Legislator Case Law & Legislation
C20200955554 DK

Orientering om generelle midlertidige besøgsrestriktioner på en række sociale tilbud beliggende i Aarhus Kommune (Til Aarhus Kommune og sociale tilbud beliggende i kommunen samt øvrige relevante myndigheder og organisationer m.v.)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

SKR#LOKDOK22 2020 9555 Historic

Orientering om generelle midlertidige besøgsrestriktioner på en række sociale tilbud beliggende i Aarhus Kommune

(Til Aarhus Kommune og sociale tilbud beliggende i kommunen samt øvrige relevante myndigheder og organisationer m.v.)

SKR#LOKDOK22 2020 9555 Historic

Styrelsen for Patientsikkerhed har den 4. august 2020 udstedt påbud til kommunalbestyrelsen i Aarhus Kommune om omgående at udstede midlertidige restriktioner for besøgendes adgang til samtlige kommunale og private plejecentre mv., der er beliggende i kommunen, da det af styrelsen vurderes at være nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af Coronavirussygdom/Covid-19.

Styrelsen for Patientsikkerhed har anbefalet at lignende besøgsrestriktioner indføres på sociale tilbud, hvor der er beboere, der tilhører en risikogruppe i forhold til smitte med Coronavirussygdom/Covid-19.

I forbindelse med beslutningen om påbud har Styrelsen for Patientsikkerhed lagt vægt på, at der i Aarhus Kommune pr. 4. august 2020 er 20-29 smittede borgere pr. 100.000 indbyggere.

På baggrund af anbefalingen fra Styrelsen for Patientsikkerhed har Social- og Indenrigsministeriet udstedt bekendtgørelse nr. 1194 af 6. august 2020 om ændring af bekendtgørelse om mulighed for lokalt at fastsætte midlertidige besøgsrestriktioner på anbringelsessteder og botilbud m.v. på socialområdet i forbindelse med håndtering af Corona-virussygdom 2019 (COVID-19).

Med ændringsbekendtgørelsen indføres der et generelt forbud mod besøg på indendørs arealer på sociale tilbud beliggende i Aarhus Kommune.

Besøgsrestriktionerne omfatter dog kun sociale tilbud, som har beboere eller medarbejdere, som tilhører en risikogruppe , og som er omfattet af § 1 i bekendtgørelse nr. 927 af 22. juni 2020 om mulighed for lokalt at fastsætte midlertidige besøgsrestriktioner på anbringelsessteder og botilbud m.v. på socialområdet i forbindelse med håndtering af Corona-virussygdom 2019 (COVID-19).

Besøgsrestriktionerne indføres i overensstemmelse med anbefalingen fra Styrelsen for Patientsikkerhed for i forbindelse med den øgede smitterisiko i Aarhus Kommune at beskytte udsatte beboere og ansatte på sociale tilbud i kommunen mod smitte med COVID-19.

Følgende typer af tilbud beliggende i Aarhus Kommune med beboere eller ansatte i en risikogruppe er omfattet af besøgsrestriktionerne

Hvorvidt der på det enkelte tilbud er beboere eller medarbejdere, der er i en risikogruppe, vurderes af det enkelte tilbuds ledelse ud fra sundhedsfaglige retningslinjer, jf. nedenfor.

På tilbud, der bliver omfattet af disse besøgsrestriktioner, vil det fortsat være muligt at foretage besøg på indendørs arealer i såkaldte kritiske situationer , herunder bl.a. forældres besøg hos børn.

Det samme gælder for besøg af 1-2 faste besøgspersoner , i det omfang tilbuddets ledelse efter de generelle regler i ovennævnte bekendtgørelse nr. 927 af 22. juni 2020 har tilladt, at besøg fra faste besøgspersoner kan ske indendørs i beboernes egen del af tilbuddet (værelset/boligen).

Bekendtgørelsen og de særlige regler om besøgsrestriktioner på sociale tilbud i Aarhus Kommune vil blive ophævet i samråd med Styrelsen for Patientsikkerhed, når dette ikke længere vurderes nødvendigt.

Der henvises i øvrigt til Social- og Indenrigsministeriets orienteringsskrivelse af 22. juni 2020 om ophævelse af det generelle besøgsforbud på sociale tilbud og om mulighed for at indføre midlertidige lokale restriktioner for besøg, som kan ses her: https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2020/9364 .

Orienteringsskrivelsen indeholder bl.a. en nærmere beskrivelse af reglerne om besøg i kritiske situationer og besøg af 1-2 faste besøgspersoner samt beskrivelse af, hvordan besøg kan tilrettelægges.

Sundhedsmyndighedernes retningslinjer for, hvem der tilhører en risikogruppe kan ses her: https://www.sst.dk/da/corona/personer-i-oeget-risiko.

Hvis ledelsen på et tilbud er i tvivl om, hvorvidt beboere eller medarbejdere på tilbuddet tilhører en risikogruppe, kan tilbuddet kontakte Styrelsen for Patientsikkerhed på tlf.

70 20 02 66 (alle hverdage 9-20).

SKR#LOKDOK22 2020 9555 Historic

1.

Særlige dagtilbud efter § 32 i lov om social service.

2.

Særlige klubtilbud efter § 36 i lov om social service.

3.

Egne værelser, kollegier eller kollegielignende opholdssteder efter § 66, stk. 1, nr. 5, i lov om social service.

4.

Opholdssteder for børn og unge efter § 66, stk. 1, nr. 6, i lov om social service.

5.

Døgninstitutioner, herunder delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner samt sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger efter § 66, stk. 1, nr. 7, i lov om social service.

6.

Midlertidige botilbud til voksne efter § 107 i lov om social service.

7.

Længerevarende botilbud efter § 108 i lov om social service.

8.

Kvindekrisecentre efter § 109 i lov om social service.

9.

Forsorgshjem, herberger m.v. efter § 110 i lov om social service.

10.

Botilbudslignende tilbud omfattet af § 4, stk. 1, nr. 3, i lov om socialtilsyn.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →