Vejledning om ansøgning om støtte fra ansøgningspuljen til Housing First for unge. Ansøgningsfrist den 15. maj 2020 kl. 12.

Vejledning om ansøgning om støtte fra ansøgningspuljen til Housing First for unge.

Ansøgningsfrist den 15. maj 2020 kl.

12.

INDHOLDSFORTEGNELSE

1.

Indledning

2.

Ansøgningspuljens formål

3.

Ansøgerkreds

4.

Målgruppe

5.

Baggrund om ansøgningspuljen

6.

Forventede resultater

7.

Indhold i projektet

8.

Projektperiode

9.

Tildelingskriterier og vurdering

10.

Tilskudsberettigede udgifter

11.

Ikke tilskudsberettigede udgifter

12.

Udarbejdelse af budget

13.

Ansøgningsfrist og -procedure

14.

Statsstøtte

1.

Indledning

Som led i satspuljeaftalen for 2018 blev der afsat midler til en ansøgningspulje til at støtte og kvalificere kommunernes arbejde med unge i risiko for hjemløshed samt unge i hjemløshed.

Der er afsat 21,6 mio. kr., der udmøntes én gang i 2020.

Der er afsat 8,3 mio. kr. i 2020 og 13,3 mio. kr. i 2021.

Midlerne er afsat i finansloven for 2020 på § 15.75.46.40.

2.

Ansøgningspuljens formål

Ansøgningspuljens formål er at yde støtte og kvalificere kommunernes arbejde med unge i risiko for hjemløshed samt unge i hjemløshed.

Med ansøgningspuljen udvikles og afprøves en ny samlet Housing First-indsats målrettet unge, så kommunerne kan styrke indsatsen over for unge med særlige sociale udfordringer via et skærpet fokus på den helt tidlige forebyggelse.

3.

Ansøgerkreds

Ansøgningspuljens ansøgerkreds er kommuner, som har unge i risiko for hjemløshed og unge i hjemløshed.

Det forventes, at ca. 5 kommuner modtager støtte fra ansøgningspuljen.

4.

Målgruppe

Ansøgningspuljens målgruppe er unge mellem 14 og 24 år, som er i risiko for, eller som allerede lever i hjemløshed, og som behøver en indsats for at sikre en stabil boligløsning og styrke de private netværk.

Målgruppen er udover hjemløshed kendetegnet ved at have eller være i betydelig risiko for at få komplekse sociale problemstillinger.

Det forventes, at minimum 150 unge vil indgå i indsatsen i alt for de projektkommuner, der opnår støtte.

5.

Baggrund om ansøgningspuljen

Ansøgningspuljen er et ud af 10 initiativer, som blev igangsat i handleplan til bekæmpelse af hjemløshed i satspuljeaftalen for 2018-2012 på børne- og socialområdet.

Der har i en årrække været en stigning i antallet af unge i hjemløshed i aldersgruppen 18-24 år, herunder gruppen af sofasovere, der overnatter midlertidigt hos venner og familie.

Fra 2009-2017 er antallet af 18-24 årige i hjemløshed fordoblet.

I hjemløsetællingen fra 2019 ses dog for første gang et mindre fald i antallet af unge i hjemløshed

.

De unge i hjemløshed er kendetegnet ved betydelige problemer ud over manglen på bolig.

En betydelig del af de unge kæmper med misbrug og psykiske vanskeligheder/lidelser, hovedparten står uden for uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet, og ca. halvdelen er tidligere anbragte.

De unges ustabile situation betyder endvidere, at kommunerne har vanskeligt ved at etablere og fastholde kontakt til de unge, ligesom det er vanskeligt at skabe rammer for, at de unge kan blive udredt og dermed modtage den rette sociale støtte.

International litteratur peger på, at en tidlig indsats på en række områder kan forebygge, at unge oplever hjemløshed.

Inddragelse af familien kan være en mulig løsning til at bekæmpe hjemløshed blandt unge.

Derudover er der i litteraturen enighed om, at Housing First som indsats viser effekt.

6.

Forventede resultater

De forventede resultater for de støttede projekter er, at flere unge mellem 14 og 24 år, som lever i hjemløshed, får den rette hjælp, at forebyggelsen af hjemløshed styrkes, og at tilstrømningen af unge i hjemløshed standses.

Det forventes således, at de støttede projekter opnår nedenstående resultater på borger- og organisatoriskniveau

Forventede resultater på borgerniveau

• De unge opspores og får identificeret risiko- og beskyttelsesfaktorer ift.

hjemløshed (udredning).

• De unge får udarbejdet en helhedsorienteret handleplan.

• De unge får etableret en boligløsning, der så vidt muligt matcher den unges behov og ønsker.

• De unge får tilbudt en sammenhængende og koordineret indsats.

Forventede resultater på organisatorisk niveau

• Kommunerne organiserer sig således, at der kan ydes en helhedsorienteret indsats på tværs af det specialiserede og almene område for de unge i målgruppen.

Det er særligt vigtigt, at der etableres et samarbejde med den regionale børne- og ungepsykiatri.

• Kommunerne etablerer et forpligtende samarbejde på tværs af de relevante aktører, fx med udgangspunkt i Samarbejdsmodellen.

• Kommunerne leverer en sammenhængende, målrettet og koordineret indsats over for de unge i målgruppen.

7.

Indhold i projektet

7.1.

Indsatsens aktiviteter

Indsatsen skal have sit udgangspunkt i Housing First tilgangen, som består af følgende principper

• Boligen som en basal menneskeret.

• Respekt, empati og medmenneskelighed over for alle borgere.

• En forpligtelse til at arbejde med brugerne, så længe de har behov.

• Selvstændige boliger i almindeligt byggeri.

• Adskillelse af bolig og støttetilbud.

• Udgangspunkt i borgerens behov og selvbestemmelse.

• Recovery-orientering.

• Skadesreduktion.

Med udgangspunkt i ovenstående er der udviklet en model målrettet unge mellem 14 til 24 år, jf. nedenfor.

Fokus i indsatsen vil variere, afhængig af de unges alder

a) For de yngste i målgruppen, er det centralt at få opsporet de unge, herunder unge anbragt uden for hjemmet, der rømmer deres anbringelse eller på anden vis har en usikker tilknytning til deres hjem, og at få igangsat en forebyggende indsats med fokus på familietilknytning og konflikthåndtering samt en styrket indsats målrettet den enkelte unges problemer, fx.

overforbrug af rusmidler, psykiske sårbarheder o.a.

b) For unge i overgangsfasen mellem regler og organisering på hhv.

børne- og voksenområdet er det afgørende, at de unge fastholdes i de indsatser, som er igangsat, samt at der arbejdes aktivt for at opspore unge i umiddelbar risiko for hjemløshed og tilbyde forebyggende indsatser.

c) Den ældste del af målgruppen kan i højere grad allerede befinde sig i hjemløshed.

Her er det afgørende at sikre en stabil boligløsning med bostøtte, samt at den unge fastholdes i afklaringsforløb, så den unge bliver klar til at modtage indsatser, fx.

rusmiddelsbehandling, udredning for psykiske vanskeligheder mm.

I det følgende beskrives delelementer i Housing First-indsatsen for unge

Indsatsen ”Housing First for Unge” er illustreret nedenfor i figur 1 (Kan også ses på ansøgningspuljens hjemmeside).

Indsatsen skal indeholde tre del-elementer og bygger derudover på et helhedsorienteret mindset, som er anført i modellens fundament.

Fundamentet

Housing First for Unge er grundlæggende funderet på et ungesyn, som tilsiger, at den enkelte unge først og fremmest er et ungt menneske og derfor ikke skal mødes som hjemløs, misbruger, psykisk syg mv. Det-te ungesyn er centralt for, at de unge kan se sig selv som en del af målgruppen for støtten.

I tråd med Housing First-princippet er et andet væsentligt element, at de unge anerkendes som eksperter og aktører i eget liv og derfor inddrages aktivt i løsningerne.

Housing First for Unge bygger derved på en helhedsorienteret tilgang, hvor indsatserne tilpasses den enkelte unge, med særligt blik for de aspekter som knytter sig til dét at være ung.

Derudover bygger indsatsen på forudsætningen om, at der tænkes på tværs af sektorer og faglighed.

For mange unge forstærkes deres udsathed i kritiske overgange, og der er derfor behov for at sikre stærke organisatoriske sammenhænge i det kommunale arbejde på tværs af sektorer og faglighed.

Endelig er det afgørende for indsatsen, at der er et velfungerende samarbejde mellem socialforvaltning, beskæftigel-sesforvaltning og civilsamfundet, herunder de væsentlige boligaktører.

Opsporing og tidlig forebyggelse

En vellykket opsporing af unge i risiko for hjemløshed eller i hjemløshed kræver, at flere forskellige fagområder og fagpersoner, fx UU-vejledere, ungdomsuddannelser, myndighedssagsbehandlere mv., der møder de unge i hverdagslivet, rustes bedre til at vurdere, om den enkelte unge er i (risiko for) hjemløshed.

Hertil er der i 2019 udviklet en opsporingsguide

med udgangspunkt i forskningsbaserede risiko- og beskyttelsesfaktorer, som de deltagende kommuner skal undervises i og afprøve.

Helhedsorienteret handleplan

For at lykkes med en helhedsorienteret støtte til de unge i risiko for eller i hjemløshed vil der typisk være behov for at udarbejde en handleplan efter serviceloven

.

Projektkommunerne kan med fordel benytte Samarbejdsmodellen ”Vejen til uddannelse og beskæftigelse” som ramme for det tværfaglige koordinerende arbejde hermed.

Samarbejdsmodellen er målrettet udsatte unge med behov for støtte til overgangen til voksenlivet, som også har brug for støtte til at få en stabil hverdag og en selvstændig tilværelse indehol-dende uddannelse og beskæftigelse.

Modellen har været anvendt på især efterværns- og hjemløshedsområdet i en årrække, og de deltagende kommuner vil få undervisning i at anvende den, hvis de ikke allerede gør det

.

Brugen af Samarbejdsmodellen er understøttet af et allerede eksisterende dokumentationssystem, som Socialstyrelsen anvender i udbredelsen af Housing First.

Dokumentationssystemet indeholder forskellige spørge-rammer, som kan anvendes af kommuner til at monitorere egen indsats, herunder brugen af Samarbejdsmodellen.

Hvis kommunerne i forvejen arbejder med andre metoder til at sikre en helhedsorienteret handleplan er det ikke obligatorisk for dem at anvende Samarbejdsmodellen.

Det er dog et krav, at kom-muner, der arbejder med andre metoder, skal kunne dokumentere, at de udarbejder helhedsorienterede planer.

Tilbud om bolig og bostøtte

Et nøglebegreb i Housing First-indsatsen er de unges frie valg og retten til at bestemme selv.

Det er derfor vigtigt, at de unge så vidt muligt er med til at vælge den boligløsning, som passer dem bedst.

I en række kommuner kan der være udfordringer med at tilvejebringe det nødvendige antal boligløsninger til målgruppen.

Som en del af indsatsen skal der derfor arbejdes med forskellige fleksible boligløsninger.

Det kan være overgangsboliger, permanente boliger med tilknyttet støtte, fx § 108-tilbud, almindelige permanente boli-ger samt muligheden for at blive genetableret i sin familie eller andre nære relationer som en konkret boligløsning, da dette kan være med til at sikre, at de unge får en bolig, der matcher deres behov.

For at sikre et tilstrækkeligt antal samt relevante boligløsninger til de unge, skal kommunerne desuden igangsætte og opbygge samarbejde med relevante boligaktører.

Fælles for de unge i målgruppen er, at de har behov for bostøtte for at kunne lykkes i deres bolig.

Støtten kan inkludere hjælp til at blive i/vende tilbage til barndomshjemmet, finde en bolig, hjælp til erhvervelse af indbo og indretning af boligen, hjælp til at få søgt om relevant økonomisk støtte, fx boligsikring, hjælp til oprettelse af e-Boks, betaling af regninger, samarbejde med boligselskab mv. Derudover gives støtte til akutte situationer, fx til at finde et midlertidigt opholdssted.

Del-elementer i bostøtte-indsatsen er derudover

• Familiemægling, som har fokus på (gen)etablering af kontakt til de nære relationer.

• Traumeindsats, målrettet traumer i opvæksten eller selve traumet i at være i hjemløshed.

• Støtte til social inklusion, både ved at bostøtten er fagligt kvalificeret til at håndtere og tilrettelæg-ge støtte med respekt for tidligere oplevelse, samt ved at understøtte, at den unge kan bearbejde disse oplevelser.

• Støtte til beskæftigelse og uddannelse.

Bostøtten skal tilbydes den unge i form af praktisk pædagogisk støtte, primært gennem bostøtte-metoderne Critical Time Intervention

(herefter ”CTI”) og evt.

Intensive Case Management

(herefter ”ICM”).

Det kan variere, hvem der udfører arbejdet med metoderne.

Det kan fx være en §85-bostøtte, en kontaktperson, en mentor, en efterværnsindsats mv. afhængigt af den kommunale organisering, kommunens indsatsvifte, samt den unge og familiens behov og ønsker.

Erfaringer fra tidligere projekter viser, at metoderne CTI og ICM er virksomme til at styrke de unges overgang fra hjemløshed til bolig eller fra institution til egen bolig.

CTI-bostøtte gives som et tidsbegrænset, intensivt ni-måneders forløb med aftagende intensitet, hvor an-svar og opgaver løbende overdrages til den unge samt øvrigt netværk omkring den unge.

Støtten har karakter af både social og praktisk støtte og ydes af en koordinerende, gennemgående bostøttemedarbejder.

CTI vurderes at være en effektiv metode til en lang række af de unge, men visitering til indsatsen afhænger af en individuel udredning af den unges problemstillinger.

CTI-indsatsen sigter mod, at den unge bliver i stand til at fastholde den rette boligløsning.

CTI-bostøtten er dels målrettet unge i hjemløshed og dels un-ge i risikogruppen.

ICM-bostøtte gives i projektperioden som tidsubegrænset støtte, hvor støttens intensitet og karakter juste-res løbende efter den unges behov.

Støtten ydes af en koordinerende, gennemgående casemanager (bostøt-temedarbejder).

Når ICM-bostøtten startes, er der fokus på at afklare den unges støttebehov, samt i hvilket omfang den unge er i stand til at benytte øvrige behandlings- og støttetilbud.

I løbet af ICM-forløbet skal den unge støttes i gradvist at øve sig i at kunne indgå i det normale støtte- og behandlingssystem på egen hånd, og i samfundet som helhed.

Målgruppen for ICM-bostøtten er unge med de mest komplekse pro-blemstillinger.

Der kan også være unge, som vil skulle tilbydes CTI i overgangen fra hjemløshed til bolig, og som efter de ni måneders CTI-indsats har behov for støtte, så de skal tilbydes ICM.

Dette vil bero på en konkret faglig vurdering.

7.2.

Midler

Der kan søges om støtte fra ansøgningspuljen til udgifter til løn, herunder frikøb af medarbejdere til delta-gelse i Socialstyrelsens kompetenceudvikling, transport, aktiviteter, dokumentation, samt tilskud til øvrige udgifter i forbindelse med at udvikle og afprøve indsatsen.

For en nærmere beskrivelse af tilskudsberettigede udgifter se vejledningens afsnit 10-11.

7.3.

Understøttelse

Socialstyrelsen leverer proces- og implementeringsstøtte til projektkommunerne, sammen med evaluator og kompetenceleverandør.

7.4.

Tidsplan

Projektet er opdelt i en opstartsperiode og en pilottestfase

8.

Projektperiode

Midlerne anvendes i perioden fra 1. august 2020 til 31. december 2021.

9.

Tildelingskriterier og vurdering

Ansøgningen vurderes på baggrund af, om tildelingskriterierne er opfyldt og om der er sammenhæng mellem tildelingskriterier, jf. tabel 1 samt på baggrund af vægtningskriteriet.

De enkelte vurderingsområder uddybes nedenfor efter den skematiske oversigt.

Tabel 1: Vurdering og tildelingskriterier

Vægtningskriterium

Foruden tildelingskriterierne vil der blive lagt vægt på følgende kriterium ved behandlingen af ansøgninger

• At kommunen har et højt antal unge fra målgruppen.

Når ansøgningsskemaet udfyldes, skal ansøger beskrive nedenstående

Ad 1) Formål, målgruppe og målsætninger

Det vil blive vurderet, om projektets formål og målgruppe ligger inden for ansøgningspuljens formål og målgruppe.

Til brug for vurderingen skal det beskrives, hvordan projektet har til formål , at udvikle og afprøve en ny samlet Housing First-indsats målrettet unge.

Det er vigtigt, at det sandsynliggøres, at projektet medvirker til at fremme ansøgningspuljens formål.

Projektets målgruppe skal beskrives kort og præcist og kan tage udgangspunkt i de tre undermålgrupper, som er beskrevet i afsnit 7.

Det vil endvidere blive vurderet, om ansøger har opstillet konkrete målsætninger på borgerniveau og organisatorisk niveau, og om målsætningerne har sammenhæng med de forventede resultater for ansøgnings-puljen, som er opstillet i vejledningens afsnit 7.

Til brug for vurderingen skal der opstilles klare og præcise målsætninger på borgerniveau og organisatorisk niveau.

Målsætninger på borgerniveau og organisatorisk niveau skal afspejle de konkrete resultater eller forandringer, som projektet forventes at opnå i relation til borgerne/organiseringen, og det er således ikke tilstrækkeligt kun at opstille mål med fokus på gennemførelse af aktiviteter.

Ad 2) Aktiviteter og faglige kriterier

Ansøgeren skal beskrive, hvordan de vil arbejde med de tre grundelementer: 1) Opsporing og tidlig forebyggelse, 2) Helhedsorienteret handleplan og 3) Tilbud om bolig og bostøtte.

Ansøgeren skal herunder beskrive hvilke aktiviteter, som der ønskes igangsat i henhold til de tre grundelementer.

Det vil vurderet, om beskrivelsen af hvordan ansøgeren vil arbejde med de tre grundelementer og aktivite-terne bidrager til opfyldelse af projektets formål og målsætninger.

Det vil indgå i vurderingen, om det er sandsynliggjort, at de beskrevne aktiviteter vil føre til opfyldelse af projektets formål og opstillede målsætninger.

Indholdet i projektets aktiviteter skal beskrives, så det fremgår, hvordan aktiviteterne modsvarer målgruppens udfordringer.

Projektets tidsplan skal ligeledes beskrives, herunder om nogle aktiviteter tidsmæssigt skal placeres før andre, og om der er særlige kritiske betingelser, der skal være opfyldt, før projektet fortsættes.

Ad 3) Organisatoriske kriterier og krav til dokumentation og samarbejde

Ansøgeren skal arbejde med hele målgruppen, og skal derfor tilrettelægge og tilbyde indsatser såvel til unge i risiko for hjemløshed som unge, der allerede befinder sig i hjemløshed.

Ansøger skal med det afsæt be-skrive, hvordan ansøger forventer at rekruttere unge i hele målgruppen, samt hvilke risikofaktorer ansøgeren vil opspore de unge i risiko for hjemløshed efter.

Det vil blive vurderet, om projektets organisering og ledelse har sammenhæng med projektets formål, mål-sætninger og aktiviteter samt at projektet er godkendt på direktionsniveau eller lignende.

Til brug for vurderingen skal projektets organisering og ledelse beskrives herunder projektets organisations-struktur og opgavefordeling.

Dette kan f.eks. gøres ved en beskrivelse af den organisatoriske placering af indsatsen, projektets medarbejdere herunder antallet af medarbejdere og deres faglige baggrund, opgavefor-delingen samt eventuelle samarbejdsparter og deres bidrag.

Det skal oplyses, hvis der er en økonomisk interesse mellem ansøger og projektets samarbejdspartnere.

Dette vil eksempelvis være tilfældet, hvis der er personsammenfald mellem projektets medarbejdere og leverandører.

Det vil blive vurderet, hvorvidt ansøgeren har beskrevet muligheder for forankring af Housing First for unge, eller ansøgerens erfaringer derfra, efter ophør af tilskudsperioden.

Til brug for vurderingen skal det beskrives, hvordan projektet kunne videreføres og forankres finansielt og organisatorisk efter tilskudsperiodens udløb.

Ad 4) Budget

Det vil blive vurderet, hvorvidt der er sammenhæng mellem de beskrevne aktiviteter og de udgiftstyper, som fremgår af budgettet.

Budgettet må kun indeholde tilskudsberettigede og nødvendige udgifter, som direkte kan henføres til det konkrete projekts gennemførsel.

Der må således ikke budgetteres med udgifter, som ikke direkte kan hen-føres til det konkrete projekt, eller udgifter, der ikke kan gives tilskud til.

Budgettet skal indtastes i Excel-dokumentet ”Budgetskema”, som findes på ansøgningspuljens side på Socialstyrelsens hjemmeside.

Ved indsendelse af ansøgningen vedhæftes budgetskemaet.

Læs mere om krav til budgettet m.m. i vejledningens afsnit 12.

Ad 5) Sammenhæng

Det vil blive vurderet, om der er sammenhæng mellem projektets formål, målgruppe, målsætninger,

aktiviteter, faglige kriterier, budget mm.

Vurderingen foretages på baggrund af ansøgers samlede beskrivelse af projektet under ovenstående tilde-lingskriterier.

Ad Vægtningskriterium

Ved sagsbehandlingen af ansøgningerne vil det blive vægtet, om kommunen har et højt antal unge fra målgruppen.

Kommune skal derfor oplyse om antal unge i målgruppen i kommunen.

Kommune skal således oplyse om kommunens antal unge i hjemløshed ved at tage udgangspunkt i hjemløsetællingen 2019, og kommunen skal oplyse om det forventede antal unge i risiko for hjemløshed i kommunen.

Det vil blive vurderet om kommunens vurdering af antal unge i målgruppen er sandsynliggjort.

10.

Tilskudsberettigede udgifter

Ansøger skal udvise sparsommelighed ved fastlæggelse af niveauerne i budgetposterne.

Projektets udgifter skal anføres under specifikke budgetposter i budgettet.

Af nedenstående oversigt fremgår, hvilke udgifter der er tilskudsberettigede i forhold til tilskud fra ansøgningspuljen

1.

Lønudgifter til aflønning af medarbejdere i projektet.

Lønudgifter skal budgetteres med antal timer og sats pr. time.

Lønudgifter må ikke inkluderes under andre budgetposter.

Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i overenskomster for arbejdet på området.

Yderligere information kan fås ved henvendelse til de relevante fagforeninger.

Hvis området ikke er dækket af en overenskomst, må lønni-veauet ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for lignende arbejde.

2.

Udgifter til honorarer til konsulenter .

3.

Udgifter til revisor .

Der kan løbende afholdes udgifter til revisor.

4.

Lovpligtige forsikringer , herunder arbejdsskadeforsikringer.

5.

Udgifter til transport i egen bil.

Transportudgiften skal beregnes på baggrund af statens lave takst pr. km., jf. Moderniseringsstyrelsens Cirkulære om satsregulering for tjenesterejser.

Udgifterne skal bud-getteres med antal kilometer og takst pr. km.

6.

Udgifter til offentlig transport .

7.

Udgifter til aktiviteter .

8.

Udgifter til formidling .

9.

Udgifter til lokaler .

10.

Udgifter til kontorhold (f.eks. mindre kontorartikler, porto mv.).

11.

Udgifter til mindre materielanskaffelser indtil 50.000 kr. pr. projektår (f.eks. indkøb af udstyr, køk-kenmaskiner eller andet inventar).

Såfremt der søges om tilskud til materielanskaffelser, skal formålet med anskaffelsen fremgå af ansøgningen eller i en note til budgettet.

12.

Andre relevante udgifter til projektets gennemførelse.

Relevansen beskrives i en note til budgettet.

11.

Ikke tilskudsberettigede udgifter

Af nedenstående oversigt fremgår, hvilke udgifter der ikke kan dækkes gennem tilskud fra ansøgningspuljen

1.

Materielanskaffelser for over 50.000 kr. pr. projektår.

2.

Køb af fast ejendom .

3.

Anlægsudgifter (f.eks. ombygning og renovering).

4.

Dækning af underskud eller anden gæld.

5.

Støtte til enkeltpersoners underhold .

6.

Aktiviteter, der fuldt ud er finansieret fra anden side.

7.

Aktiviteter eller tilsvarende til personer uden lovligt ophold .

8.

Projekter forankret i udlandet samt Grønland og Færøerne .

12.

Udarbejdelse af budget

Budgettet skal være realistisk, sparsommeligt og leve op til de krav, der er til udgiftstyper og niveauer.

Budgettet skal udarbejdes på en sådan måde, at det udgør en fyldestgørende og sandfærdig beskrivelse af projektets forventede udgifter i forhold til det ansøgte projekt.

Det er vigtigt, at følgende oplysninger angives i budgettet

• Projektets titel

• Ansøgers identifikation (CVR-nummer)

• Ansøgers navn og adresse

Krav til budgettet

Udgifter skal specificeres i budgettet.

Udgifter kan ikke samles i overordnede budgetposter som overhead, administrationsbidrag og diverse.

Der kan ikke budgetteres med uforudsete udgifter.

Det skal også være udgifter, som afholdes, når der er modtaget tilskud.

Kun i særlige tilfælde kan der ydes tilskud til udgifter, som er afholdt, før der blev ydet tilskud, hvis udgifterne har en klar tilknytning til projektet.

Periodiserede budgetter

Udgifterne skal periodiseres, således at udgiften budgetteres i det år, den forventes afholdt.

Hvis der f.eks. er en ansat projektleder i projektet, opgøres lønnen, som den afholdes, én gang om året.

Gennemsnitstal kan således ikke anvendes.

Enhedspriser

Alle udgiftsposter skal så vidt muligt udspecificeres i antal enheder og pris pr. enhed.

Hvis projektet f.eks. indebærer afholdelse af to konferencer inden for det samme projektår, og hver af konferencerne koster 100.000 kr., anføres to enheder á 100.000 kr. i den eller de måneder, hvor konferencerne og dermed udgifterne forventes afholdt.

Noter til budgettet

Ved behov skal der udarbejdes forklarende noter til de udgiftsposter, som anføres i budgettet.

Hvis en af budgetposterne f.eks. er ”Seminar”, kan noten indeholde oplysninger om forventet antal deltagere, seminarets varighed (antal dage, med eller uden overnatning), pris pr. deltager, honorar til oplægsholder mv. Noten skal således dels klarlægge indholdet af den enkelte aktivitet og dels klarlægge forudsætningerne for udgiftens størrelse.

Moms

Kommuner kan ikke få tilskud til dækning af moms, da momsen refunderes af momsudligningsordningen.

Alle udgifter skal derfor i budgettet være ekskl.

moms.

13 Ansøgningsfrist og -procedure

Ansøgningsfristen er den 15. maj 2020 kl.

12.

Efter dette tidspunkt kan ansøgninger ikke længere fremsendes.

Det forventes, at ansøgerne får svar på ansøgningen august måned.

Socialfaglige spørgsmål kan stilles til Kittie Fleur Møller Carlson i Socialstyrelsen via kic@socialstyrelsen.dk.

Spørgsmål om administration af ansøgningspuljen kan stilles til Maria Svejdal i Socialstyrelsen via masv@socialstyrelsen.dk.

Tekniske spørgsmål om ansøgningsprocessen kan sendes til portal@socialstyrelsen.dk.

Ansøgningen skal udarbejdes i det medfølgende ansøgningsskema i Word og indsendes i PDF-format via den digitale løsning, som Socialstyrelsen stiller til rådighed på www.socialstyrelsen.dk.

For yderligere in-formation om ansøgningsprocessen henvises til vejledningen herom på socialstyrelsens hjemmeside.

Der sendes en kvittering, når Socialstyrelsen har modtaget ansøgningen.

Bilag til ansøgningen

Der foretages en vurdering af projektet ud fra oplysningerne i ansøgningen og budgettet, herunder evt.

budgetnoter.

Bilag til ansøgningen indgår alene i vurderingen, såfremt det fremgår af ansøgningsvejled-ningen, at ansøger skal eller kan indsende specifikke bilag.

Øvrige bilag, som fremsendes, vil således ikke indgå i sagsbehandlingen.

Utilstrækkelige oplysninger i ansøgningen eller anden manglende medvirken kan føre til, at sagen afgøres på det foreliggende grundlag.

Tekniske problemer i forbindelse med indsendelse af ansøgning

Hvis der opleves it-tekniske problemer i forbindelse med indsendelse af ansøgning til puljen, skal Tilskuds-forvaltning kontaktes via telefon eller via mail (portal@socialstyrelsen.dk) inden ansøgningsfristens udløb samt kunne fremvise dokumentation for det it-tekniske problem, for at ansøgningen kan komme i betragt-ning.

I særlige tilfælde, hvor Tilskudsforvaltning kontaktes efter fristens udløb med it-tekniske problemer, skal ansøger indsende dokumentation for, at ansøgningen er forsøgt indsendt rettidigt inden ansøgningsfristens udløb samt dokumentation for, at ansøger har haft it-tekniske problemer (som minimum i form af et screen dump af fejlmeddelelsen med synlig dato og klokkeslæt).

Henvendelser, som modtages senere end 48 timer efter ansøgningsfristen, vil ikke komme i betragtning.

14 Statsstøtte

EU-retten indeholder et generelt forbud mod statsstøtte, jf. artikel 107, stk. 1, i Traktat om Den Europæi-ske Unions Funktionsmåde.

Det betyder, at tilskud fra en ansøgningspulje kan være uforenelig med EU-retten, hvis støtten gives til et projekt, der indeholder en økonomisk aktivitet, fx i form af et produkt eller en ydelse, hvor støtten fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencen på et marked, og hvor støtten potentielt kan påvirke samhandlen i det indre marked.

Socialstyrelsen foretager alene en overordnet vurdering af, om projekter, der lever op til ansøgningspuljens tildelingskriterier og indstilles til støtte, er i overensstemmelse med de EU-retlige statsstøtteregler.

Vurde-ringen foretages på baggrund af de oplysninger, der fremgår af den indsendte ansøgning.

Den enkelte tilskudsmodtager skal således være opmærksom på, at tilskuddet anvendes i overensstemmelse med de EU-retlige statsstøtteregler.

For yderligere information om de EU-retlige statsstøtteregler henvises til Erhvervsministeriets hjemmeside: http://em.dk/arbejdsomraader/erhvervsregulering-og-internationale-forhold.

1

https://www.vive.dk/da/udgivelser/hjemloeshed-i-danmark-2019-14218/

2

Læs opsporingsguiden: https://socialstyrelsen.dk/udgivelser/opsporingsguide-2013-en-guide-til-opsporing-af-unge-i-risiko-for-hjemloshed

3

Handleplaner efter § 140 eller 141 i Serviceloven.

For nogle af de unge i risiko for hjemløshed, som opspores tidligere, vil der alene være behov for, at oplysninger om de unges sociale og sundhedsmæssige forhold indarbejdes i deres uddannelsesplan.

Uddannelsesplaner kan laves til unge mellem 15 og 25 år efter lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.m. (Kommunale Ungeindsats for Unge under 25 år).

Samarbejdsmodellen er relevant ift.

handleplaner efter serviceloven.

4

Læs mere om evaluering af Samarbejdsmodellen: https://socialstyrelsen.dk/unge/eftervaern/om-eftervaern/vejen-til-uddannelse-og-beskaeftigelse/evaluering og https://socialstyrelsen.dk/udgivelser/unge-med-psykiske-vanskeligheder-2013-overgang-fra-barn-til-voksen-slutrapport

5

Læs mere om CTI metoden: https://socialstyrelsen.dk/tvaergaende-omrader/dokumenterede-metoder-voksne-og-handicap/om/cti

6

Læs mere om ICM metode: https://socialstyrelsen.dk/projekter-og-initiativer/voksne/udbredelses-og-forankringsprojektet-1/copy_of_udbredelse-af-hjemlosestrategien/metoden-icm

Periode

Aktiviteter

Opstartsfase

3. kvartal 2020

Opstartsmøde på tværs af de deltagende kommuner.

Forandringsteori-workshop hos hver projektkommune.

3-4. kvartal 2020

Årligt ledernetværksmøde med fokus på forankring.

Kompetenceudvikling i følgende del-elementer

Opsporing og forebyggelse

Familiemægling og netværk

Samarbejdsmodellen

Introduktion til traumer og hjemløshed

Traumer og hjemløshed

Bostøttemetoden CTI (evt.

ICM)

Ungemodul til bostøttemetoderne

Halvårlige statusmøder i kommunerne med Socialstyrelsen og evt.

ekstern evaluator.

Halvårlige netværksmøder på tværs af projektkommuner.

Dokumentation af indsatsen , kommunerne undervises i Dokumentationssystemet.

Pilottestfase

1. til 3. kvartal 2021

Årligt ledernetværksmøde med fokus på forankring.

Halvårlige statusmøder i kommunerne med Socialstyrelsen og evt.

ekstern evaluator.

Halvårlige netværksmøder på tværs af projektkommuner.

4. kvartal 2021

De endelige resultater af afprøvningsprojektet foreligger.

Formidling af projektets resultater.

Afsluttende møde med projektkommunerne.

Vurdering

Tildelingskriterier

1.

Ansøgerkreds, formål, målgruppe

Projektets ansøger, formål og målgruppe ligger inden for ansøgningspuljens ansøgerkreds, formål og målgruppe.

Ansøger opstiller relevante og konkrete målsætninger på borgerniveau og organisatorisk niveau for projektet.

2.

Aktiviteter og faglige kriterier

Ansøgerens indsats skal tage afsæt i de grundelementer, som tankesættet bag Housing First for unge er funderet på, som er beskrevet i afsnit 7.

Ansøgeren forpligter sig til at arbejde helhedsorienteret og tilrettelægge indsatsen ud fra erfarings- og forskningsmæssigt baseret viden om, hvordan arbejdet med unge med hjemløshedsproblematikker tilrettelæges, så det matcher de unges behov og ønsker.

3.

Organisatoriske kriterier og krav til dokumentation og samarbejde

Ansøgeren skal arbejde med hele målgruppen.

Ansøgeren skal beskrive, hvordan arbejdet med Housing First for unge forventes organiseret, herunder hvilke eksisterende indsatser kommunen udfører for målgruppen, og hvilken sammenhæng disse indsatser vil have til det konkrete projekt.

Projektet skal være godkendt på direktionsniveau eller lignende.

Ansøgeren skal indgå i dokumentation og evaluering af initiativet sammen med evaluator.

Ansøgeren skal beskrive mulighederne for forankring af Housing First for unge, eller kommunens erfaringer derfra, efter ophør af tilskudsperioden.

4.

Budget

Budgettet er realistisk og sparsommeligt og er udarbejdet i overensstemmelse med de aktiviteter, der er beskrevet i ansøgningen.

5.

Sammenhæng

Projektet udviser sammenhæng mellem projektets formål, målgruppe, målsætninger, aktiviteter, målsætninger på borgerniveau, tidsplan, organisering mv.