Vejledning om ansøgning om støtte fra ansøgningspuljen til afholdelse af ferielejre, endagsudflugter, musik- og kulturarrangementer
Table of Provisions (7)
Statutory Text (7 Articles)
Vejledning om ansøgning om støtte fra ansøgningspuljen til afholdelse af ferielejre, endagsudflugter, musik- og kulturarrangementer
Ansøgningsfrist den 29. maj 2020 kl.
12.00
INDHOLDSFORTEGNELSE
1 Indledning
2 Ansøgningspuljens formål
3 Ansøgerkreds
4 Målgruppe
5 Baggrund om ansøgningspuljen
6 Forventede resultater
7 Midler
8 Projektperiode
9 Tildelingskriterier og vurdering
10 Tilskudsberettigede udgifter
11 Ikke tilskudsberettigede udgifter
12 Udarbejdelse af budget
13 Ansøgningsfrist og -procedure
14 Statsstøtte
1 Indledning
Som led i aftale om initiativer til sårbare og udsatte grupper i forbindelse med COVID-19 er der i 2020 afsat 4,85 mio. kr. til en ansøgningspulje til afholdelse af ferielejre, endagsudflugter, musik- og kulturarrangementer.
Midlerne er afsat på § 15.26.09.23.
2 Ansøgningspuljens formål
Ansøgningspuljens formål er at yde støtte til ferielejre, endagsudflugter eller musik- og kulturarrangementer for børn i sommeren 2020, efteråret 2020 eller i vinteren 2020/2021, så socialt udsatte familier med børn samt udsatte børn herunder børn, der er anbragt uden for hjemmet, kan få gode oplevelser efter en svær tid under COVID-19.
Ved ferielejre forstås ophold med minimum én overnatning.
3 Ansøgerkreds
Ansøgningspuljens ansøgerkreds er frivillige sociale foreninger, idrætsforeninger og spejderorganisationer samt almennyttige boligforeninger, højskoler og kulturinstitutioner, som afholder ferieophold, endagsudflugter, musik- og kulturarrangementer for målgruppen.
4 Målgruppe
Ansøgningspuljens målgruppe er socialt udsatte familier med børn samt udsatte børn, herunder børn, der er anbragt uden for hjemmet, som ikke har mulighed for eller overskud til at arrangere ferieophold og udflugter eller deltage i musik- og kulturarrangementer.
Det kan være familier, som er økonomisk trængte, hvor forældrene er psykisk sårbare, ensomme, mangler overskud eller personlige ressourcer til at varetage forældrerollen eller har et spinkelt netværk.
Det kan også dreje sig om familier, hvor forældrene har misbrugsproblemer mv.
Målgruppen omfatter børn op til 18 år.
Aldersgrænsen gælder ikke for søskende.
Ældre søskende kan således deltage i ferielejr, endagsudflugter og musikkulturarrangementer.
Målgruppen omfatter anbragte børn uanset anbringelsessted.
Det vil sige, at anbragte børn kan deltage med biologiske forældre, plejeforældre eller ansatte på opholdssteder.
Der ydes dog ikke støtte til løn til plejeforældre eller ansatte på opholdssteder, som ledsager barnet.
Ansøger kan vælge at afvikle ferielejr, endagsudflugt og/eller kulturarrangement alene med deltagelse af børn og således uden forældre og lign.
5 Baggrund om ansøgningspuljen
Hver sommer arrangerer organisationer, idrætsforeninger og spejderne mv. sommerlejre for udsatte familier med børn, der har et særligt behov for en uge fyldt med gode oplevelser.
Der er med aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2020-2023 afsat 5,0 mio. kr. årligt fra 2020 og frem til en ansøgningspulje til sommerferiehjælp.
Denne sommer forventes det, at sommerlejrene vil få en række praktiske udfordringer medført af COVID-19, som bl.a. forventes at medføre øgede udgifter og behov for at engagere flere frivillige, hvis det samme antal familier og børn skal kunne deltage.
Det er også uvist, om det vil være muligt at gennemføre alle de sommerlejre, som er planlagt.
Samtidigt forventes det, at der vil være en større efterspørgsel på ferielejre netop pga.
COVID-19 situationen.
Derfor er derfor afsat midler til en ny pulje, i tillæg til den allerede aftalte sommerferiepulje, med henblik på støtte til ferielejre, endagsudflugter eller musik- og kulturarrangementer for børn i sommeren 2020, efteråret 2020 eller i vinteren 2020/2021.
6 Forventede resultater
De forventede resultater for de støttede projekter er, at de udsatte børn får et tiltrængt pusterum i en hverdag præget af COVID-19, og at de får gode oplevelser med deres familier.
7 Midler
Der kan søges om støtte fra ansøgningspuljen til afholdelse af ferielejre, endagsudflugter eller musik- og kulturarrangementer i sommeren 2020, efteråret 2020 eller i vinteren 2020/2021.
For en nærmere beskrivelse af tilskudsberettigede udgifter se vejledningens afsnit 10-12
8 Projektperiode
Midlerne anvendes i perioden 1. juli 2020 til 11. april 2021.
9 Tildelingskriterier og vurdering
Ansøgningen vurderes på baggrund af, om tildelingskriterierne er opfyldt, og om der er sammenhæng mellem disse, jf. tabel 1.
De enkelte vurderingsområder uddybes nedenfor efter den skematiske oversigt.
Tabel 1: Vurdering og tildelingskriterier
Når ansøgningsskemaet udfyldes, skal ansøger beskrive nedenstående
Ad 1) Relevans
Det vil blive vurderet, om projektets formål og målgruppe ligger inden for ansøgningspuljens formål og målgruppe.
Til brug for vurderingen skal det beskrives, hvordan projektet har til formål at afholde ferielejr(e), endagsudflugt(er )eller musik- og kulturarrangement(er) for børn i sommeren 2020, efteråret 2020 eller i vinteren 2020/2021, så socialt udsatte familier med børn samt udsatte børn, herunder børn, der er anbragt uden for hjemmet, kan få gode oplevelser efter en svær tid under COVID-19.
Det er vigtigt, at det sandsynliggøres, at projektet medvirker til at fremme ansøgningspuljens formål.
Projektets målgruppe skal beskrives kort og præcist.
Beskrivelsen skal indeholde følgende oplysninger
Ad 2) Ferielejre, endagsudflugter eller musik- og kulturarrangementer
Midlerne skal anvendes til afholdelse af ferielejre, endagsudflugter eller musik- og kulturarrangementer i sommeren 2020, efteråret 2020 eller i vinteren 2020/2021.
Til brug for vurderingen skal de(n) planlagte ferielejr(e), endagsudflugt(er) og/eller musik- og kulturarrangement(er) være klart beskrevet.
Ansøger skal eksempelvis beskrive arrangementets indhold, placering og eventuelle overnatninger.
Det vil indgå i vurderingen, om det er sandsynliggjort, at de beskrevne aktiviteter vil føre til opfyldelse af projektets formål
Projektets tidsplan skal ligeledes beskrives, herunder hvornår ferielejr, endagsudflugt eller musik- og kulturarrangement forventes afholdt.
Bemærk, at ferielejre, endagsudflugter eller musik- og kulturarrangementer senest skal afholdes i uge 14 i 2021.
Ad 3) Organisatoriske krav
Det vil blive vurderet, om projektets organisering er beskrevet.
Til brug for vurderingen skal antallet af ansatte medarbejdere og frivillige i projektet samt deres ansvars- og opgavefordeling beskrives.
Derudover skal eventuelle samarbejdspartnere og deres bidrag beskrives.
Projektets medarbejdere skal have relevante faglige kompetencer eller viden om målgruppen.
Til brug for vurderingen kan det f.eks. beskrives, hvilken uddannelsesmæssig eller faglig baggrund samt erfaringer medarbejderne har.
Der vil være tale om en konkret vurdering i forhold til det enkelte projekt.
Hvis målgruppen f.eks. har komplekse problemstillinger, og der er tale om et længerevarende ophold, stilles der højere krav til medarbejdernes kompetencer/viden.
Kriteriet omfatter også frivillige.
Det skal oplyses, hvis der er en økonomisk interesse mellem ansøger og projektets samarbejdspartnere.
Dette vil eksempelvis være tilfældet, hvis der er personsammenfald mellem projektets medarbejdere og leverandører.
Ad 4) Budget
Det vil blive vurderet, hvorvidt der er sammenhæng mellem de beskrevne aktiviteter og de udgiftstyper, som fremgår af budgettet.
Budgettet må kun indeholde tilskudsberettigede og nødvendige udgifter, som direkte kan henføres til det konkrete projekts gennemførsel.
Der må således ikke budgetteres med udgifter, som ikke direkte kan henføres til det konkrete projekt, eller udgifter, der ikke kan gives tilskud til.
Budgettet skal indtastes i Excel-dokumentet ”Budgetskema”, som ligger på ansøgningspuljens side på Socialstyrelsens hjemmeside.
Ved indsendelse af ansøgningen vedhæftes budgetskemaet.
Læs mere om krav til budgettet m.m. i vejledningens afsnit 10-12.
Ad 5) Sammenhæng
Det vil blive vurderet, om der er sammenhæng mellem projektets formål, målgruppe, aktiviteter, budget mm.
Vurderingen foretages på baggrund af ansøgers samlede beskrivelse af projektet under ovenstående tildelingskriterier.
10 Tilskudsberettigede udgifter
Ansøger skal udvise sparsommelighed ved fastlæggelse af niveauerne i budgetposterne.
Projektets udgifter skal anføres under specifikke budgetposter i budgettet.
Af nedenstående oversigt fremgår, hvilke udgifter der er tilskudsberettigede i forhold til tilskud fra ansøgningspuljen
11 Ikke tilskudsberettigede udgifter
Af nedenstående oversigt fremgår, hvilke udgifter der ikke kan dækkes gennem tilskud fra ansøgningspuljen
12 Udarbejdelse af budget
Budgettet skal være realistisk, sparsommeligt og leve op til de krav, der er til udgiftstyper og niveauer.
Budgettet skal udarbejdes på en sådan måde, at det udgør en fyldestgørende og sandfærdig beskrivelse af projektets forventede udgifter i forhold til det ansøgte projekt.
Det er vigtigt, at følgende oplysninger angives i budgettet
Krav til budgettet
Udgifter skal specificeres i budgettet.
Udgifter kan ikke samles i overordnede budgetposter som overhead, administrationsbidrag og diverse.
Der kan ikke budgetteres med uforudsete udgifter.
Det skal også være udgifter, som afholdes, når der er modtaget tilskud.
Kun i særlige tilfælde kan der ydes tilskud til udgifter, som er afholdt, før der blev ydet tilskud, hvis udgifterne har en klar tilknytning til projektet.
Periodiserede budgetter
Udgifterne skal periodiseres, således at udgiften budgetteres i den måned, den forventes afholdt.
Hvis der f.eks. er en ansat projektleder i projektet, opgøres lønnen, som den afholdes, én gang om måneden.
Gennemsnitstal kan således ikke anvendes.
Enhedspriser
Alle udgiftsposter skal så vidt muligt udspecificeres i antal enheder og pris pr. enhed.
Hvis projektet f.eks. indebærer afholdelse af to konferencer inden for det samme projektår, og hver af konferencerne koster 100.000 kr., anføres to enheder á 100.000 kr. i den eller de måneder, hvor konferencerne og dermed udgifterne forventes afholdt.
Noter til budgettet
Ved behov skal der udarbejdes forklarende noter til de udgiftsposter, som anføres i budgettet.
Hvis en af budgetposterne f.eks. er ”Seminar”, kan noten indeholde oplysninger om forventet antal deltagere, seminarets varighed (antal dage, med eller uden overnatning), pris pr. deltager, honorar til oplægsholder mv. Noten skal således dels klarlægge indholdet af den enkelte aktivitet og dels klarlægge forudsætningerne for udgiftens størrelse.
13 Ansøgningsfrist og -procedure
Ansøgningsfristen er den 29. maj 2020 kl.
12.00 .
Efter dette tidspunkt kan ansøgninger ikke længere fremsendes.
Det forventes, at ansøgerne får svar på ansøgningen i juli.
Spørgsmål kan stilles til Lise Emilie Berendt i Socialstyrelsen via lber@socialstyrelsen.dk.
Ansøgningen skal udarbejdes i det medfølgende ansøgningsskema i Word og indsendes i PDF-format via den digitale løsning, som Socialstyrelsen stiller til rådighed på www.socialstyrelsen.dk.
For yderligere information om ansøgningsprocessen henvises til vejledningen herom på socialstyrelsens hjemmeside.
Der sendes en kvittering, når Socialstyrelsen har modtaget ansøgningen.
Bilag til ansøgningen
Der foretages en vurdering af projektet ud fra oplysningerne i ansøgningen og budgettet, herunder evt.
budgetnoter.
Bilag til ansøgningen indgår alene i vurderingen, såfremt det fremgår af ansøgningsvejledningen, at ansøger skal eller kan indsende specifikke bilag.
Øvrige bilag, som fremsendes, vil således ikke indgå i sagsbehandlingen.
Utilstrækkelige oplysninger i ansøgningen eller anden manglende medvirken kan føre til, at sagen afgøres på det foreliggende grundlag.
Tekniske problemer i forbindelse med indsendelse af ansøgning
Hvis der opleves it-tekniske problemer i forbindelse med indsendelse af ansøgning til puljen, skal Tilskudsforvaltning kontaktes via telefon eller via mail inden ansøgningsfristens udløb samt kunne fremvise dokumentation for det it-tekniske problem, for at ansøgningen kan komme i betragtning.
I særlige tilfælde, hvor Tilskudsforvaltning kontaktes efter fristens udløb med it-tekniske problemer, skal ansøger indsende dokumentation for, at ansøgningen er forsøgt indsendt rettidigt inden ansøgningsfristens udløb samt dokumentation for, at ansøger har haft it-tekniske problemer (som minimum i form af et screen dump af fejlmeddelelsen med synlig dato og klokkeslæt).
Henvendelser, som modtages senere end 48 timer efter ansøgningsfristen, vil ikke komme i betragtning.
14 Statsstøtte
EU-retten indeholder et generelt forbud mod statsstøtte, jf. artikel 107, stk. 1, i Traktat om Den Europæiske Unions Funktionsmåde.
Det betyder, at tilskud fra en ansøgningspulje kan være uforenelig med EU-retten, hvis støtten gives til et projekt, der indeholder en økonomisk aktivitet, fx i form af et produkt eller en ydelse, hvor støtten fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencen på et marked, og hvor støtten potentielt kan påvirke samhandlen i det indre marked.
Socialstyrelsen foretager alene en overordnet vurdering af, om projekter, der lever op til ansøgningspuljens tildelingskriterier og indstilles til støtte, er i overensstemmelse med de EU-retlige statsstøtteregler.
Vurderingen foretages på baggrund af de oplysninger, der fremgår af den indsendte ansøgning.
Den enkelte tilskudsmodtager skal således være opmærksom på, at tilskuddet anvendes i overensstemmelse med de EU-retlige statsstøtteregler.
For yderligere information om de EU-retlige statsstøtteregler henvises til Erhvervsministeriets hjemmeside: http://em.dk/arbejdsomraader/erhvervsregulering-og-internationale-forhold.
Vurdering
Tildelingskriterier
1.
Relevans
Projektets ansøger, formål og målgruppe ligger inden for ansøgningspuljens ansøgerkreds, formål og målgruppe.
2.
Ferielejre, endagsudflugter eller musik- og kulturarrangementer
Midlerne anvendes til afholdelse af ferielejre, endagsudflugter eller musik- og kulturarrangementer i sommeren 2020, efteråret 2020 eller i vinteren 2020/2021.
Ferielejre, endagsudflugter eller musik- og kulturarrangementer afholdes senest i uge 14 i 2021.
3.
Organisatoriske krav
Projektets organisering beskrives.
Projektets medarbejdere har relevante faglige kompetencer eller viden om målgruppen.
4.
Budget
Der er overensstemmelse mellem budgettet og aktiviteter og lign.
5.
Sammenhæng
Der er sammenhæng mellem projektets formål, målgruppe, aktiviteter, budget mm.
-
Hvem indgår i målgruppen?
Det skal beskrives, hvad der kendetegner de borgere, som indgår i målgruppen.
-
Hvor mange fra målgruppen forventes at deltage i projektet?
Det er vigtigt, at der gives et realistisk bud på, hvor mange der indgår i projektet.
-
Hvordan vil antal deltagere fra målgruppen i projektet blive opgjort?
Det skal beskrives, hvordan antallet deltagere optælles.
-
Det skal overvejes, om der er særlige kønsmæssige, aldersmæssige, handicap, etniske eller andre perspektiver, der skal tages højde for i projektet.
I så fald skal det beskrives.
1)
Lønudgifter til aflønning af medarbejdere i projektet.
Der ydes dog ikke støtte til løn til plejeforældre eller ansatte på opholdssteder, som ledsager barnet.
Lønudgifter skal budgetteres med antal timer og sats pr. time.
Lønudgifter må ikke inkluderes under andre budgetposter.
Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i overenskomster for arbejdet på området.
Yderligere information kan fås ved henvendelse til de relevante fagforeninger.
Hvis området ikke er dækket af en overenskomst, må lønniveauet ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for lignende arbejde.
2)
Udgifter til honorarer til konsulenter .
3)
Udgifter til revisor .
Der kan løbende afholdes udgifter til revisor.
4)
Lovpligtige forsikringer , herunder arbejdsskadeforsikringer.
5)
Udgifter til transport i egen bil.
Transportudgiften skal beregnes på baggrund af statens lave takst pr. km., jf. Moderniseringsstyrelsens Cirkulære om satsregulering for tjenesterejser.
Udgifterne skal budgetteres med antal kilometer og takst pr. km.
6)
Udgifter til offentlig transport .
7)
Udgifter til afholdelse af ferielejre, endagsudflugter eller musik- og kulturarrangementer .
8)
Udgifter til specifikke uddannelses- og kursusaktiviteter for frivillige af begrænset omfang
9)
Udgifter til formidling .
10)
Udgifter til lokaler herunder leje af ferieboliger.
11)
Udgifter til kontorhold (f.eks. mindre kontorartikler, porto mv.)
12)
Udgifter til mindre materielanskaffelser indtil 50.000 kr. pr. projektår (f.eks. indkøb af udstyr, køkkenmaskiner eller andet inventar).
Såfremt der søges om tilskud til materielanskaffelser, skal formålet med anskaffelsen fremgå af ansøgningen eller i en note til budgettet.
13)
Andre relevante udgifter til projektets gennemførelse.
Relevansen beskrives i en note til budgettet.
1)
Materielanskaffelser for over 50.000 kr. pr. projektår.
2)
Køb af fast ejendom .
3)
Anlægsudgifter (f.eks. ombygning og renovering).
4)
Dækning af underskud eller anden gæld.
5)
Støtte til enkeltpersoners underhold .
6)
Aktiviteter, der fuldt ud er finansieret fra anden side.
7)
Generelle uddannelses- og kursusaktiviteter for frivillige
8)
Aktiviteter eller tilsvarende til personer uden lovligt ophold .
9)
Projekter forankret i udlandet samt Grønland og Færøerne .
-
Projektets titel
-
Ansøgers identifikation (CVR-nummer)
-
Ansøgers navn og adresse