Legislator Case Law & Legislation
C20200914010 DK

Cirkulæreskrivelse om ændring af prøven i idræt til elever med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse (Til prøveafholdende grundskoler)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

CIS#LOKDOK22 2020 9140 Historic

Cirkulæreskrivelse om ændring af prøven i idræt til elever med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse

(Til prøveafholdende grundskoler)

CIS#LOKDOK22 2020 9140 Historic

Ved cirkulæreskrivelse af 3. april 2019 meddelte Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, at den havde besluttet i skoleåret 2018/2019 at fravige den dagældende bekendtgørelse om folkeskolens prøver for den lille grupper af elever med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse, som skulle aflægge prøven i idræt i maj/juni 2019, og for hvem aflæggelse af prøve i idræt ikke ville være mulig, heller ikke på særlige vilkår, jf. den dagældende bekendtgørelses § 28 (bekendtgørelse nr. 1090 af 29. august 2018).

I samme cirkulæreskrivelse tilkendegav styrelsen, at den på længere sigt ville arbejde frem mod en løsning med henblik på den fremadrettede håndtering.

En sådan løsning påtænkes søgt gennemført ved en lovændring i foråret 2020 med virkning fra skoleåret 2020/2021.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har på den baggrund besluttet også at fravige den nugældende bekendtgørelse om folkeskolens prøver (bekendtgørelse nr. 1128 af 14. november 2019) for skoleåret 2019/2020 for den lille gruppe af elever med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse, som skal aflægge prøve i idræt i maj/juni 2020.

Det er fortsat udgangspunktet, at alle elever så vidt muligt skal aflægge prøven i idræt.

En fravigelse fra bekendtgørelsen vil således kun være relevant i helt ekstraordinære tilfælde og må først bringes i anvendelse, når alle andre muligheder for prøveaflæggelse har været overvejet, herunder skal skolelederen forinden have taget stilling til, om eleven vil kunne aflægge prøve på særlige vilkår i henhold til gældende regler, jf. bekendtgørelsens § 29, eller om eleven vil kunne aflægge prøven i henhold til bekendtgørelsens § 33, hvorefter visse elever kan fritages fra at blive bedømt på de kropslige færdigheder ved prøven i idræt.

På skoler med elever med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse, for hvem skolens leder, efter samråd med eleven og dennes forældre, vurderer, at prøveaflæggelse i faget idræt i maj/juni 2020 ikke vil være mulig, kan skolelederen træffe afgørelse om, at de pågældende elever skal til prøve i et andet udtræksfag inden for den naturfaglige fagblok.

Har skolen flere hold/klasser, skal de ovenfor nævnte elever til prøve i et af skolens andre udtræksfag inden for den naturfaglige fagblok.

Hvis skolen kun har en klasse/et hold, skal de pågældende elever op i et andet fag inden for den naturfaglige fagblok, som Styrelsen for Undervisning og Kvalitet udtrækker.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →