Legislator Case Law & Legislation
C20200959454 DK

Orientering om ophævelse af de generelle midlertidige besøgsrestriktioner på en række sociale tilbud beliggende i Silkeborg Kommune og om videreførelse af muligheden for at indføre midlertidige lokale restriktioner for besøg på sociale tilbud (Til Silkeborg Kommune og sociale tilbud beliggende i kommunen og til alle andre kommuner samt øvrige relevante myndigheder og organisationer m.v)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SKR#LOKDOK22 2020 9594 Historic

Orientering om ophævelse af de generelle midlertidige besøgsrestriktioner på en række sociale tilbud beliggende i Silkeborg Kommune og om videreførelse af muligheden for at indføre midlertidige lokale restriktioner for besøg på sociale tilbud

(Til Silkeborg Kommune og sociale tilbud beliggende i kommunen og til alle andre kommuner samt øvrige relevante myndigheder og organisationer m.v)

SKR#LOKDOK22 2020 9594 Historic

Ophævelse af de generelle midlertidige besøgsrestriktioner på en række sociale tilbud beliggende i Silkeborg Kommune

Styrelsen for Patientsikkerhed har den 25. august 2020 med øjeblikkelig virkning ophævet det udstedte påbud til kommunalbestyrelsen i Silkeborg Kommune om omgående at udstede midlertidige restriktioner for besøgendes adgang til samtlige kommunale og private plejecentre mv., der er beliggende i kommunen.

På den baggrund har Social- og Indenrigsministeriet besluttet at ophæve de tilsvarende restriktioner, der gælder for sociale tilbud beliggende i kommunen, og har derfor udstedt bekendtgørelse nr. 1253 af 25. august 2020 om ændring af bekendtgørelse om mulighed for lokalt at fastsætte midlertidige besøgsrestriktioner på anbringelsessteder og botilbud m.v. på socialområdet i forbindelse med håndtering af Corona-virussygdom 2019 (COVID-19).

Ændringsbekendtgørelsen medfører, at det generelle midlertidige forbud mod besøg på indendørs arealer på en række sociale tilbud beliggende i Silkeborg Kommune ophæves.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 29. august 2020.

Besøg skal fortsat gennemføres på en forsvarlig måde.

Tilbuddets ledelse er forpligtet til at sikre, at besøg på både indendørs og udendørs arealer gennemføres på en forsvarlig måde, og at besøg sker under hensyntagen til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om bl.a. god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd.

Læs mere herom på www.sst.dk/da/corona.

Hvis der opstår behov herfor, vil der fortsat lokalt på sociale tilbud beliggende i Silkeborg Kommune kunne indføres midlertidige besøgsrestriktioner.

Der henvises til Social- og Indenrigsministeriets orienteringsskrivelse af 22. juni 2020 om ophævelse af det generelle besøgsforbud på sociale tilbud og om mulighed for at indføre midlertidige lokale restriktioner for besøg, som kan ses her: https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2020/9364 .

Videreførelse af muligheden for at indføre midlertidige lokale restriktioner for besøg på sociale tilbud

Det af fremgår af § 8, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 927 af 22. juni 2020 om mulighed for lokalt at fastsætte midlertidige besøgsrestriktioner på anbringelsessteder og botilbud m.v. på socialområdet i forbindelse med håndtering af Corona-virussygdom 2019 (COVID-19), at bekendtgørelsen ophæves den 1. september 2020.

På grund af det nuværende smittetal i Danmark kan der fortsat være behov for lokalt på det enkelte sociale tilbud at indføre midlertidige besøgsrestriktioner, hvis dette er nødvendigt for at minimere risiko for smitte for beboere eller medarbejdere på tilbuddet på grund af et konkret smitteudbrud på tilbuddet, eller hvis der på tilbuddet er beboere eller medarbejdere, der tilhører en risikogruppe.

Med ovennævnte ændringsbekendtgørelse nr. 1253 af 25. august 2020 udsættes ophævelsesdatoen fra den 1. september 2020 indtil videre til den 1. oktober 2020.

Der vil således også i den kommende periode være mulighed for lokalt at indføre midlertidige besøgsrestriktioner på sociale tilbud, hvis der skulle opstå behov herfor

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →