Legislator Case Law & Legislation
C20200931809 DK

Cirkulære om aftale om mulighed for forlængelse af midlertidige ansættelser, som følge af forsinkelser opstået i forbindelse med covid-19 (GEUS)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

CIR1H#LOKDOK11 2020 9318 Valid

Cirkulære om aftale om mulighed for forlængelse af midlertidige ansættelser, som følge af forsinkelser opstået i forbindelse med covid-19 (GEUS)

CIR1H#LOKDOK11 2020 9318 Valid

Generelle bemærkninger

1.

Skatteministeriet, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen og Akademikerne har indgået vedlagte aftale af 29. maj 2020 om mulighed for forlængelse af midlertidige ansættelser som følge af forsinkelser opstået i forbindelse med covid-19 (GEUS).

Ikrafttræden

Cirkulæret har virkning fra den 4. juni 2020.

CIR1H#LOKDOK11 2020 9318 Valid

Bilag 1

Aftale om mulighed for forlængelse af midlertidige ansættelser som følge af forsinkelser opstået i forbindelse med covid-19 (GEUS)

-

§ 1.

Aftalen omfatter medarbejdere, der er ansat i uddannelsesstillinger eller tidsbegrænsede forskerstillinger i henhold til følgende protokollat

•

Protokollat om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved de Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) (Modst.

nr. 030-19)

§ 2.

Arbejdsgiver kan efter ansøgning fra medarbejderen, og efter en konkret og individuel vurdering, forlænge tidsbegrænsede ansættelser med den periode, som medarbejderen måtte have været hjemsendt som følge af covid-19.

Stk. 2.

Såfremt særlige hensyn gør sig gældende, fx at medarbejderens forskning bliver påvirket ud over hjemsendelsesperioden, kan arbejdsgiver efter ansøgning fra medarbejderen, og efter en konkret og individuel vurdering, forlænge ansættelsesperioden yderligere.

Stk. 3.

Tidsfrister i forbindelse med faglig bedømmelse eller lignende fastsat i protokollat om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved de Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), kan forlænges med en periode svarende til den, der aftales i henhold til stk. 1 og/eller 2.

§ 3.

Aftalen har virkning fra underskriften og kan af parterne skriftligt opsiges med 6 måneds varsel.

Opsigelsen kan tidligst ske til bortfald den 1. januar 2021.

København, den 29. maj 2020

Akademikerne

Jesper Johansen Meisner

Medarbejder- og Kompetencestyrelsen

Sophie Strange

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →