til den målgruppe, som ansøgningspuljen retter sig imod.

Initiativet etableres derfor som et samlet partnerskab bestående af

Partnerskabet skal i løbet af projektperioden modne, implementere og evaluere en samlet styrket og helhedsorienteret tilgang til unge på kanten af uddannelse og beskæftigelse, som både bygger på aktuel bedste viden og på erfaringer og resultater fra praksis.

6 Forventede resultater

Initiativet er et modningsprojekt, som følger Socialstyrelsens strategi for udvikling af sociale indsatser.

Det betyder, at de kommuner, som modtager støtte fra ansøgningspuljen, skal bidrage til at opbygge viden om, hvad der skal til for at styrke indsatsen over for målgruppen.

Det forventes ved projektets afslutning, at projektkommunerne i projektperioden har bidraget aktivt til at udvikle en samlet helhedsorienteret indsats for unge på kanten af uddannelse og beskæftigelse, som er velbeskrevet , som er faglig velbegrundet, færdigudviklet og som har vist sig implementérbar , er efterspurgt i andre kommuner, ikke urealistisk dyr og som har lovende resultater i forhold til, at de unge opnår de relevante færdigheder og personlige kompetencer til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse.

I løbet af projektperioden vil der være særligt fokus på, at projektkommunen bidrager til at opbygge viden, så indsatsen på sigt kan vise følgende resultater, som kan dokumenteres i et efterfølgende afprøvningsprojekt

7 Projektets indhold

Initiativet skal styrke indsatsen over for den gruppe af unge, der er på kanten af uddannelse og beskæftigelse, som har et tværgående støtte- og udviklingsbehov og dermed i særlig grad har brug for en koordineret indsats.

De kommuner, som opnår støtte fra ansøgningspuljen, skal bidrage til at opbygge viden om, hvad der skal til for at styrke indsatsen over for netop denne målgruppe.

Projektkommunerne skal arbejde med udvikling af en samlet indsats, som bygger på fire fokusområder, der er udvalgt med afsæt i aktuel bedste viden på området, i dialog med den faglige styregruppe for Udviklings- og Investeringsprogrammerne samt i et samarbejde mellem Socialstyrelsen, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet.

De enkelte projektkommuner er forpligtet til at arbejde med de fire fokusområder lokalt i egen kommune, herunder at sikre et tværfagligt samarbejde i forhold til målgruppen og de fire fokusområder.

Tabel 1: Fokusområder for ansøgningspuljen

7.1.

Midler

Der kan søges om støtte fra ansøgningspuljen til udgifter i forbindelse med at modne, implementere og evaluere en helhedsorienteret indsats til målgruppen.

Der kan bl.a. søges om støtte til lønudgifter til projektleder og frikøb af medarbejdere og ledere i kommunen samt at medarbejdere, ledere og øvrige nøglepersoner kan deltage i partnerskabsmøder, uddannelsesdage og evaluering og til transport i den forbindelse.

For en nærmere beskrivelse af tilskudsberettigede udgifter se vejledningens afsnit 10.

7.2.

Understøttelse

Projektforløb

Der er projektopstart for de kommuner, som modtager støtte fra ansøgningspuljen, i februar 2021.

I opstarten vil der i samarbejdet mellem de støttede kommuner, Socialstyrelsen, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samt evaluator blive arbejdet med at forberede implementering, herunder opkvalificering af medarbejdere og ledere i kommunerne inden for de fire fokusområder samt undervisning i redskaber til progressionsmåling, som skal anvendes på tværs af projektkommunerne.

Ligeledes kan de støttede kommuner have erfaringer eller viden, som kan kvalificere de fire fokusområder yderligere f.eks. i forhold til målgruppe mm.

og give inspiration til de øvrige kommuner i partnerskabet.

Kommuner, der modtager støtte fra ansøgningspuljen, skal implementere de forskellige elementer, som forventes at kunne blive implementeret fra august 2021.

Projektet evalueres undervejs af en ekstern leverandør.

Faglig processtøtte til de enkelte kommuner og fælles uddannelse

Socialstyrelsen yder faglig processtøtte til de enkelte projektkommuner undervejs igennem projektperioden.

Den faglige processtøtte tilrettelægges i samarbejde mellem den støttede projektkommune og Socialstyrelsen.

I opstarten af projektet vil der indledningsvist være fokus på at forberede implementeringsprocessen.

Her vil evaluator også indgå med henblik på at skabe et godt fundament for den løbende videns- og læringsopsamling.

Der vil kvartalsvis være faste møder, hvor der vil være mulighed for løbende sparring med projektledelsen om processen og ved faglige spørgsmål.

Som led i den faglige processtøtte forventes der at blive afholdt fire fælles uddannelsesdage årligt, med udgangspunkt i de fire fokusområder.

Socialstyrelsen og den eksterne evaluator står for uddannelsesdagene i et fællesskab, hvor ligeledes Styrelsen for Undervisning og Kvalitet samt Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering indgår som samarbejdsparter.

Partnerskabsmøder

Der vil for ledelsen og projektledelsen i projektkommunerne blive holdt partnerskabsmøder, hvor de øvrige projektkommuner, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samt Socialstyrelsen deltager.

På møderne drøftes de løbende erfaringer, herunder viden fra evaluator med henblik på sikre en systematisk modning af den styrkede og helhedsorienteret tilgang til målgruppen.

Det vil også være på partnerskabsmøderne, at der tages stilling til fællesaktiviteter i initiativet.

Det kan f.eks. være hvordan fælles undervisningsdage skal udformes.

Ekstern evaluering

Projektet evalueres af en ekstern leverandør.

Evalueringen vil løbende give viden til de enkelte projektkommuner og til partnerskabet som helhed.

Fokus for evalueringen vil både være at indsamle viden fra udviklingsarbejdet med henblik på læring og udvikling undervejs i projektperioden, og at give viden til udarbejdelse af den endelige, modnede fælles faglige tilgang i slutningen af projektperioden.

Evalueringen skal således være med til at sikre fokus og løbende give viden, som kan justere og forme implementeringen og arbejdet med de fire fokusområder i praksis.

Projektkommunerne forventes at bidrage aktivt til gennemførsel af den eksterne evaluering, herunder med relevante data, deltagelse i interviews og lignende.

Som en del af evalueringen vil der blive anvendt metoder, som er egnede til at følge progressionen blandt de unge, som indgår i projektet.

Disse metoder er projektkommunerne forpligtet til at anvende.

7.3.

Tidsplan

Projektperioden er fra december 2020 til december 2023.

Kommuner, som modtager støtte, skal deltage i hele projektperioden.

Tabel 2: Tidsplan

8 Projektperiode

Projektperioden er fra december 2020 til december 2023.

9 Tildelingskriterier og vurdering

Ansøgningen vurderes på baggrund af, om tildelingskriterierne er opfyldt, og om der er sammenhæng mellem disse, jf. tabel 3.

De enkelte vurderingsområder uddybes nedenfor efter den skematiske oversigt.

Tabel 3: Vurdering og tildelingskriterier

Når ansøgningsskemaet udfyldes, skal ansøger beskrive nedenstående

Ad 1) Ansøgerkreds, formål og målgruppe

Det vil blive vurderet, om projektets ansøger ligger inden for ansøgningspuljens ansøgerkreds, samt om formål og målgruppe ligger inden for ansøgningspuljens formål og målgruppe.

Til brug for vurderingen skal det beskrives, hvordan projektet har til formål at sikre, at flere udsatte unge med sociale, psykiske eller fysiske udfordringer støttes i, motiveres til og opnår de relevante færdigheder og personlige kompetencer til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse.

Det er vigtigt, at det sandsynliggøres, at projektet medvirker til at fremme ansøgningspuljens formål.

Projektets målgruppe skal beskrives kort og præcist.

Beskrivelsen skal indeholde følgende oplysninger

Ad 2) Fokusområder

Det vil blive vurderet, om projektets tidsplan, aktiviteter og tilgange eller metoder bidrager til opfyldelse af projektets formål og udvikling af de fire fokusområder.

Til brug for vurdering skal det klart beskrives, hvordan kommunen vil arbejde med de fire fokusområder lokalt i egen kommune.

Det skal herunder beskrives, hvilke aktiviteter og tilgange eller metoder kommunen vil benytte, og hvordan disse kan bidrage til at udvikle og modne de fire fokusområder.

Indholdet i projektets aktiviteter skal beskrives, så det fremgår, hvordan aktiviteterne modsvarer målgruppens udfordringer.

Til brug for vurdering skal projektets tidsplan være klart beskrevet, herunder hvordan nogle aktiviteter tidsmæssigt skal placeres før andre, og om der er særlige kritiske betingelser, der skal være opfyldt, før projektet fortsættes.

Der skal i tidsplanen tages højde for de planlagte aktiviteter i partnerskabet, herunder opstartsseminar, kvartalvis status, sparingsmøder, projektseminar og partnerskabsmøder (se tabel 2).

Ad 3) Motivation og forudsætninger

Til brug for vurderingen skal kommunen beskrive motivationen og forudsætningerne for at indgå i et partnerskab om at modne en styrket og helhedsorienteret indsats til målgruppen.

Det kan være ved at beskrive kommunens forudsætninger for at udvikle de fire fokusområder, at der afsættes tid og ressourcer til at indgå i projektet, og hvordan initiativet/projektet bygger videre på kommunens nuværende praksis på ungeområdet.

Ad 4) Organisering

Til brug for vurderingen skal kommunen beskrive projektets organisering, som skal understøtte modning af tilgangen.

Dette skal gøres ved beskrivelse af den organisatoriske placering af indsatsen i kommunen, hvor mange medarbejdere der indgår i projektet og deres faglige baggrund.

Til brug for vurdering skal kommunen formulere en lokal opgave- og ansvarsdeling for ledere og medarbejdere, der indgår i projektet.

Det kan f.eks. være hvordan medarbejdere og lederes roller fordeles, hvilke opgaver de varetager samt deres ansvarsområder.

Til brug for vurdering skal det tværfaglige samarbejde ligeledes beskrives, herunder hvordan dette sikres i forhold til målgruppen og om social-, uddannelse-, og beskæftigelsesområdet løbende inddrages i projektet.

Det skal beskrives, hvordan den fornødne ledelsesmæssige opbakning sikres.

Til brug for vurderingen skal det beskrives, hvilke andre aktører der eventuelt forventes at indgå i projektet.

Det kan f.

eks.

være civilsamfundsorganisationer, virksomheder og uddannelsesinstitutioner.

Det skal beskrives hvilke opgaver og roller, som aktørerne har i projektet.

Det kan f.eks. være hvis der samarbejdes med virksomheder om praktikforløb.

Det er et krav, at der indgås aftaler for samarbejde, som vedlægges ansøgningen.

Kommunen skal forpligte sig til at indgå i et partnerskab om at modne og implementere en styrket og helhedsorienteret tilgang overfor udsatte unge på kanten af uddannelse og beskæftigelse.

Kommunen skal forpligte sig til at være med til at udvikle en række fælles principper for en helhedsorienteret tilgang over for målgruppen, som også betyder, at kommunerne må se kritisk på egen praksis og foretage nødvendige justeringer heraf.

Kommunen skal forpligte sig til at indgå i et partnerskab med Socialstyrelsen, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, en ekstern leverandør og øvrige projektkommuner.

Kommunen skal derudover forpligte sig til løbende at deltage i en ekstern evaluering, herunder at bidrage med relevante data, deltage i interviews og lignende.

Som en del af evalueringen vil der blive anvendt metoder, som er egnede til at følge progressionen blandt de unge, som indgår i projektet.

Kommunen skal oplyse, hvis der er en økonomisk interesse mellem ansøger og projektets samarbejdspartnere.

Dette vil eksempelvis være tilfældet, hvis der er personsammenfald mellem projektets medarbejdere og leverandører.

Ad 5) Budget

Det vil blive vurderet, hvorvidt der er sammenhæng mellem de beskrevne aktiviteter og de udgiftstyper, som fremgår af budgettet, og at udgiftsposterne er relevante og rimelige.

Budgettet må kun indeholde tilskudsberettigede og nødvendige udgifter, som direkte kan henføres til det konkrete projekts gennemførsel.

Der må således ikke budgetteres med udgifter, som ikke direkte kan henføres til det konkrete projekt, eller udgifter, der ikke kan gives tilskud til.

Budgettet skal indtastes i Excel-dokumentet ”Budgetskema”, som ligger på ansøgningspuljens side på Socialstyrelsens hjemmeside.

Ved indsendelse af ansøgningen vedhæftes budgetskemaet.

Læs mere om krav til budgettet m.m. i vejledningens afsnit 10-12.

Ad 6) Sammenhæng

Det vil blive vurderet, om der er sammenhæng mellem projektets formål, målgruppe, aktiviteter, tilgang/metode, fokusområder, organisering, tidsplan og budget.

Vurderingen foretages på baggrund af ansøgers samlede beskrivelse af projektet under ovenstående tildelingskriterier.

10 Tilskudsberettigede udgifter

Ansøger skal udvise sparsommelighed ved fastlæggelse af niveauerne i budgetposterne.

Projektets udgifter skal anføres under specifikke budgetposter i budgettet.

Af nedenstående oversigt fremgår, hvilke udgifter der er tilskudsberettigede i forhold til tilskud fra ansøgningspuljen

11 Ikke tilskudsberettigede udgifter

Af nedenstående oversigt fremgår, hvilke udgifter der ikke kan dækkes gennem tilskud fra ansøgningspuljen

12 Udarbejdelse af budget

Budgettet skal være realistisk, sparsommeligt og leve op til de krav, der er til udgiftstyper og niveauer.

Budgettet skal udarbejdes på en sådan måde, at det udgør en fyldestgørende og sandfærdig beskrivelse af projektets forventede udgifter i forhold til det ansøgte projekt.

Det er vigtigt, at følgende oplysninger angives i budgettet

Krav til budgettet

Udgifter skal specificeres i budgettet.

Udgifter kan ikke samles i overordnede budgetposter som overhead, administrationsbidrag og diverse.

Der kan ikke budgetteres med uforudsete udgifter.

Det skal også være udgifter, som afholdes, når der er modtaget tilskud.

Kun i særlige tilfælde kan der ydes tilskud til udgifter, som er afholdt, før der blev ydet tilskud, hvis udgifterne har en klar tilknytning til projektet.

Periodiserede budgetter

Udgifterne skal periodiseres, således at udgiften budgetteres i det år, den forventes afholdt.

Hvis der f.eks. er en ansat projektleder i projektet, opgøres lønnen, som den afholdes, årligt.

Gennemsnitstal kan således ikke anvendes.

Enhedspriser

Alle udgiftsposter skal så vidt muligt udspecificeres i antal enheder og pris pr. enhed.

Hvis projektet f.eks. indebærer afholdelse af to konferencer inden for det samme projektår, og hver af konferencerne koster 100.000 kr., anføres to enheder á 100.000 kr. i den eller de måneder, hvor konferencerne og dermed udgifterne forventes afholdt.

Noter til budgettet

Ved behov skal der udarbejdes forklarende noter til de udgiftsposter, som anføres i budgettet.

Hvis en af budgetposterne f.eks. er ”Seminar”, kan noten indeholde oplysninger om forventet antal deltagere, seminarets varighed (antal dage, med eller uden overnatning), pris pr. deltager, honorar til oplægsholder mv. Noten skal således dels klarlægge indholdet af den enkelte aktivitet og dels klarlægge forudsætningerne for udgiftens størrelse.

Moms

Kommuner og regioner kan ikke få tilskud til dækning af moms, da momsen refunderes af momsudligningsordningen.

Alle udgifter skal derfor i budgettet være ekskl.

moms.

13 Ansøgningsfrist og -procedure

Ansøgningsfristen er den 21. oktober 2020 kl.

12.00.

Efter dette tidspunkt kan ansøgninger ikke længere fremsendes.

Det forventes, at ansøgerne får svar på ansøgningen i december 2020.

Socialfaglige spørgsmål kan stilles til Stine Marie Trøjborg Thomsen i Socialstyrelsen via stho@socialstyrelsen.dk.

Spørgsmål om administration af ansøgningspuljen kan stilles til Thea Birkelund Nielsen i Socialstyrelsen via tbin@socialstyrelsen.dk.

Ansøgningen skal udarbejdes i det medfølgende ansøgningsskema i Word og indsendes i PDF-format via den digitale løsning, som Socialstyrelsen stiller til rådighed på www.socialstyrelsen.dk.

For yderligere information om ansøgningsprocessen henvises til vejledningen herom på socialstyrelsens hjemmeside.

Der sendes en kvittering, når Socialstyrelsen har modtaget ansøgningen.

Bilag til ansøgningen

Der foretages en vurdering af projektet ud fra oplysningerne i ansøgningen og budgettet, herunder evt.

budgetnoter.

Bilag til ansøgningen indgår alene i vurderingen, såfremt det fremgår af ansøgningsvejledningen, at ansøger skal eller kan indsende specifikke bilag.

Øvrige bilag, som fremsendes, vil således ikke indgå i sagsbehandlingen.

Utilstrækkelige oplysninger i ansøgningen eller anden manglende medvirken kan føre til, at sagen afgøres på det foreliggende grundlag.

Tekniske problemer i forbindelse med indsendelse af ansøgning

Hvis der opleves it-tekniske problemer i forbindelse med indsendelse af ansøgning til puljen, skal Tilskudsforvaltning kontaktes via telefon eller via mail inden ansøgningsfristens udløb samt kunne fremvise dokumentation for det it-tekniske problem, for at ansøgningen kan komme i betragtning.

I særlige tilfælde, hvor Tilskudsforvaltning kontaktes efter fristens udløb med it-tekniske problemer, skal ansøger indsende dokumentation for, at ansøgningen er forsøgt indsendt rettidigt inden ansøgningsfristens udløb samt dokumentation for, at ansøger har haft it-tekniske problemer (som minimum i form af et screen dump af fejlmeddelelsen med synlig dato og klokkeslæt).

Henvendelser, som modtages senere end 48 timer efter ansøgningsfristen, vil ikke komme i betragtning.

14 Statsstøtte

EU-retten indeholder et generelt forbud mod statsstøtte, jf. artikel 107, stk. 1, i Traktat om Den Europæiske Unions Funktionsmåde.

Det betyder, at tilskud fra en ansøgningspulje kan være uforenelig med EU-retten, hvis støtten gives til et projekt, der indeholder en økonomisk aktivitet, fx i form af et produkt eller en ydelse, hvor støtten fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencen på et marked, og hvor støtten potentielt kan påvirke samhandlen i det indre marked.

Socialstyrelsen foretager alene en overordnet vurdering af, om projekter, der lever op til ansøgningspuljens tildelingskriterier og indstilles til støtte, er i overensstemmelse med de EU-retlige statsstøtteregler.

Vurderingen foretages på baggrund af de oplysninger, der fremgår af den indsendte ansøgning.

Den enkelte tilskudsmodtager skal således være opmærksom på, at tilskuddet anvendes i overensstemmelse med de EU-retlige statsstøtteregler.

For yderligere information om de EU-retlige statsstøtteregler henvises til Erhvervsministeriets hjemmeside: http://em.dk/arbejdsomraader/erhvervsregulering-og-internationale-forhold.

1

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2018.

Knap 170.000 unge mellem 15 og 29 år var i 2017 hverken i gang med en ordinær uddannelse eller i beskæftigelse.

Det svarer til hver syvende unge dansker, i alderen 15 – 29 år.

-

At sikre sammenhængende forløb, der fastholder og motiverer de udsatte unge, som for fleres vedkommende har mange berøringspunkter med kommunen, og i visse tilfælde med psykiatrien.

-

At sikre en sammenhængende faglig og økonomisk styring som følge af ungeområdets kompleksitet.

-

At investere og omlægge indsatsen, når de økonomiske gevinster ligger længere ude i fremtiden og eventuelt på andre fagområder.

2

Kommunernes perspektiver på Børne- og ungeområdet – Kortlægning af området for udsatte børn og unge samt børn og unge med handicap (VIVE 2019).

-

To til fire deltagende kommuner

-

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

-

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

-

Socialstyrelsen

-

En ekstern evaluator

-

Flere unge opnår forbedret trivsel og øget mestring

-

Flere unge består grundskolens afgangseksamen

-

Flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse

-

Flere unge kommer i beskæftigelse

Fokusområde 1

Udvikling og modning af en fælles faglig tilgang til målgruppen

Den enkelte projektkommune og partnerskabet arbejder med at udvikle og modne en fælles faglig tilgang, som går på tværs af faglige områder og aktører.

Det er eksempelvis centralt, at der på tværs af fagligheder opbygges viden om målgruppen samt en fælles tilgang til at inddrage den unge i egen sag/liv.

Den fælles faglige tilgang bidrager til, at den unge får den nødvendige indsats f.eks. i forbindelse med kritiske overgange og giver den unge mestringskompetencer i forhold til hverdagslivet.

Fokusområde 2

Udvikling og modning af en relevant og virksom myndigheds- og tilbudsvifte

Den enkelte projektkommune og partnerskabet udvikler og modner metoder til at skabe et overblik over, hvilke ungeindsatser der er virksomme til målgruppen.

Det gælder tilbud internt i kommunen, men det kan eksempelvis også være ved at etablere samarbejder med civilsamfundsaktører, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, så de unge får mulighed for at udvikle sig på de forskellige områder.

Derudover skal de enkelte kommuner og partnerskabet udvikle og modne metoder til at skabe et overblik over hvilke kompetence-, videns-, eller kvalitetskrav, der skal til for at sikre en virksom tilbudsvifte og en koordineret myndighedstilgang.

Fokusområde 3

Udvikling og modning af tværgående progressionsmåling og ledelsesinformation

Den enkelte projektkommune og partnerskabet udvikler og modner en god praksis i forhold til progressionsmåling og ledelsesinformation til ledere i projektkommunen.

Der gennemføres en evaluering af ansøgningspuljen.

Som en del af denne evaluering vil der indgå metoder til at følge progressionen blandt de unge, der indgår i projektet, og som alle projektkommuner er forpligtet til at anvende.

Fokusområde 4

Udvikling og modning af praksis i forhold til brugerdrevet udvikling

Den enkelte projektkommune og partnerskabet udvikler og modner metoder, som kan styrke samarbejdet med de unge med blik for, at de unge har forskellige udviklings- og støttebehov samt for de forskellige forudsætninger og erfaringer, som de unge i målgruppen har.

Det skal både ske på det individuelle plan, hvor den unge inddrages, men også ved inddragelse af de unge til at give viden om hvad de oplever som vigtigt og centralt i forhold til at give dem den rette indsats, som en samlet målgruppe.

Lokale aktiviteter i projektkommunen

Tværgående aktiviteter

2021

Opstartsseminar for medarbejdere, ledere og andre nøglepersoner på området.

Kvartalsvis status og sparringsmøde mellem projektkommunens ledelse af projektet og Socialstyrelsen.

To årlige partnerskabsmøder med chefer/ledere samt projektledere i alle projektkommuner, Socialstyrelsen, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Fire uddannelsesdage med fokus på at udvikle en fælles faglig tilgang for medarbejdere og ledere fra myndighed og tilbud, som arbejder med målgruppen.

Deltagerkreds fastlægges i samarbejde med projektkommunerne.

2022

Projektseminar for medarbejdere, ledere og andre nøglepersoner på området.

Kvartalsvis status og sparringsmøde mellem projektkommunens ledelse af projektet og Socialstyrelsen.

To årlige partnerskabsmøder med chefer/ledere samt projektledere i alle projektkommuner, Socialstyrelsen, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet samt Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Tre til fire uddannelsesdage.

Temaer og deltagerkreds fastlægges i 2021.

2023

Projektseminar for medarbejdere, ledere og andre nøglepersoner på området.

Kvartalsvis status og sparringsmøde mellem projektkommunens ledelse af projektet og Socialstyrelsen.

To årlige partnerskabsmøder med chefer/ledere samt projektledere i alle projektkommuner, Socialstyrelsen, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet samt Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Tre til fire uddannelsesdage.

Temaer fastlægges i 2021.

Afsluttende evaluerings – og anbefalingsworkshop for chefer/leder samt projektledere i projektkommunerne.

Vurdering

Tildelingskriterier

1) Ansøgerkreds, formål og målgruppe

Projektets ansøger, formål og målgruppe ligger inden for ansøgningspuljens ansøgerkreds, formål og målgruppe.

2) Fokusområder

Kommunen skal beskrive projektets aktiviteter og tilgange/metoder, som skal bidrage til opfyldelse af projektets formål og udvikling og modning af de fire fokusområder.

Kommunen skal beskrive projektets tidsplan.

3) Motivation og forudsætninger

Kommunen skal beskrive sin motivation og forudsætninger for at indgå i et partnerskab om at modne en helhedsorienteret tilgang til målgruppen.

4) Organisering

Kommunen skal beskrive projektets organisering, som skal understøtte modning af tilgangen.

Kommunen skal formulere en lokal opgave- og ansvarsdeling på leder- og medarbejderniveau.

Kommunen skal beskrive det tværfaglige samarbejde i kommunen og med eventuelle øvrige aktører.

I forbindelse med ansøgningen skal kommunen forpligte sig til

At indgå i et partnerskab om at modne og implementere en styrket og helhedsorienteret tilgang overfor udsatte unge på kanten af uddannelse og beskæftigelse.

At være med til at udvikle en række fælles principper for en helhedsorienteret tilgang over for de udsatte unge, som også betyder, at kommunerne må se kritisk på egen praksis og foretage nødvendige justeringer heraf.

At indgå i et partnerskab med Socialstyrelsen, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, en ekstern leverandør og øvrige projektkommuner.

Løbende at deltage i en ekstern evaluering.

5) Budget

Der er overensstemmelse mellem budgettet og de planlagte aktiviteter, og udgiftsposterne er relevante og rimelige.

6) Sammenhæng

Der er sammenhængen mellem projektets formål, målgruppe, aktiviteter, tilgang/metode, fokusområder, organisering, tidsplan og budget.

-

Hvem indgår i målgruppen?

Det skal beskrives, hvad der kendetegner de borgere, som indgår i målgruppen, herunder alder, ydelsestyper fra serviceloven og om der er yderligere vigtige oplysninger, som kendetegner de borgere, som indgår i målgruppen.

-

Det skal overvejes, om der er særlige kønsmæssige, aldersmæssige, handicap, etniske eller andre perspektiver, der skal tages højde for i projektet.

I så fald skal det beskrives.

1.

Lønudgifter til aflønning af projektleder samt medarbejdere og nøglepersoner i kommune og eventuelle civilsamfundsorganisationer, til blandet andet deltagelse i partnerskabsmøder, uddannelsesdage og evaluering mv. Lønudgifter skal budgetteres med antal timer og sats pr. time.

Lønudgifter må ikke inkluderes under andre budgetposter.

Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i overenskomster for arbejdet på området.

Yderligere information kan fås ved henvendelse til de relevante fagforeninger.

Hvis området ikke er dækket af en overenskomst, må lønniveauet ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for lignende arbejde.

2.

Udgifter til honorarer til konsulenter .

3.

Udgifter til revisor .

Der kan løbende afholdes udgifter til revisor.

4.

Lovpligtige forsikringer , herunder arbejdsskadeforsikringer.

5.

Udgifter til transport i egen bil.

Transportudgiften skal beregnes på baggrund af statens lave takst pr. km., jf. Moderniseringsstyrelsens Cirkulære om satsregulering for tjenesterejser.

Udgifterne skal budgetteres med antal kilometer og takst pr. km.

6.

Udgifter til offentlig transport .

7.

Udgifter til aktiviteter .

8.

Udgifter til specifikke uddannelses- og kursusaktiviteter for fx frivillige af begrænset omfang.

9.

Udgifter til formidling .

10.

Udgifter til lokaler .

11.

Udgifter til kontorhold (f.eks. mindre kontorartikler, porto mv.).

12.

Udgifter til mindre materielanskaffelser indtil 50.000 kr. pr. projektår (f.eks. indkøb af udstyr, køkkenmaskiner eller andet inventar).

Såfremt der søges om tilskud til materielanskaffelser, skal formålet med anskaffelsen fremgå af ansøgningen eller i en note til budgettet.

13.

Andre relevante udgifter til projektets gennemførelse.

Relevansen beskrives i en note til budgettet.

1.

Materielanskaffelser for over 50.000 kr. pr. projektår.

2.

Køb af fast ejendom .

3.

Anlægsudgifter (f.eks. ombygning og renovering).

4.

Dækning af underskud eller anden gæld.

5.

Støtte til enkeltpersoners underhold .

6.

Aktiviteter, der fuldt ud er finansieret fra anden side.

7.

Generelle uddannelses- og kursusaktiviteter for frivillige.

8.

Aktiviteter eller tilsvarende til personer uden lovligt ophold .

9.

Projekter forankret i udlandet samt Grønland og Færøerne .

10.

Udgifter til særskilt evaluering .

-

Projektets titel

-

Ansøgers identifikation (CVR-nummer)

-

Ansøgers navn og adresse