Legislator Case Law & Legislation
C20200915709 DK

Cirkulære om ændring af cirkulære om selvstændig likviditet

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

CIR1H#LOKDOK11 2020 9157 Historic

Cirkulære om ændring af cirkulære om selvstændig likviditet

CIR1H#LOKDOK11 2020 9157 Historic

1.

Indledning

Den ekstraordinære situation som følge af COVID-19 har bl.a. betydning for statens og private leverandørers opfyldelse af deres forpligtelser i forbindelse med indkøb af varer og tjenesteydelser.

Regeringen ønsker at understøtte virksomheder og lønmodtagere i den nuværende situation.

Det er derfor bl.a. besluttet, at der i vidt omfang skal ske fremrykning af statens betalinger af fakturaer fra private leverandører.

Da dette vil medføre et fremskudt likviditetstræk for de statslige virksomheder, vil udlån på finansieringskonto for driften (FF7-kontoen) midlertidigt ikke blive forrentet.

2.

Ændring af cirkulæret

På denne baggrund foretages med henvisning til Budgetvejledning 2016, punkt 2.2.6.1, efter bemyndigelse nedenstående ændring i cirkulære nr. 9784 af 10. juli 2016 om selvstændig likviditet

Efter § 10 indsættes

» § 10 a.

Uanset bestemmelserne i § 10 forrentes udlån på finansieringskonto for driften (FF7-kontoen) fra og med den 18. marts 2020 med 0 pct. p.a.«

3.

Ikrafttræden

Cirkulæret har virkning fra og med den 18. marts 2020.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →