Skrivelse om ændringsbekendtgørelse vedrørende delvis suspension af beskæftigelsesindsatsen som følge af COVID-19 (BEK nr. 309 af 30. marts 2020)

Skrivelse om ændringsbekendtgørelse vedrørende delvis suspension af beskæftigelsesindsatsen som følge af COVID-19 (BEK nr. 309 af 30. marts 2020)

Den 20. marts 2020 udstedte Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Bekendtgørelse om delvis suspension af beskæftigelsesindsatsen som følge af COVID-19 .

Bekendtgørelsen medfører grundlæggende, at den aktive beskæftigelsesindsats, herunder rådighedsforpligtelsen, midlertidigt suspenderes, mens udbetalingen af ydelser fortsætter som hidtil.

Bekendtgørelsen kan findes her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.

aspx?

id=213557

I lyset af statsministerens udmelding den 23. marts 2020 om, at den foreløbige varighed af hjemsendelsen af offentligt ansatte udvides til den 13. april 2020, har STAR udstedt vedlagte ændringsbekendtgørelse.

Først og fremmest indebærer ændringsbekendtgørelsen, at virkningen af bekendtgørelse om delvis suspension af beskæftigelsesindsatsen som følge af COVID-19 forlænges således, at der ikke er fastsat en ophørsdato for suspensionsperioden.

Det betyder helt konkret, at suspensionsbekendtgørelsen og ændringsbekendtgørelsen vil gælde indtil, at der udstedes en bekendtgørelse om ophævelse heraf.

Derudover fremgår en række justeringer til suspensionen af beskæftigelsesindsatsen, som primært har til hensigt at modvirke, at den længerevarende suspensionsperiode medfører negative konsekvenser for udsatte borgere på sociale ydelser og understøtte borgernes mulighed for at opnå eller bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet, samt understøtte at der ikke sker en unødig ophobning af sager i kommunerne.

Det er bl.a. fastsat, at jobcentrene skal holde samtaler digitalt, skriftligt eller telefonisk med borgere i kontanthjælpssystemet, når det er nødvendigt for at visitere dem korrekt, bl.a. så det sikres, at unge, der er berettiget til aktivitetstillæg, kan modtage tillægget under suspensionsperioden.

Sagsgangen og samtalerne om visitation med de pågældende skal foregå digitalt, skriftligt eller telefonisk.

Kommunen skal i videst muligt omfang lægge vægt på de forhold, som normalt er gældende ved en vurdering af, om den pågældende er jobparat, uddannelsesparat eller aktivitetsparat.

Kommunen kan anvende tilgængelige oplysninger om borgerens historik i uddannelsessystemet, erfaringer fra arbejdsmarkedet, suppleret af oplysninger fra borgeren selv.

Kommunen skal fortsat sikre sig, at borgeren er tilstrækkeligt oplyst i forhold til grundlaget for visitationen.

Forslaget ændrer ikke i øvrigt på reglerne om visitation, herunder at jobcentret i helt særlige tilfælde ved den første samtale kan vurdere, at en borger har så svære sociale og/eller helbredsmæssige udfordringer, at borgeren er aktivitetsparat.

Der er også givet mulighed for, at kommunerne kan holde digitale og telefoniske samtaler med alle borgere, hvis det vurderes, at det vil understøtte borgernes mulighed for at opnå eller bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet, eller er særligt påkrævet af hensyn til borgeres sociale/psykiske ve og vel.

Det kan fx være i tilfælde, hvor kommunerne bistår ledige og virksomheder med formidling, bistår ledige med jobsøgning, giver tilbud om digitale kurser og understøtter at udsatte ledige ikke bliver mere marginaliserede og kommer længere væk fra arbejdsmarkedet.

Det er fortsat frivilligt for borgerne at deltage i samtalerne og tilbud.

Alle digitale eller telefoniske samtaler i suspensionsperioden bør registreres som sådan (digitale/elektroniske), men vil ikke blive talt som nulstillende samtaler.

A-kasserne, der deltager i a-kasseforsøget, og dermed har overtaget de første 3 måneder i kontaktforløbet fra jobcentrene, vil på samme måde kunne holde digitale og telefoniske samtaler med medlemmerne, som beskrevet ovenfor.

Kommunen har herudover ikke har pligt til at vejlede ansøgere eller modtagere af hjælp om alle rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner forbundet med hjælpen efter §§ 69 a, 69 l og 75 a i lov om aktiv socialpolitik i lighed med, hvad der gælder for vejledning efter § 35 i lov om aktiv socialpolitik.

Denne bestemmelse får virkning fra det tidspunkt, hvor bekendtgørelse nr. 245 af 20. marts 2020 trådte i kraft.

Det er også fastsat en række ændringer, der giver kommunerne mulighed for at behandle sager i rehabiliteringsteamet, så borgere, hvis sag vurderes tilstrækkeligt oplyst, får mulighed for at overgå til ressourceforløb, endnu et jobafklaringsforløb, støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, fleksjob og førtidspension i suspensionsperioden.

Endvidere understøttes med bekendtgørelsen, at kommunerne kan træffe afgørelser om seniorpension i suspensionsperioden.

Kommunerne skal fortsat udarbejde rehabiliteringsplanens forberedende del i suspensionsperioden.

Intentionen er, at kommunerne fortsat skal kunne forberede sager, som skal behandles, og i øvrigt fortsætte forberedelsen af sager, hvor det kan lade sig gøre uden fysisk fremmøde af hverken borgere eller kommunale medarbejdere.

Kommunen kan i suspensionsperioden vælge at afholde møder virtuelt i rehabiliteringsteamet om sager, der vurderes at være tilstrækkeligt oplyst, med henblik på, at teamet afgiver indstilling i sagerne, inden kommunen træffer afgørelse om at tilkende ressourceforløb, endnu et jobafklaringsforløb, støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, fleksjob og førtidspension.

Kommunen sikrer, med inddragelse af regionen, at møder i rehabiliteringsteamet sker via et sikkert kommunikationssystem.

Sagen kan behandles i rehabiliteringsteamet uden borgerens deltagelse, såfremt borgeren har givet samtykke hertil.

Borgeren kan dog deltage i mødet, hvis borgeren ønsker det.

Kommunen skal vejlede borgeren om, at dennes virtuelle deltagelse skal være it-sikkerhedsmæssig forsvarlig.

Kommunen træffer afgørelse på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling, hvis borgeren er enig i rehabiliteringsteamets indstilling eller borgeren har bedt kommunen træffe afgørelse om førtidspension på det forelæggende grundlag.

Hvis kommunen ikke har kunnet træffe afgørelse, fordi borgeren er uenig i rehabiliteringsteamets indstilling behandles sagen på ny i rehabiliteringsteamet, når suspensionsperioden ophører.

Kommunen træffer således kun en afgørelse i sagen, hvis borgeren er enig i rehabiliteringsteamets indstilling eller har anmodet om, at afgørelsen om førtidspension på det foreliggende grundlag.

Det gælder uanset, om borgeren deltager i det virtuelle møde eller ej.

Dette skal sikre, at der ikke behandles sager, hvor borgeren risikerer at komme i klemme uanset borgerens deltagelse i rehabiliteringsmødet.

Hvis kommunen ikke kan træffe afgørelse i overensstemmelse med rehabiliteringsteamets indstilling, skal sagen behandles på ny i rehabiliteringsteamet, når suspensionsperioden ophører.

Det er desuden fastsat, at kommunerne i suspensionsperioden har mulighed for at træffe afgørelser om seniorpension og førtidspension, uden at borgeren forinden tilbydes et møde med den eller de personer, der skal træffe afgørelsen.

Udvidelsen af kommunernes mulighed for at træffe afgørelse er relevant for sager, der ikke skal i teamet, eller som har været i teamet, inden suspensionsperioden trådte i kraft.

For sager, der skal i teamet, kan det i suspensionsperioden alene ske med borgerens samtykke, jf. ovenfor.

Med bekendtgørelsen om delvis suspension fik ledige mulighed for at færdiggøre uddannelsesforløb, der var påbegyndt før suspensionsperioden, såfremt det kunne færdiggøres digitalt.

Med ændringsbekendtgørelsen får kommunerne også mulighed for at iværksætte nye tilbud om vejledning og opkvalificering efter lovens kapitel 14 samt jobrettet uddannelse efter loven kapitel 9, hvis borgeren er enig, og forløbet afholdes digitalt.

Dette gælder både ordinære uddannelsestilbud, fx AMU- kurser, men også øvrige vejlednings- og opkvalificeringsforløb, fx jobsøgningskurser m.v., som udbydes af andre aktører.

Der er med ændringsbekendtgørelsen tilsvarende givet mulighed for, at ledige kan få bevilget og påbegynde jobrettet uddannelse, hvis de ledige ønsker det, og uddannelsen gennemføres digitalt.

Det vil også være muligt for kurser til og med erhvervsuddannelser, selvom det normalt ikke er muligt at deltage i disse kurser, hvis de afholdes som fjernundervisning.

Endelig er det fastsat, at der inden for varslingspuljen kan bevilges, påbegyndes og videreføres jobsøgningskurser og opkvalificering, hvis borgeren er enig, og forløbet afvikles digitalt.

Justeringerne skal understøtte, at den opkvalificering mv., der normalt ville ske, ikke går i stå på grund af den aktuelle situation grundet COVID-19.

Endelig skal det understreges, at selvom de ledige er fritaget for rådighedsforpligtelsen, har kommunerne fortsat ansvaret for, at ledige opfordres til og understøttes i at søge både job og uddannelse.

Det er i den forbindelse vigtigt, at der også i suspensionsperioden er fokus på vejledning og videreformidling af information til de ledige borgere.

Suspenderingen af den aktive indsats har naturligvis indflydelse på kommuner og a-kassers resultater og indsats herunder naturligvis også afholdelsen af samtaler, og vil derfor også få betydning for den statslige opfølgning på indsatsen.

Det vil der blive taget højde for efter suspensionsperioden, når den statslige opfølgning på kommunernes og a-kassernes indsats genetableres.

For så vidt angår kommunernes brug af lægeattester i sagsbehandlingen, så anbefales følgende med baggrund i den helt særlige situation med at forebygge og inddæmme udbredelsen af COVID-19 med udgangspunkt i sundhedsmyndighedernes anbefalinger: Det anbefales, at der i suspensionsperioden, som led i at undgå smittespredning, så vidt muligt undgås at rekvirere attester, der kræver personens fysiske tilstedeværelse ved konsultation.

Styrelsen skal således pege på muligheden for, at attester i et vist omfang i den nuværende situation vil kunne udarbejdes ud fra telefonisk eller digital konsultation hos den praktiserende læge.

Det er altid den enkelte praktiserende læge, der afgør, om en attest kan udarbejdes uden fysisk konsultation.

Opmærksomheden henledes på, at alle regionernes funktioner, herunder de kliniske funktioner, er underlagt prioriteringer af, hvor f.eks. lægelige ressourcer skal anvendes i et eventuelt kritisk beredskab.

Regionerne kan derfor kun stille ressourcer til rådighed i rehabiliteringsteamet, i det omfang beredskabet tillader det.

Det betyder, at regionerne leverer ressourcer i det omfang, det ud fra en konkret regional vurdering i forhold til beredskabet er muligt for regionerne at levere.

Kommuner og regioner må løbende afstemme muligheden for, at der kan afholdes møder i rehabiliteringsteamet, idet møder ikke kan afholdes uden deltagelse af en sundhedskoordinator.

Det anbefales i øvrigt, at kommunerne løbende har en øget opmærksomhed på belastningen i sundhedsvæsnet, og at beredskabet i sundhedsvæsnet altid har højest prioritet.

Ovenstående anbefalinger er udarbejdet efter dialog med Sundheds- og Ældreministeriet.

Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse nr. 245 af 20. marts 2020 om delvis suspension af beskæftigelsesindsatsen, tidligere udsendte brev og notat til jobcentrene og a-kasserne om COVID-19: konsekvenser for beskæftigelsesindsatsen og ydelser samt spørgsmål/svar på STAR.dk.