Orientering om vedtagelse af L 68 A og L 68 B (Til samtlige kommuner og Ankestyrelsen)

Orientering om vedtagelse af L 68 A og L 68 B

(Til samtlige kommuner og Ankestyrelsen)

Folketinget vedtog d. 20. februar 2020 L 68 A forslag til lov om ændring af lov om social service (Ro og stabilitet for udsatte børn og unge og fuldbyrdelse af tvangsmæssige afgørelser om ændret anbringelsessted uden samtykke).

Lovforslaget som vedtaget er vedlagt.

Folketinget vedtog samtidig L 68 B forslag til lov om ændring af lov om social service (Styrkelse af forældres retssikkerhed i anbringelsessager, hensyn til barnets skolegang ved valg af anbringelsessted og ophævelse af adgang til at fastsætte regler om anbragte børns og unges egenbetaling m.v.).

Lovforslaget som vedtaget er vedlagt.

L 68 A og L 68 B er en opdeling af L 68 forslag til lov om ændring af lov om social service (Ro og stabilitet for udsatte børn og unge og styrkelse af forældres retssikkerhed i anbringelsessager), der blev fremsat d. 20. november 2019.

Lovforslaget som fremsat er vedlagt.

Forslagene udmønter de lovgivningsmæssige dele af ”Ro og stabilitet for udsatte børn og unge” samt ”Styrkelse af forældres retssikkerhed i anbringelsessager” fra Udmøntning af satspuljeaftalen for 2019-2022: Delaftale for børne- og socialområdet.

L 68 A træder i kraft 1. marts 2020, dog således at de dele, der vedrører fuldbyrdelse af afgørelser og adgang til hjemmet (forslagets § 1, nr. 1-5) først træder i kraft 1. juli 2020.

L 68 B træder i kraft 1. marts 2020.

Oversigt over hovedelementer

L 68 A indeholder følgende hovedelementer

L 68 B indeholder følgende hovedelementer

Indholdet af hovedelementerne i L 68 A og L 68 B opridses kort nedenfor.

For nærmere uddybning henvises til lovbemærkningerne i L 68 forslag til lov om ændring af lov om social service (Ro og stabilitet for udsatte børn og unge og styrkelse af forældres retssikkerhed i anbringelsessager).

Hovedelementer i L 68 A

Begrænsning af forældremyndighedsindehaverens adgang til at få behandlet anmodninger om hjemgivelse i sager om anbringelse uden samtykke

Med lovændringen får kommunerne mulighed for at afvise at behandle anmodninger fra forældremyndighedsindehaveren om hjemgivelse af børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet uden samtykke, når der ikke er sket væsentlige ændringer af forholdene hos forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge.

Det skal bidrage til at sikre, at anbragte børn og unge får den nødvendige ro og så vidt muligt skånes for opslidende og grundløse genbehandlinger af anbringelsessagen, når forholdene ikke er væsentligt ændrede.

Det er i lovbemærkningerne beskrevet, hvad der skal forstås ved væsentlige ændringer af forholdene, og der er givet en række eksempler.

Modtager kommunalbestyrelsen en anmodning fra forældremyndighedsindehaveren om hjemgivelse, vil kommunalbestyrelsen indledningsvis skulle vurdere, om der er grundlag for at behandle anmodningen el‌ler ej.

Det vil betyde, at kommunen vil skulle vurdere, om der er væsentlige ændringer af forholdene hos forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge.

Vurderes det, at der er væsentlige ændringer af forholdene, skal kommunalbestyrelsen behandle anmodningen og enten træffe afgørelse om hjemgivelse og hjemgivelsesperiode, hvis der grundlag for det, eller forelægge anbringelsessagen for børn og unge-udvalget.

Vurderes det, at der ikke er væsentlige ændringer af forholdene, vil kommunalbestyrelsen kunne afvise at behandle anmodningen.

Forældremyndighedsindehaveren vil kunne indbringe kommunens afvisning af at behandle anmodningen for Ankestyrelsen, jf. servicelovens § 166, stk. 1.

Der henvises til lovbemærkningerne punkt 2.1. i L 68 forslag til lov om ændring af lov om social service (Ro og stabilitet for udsatte børn og unge og styrkelse af forældres retssikkerhed i anbringelsessager), som indeholder en uddybende beskrivelse af lovændringen, herunder de sagsskridt og vurderinger m.v., der skal foretages.

Gennemførelse af afgørelser om ændret anbringelsessted uden samtykke

Med lovændringen vil kommunerne få hjemmel til tvangsmæssigt at fuldbyrde afgørelser om ændret anbringelsessted uden samtykke efter servicelovens § 69, stk. 3, eller efter § 24, stk. 1, jf. § 14, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, eventuelt med politiets bistand, i de helt særlige tilfælde, hvor det måtte være afgørende for barnets eller den unges bedste.

Formålet er at sikre, at barnet eller den unge kan få den hjælp og støtte, det har behov for.

Bagrunden for ændringen er bl.a., at Folketingets Ombudsmand ved brev af 15. november 2016 rettede henvendelse til Social- og Indenrigsministeriet og bad ministeriet oplyse, om ministeriet mente, at der var grundlag for at søge tilvejebragt en hjemmel til tvangsfuldbyrdelse af afgørelser om ændret anbringelsessted – også i de tilfælde, hvor barnet opholder sig hos andre end forældremyndighedsindehaverne.

Der er således ikke hjemmel hertil efter de hidtil gældende regler.

Servicelovens § 64 indeholder således særlige regler om fuldbyrdelse af en række tvangsmæssige afgørelser, herunder bl.a. om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke, men disse bestemmelser omfatter efter de hidtil gældende regler ikke afgørelser om ændret anbringelsessted uden samtykke.

For at styrke retssikkerheden for barnet eller den unge, forældremyndighedsindehaveren, anbringelsesstedet m.v. ved gennemførelse af tvangsmæssige afgørelser bliver det samtidig tydeliggjort i serviceloven, at fuldbyrdelse af tvangsmæssige afgørelser skal ske så skånsomt, som omstændighederne tillader, og med henblik på at sikre barnets eller den unges bedste.

Kommunen skal afsøge mulighederne for at opnå forældremyndighedsindehaverens, barnets eller den unges og eventuelt andre familiemedlemmers eller netværkets frivillige medvirken til afgørelsens fuldbyrdelse, medmindre hensynet til barnets eller den unges bedste i afgørende grad taler imod.

I forarbejderne er det uddybende beskrevet, hvad dette vil indebære, herunder de hensyn og afvejninger kommunen skal foretage.

Hensigten er, at det så vidt muligt helt skal undgås, at det bliver nødvendigt at rekvirere politiets bistand ved fuldbyrdelsen af sådanne afgørelser.

Med lovændringen vil der endvidere blive fastsat krav om, at kommunen skal registre og indberette eventuelle sager, hvor politiet yder bistand til kommunen ved afhentning af barnet eller den unge uden retskendelse og mod behørig legitimation på et anbringelsessted med henblik på at fuldbyrde en afgørelse om ændret anbringelsessted uden samtykke efter servicelovens § 69, stk. 3, eller efter § 24, stk. 1, jf. § 14, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Registreringen vil skulle indeholde kommunens begrundelse for at anmode om politiets bistand.

Barnet eller den unge vil skulle gøres bekendt med registreringen, og barnets eller den unges oplevelse af situationen vil skulle indgå i indberetningen til Ankestyrelsen.

På baggrund af indberetningerne vil der årligt blive udarbejdet en rapport, som oversendes til Folketinget.

Endelig bliver der fastsat en pligt for kommunerne til at registrere og indberette anvendelsen af servicelovens hidtil gældende § 64, stk. 3, som vil blive stk. 4, til Ankestyrelsen.

Dvs. i de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at kommunen som led i en børne- eller ungefaglig undersøgelse har adgang til forældremyndighedsindehaverens bolig og rum.

Hidtil er opgørelserne udarbejdet ved, at Ankestyrelsen har kontaktet samtlige kommuner med spørgsmål om det seneste år eller de seneste års anvendelse af bestemmelsen.

Kommunerne har herefter manuelt skulle fremsøge og gennemgå de relevante sager for at kunne oplyse, i hvilket omfang kommunen har anvendt bestemmelsen i den pågældende periode.

For en uddybende beskrivelse af lovændringerne henvises til lovbemærkningerne punkt 2.2. i L 68 forslag til lov om ændring af lov om social service (Ro og stabilitet for udsatte børn og unge og styrkelse af forældres retssikkerhed i anbringelsessager).

Det bemærkes, at bestemmelserne vedrørende fuldbyrdelse af afgørelse og adgang til hjemmet først træder i kraft 1. juli 2020, jf. ovenfor.

Hovedelementer i L 68 B

Adgang for Ankestyrelsen til at træffe afgørelse om samvær i sager om anbringelse af børn og unge uden for hjemmet

L 68 B udvider Ankestyrelsens adgang til af egen drift at træffe afgørelse i sager om særlig støtte til børn og unge.

Ankestyrelsen vil således fremover selv af egen drift kunne træffe afgørelse om samvær mellem et anbragt barn eller en ung, forældrene og netværket, herunder bl.a. søskende, bedsteforældre eller en tidligere plejefamilie, som barnet eller den unge er knyttet til.

Det skal bl.a. sikre, at der hurtigt kan træffes de fornødne afgørelser om samvær, støttet samvær, overvåget eller afbrudt samvær, når det af hensyn til barnets eller den unges bedste er nødvendigt.

For en uddybende beskrivelse henvises til lovbemærkningerne punkt 2.3. i L 68 forslag til lov om ændring af lov om social service (Ro og stabilitet for udsatte børn og unge og styrkelse af forældres retssikkerhed i anbringelsessager).

Ophævelse af adgang til at fastsætte regler om anbragte børns og unges egenbetaling

Med L 68 B ophæves den adgang, som social- og indenrigsministeren efter den hidtil gældende lovgivning har haft til at fastsætte bekendtgørelsesregler om anbragte børn og unge under 18 års egenbetaling for døgnopholdet.

Dette skal sikre, at der ikke fremover kan fastsættes regler om egenbetaling fra anbragte børn og unge under 18 år.

Denne del svarer i al væsentlighed til L 230, forslag til lov om ændring af lov om social service (Ophævelse af adgang til at fastsætte regler om anbragte børns og unges egenbetaling), der bortfaldt på grund af udskrivelsen af folketingsvalget i 2019.

For en uddybende beskrivelse af lovændringen henvises til lovbemærkningerne punkt 2.4. i L 68 forslag til lov om ændring af lov om social service (Ro og stabilitet for udsatte børn og unge og styrkelse af forældres retssikkerhed i anbringelsessager).

Sammenhængende valg af anbringelsessted og undervisningstilbud

Med L 68 B fastsættes det i serviceloven, at kommunen ved valg af konkret anbringelsessted skal lægge vægt på hensynet til barnets eller den unges skolegang, herunder hensynet til at undgå skoleskift, med mindre hensynet til barnets eller den unges bedste taler imod.

Lovændringen indebærer, at det tydeligøres i serviceloven, at den anbringende kommune som led i kommunens valg af konkret anbringelsessted skal prioritere og tage højde for valg af egnet undervisningstilbud.

Det skal understøtte barnets eller den unges læring i grundskolen og bidrage til at nedbringe antallet af skoleskift og perioder uden et undervisningstilbud i folkeskolen eller på en intern skole.

For en uddybende beskrivelse henvises til lovbemærkningerne punkt 2.5. i L 68 forslag til lov om ændring af lov om social service (Ro og stabilitet for udsatte børn og unge og styrkelse af forældres retssikkerhed i anbringelsessager).

Bedre belysning af forældrekompetence i sager om anbringelse uden samtykke

Der indføres krav om, at en indstilling fra kommunen til børn og unge-udvalget om anbringelse uden samtykke skal indeholde en særskilt vurdering af forældremyndighedsindehaverens kompetencer i forhold til at drage omsorg for barnet eller den unge og håndtere barnets eller den unges særlige behov, herunder med hjælp og støtte efter serviceloven eller anden relevant lovgivning.

Det skal styrke oplysningsgrundlaget i sagerne og dermed styrke retssikkerheden for forældrene, barnet eller den unge.

For en uddybende beskrivelse henvises til lovbemærkningerne punkt 2.6. i L 68 forslag til lov om ændring af lov om social service (Ro og stabilitet for udsatte børn og unge og styrkelse af forældres retssikkerhed i anbringelsessager).

Krav om brug af autoriseret psykolog ved psykologiske undersøgelser af forældremyndighedsindehaveren som led i en børnefaglig undersøgelse

Endvidere indføres der krav om, at eventuelle psykologiske undersøgelser af forældremyndighedsindehaveren, der iværksættes som led i en børnefaglig undersøgelse, skal foretages af en autoriseret psykolog.

Formålet er at øge kvaliteten af undersøgelserne og dermed understøtte både barnets og forældrenes retssikkerhed og kvaliteten af indsatsen.

For en uddybende beskrivelse henvises til lovbemærkningerne punkt 2.7. i L 68 forslag til lov om ændring af lov om social service (Ro og stabilitet for udsatte børn og unge og styrkelse af forældres retssikkerhed i anbringelsessager).

-

Begrænsning af forældremyndighedsindehaverens adgang til at få behandlet anmodninger om hjemgivelse i sager om anbringelse uden samtykke

-

Gennemførelse af afgørelser om ændret anbringelsessted uden samtykke

-

Adgang for Ankestyrelsen til at træffe afgørelse om samvær i anbringelsessager

-

Ophævelse af adgang til at fastsætte regler om anbragte børns og unges egenbetaling

-

Sammenhængende valg af anbringelsessted og undervisningstilbud

-

Bedre belysning af forældrekompetencer i sager om anbringelse uden samtykke

-

Krav om brug af autoriseret psykolog ved psykologiske undersøgelser af forældremyndighedsindehaveren som led i en børnefaglig undersøgelse