Vejledning til bekendtgørelse om feriedagpenge

Vejledning til bekendtgørelse om feriedagpenge

Vejledning til bekendtgørelse om feriedagpenge

Indledning

I bekendtgørelse nr. 568 af 1. maj 2020 er der fastsat regler om feriedagpenge.

Feriedagpenge er en ydelse som udbetales af a-kassen.

Der kan udbetales feriedagpenge i op til 25 dage i et ferieår.

Retten til feriedagpenge er en betinget rettighed.

Det er ikke muligt at overføre feriedagpenge til det efterfølgende ferieår, og der kan heller ikke efter ferieårets afslutning ske en kontant udbetaling for ikke afholdte dage med ret til feriedagpenge.

I denne vejledning beskrives bekendtgørelsens regler, og i et vist omfang beskrives sammenhængen mellem feriedagpenge og feriebetaling efter ferieloven m.v. Bekendtgørelsen følger principperne om samtidighedsferie i ferieloven.

Aftalt betalt ferie efter ferielovens § 7

Efter ferielovens bestemmelser, kan en arbejdsgiver og en lønmodtager aftale, at lønmodtageren kan afholde betalt ferie på et tidspunkt, hvor ferien endnu ikke er optjent.

Den ikke optjente ferie har ikke betydning for retten til feriedagpenge.

Når lønmodtageren efterfølgende har optjent ferien vil dagene indgå i en efterfølgende beregning af ret til feriedagpenge, selvom dagene allerede er holdt.

Nogle kollektive overenskomster giver ret til et antal betalte feriefridage.

Der kan ikke udbetales feriedagpenge for sådanne dage.

Øvrige regler om optjening og afholdelse af ferie går forud for reglerne om udbetaling af feriedagpenge.

Det betyder, at hvis medlemmet har ret til betalt ferie efter andre regler, skal medlemmet som udgangspunkt holde denne ferie, før pågældende kan få feriedagpenge.

Til § 1

Definitioner

Ferieåret er året, hvor der optjenes ret til 5 ugers betalt ferie.

Ferieåret er det år, der går fra den

1. september til den 31. august det efterfølgende år.

De optjente dage med feriedagpenge afholdes i ferieafholdelsesperioden, der løber indtil 31. december efter ferieårets udløb.

Det vil sige, at ferie optjent i perioden 1. september 2020 til 31. august 2021, kan afholdes i perioden 1. september 2020 til 31. december 2021.

Til § 2, stk. 1

Der optjenes feriedagpenge af ydelser, der udbetales af a-kassen i ferieåret.

Ydelserne skal som udgangspunkt være indkomstbeskattede i ferieåret.

Det drejer sig om følgende ydelser fra a-kassen

1) dagpenge,

2) feriedagpenge.

Der optjenes ikke ret til feriedagpenge af

1) efterløn,

2) tilbagebetalte efterlønsbidrag,

3) præmie efter § 74 m i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (den skattefri efterlønspræmie),

4) udbetaling af renter i forbindelse med efterbetaling af dagpenge, eller

5) befordringsgodtgørelse.

Der optjenes desuden ret til feriedagpenge på grundlag af udbetalte dagpenge i henhold til lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, som et medlem har fået udbetalt fra Udbetaling Danmark eller via sin arbejdsgiver.

Medlemmet må ikke i samme periode have optjent ret til løn under ferie eller feriegodtgørelse efter ferielovens regler.

Et medlem der i hele ferieåret har modtaget, hvad der svarer til fulde ydelser, jf. ovenfor, vil optjene ret til 25 dage med feriedagpenge.

Til § 2, stk. 2

Dage med feriedagpenge kan kun afholdes i ferieafholdelsesperioden, jf. vejledningen til § 1.

Det er ikke muligt at overføre feriedagpenge, fra ét ferieafholdelsesår til det følgende ferieafholdelsesår.

Til § 3, stk. 1

Optjening i perioder med arbejdsløshedsdagpenge

I overensstemmelse med ferielovens principper om optjening af samtidighedsferie, optjenes feriedagpenge løbende og månedsvis på grundlag af udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge og feriedagpenge.

Der optjenes 2,08 dage for hver udbetalingsperiode, hvis der for fuldtidsforsikrede er udbetalt dagpenge for 160,33 timer og 130 timer for deltidsforsikrede.

Er der ikke modtaget, hvad der svarer til fuld ydelse i udbetalingsperioden, sker der en forholdsmæssig beregning af feriedagpenge.

Beregningerne foretages på bagrund af oplysninger hentet i Indkomstregistret.

Opgørelsen skal foretages løbende og månedsvis, se vejledningen til § 18.

Opgørelsen af antal dage med ret til feriedage kan illustreres med følgende eksempler

Eksempel 1

Et medlem, der har ret til højeste dagpenge svarende til 19.083 kr. (2020-niveau), har i oktober måned 2020 modtaget fulde dagpenge for 160,33 timer.

Ved opgørelsen af antal dage med ret til feriedagpenge foretages en forholdsmæssig beregning

19.083 kr./19.083 kr. x 2,08 dage = 2,08 dage.

Eksempel 2

Et medlem, der har ret til højeste dagpenge svarende til 19.083 kr. (2020-niveau), har i oktober måned 2020 modtaget dagpenge svarende til 14.283 kr., fordi medlemmet har haft beskæftigelse i en del af måneden.

Ved opgørelsen af antal dage med ret til feriedagpenge foretages en forholdsmæssig beregning

14.283 kr./19.083 kr. x 2,08 dage = 1,556 dag afrundet til 1,56 dag.

Eksempel 3

Et medlem modtager dagpenge med en månedlig beregnet sats på 16.073 kr. Medlemmet har haft arbejde i en del af måneden og fået udbetalt 8.020 kr. i dagpenge.

Ved opgørelsen af antal dagpenge med ret til feriedagpenge foretages en forholdsmæssig beregning

8.020 kr./16.073 kr. x 2,08 =1,037 afrundet til 1,04 dag.

Hvis medlemmet havde fået udbetalt dagpenge for hele måneden, 16.073 kr., ville pågældende have ret til 2,08 feriedage.

Til § 3, stk. 2

Hvis medlemmet ikke får udbetalt arbejdsløshedsdagpenge med en beregnet sats, opgøres antallet af dage med ret til feriedagpenge i alle tilfælde på baggrund af en fast sats, der udgør 82 pct. af højeste dagpengesats.

Dette har betydning for personer, der har modtaget barselsdagpenge og personer, der modtager dagpenge med dimittendsats for ikke-forsørgere, 71,5 pct. af højeste dagpenge.

Det bemærkes, at barselsdagspenge ligesom arbejdsløshedsdagpenge udbetales månedsvis, men barseldagspenge opgøres til forskel fra arbejdsløshedsdagpenge i uger, således at månedsudbetalingen dækker enten for 4 uger eller 5 uger.

Ved opgørelsen af ret til feriedagpenge lægges udbetalingstidspunktet til grund, og der skal ikke ske en yderligere periodisering af de udbetalte barselsdagpenge.

Eksempel 1

Et medlem, har den 29. oktober 2020 fået udbetalt barselsdagpenge med højeste sats for 5 uger - perioden 21. september 2020 – 25. oktober 2020 - med 22.025 kr. (2020-niveau).

Ved opgørelsen af antal dage med ret til feriedagpenge foretages beregningen på baggrund af

22.025 kr./15.648 kr. x 2,08 dage = 2,927 dage afrundet til 2,93 dage.

Eksempel 2

Et medlem har modtaget fulde dagpenge for oktober 2020 med dimittendsatsen for ikke-forsørgere, 71,5 pct. af højeste dagpenge, svarende til 13.644 kr.

Ved opgørelsen af antal dage med ret til feriedagpenge foretages beregningen på baggrund af

13.644 kr./15.648 kr. x 2,08 dage = 1,813 dag afrundet til 1,81 dag.

Til § 3, stk. 5

Hvis en periode med feriedagpenge ikke kan udbetales som følge af afrundingsreglen eller der er opstået en difference som følge af afrundingsreglen, indgår disse perioder i opgørelsen af retten til feriedagpenge i den resterende del af ferieåret.

Eksempel

Et medlem har efter seneste opgørelse optjent ret til 1,80 dag med feriedagpenge.

Medlemmet ansøger om at få udbetalt sine feriedagpenge.

Ved udbetalingen afrunder a-kassen til 2 dage som udbetales.

Efter udbetaling kan a-kassen opgøre medlemmets ret til feriedagpenge som følger

Oprindelig saldo 1,80 og efter udbetaling, -0,20 dage, som herefter indgår i den løbende saldo.

Den løbende optjente ret til ferie med feriedagpenge lægges sammen, og ved udbetaling afrundes til nærmeste hele antal dage.

Beregningsmetoden kan medføre, at der beregnes et større antal dage med feriedagpenge end 25 dage.

Der kan dog aldrig opnås ret til at holde mere end 25 dage med feriedagpenge i et ferieår.

Ved ferieafholdelsesperiodens afslutning nulstilles den løbende opgørelse fra det aktuelle ferieår, da det jf. § 6, stk. 5 ikke er muligt at overføre retten til feriedagpenge fra én ferieafholdelsesperiode til en anden.

Til § 5

Feriedagpengesats

Feriedagpenge udbetales som hovedregel med samme sats, som hvis medlemmet var ledig.

Det gælder også unge under 25 år, der får dagpenge efter § 52 a eller § 52 e i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. § 14 i bekendtgørelsen.

A-kassen skal ikke beregne en individuel sats blot for at kunne udbetale feriedagpenge.

Er der ikke beregnet en individuel sats udbetales feriedagpenge med et fast beløb, der udgør 82 pct. af dagpengenes højeste beløb efter § 47 eller § 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Denne sats skal også anvendes, hvis medlemmet får udbetalt feriedagpenge på baggrund af udbetalte barselsdagpenge.

Når et medlem holder ferie og der i ferieperioden sker et skift af medlemmets sats, skal der udbetales med den gamle sats for perioden før satsskiftet og med den nye sats for perioden efter satsskiftet.

Afholdte feriedagpengedage, hvor optjeningsgrundlaget efterfølgende ændres

Det kan være nødvendigt for a-kasserne efterfølgende at ændre antallet af optjente feriedagpengedage på et tidspunkt, hvor et medlem har afholdt feriedagpengedagene.

Fx hvor medlemmet har afgivet oplysninger, som på opgørelsestidspunktet gav ret til et antal dage med feriedagpenge.

Herefter har medlemmet holdt ferie med feriedagpenge, som det efterfølgende viste sig, at medlemmet ikke havde ret til, jf. § 46, stk. 6.

A-kassen skal i den forbindelse vurdere forholdet.

Vurderingen af de ikke optjente, men afholdte, feriedagpengedage følger det bagvedliggende forhold, som er årsagen til den regulering af ydelser, der har betydet, at der er optjent færre feriedagpengedage, end der var på opgørelsestidspunktet.

Hvis a-kassen vurderer, at medlemmet med forsæt til at opnå en ydelse vedkommende ikke har ret til, har givet a-kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelser, skal a-kassen træffe afgørelse om tilbagebetaling for hovedforholdet tillagt de uretmæssigt afholdte feriedagpengedage efter reglerne i § 86, stk. 1, og § 87 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Vurderer a-kassen, at det bagvedliggende forhold ikke er sket med fortsæt til at opnå en ydelse med urette, fx fordi der er tale om en regulering efter § 85 e, så vil de afholdte, men ikke længere optjente, feriedagpengedage ikke skulle kræves tilbagebetalt, da retten bestod på opgørelsestidspunktet, men skal dog udlignes senest ved ferieårets afslutning.

Medlemmets antal mulige feriedagpengedage vil således kunne gå i minus med den konsekvens, at der først vil kunne udbetales yderligere feriedagpengedage, når der samlet er optjent feriedagpengedage i optjeningsåret udover de allerede afholdte dage.

Til § 6

Betingelser for ret til udbetaling af feriedagpenge

Ansøgning

Medlemmet kan kun få udbetalt feriedagpenge via ansøgning, og medlemmet skal søge i a-kassen om at få ubetalt feriedagpenge.

Ansøgningen om feriedagpenge skal afleveres til den a-kasse, som medlemmet er forsikret i på ferietidspunktet.

Et ledigt medlem kan tidligst få udbetalt feriedagpenge fra og med den dag, ansøgningen modtages i a-kassen.

Retten til udbetaling af feriedagpenge en uge før ferien er betinget af, at a-kassen har modtaget ansøgningen og eventuel nødvendig dokumentation mindst 4 uger før feriens start.

Der vil kunne efterbetales feriedagpenge for allerede afholdt ferie, hvis betingelserne for ret til feriedagpenge i øvrigt er opfyldt.

Ansøgningen skal være modtaget i a-kassen senest den 31. januar i den efterfølgende ferieafholdelsesperiode.

Ferieafholdelsesperioden er ferieåret, og de efterfølgende 4 måneder fra ferieårets udgang til kalenderårets udgang, jf. § 1.

Til § 7

Bopæl i Danmark på ferietidspunktet

Medlemmet skal have bopæl i Danmark, før ferien begynder, for at have ret til feriedagpenge.

Der er desuden krav om, at medlemmet forud for ferieafholdelsestidspunket, skal have ophold i Danmark, jf. § 8, stk. 1, nr. 3.

Medlemmet kan dog få feriedagpenge, hvis vedkommende vender tilbage til Danmark efter et ophold i udlandet.

Det er et krav, at medlemmet senest når ferien begynder, har bopæl og ophold i Danmark.

Det er uden betydning, om medlemmet vender hjem midlertidigt eller for at blive.

Hvis medlemmet har været ansat i udlandet for en udenlandsk arbejdsgiver, skal ansættelsesforholdet være endeligt ophørt, for at vedkommende kan få feriedagpenge.

Se § 11, stk. 1.

Er medlemmet midlertidigt udstationeret af en dansk arbejdsgiver til arbejde i udlandet, er det ikke noget krav, at ansættelsesforholdet er ophørt.

Medlemmet kan også få feriedagpenge, hvis vedkommende har været i udlandet for egen regning.

Som dokumentation for, at medlemmet er i Danmark, når ferien begynder, kan vedkommende fx bruge en flybillet, kvittering for betaling af broafgift, eller anden dokumentation for ophold i Danmark.

Et medlem af en dansk a-kasse, der arbejder i Danmark og bor i et andet EØS-land, og som efter artikel 65 i forordning (EF) nr. 883/2004 ved ledighed er berettiget til danske dagpenge, skal opholde sig i Danmark eller bopælslandet, når ferien begynder.

Til § 8, stk. 1, nr. 1

I relation til reglerne om feriedagpenge anses personen som udgangspunkt for ledig, når vedkommende er tilmeldt jobcenteret som fuldt ledig og ikke arbejder.

I visse tilfælde behøver medlemmet dog ikke være tilmeldt jobcenteret, selv om pågældende er ledig, se § 13.

Dag-til-dag ansatte uden opsigelsesvarsel anses som ledige imellem to beskæftigelsesperioder.

Lønmodtagere

Lønmodtagere har ret til at holde ferie i et ansættelsesforhold.

Det er en betingelse, at de ville have ret til dagpenge i tilfælde af ledighed.

Selvstændig virksomhed

Når et medlem bliver indplaceret i en dagpengeperiode, skal a-kassen vurdere, om medlemmet driver selvstændig virksomhed, og hvis dette er tilfældet, skal a-kassen vurdere, om virksomheden drives som medlemmets hoved- eller bibeskæftigelse.

Selvstændige erhvervsdrivende, der driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, kan kun få udbetalt feriedagpenge, når det selvstændige arbejde er ophørt mere end midlertidigt, jf. § 57, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Hvis medlemmet driver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse med ret til dagpenge, kan der udbetales feriedagpenge til medlemmet under ferie.

Til § 8, stk. 1, nr. 2, og stk. 3

Rådighed før ferien

Ifølge ferieloven starter ferien ved arbejdstids begyndelse den første feriedag.

For at have ret til feriedagpenge, skal medlemmet stå til rådighed før ferien, men ikke under ferien.

Er medlemmet fx syg på første feriedag eller omfattet af konflikt, står vedkommende ikke til rådighed før ferien.

Medlemmet har derfor ikke ret til feriedagpenge.

For så vidt angår reglerne om konflikt, se bekendtgørelse om a-kassernes og medlemmernes forhold under strejke og lockout (konflikt).

Med hensyn til sygdom og frihedsberøvelse under ferien, se § 9, stk. 3.

Hvis medlemmet er under uddannelse uden at have ret til dagpenge efter lovens § 62 a, har medlemmet heller ikke ret til feriedagpenge.

Se dog vejledningen til § 15.

Hvis medlemmet deltager i en uddannelse, som er lønnet, og ansættelsen kan medregnes til beskæftigelseskravet, kan der udbetales feriedagpenge.

Se bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge.

Manglende ret til dagpenge og sanktioner m.v., som en ledig er blevet pålagt før ferien

1) Midlertidig udelukkelse

Et ledigt medlem opfylder ikke betingelsen for ret til feriedagpenge ved midlertidig udelukkelse fra ret til dagpenge, hvis medlemmet er udeblevet fra en samtale m.v., som a-kassen, jobcenteret eller anden aktør har indkaldt til.

Det ledige medlem kan først få feriedagpenge fra det tidspunkt, hvor vedkommende har henvendt sig til a-kassen, jobcenteret eller anden aktør om udeblivelsen.

2) Effektive karantæner ved selvforskyldt ledighed

En effektiv karantæne udelukker ikke selve retten til feriedagpenge efter § 8, stk. 3.

Men der kan ikke udbetales ydelser, herunder feriedagpenge, under afvikling af en effektiv karantæne som er tildelt som følge af, at medlemmet er selvforskyldt ledig.

Karantænen for selvforskyldt ledighed vil i denne situation i stedet blive afviklet, og medlemmet kan først få feriedagpenge, når den effektive karantæne er afviklet eller bortfaldet.

Forældreorlov og ferie

Hvis medlemmet er ansat hos en arbejdsgiver og er på forældreorlov, har vedkommende i visse tilfælde mulighed for at forlænge eller udskyde en del af sin orlov.

Hvis medlemmet holder ferie i forbindelse med orloven, kan vedkommende få feriedagpenge, hvis betingelserne for at have ret til feriedagpenge og for at udskyde orloven i øvrigt er opfyldt.

Det er muligt at få feriedagpenge, selv om medlemmet er på barsels- eller forældreorlov både før og efter ferien, jf. § 4.

Ledige har ikke mulighed for at udskyde en del af forældreorloven.

Se lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. og barselsloven.

Til § 8, stk. 1, nr. 3, og stk. 2

Ophold i Danmark før ferien

Som udgangspunkt skal medlemmet opholde sig i Danmark, før ferien begynder, for at have ret til feriedagpenge.

Medlemmet kan imidlertid få feriedagpenge, selv om medlemmet rejser ud af Danmark umiddelbart før ferien begynder, jf. stk. 2.

Se dog § 7, nr. 2, om medlemmer, som vender tilbage til Danmark fra et ophold i udlandet.

Det er derfor som udgangspunkt ikke muligt at få feriedagpenge i forlængelse af ophold i udlandet.

Til § 9, stk. 1

Dagpengeret under ferien

Under ferien skal medlemmet opfylde de almindelige betingelser for ret til dagpenge, bortset fra rådighedsbetingelsen.

Hvis medlemmet driver selvstændig bibeskæftigelse med ret til dagpenge, kan medlemmet modtage feriedagpenge under sin ferie.

Der henvises til bekendtgørelse om selvstændig virksomhed i dagpengesystemet.

Særligt om rådighed

For at have ret til feriedagpenge, skal den ledige stå til rådighed før ferien, men ikke under ferien.

Den ledige har derfor ikke pligt til at opholde sig i Danmark eller til at søge arbejde under ferien.

Den ledige skal dog give besked til jobcenteret om ferien.

Der henvises til bekendtgørelse om rådighed.

Sanktioner m.v., som en ledig er blevet pålagt under ferien

1) Midlertidig udelukkelse

Der skal ikke ske midlertidig udelukkelse fra ret til feriedagpenge i forbindelse med udeblivelser fra samtaler m.v., som a-kassen, jobcenteret eller anden aktør har indkaldt til.

Det skyldes, at den ledige ikke skal stå til rådighed under ferien for at have ret til feriedagpenge.

Det skal dog bemærkes, at hvis medlemmet ikke har givet meddelelse til jobcenteret om ferien, kan det få betydning for medlemmets ret til ydelser.

Der henvises til reglerne i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed.

2) Effektive karantæner ved selvforskyldt ledighed

Se afsnittet herom i vejledningen til § 8, stk. 1, nr. 2, og stk. 3.

3) Mistet dagpengeret

Hvis den ledige under ferien mister retten til dagpenge på grund af gentagelsesvirkningen i reglerne om selvforskyldt ledighed, opfylder vedkommende ikke betingelserne for ret til dagpenge.

Den ledige har derfor ikke ret til feriedagpenge fra det tidspunkt, hvor vedkommende mister retten til dagpenge.

Til § 9, stk. 2, nr. 1

Ferien skal holdes

For at have ret til feriedagpenge, skal ferien holdes.

Medlemmet må hverken have lønnet eller ulønnet arbejde de dage, pågældende får feriedagpenge, men må gerne deltage i »aktive« ferieformer, som fx ulønnet ulandsarbejde.

Medlemmet kan også udføre frivilligt ulønnet arbejde under ferien.

De nærmere betingelser for at udføre frivilligt ulønnet arbejde uden fradrag i dagpengene fremgår af bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge, kapitel 3.

Pensioner, bestyrelseshonorarer el.lign.

har ikke betydning for retten til feriedagpenge.

Hvis medlemmet er ansat flere steder og ikke holder ferie på samme tidspunkt alle steder, kan pågældende få feriedagpenge, når blot der holdes ferie fra et enkelt arbejdssted.

Det er en betingelse, at medlemmet ikke bruger ferien til at arbejde flere timer de øvrige arbejdssteder.

Se vejledningen til § 10, stk. 1, om udbetaling af feriedagpenge i disse tilfælde.

Til § 9, stk. 2, nr. 2

Ved opgørelsen af retten til feriedagpenge indgår den ferie, som medlemmet har optjent efter ferieloven på opgørelsestidspunktet.

Der kan forekomme situationer, hvor et medlem har optjent ferie, som pågældende ønsker at afholde i de sidste 4 måneder af ferieafholdelsesperioden, hvilket vil sige i det nye optjeningsår.

Ved udbetaling af feriedagpenge i denne periode indgår også eventuelt egen optjent ferie i det nye ferieår.

Eksempel

Et medlem har været ledig fra 1. september 2020 til 31. august 2021.

Hun har derfor optjent 25 dage med feriedagpenge.

Dem kan hun afholde frem til den 31. december 2021.

Den 1. september 2021 går hun i fuldtidsarbejde.

Den 12. november 2021 ønsker hun at afholde al den ferie hun kan.

Hun har optjent 25 dage fra a-kassen og 4,16 dage fra sin arbejdsgiver.

På dette tidspunkt vil hun maksimalt kunne have optjent ret til at afholde ferie i 29,16 dage.

A-kassen kan tidligst udbetale feriedagpenge 7 dage før ferien.

Opgørelsestidspunktet kan derfor fastsættes til den 2. november 2021.

Medlemmet har på dette tidspunkt efter ferieloven ret til ferie svarende til i alt 4,16 dage fra ferieåret, der begynder den 1. september 2020.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 9, stk. 2, at al optjent ferie efter ferieloven skal være afholdt som betingelse for at få udbetalt feriedagpenge.

Det gælder også ferie optjent i ferieafholdelsesperioden.

Medlemmet kan i alt holde 29,16 dage med ferie.

Retten til feriedagpenge indtræder først når egen optjent ferie er afholdt, det vil sige efter 4 dage.

Efter ferielovens bestemmelser, kan en arbejdsgiver og en lønmodtager aftale, at lønmodtageren kan afholde betalt ferie på et tidspunkt, hvor ferien endnu ikke er optjent.

Det kan fx være tilfældet ved ferieårets begyndelse, hvor lønmodtageren har optjent få feriedage.

Disse feriedage indgår ikke i opgørelsen af retten til feriedagpengene, hvis de ikke er optjent på opgørelsestidspunktet.

Derimod vil feriedagene selvom de allerede er afholdt indgå i en senere opgørelse af retten til feriedagpenge, når feriedagene er optjent.

Til § 9, stk. 2, nr. 3

Bopæl under ferien

Ved afgørelse af om der er bopæl i Danmark, anvendes reglerne i bekendtgørelse om medlemskab af en a-kasse.

Grænsearbejdere og andre arbejdstagere end grænsearbejdere

Et medlem af en dansk a-kasse, der er grænsearbejder eller anden arbejdstager end grænsearbejder i Danmark ifølge artikel 65 i forordning (EF) nr. 883/2004, og dermed har sin bopæl i et andet EØS-land end Danmark, kan få feriedagpenge, når de øvrige betingelser for ret til feriedagpenge er opfyldt.

Til § 9, stk. 4

Løn eller indtægter, der træder i stedet for løn

Det er kun muligt at få feriedagpenge, hvis medlemmet har mistet en arbejdsindtægt eller dagpenge på de dage, hvor ferien holdes.

Det er ikke muligt at få feriedagpenge, hvis medlemmet under ferien får fuld eller delvis løn fra sin arbejdsgiver uden at have ret til det efter ferieloven m.v. Det kan fx ske, hvis en arbejdsgiver ikke har varslet ferie i forbindelse med kollektiv ferielukning, jf. § 17, stk. 2, i ferieloven, eller hvis en arbejdsgiver pr. kulance giver en nyansat løn under ferie.

Medlemmet kan heller ikke få feriedagpenge på feriefridage, da pågældende får betaling fra arbejdsgiveren for disse dage.

Til § 9, stk. 5

Opgørelsestidspunktet er det tidspunkt, hvor a-kassen har behandlet medlemmets ansøgning om feriedagpenge og har sendt feriedagpengene til udbetaling (kørselstidspunktet).

Eksempel 1

Et medlem er fuldtidsledigt i perioden september til november 2020 og melder ferie til jobcenteret senest på feriens første dag for perioden 19. til og med 23. oktober 2020 (5 dage i uge 42).

Medlemmet ansøger først den 1. december om udbetaling af feriedagpenge for perioden og vil her kunne få udbetalt feriedagpenge for alle 5 dage.

Dette sker, fordi det tidligste opgørelsestidspunkt er den 1. december, og her har medlemmet fået udbetalt 2 måneder á 160,33 timers dagpenge og 1 måned á 123,33 timer, hvilket giver i alt 5,76 dage med ret til feriedagpenge.

Eksempel 2

Et medlem der ønsker 5 dages ferie i september 2020, men ved feriens start ikke har optjent dage med ret til betalt ferie fra arbejdsgiver, aftaler at holde fremtidig optjent ferie i henhold til ferielovens § 7 med sin arbejdsgiver.

Medlemmet ophører i ansættelsen med udgangen af oktober 2020, og her modregner arbejdsgiveren 0,84 dag i den sidste månedsløn (afholdt 5 dage – optjent 2 x 2,08 dage = -0,84).

Medlemmet modtager fulde dagpenge for november 2020 og går i nyt fuldtids månedslønnet arbejde fra og med december 2020.

Medlemmet søger den 15. januar 2021 om feriedagpenge for den modregnede feriedag fra september 2020.

På tidspunktet for opgørelsen af udbetalingen (udbetalingskørslen) opgøres retten til feriedagpenge og optjent ret til betalt ferie.

På opgørelsestidspunktet er der optjent 2,08 dage med ret til feriedagpenge, og i alt 6,24 dage med ret til ferie i henhold til ferieloven, og der er derfor umiddelbart ikke ret til feriedagpenge for den ønskede dag.

Hvis medlemmet dokumenterer, at der ikke er ret til betalt ferie for den manglende dag i september, vil der kunne udbetales feriedagpenge for dagen (de 2,08 dage med ret til betalt ferie fra december 2020 er optjent hos ny arbejdsgiver og giver ikke ret til betalt ferie forud for ansættelsen).

Til § 10, stk. 1

Optjent og overført ferie efter ferieloven m.v.

Et medlem vil som hovedregel først kunne få feriedagpenge, når medlemmet har holdt sin betalte ferie efter ferieloven m.v.

Hvis medlemmet på opgørelsestidspunktet samlet har optjent ret til mere end det antal dage, som medlemmet ville kunne afholde efter ferieloven med feriebetaling og feriedagpenge, kan medlemmet dog få feriebetaling og feriedagpenge samtidig for nogle af dagene.

Medlemmet kan få feriedagpenge, når medlemmet har holdt eller overført et antal feriedage, der svarer til forskellen mellem mulige feriedage efter ferieloven og det optjente antal dage med feriedagpenge.

Ferie, som er overført fra et tidligere ferieår, skal også være holdt, før medlemmet kan få feriedagpenge, se dog stk. 2.

Reglen om samtidig udbetaling af feriebetaling og feriedagpenge kan kun bruges, når den betalte ferie efter ferieloven m.v. er optjent.

Reglen gælder således fx ikke for betalt ferie til elever efter ferielovens § 9, da denne ferie ikke er optjent.

Ved opgørelse af antal feriedagpengedage, afrundes der.

Eksempel 1

Medlemmet har flere arbejdsforhold (månedsansættelser fx fritidsundervisning et par hold med få timer) og får supplerende dagpenge.

Medlemmet søger den 3. november om ferie med feriedagpenge i perioden 25.

– 27. november.

I perioden 1. september til 3. november har medlemmets arbejdsgivere indberettet i alt 8,32 egen-optjente feriedage til Indkomstregisteret.

For september og oktober har medlemmet fået udbetalt dagpenge, svarende til optjente 3,20 dage med feriedagpenge.

A-kassen kan tidligst udbetale feriedagpenge 7 dage før ferien.

Opgørelsestidspunktet kan derfor fastsættes til den 13. november 2020.

Medlemmet har på dette tidspunkt efter ferieloven ret til ferie svarende til i alt 4,16 dage.

Medlemmet har i perioden feriekort fra to arbejdsgivere svarende til 8,32 dage.

Medlemmet har endvidere på baggrund af ledighed i september og oktober optjent ret til feriedagpenge med 3,20 dage.

For at få ret til feriedagpenge skal medlemmet afholde hvad der svarer til 1 dag med egen betalt ferie.

Mulige dage med ret til ferie (4,16 dage) fratrukket dage med ret til feriedagpenge (3,20 dage) = 0,96 dag afrundet til én dag.

Eksempel 2

Medlemmet har flere arbejdsforhold (månedsansættelser, fx fritidsundervisning et par hold med få timer) og får supplerende dagpenge.

Medlemmet søger den 3. december om ferie med feriedagpenge i perioden 29.

– 31. december.

I perioden 1. september til 3. december har medlemmets arbejdsgivere indberettet i alt 12,48 egen-optjente feriedage til Indkomstregisteret.

For september til og med november har medlemmet fået udbetalt dagpenge, svarende til optjente 4,40 dage med feriedagpenge.

A-kassen kan tidligst udbetale feriedagpenge 7 dage før ferien.

Opgørelsestidspunktet kan derfor fastsættes til den 18. december 2020.

Medlemmet har på dette tidspunkt efter ferieloven ret til ferie svarende til i alt 6,24 dage.

Medlemmet har i perioden feriekort fra to arbejdsgivere svarende til 12,48 dage, medlemmet har endvidere på baggrund af ledighed i september og oktober optjent ret til feriedagpenge med 4,40 dage.

For at få ret til feriedagpenge skal medlemmet afholde hvad der svarer til 2 dage med egen betalt ferie.

Mulige dage med ret til ferie (6,24 dage) fratrukket dage med ret til feriedagpenge (4,40 dage) = 1,84 dag afrundet til 2 dage.

Eksempel 3 (fortsat fra eksempel 2)

Efter at have holdt sin juleferie med feriedagpenge, hvor medlemmet erklærede at have holdt 2 egen-optjente dage forud for denne, anmoder medlemmet om vinterferie

Medlemmet søger den 2. februar om ferie med feriedagpenge i uge 7 (15. til 19. februar).

I perioden 1. september til 2. februar har medlemmets arbejdsgivere indberettet i alt 21,80 egen-optjente feriedage til Indkomstregisteret.

For september til og med januar har medlemmet fået udbetalt dagpenge, svarende til optjente 7,70 dage med feriedagpenge.

A-kassen kan tidligst udbetale feriedagpenge 7 dage før ferien.

Opgørelsestidspunktet kan derfor fastsættes til den 5. februar 2021.

Medlemmet har på dette tidspunkt efter ferieloven ret til ferie svarende til i alt 10,40 dage.

Medlemmet har i perioden feriekort fra to arbejdsgivere svarende til 21,80 dage.

Medlemmet har endvidere på baggrund af ledighed i september og oktober optjent ret til feriedagpenge med 7,70 dage.

For at få ret til feriedagpenge skal medlemmet afholde hvad der svarer til 1 dag med egen betalt ferie.

Mulige dage med ret til ferie (10,40 dage) fratrukket dage med ret til feriedagpenge (7,70 dage) = 2,70 dage afrundet til 3 dage.

Medlemmet har allerede holdt to dages egen optjent ferie i forbindelse med afholdt ferie i perioden den 29. december – 31. december (se eks.

2), og skal derfor afholde yderligere 1 dags egen optjent ferie for at få ret til feriedagpenge.

Feriedagpenge bliver ubetalt for hele dage.

Det gælder dog ikke, hvis medlemmet afvikler en effektiv karantæne for en del af dagen, se vejledningen til § 8, stk. 1, nr. 2, og stk. 3, og til § 9, stk. 1.

Et medlem, der er i arbejde, kan også kun få feriedagpenge for hele dage.

Medlemmet kan således ikke få »supplerende feriedagpenge«.

Det gælder dog ikke, når arbejdsgiveren har placeret ferie på halve dage, som fx 1. maj og 5. juni.

Forholdsmæssig udbetaling ved arbejde hos flere arbejdsgivere

Et medlem, der arbejder hos flere arbejdsgivere, kan få udbetalt feriedagpenge forholdsmæssigt, hvis medlemmet ikke holder ferie på samme tid i alle arbejdsforhold.

Eksempel

Et medlem har to arbejdsforhold.

I arbejdsforhold A arbejder vedkommende 37 timer pr. uge, og i arbejdsforhold B 10 timer pr. uge.

Medlemmet arbejder således i alt 47 timer pr. uge, og har optjent ret til 15 dage med feriedagpenge.

Medlemmet holder 16 dages ferie fra arbejdsforhold A og senere 9 dages ferie fra arbejdsforhold B.

Medlemmet har herefter ret til at få feriedagpenge for

37 x 15/47 = 12 dage for ferien fra arbejdsforhold A

og

10 x 15/47 = 3 dage for ferien fra arbejdsforhold B.

Til § 10, stk. 2

Ifølge ferielovens § 25 eller § 26, stk. 3, kan der i særlige tilfælde udbetales mindre beløb, uden at ferien holdes.

Det drejer sig fx om at et medlem fratræder, eller er feriehindret på grund af sygdom m.v.

Det er en betingelse, at medlemmet selv gør a-kassen opmærksom på forholdet, og fremlægger den fornødne dokumentation.

Til § 10, stk. 3

Overførsel af overskydende ferie

Efter ferieloven kan der i særlige tilfælde overføres overskydende ferie til den følgende ferieafholdelsesperiode.

Den overførte ferie indgår i beregningen af feriedagpenge på ferieafholdelsestidspunktet.

Overført ferie kan kun sidestilles med holdt ferie i stk. 1 og 2, hvis medlemmet kan dokumentere, at ferien vil blive overført.

Overførsel af ferie skal efter ferieloven aftales skriftligt mellem medlemmet og arbejdsgiveren.

Dokumentation for overført ferie kan bestå i en kopi af den skriftlige aftale eller i en erklæring fra arbejdsgiveren.

Hvis den planlagt overførte ferie alligevel ikke overføres, skal a-kassen straks have besked.

Det gælder også, selv om medlemmet holder ferien, i stedet for at overføre den.

Hvis ferien er holdt i stedet for overført, er der ikke sket udbetaling af feriedagpenge med urette.

Det er dog et krav, at de almindelige betingelser for at få feriedagpenge er opfyldt på det tidspunkt, ferien holdes, i stedet for at blive overført.

Det betyder, at overført overskydende ferie skal afholdes før medlemmet kan få feriedagpenge.

Til § 11, stk. 1

Ferie i et udenlandsk arbejdsforhold

Et medlem, der arbejder i udlandet for en udenlandsk arbejdsgiver, kan ikke få feriedagpenge.

Det gælder, selv om pågældende har bevaret sin bopæl i Danmark og stadig er medlem af en dansk a-kasse.

Baggrunden for denne regel er, at tilknytningen til det danske arbejdsmarked ikke er tilstrækkelig stor.

Når der er tale om et løbende ansættelsesforhold, betragtes medlemmet stadig som ansat, selv om der er ophold i ansættelsen.

A-kassen skal derfor konkret vurdere, om ansættelsesforholdet reelt er ophørt i ferieperioden.

Grønland og Færøerne anses for udlandet i relation til lov om arbejdsløshedsforsikring.

Hvis ferien ligger i forlængelse af ansættelsesforholdets ophør, kan der dog udbetales feriedagpenge, hvis § 7 og § 9, stk. 2, nr. 3, er opfyldt.

Til § 13, nr. 4

Karantænen kan fx være pålagt efter reglerne om

Til § 14

Tilmelding til jobcenteret

Bestemmelsen opregner situationer, hvor et medlem ikke behøver at tilmelde sig jobcenteret for at få feriedagpenge, selv om vedkommende er ledig.

Hvis medlemmet holder ferie i forlængelse af et ophold i udlandet, skal vedkommende også opfylde betingelserne i § 7 og § 9, stk. 2, nr. 3, for at få feriedagpenge.

Til § 14, nr. 6

Hvis medlemmet vender tilbage til Danmark efter arbejdssøgning i andet EØS-land med danske dagpenge efter artikel 64 i forordning (EF) nr. 883/2004, er det vigtigt, at medlemmet tilmelder sig jobcenteret inden udløb af retten til EØS-dagpenge (sidste dag på dokument PD U2), da medlemmet ellers mister sin dagpengeret og dermed ret til feriedagpenge.

Der henvises til bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde m.v. inden for EØS, Færøerne og i det øvrige udland.

Til § 15

Uddannelse

Et medlem kan som udgangspunkt ikke få feriedagpenge, hvis vedkommende er under uddannelse.

Ledige medlemmer kan dog få feriedagpenge, hvis betingelserne i § 15 er opfyldt.

Ferielukning er også perioder, hvor uddannelsesstedet har lukket i få dage, fx i forbindelse med søgnehelligdage og indeklemte fridage.

Det er også muligt at få feriedagpenge uden for et uddannelsessteds ferielukning, hvis ferien er aftalt med jobcentret.

Til § 16

Lørdage, søndage og søgnehelligdage

Hvis medlemmet er ledig, kan vedkommende få feriedagpenge for søgnehelligdage, som indgår i ferien.

Det gælder, selv om medlemmet ikke kan placere ferie efter ferieloven, og selv om medlemmet ikke har holdt sin betalte ferie efter ferieloven, jf. § 10, stk. 1.

Selv om medlemmet får udbetalt optjent søgnehelligdagsbetaling, kan pågældende alligevel få feriedagpenge.

Medlemmet kan dog aldrig få feriedagpenge for mere end 5 dage pr. uge.

Til § 17

Løn under ferie uden ret hertil

Bestemmelsen er relevant i situationer, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og dermed ikke får løn for 37 timer, men får supplerende dagpenge, og under ferien får løn af sin arbejdsgiver pr. kulance.

Uanset § 9, stk. 4, kan medlemmet i denne situation få feriedagpenge og løn samtidig, når vedkommende har holdt et forholdsmæssigt antal feriedage.

De øvrige betingelser for ret til feriedagpenge skal være opfyldt.

Tallene 7,4 og 6 er værdien af en feriedag (37/5 = 7,4 og 30/5 = 6).

Eksempel

Et fuldtidsforsikret medlem arbejder 20 timer ugentlig, og får under sin ferie løn for disse timer.

Medlemmet har ikke ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn.

Medlemmet har i ferieåret ret til 15 dage med feriedagpenge.

Medlemmet holder 3 ugers ferie = 15 dage.

Den udbetalte løn dækker 3 x 20 timer = 60 timer.

Timerne regnes om til dage ved at dividere med 7,4.

Lønnen dækker således 8 dage, og medlemmet vil først kunne få feriedagpenge fra den 9. dag.

Til § 18

A-kassens opgørelse af feriedagpenge, feriedagpengedage m.v.

A-kassen skal løbende opgøre, hvor mange dage med feriedagpenge, et medlem har ret til.

A-kassen oplyser efter anmodning fra medlemmet om antallet af feriedagpengedage.

Det står a-kassen frit at bestemme hvorledes information til medlemmet om antallet af dage med feriedagpenge formidles.

Det kan fx ske i en optjeningsmeddelelse eller gøres tilgængeligt for medlemmet digitalt.

A-kassen bør i den forbindelse være særligt opmærksom på pligten til at vejlede om, hvordan et medlem kan opfylde de krav, der er i lovgivningen, jf. bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede m.v.

Til § 19

Ikrafttræden, overgangsbestemmelser m.v.

Denne vejledning erstatter vejledning nr. 9709 af 1. juli 2015 om feriedagpenge.

1)

svig og uagtsomhed, se § 87, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

2)

for sen betaling af medlemsbidrag, se bekendtgørelse om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse, eller

3)

manglende besked ved ændring i arbejdstiden, se bekendtgørelse om overflytning mellem deltids- og fuldtidsforsikring.