Cirkulære om de nukleare tilsynsmyndigheders udøvelse af tilsyn vedrørende nukleare anlægs nukleare sikkerhed mv. (Til de nukleare tilsynsmyndigheder)
Table of Provisions (12)
Statutory Text (12 Articles)
Cirkulære om de nukleare tilsynsmyndigheders udøvelse af tilsyn vedrørende nukleare anlægs nukleare sikkerhed mv.
(Til de nukleare tilsynsmyndigheder)
§ 1.
Sundhedsstyrelsen under Sundheds- og Ældreministeriet og Beredskabsstyrelsen under Forsvarsministeriet udgør de nukleare tilsynsmyndigheder, jf. lov nr. 170 af 16. maj 1962 om nukleare anlæg (atomanlæg) (Atomanlægsloven).
Stk. 2.
Tilsynsområdet omfatter den nukleare sikkerhed ved alle nukleare anlæg eller anlæg omfattet af atomanlægslovens § 1, litra d.
§ 2.
Med dette cirkulære fastsættes nærmere regler om de nukleare tilsynsmyndigheders udøvelse af tilsyn, om rapportering og information til arbejdstagere og offentlighed, samt om deltagelse i nationale og internationale evalueringer, alt med henblik på opretholdelse og løbende forbedring af nukleare anlægs nukleare sikkerhed.
1)
Cirkulæret indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 2009/71/Euratom af 25. juni 2009 om EF-rammebestemmelser for nukleare anlægs nukleare sikkerhed og Rådets direktiv 2014/87/Euratom af 8. juli 2014 om ændring af direktiv 2009/71/Euratom om EF-rammebestemmelser for nukleare anlægs nukleare sikkerhed (Nukleare Sikkerhedsdirektiv).
§ 3.
Ved nuklear sikkerhed forstås i dette cirkulære opnåelsen af korrekte driftsforhold, forebyggelse af hændelser, uheld og ulykker samt beredskabsplaner og foranstaltninger til afbødning af konsekvenserne heraf, så arbejdstagere, offentligheden og miljøet beskyttes mod ioniserende stråling fra nukleare anlæg.
Kapitel 1
De nukleare tilsynsmyndigheder
Kapitel 2
Formål
Kapitel 3
Definition
Kapitel 4
De nukleare tilsynsmyndigheders udøvelse af tilsyn
Oplysning, information og rapportering
Kapitel 5
Nationale og internationale evalueringer
Kapitel 6
Ikrafttræden
§ 4.
De nukleare tilsynsmyndigheders udøvelse af tilsyn har til formål at sikre og opretholde nuklear sikkerhed og omfatter bl.a. fysiske tilsyn på anlæg, meddele pålæg af hensyn til overholdelse af fastsatte vilkår eller af sikkerhedsmæssige grunde, og tilsyn med ansvarlige anlægsindehaveres virksomhed angående placering, design, opførelse, ibrugtagning, drift eller afvikling af et nukleart anlæg.
Stk. 2.
De nukleare tilsynsmyndigheder skal, som grundlag for udøvelse af tilsyn, opretholde og videreudvikle egne kvalifikationer og kompetencer vedrørende nuklear sikkerhed og nødberedskab gennem ordninger for uddannelse, anden kompetenceudvikling af personale samt eksempelvis løbende deltagelse i internationalt samarbejde, internationale konferencer m.v.
§ 5.
De nukleare tilsynsmyndigheder skal specifikt føre tilsyn med, at anlægsindehaverne sikrer, at den nukleare sikkerhed under såvel etablering som drift og afvikling af nukleare anlæg til enhver tid kan opretholdes i kraft af
1)
at anlæg, drift og afvikling sker under anvendelse af nødvendige og tilstrækkelige ressourcer, såvel menneskeligt, økonomisk som kompetencemæssigt, sidstnævnte også med hensyn til leverandører og underleverandører, samt at der løbende gennemføres fornøden efteruddannelse og anden nødvendig information af enhver person, der har betydning for de sikrings- og sikkerhedsmæssige forhold ved etablering, drift eller afvikling af nukleare anlæg,
2)
at anlæg og det tilhørende udstyr udføres og opretholdes i en passende kvalitet, og at der opretholdes dokumentation herfor,
3)
at sikkerhedsmæssige forhold løbende vurderes og forbedres på en systematisk og kontrollerbar måde, og at det dokumenteres, at naturlige såvel som menneskeskabte utilsigtede hændelser, ulykker og konsekvenserne heraf modvirkes under anvendelse af fysiske barrierer såvel som procedurer for opretholdelse af sikkerhed (defense in depth), hvor relevant, og
4)
at der i forbindelse med vurderinger af nuklear sikkerhed til stadighed arbejdes med at identificere forhold til forbedring af sikkerheden.
Stk. 2.
Vurderingerne i stk. 1, nr. 4, skal foretages under hensyn til følgende punkter, hvor disse måtte være relevante
1)
Identifikation af sikkerhedsforbedringer under hensyn til ældning, driftserfaringer, de seneste forskningsresultater og udviklingen i internationale standarder.
2)
Forebyggelse af driftsforløb, der afviger fra normal drift, men som ikke er til væsentlig skade for vigtige sikkerhedselementer.
3)
Omstændigheder, der kan lede til væsentlig skade for vigtige sikkerhedselementer eller tab af alle led i et sikkerhedssystem.
§ 6.
De nukleare tilsynsmyndigheder skal, med henblik på opretholdelse af nuklear sikkerhed, i tilknytning til udøvelse af tilsyn
1)
stille alle relevante oplysninger af betydning for sikkerheden på og omkring nukleare anlæg, herunder betingelser for drift og afvikling, til rådighed for arbejdstagere og offentligheden under hensyntagen til sikringsmæssige forhold, og
2)
medvirke til hurtigt og uden ophold at give arbejdstagere og offentlighed relevant information i tilfælde af hændelser og ulykker.
§ 7.
De nukleare tilsynsmyndigheder skal udarbejde statusrapporter om nuklear sikkerhed fsva.
de nukleare anlæg på Forskningscenter Risø, som er under afvikling i henhold til Folketingets vedtagelse (2003) af beslutningsforslag B 48.
2)
B 48, Forslag til folketingsbeslutning om afviklingen af de nukleare anlæg på Forskningscenter Risø, fremsat af videnskabsministeren den 28. november 2002 og vedtaget af Folketinget den 13. marts 2003.
Stk. 2.
Statusrapport skal udarbejdes første gang i 2020 og herefter igen, når afviklingen af de nukleare anlæg på Forskningscenter Risø, som er under afvikling, jf. stk. 1, er tilendebragt og de tilhørende landområder er frigivet til ubegrænset brug.
Stk. 3.
Statusrapport skal omfatte følgende
1)
Redegørelse for de nukleare tilsynsmyndigheders varetagelse af tilsynet med nuklear sikkerhed, herunder myndighedernes ressource- og kompetencemæssige situation.
2)
Status for og udviklingen af nuklear sikkerhed i landet, herunder om nuklear sikkerhed under såvel etablering som drift og afvikling af nukleare anlæg til enhver tid er opretholdt.
3)
Forhold, der giver anledning til behov for ændringer af det danske reguleringssystem, og eventuelt anvisning af, hvori disse kunne bestå.
Stk. 4.
Statusrapport, jf. stk. 2, skal fremsendes til Sundheds- og Ældreministeriet, som videresender statusrapporterne til Folketinget til orientering.
Stk. 5.
Sundhedsstyrelsen forestår offentliggørelse af statusrapport umiddelbart efter orientering af Folketinget, jf. stk. 4.
§ 8.
De nukleare tilsynsmyndigheder skal desuden mindst hvert tiende år koordinere og bidrage fagligt til gennemførelsen af en selvevaluering af det danske reguleringssystem for nuklear sikkerhed og tilsynsfunktionen med tilhørende international peerevaluering.
Stk. 2.
De nukleare tilsynsmyndigheder skal endvidere koordinere og bidrage fagligt til gennemførelsen af tematiske nationale peerevalueringer vedrørende nuklear sikkerhed, jf. det nukleare sikkerhedsdirektivs artikel 8e 2.
(a)-(d) og 3.
Stk. 3.
Endelig skal de nukleare tilsynsmyndigheder koordinere og bidrage fagligt til gennemførelse af en international peerevaluering, hvis der opstår situationer i medfør af uheld eller ulykker på nationale nukleare anlæg, som nødvendiggør tiltag til beskyttelse af befolkningen.
Stk. 4.
Evalueringerne skal foretages i regi af det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) eller andre relevante internationale organisationer.
Resultatet af de gennemførte peerevalueringer fremsendes af de nukleare tilsynsmyndigheder til sundheds- og ældreministeren, som rapporterer herom til EU’s medlemslande og Europa-Kommissionen samt forestår offentliggørelse af resultaterne.
Stk. 5.
I forbindelse med Danmarks deltagelse i gennemgangsmøderne i henhold til IAEA Konventionen af 17. juni 1994 om nuklear sikkerhed forestår Beredskabsstyrelsen offentliggørelse af de væsentligste resultater fra disse møder.
§ 9.
Cirkulæret træder i kraft den 9. juli 2020.