Cirkulæreskrivelse om antagelse af autoriserede bobestyrere

Cirkulæreskrivelse om antagelse af autoriserede bobestyrere

1.

Det fremgår af § 11, stk. 1, i dødsboskifteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1335 af 26. november 2015, at justitsministeren autoriserer et passende antal advokater for hver retskreds til som bobestyrere at forestå behandlingen af dødsboer.

Sager om autorisation af bobestyrere varetages af Civilstyrelsen på justitsministerens vegne, jf. cirkulæreskrivelse af 30. juni 2020 om overførelse til Civilstyrelsen af kompetencen til at træffe afgørelse i konkrete sager om antagelse af beneficerede advokater og autoriserede bobestyrere og bobehandlere.

Endvidere fremgår det af § 1, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 808 af 29. juni 2011 om bobestyrere, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1631 af 18. december 2018 og bekendtgørelse nr. 1111 af 30. juni 2020, at opslag om antagelse af bobestyrere foretages af byretspræsidenten.

Justitsministeriet skal i den forbindelse henlede opmærksomheden på, at såfremt retterne ønsker at opslå et ledigt bebostyrerhverv, skal dette forelægges for Civilstyrelsen inden opslag, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 5.

I forbindelse med overvejelser om at indskrænke eller udvide antallet af bobestyrere i retskredsen skal der foretages en høring af de allerede antagne bobestyrere vedrørende arbejdsmængde, sagsantal mv.

Ifølge § 1, stk. 1, i bekendtgørelsen autoriseres bobestyrere af justitsministeren efter indstilling fra byretspræsidenten og vedkommende landsretspræsident.

Endvidere fremgår det af bekendtgørelsens § 2, stk. 1, at autorisation meddeles advokater, som udøver advokatvirksomhed.

En autorisation meddeles for en periode på 10 år, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 3.

En meddelt autorisation kan efter ansøgning forlænges for en ny periode på 10 år uden genopslag af hvervet, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 4.

Ansøgning herom skal indgives til byretspræsidenten tidligst 1 år og 2 måneder og senest 1 år inden udløbet af den meddelte autorisation.

Endvidere indeholder bekendtgørelsen en overgangsordning for bobestyrere, der er autoriseret i medfør af bekendtgørelse nr. 884 af 3. oktober 1996 om bobestyrere, og som fylder eller er fyldt 70 år.

For disse bobestyrere kan justitsministeren, jf. bekendtgørelsens § 29, stk. 4, bestemme, at de meddelte autorisationer efter ansøgning kan forlænges for en periode på 10 år uden genopslag af hvervet.

Ansøgning herom skal indgives til byretspræsidenten inden udgangen af den måned, hvori bobestyreren fylder 69 år, og kan tidligst indgives 2 måneder før.

Manglende ansøgning medfører, at autorisationen som bobestyrer bortfalder ved udgangen af den måned, hvori indehaveren fylder 70 år.

Ifølge bekendtgørelsens § 2, stk. 2, kan en autorisation endvidere betinges af, at indehaveren inden en nærmere fastsat frist gennemfører en efteruddannelse i dødsbobehandling.

Autorisationen er personlig og kan ikke overdrages, jf. § 2, stk. 6.

Desuden fremgår det af forarbejderne til dødsboskifteloven, jf. herved Folketingstidende 1995-96, Tillæg A, s.

2830, at de fleste autoriserede bobestyrere af praktiske grunde almindeligvis bør have kontor i eller i nærheden af den retskreds, hvori de autoriseres.

Der opstilles dog ikke noget absolut krav herom.

2.

Før byretspræsidentens og vedkommende landsretspræsidents indstilling sendes til Civilstyrelsen, indhenter byretspræsidenten med samtykke fra de indstillede advokater en udtalelse fra Advokatrådet og Civilstyrelsen samt oplysninger fra Kriminalregisteret.

Før Civilstyrelsen træffer afgørelse i sagen, foretager styrelsen partshøring af ansøgerne til det pågældende bobestyrerhverv over indstillingerne fra byretspræsidenten og vedkommende landsretspræsident.

Når Civilstyrelsen træffer afgørelse om, hvem der skal antages, følger styrelsen som altovervejende hovedregel indstillingerne fra landsretspræsidenten og byretspræsidenten.

En væsentlig forudsætning herfor er imidlertid, at indstillingerne er fyldestgørende begrundet.

Det bemærkes herved, at Civilstyrelsen efter forvaltningsloven har pligt til at begrunde afgørelsen i forhold til de ansøgere, som modtager afslag.

3.

Ligebehandlingsnævnet har i en afgørelse truffet den 3. oktober 2017 fastslået, at forskelsbehandlingsloven efter nævnets opfattelse skal fortolkes således, at der i forbindelse med behandlingen af en konkret ansøgning om antagelse af en beneficeret advokat ikke måtte lægges vægt på kriteriet alder.

Bl.a. i lyset af denne afgørelse har Justitsministeriet foretaget en vurdering af antagelseskriterierne for autoriserede bobestyrere og fundet, at alder og køn ikke kan tillægges vægt ved antagelse af autoriserede bobestyrere.

Justitsministeriet skal således præcisere, at det afgørende hensyn ved antagelse af en autoriseret bobestyrer er ansøgerens kvalifikationer.

Der lægges i den forbindelse vægt på, om ansøgeren har erfaring med skiftebehandling, herunder i særlig grad om ansøgeren har erfaring med behandling af dødsboer, om ansøgeren har gennemgået eller agter at gennemgå et efteruddannelseskursus i dødsbobehandling, og om ansøgeren har udvist dygtighed og engagement i sit hidtidige virke som advokat.

Desuden kan det tillægges vægt, om ansøgeren har møderet for landsret.

Endvidere kan hensynet til den geografiske spredning af bobestyrere i retskredsen tillægges betydning ved antagelsen.

Afgørelsen træffes på baggrund af en samlet vurdering af ansøgerne.

Justitsministeriet skal i den forbindelse anmode om, at det i indstillingerne bliver klart tilkendegivet, hvilke hensyn der er blevet tillagt vægt i den konkrete sag.

Indstillingerne bør derfor indeholde en individuelt betonet angivelse af de hensyn, der har været bestemmende herfor.

Dette gælder navnlig i forhold til de ansøgere, der er anledning til at overveje mere indgående, idet de pågældende umiddelbart står stærkt på en række af de punkter, der i praksis tillægges vægt ved antagelsen af autoriserede bobestyrere, men som senere i udvælgelsesprocessen er blevet valgt fra.

Tilsvarende skal byretspræsidentens og vedkommende landsretspræsidents indstilling i forbindelse med ansøgninger om forlængelse af en autorisation, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 4, og § 29, stk. 4, være konkret begrundet.

I tilfælde, hvor byretspræsidenten og vedkommende landsretspræsident indstiller, at en bobestyrers autorisation ikke skal forlænges, skal det således fremgå af indstillingen, hvilke forhold der taler imod, at den pågældende fortsætter som bobestyrer.

4.

Cirkulæreskrivelsen træder i kraft den 15. juli 2020.

Bestemmelsen om byretspræsidentens indhentelse af oplysninger fra kriminalregisteret, jf. cirkulæreskrivelsens punkt 2, 1. afsnit, finder først anvendelse fra den 1. oktober 2020.

I perioden fra den 15. juli til 1. oktober 2020 indhenter Civilstyrelsen med samtykke fra de indstillede advokater oplysninger fra kriminalregisteret og foretager partshøring af ansøgerne til det pågældende beneficium over indstillingerne fra byretten og vedkommende landsretspræsident samt oplysningerne modtaget fra kriminalregisteret.

5.

Cirkulæreskrivelse af 18. december 2018 om antagelse af autoriserede bobestyrere ophæves.