Vejledning om områdefornyelse til kommunerne

Vejledning om områdefornyelse til kommunerne

Indholdsfortegnelse

0.

Indledning

0.1 Byfornyelsesdatabasen

1.

Generelt om områdefornyelse

1.1 Ved brug af ramme til landsbyfornyelse

1.2 Byområdet

1.3 Bygningsfornyelse i områder

2.

Områdefornyelsens proces

2.1.

BOSSINF

2.2.

Hvad kan der gives støtte til?

3.

Programfasen - udarbejdelse af byfornyelsesprogram

3.1.

Hvad er et byfornyelsesprogram?

3.2.

Hvad skal byfornyelsesprogrammet indeholde?

3.3.

Forpligtende samarbejder

3.4.

Partnerskaber

3.5.

Investeringsredegørelsen – tiltræk private investeringer

3.6 Målsætning og succeskriterier

3.6.1 Gode råd til formuleringen af succeskriterier

4.

Gennemførelsesfasen

4.1.

Tilpasning af organiseringen

4.2.

Gennemførelse af byfornyelsesprogrammet

4.3.

Udbud

4.4.

Igangsættelse

4.5 Små sikre succeser

5.

Forankring af indsatsen

6.

Regnskab og revision

7.

Øvrige bestemmelser

7.1 Byfornyelse uden refusion - (§ 98-beslutninger)

7.1.1 § 98, stk. 1

7.1.2 § 98, stk. 2

7.2 Forsøg med områdefornyelse

0.

Indledning

Denne vejledning omhandler beslutningstypen områdefornyelse, der er beskrevet i kapitel 2 i lov om byfornyelse og udvikling af byer (byfornyelsesloven).

Vejledningen vedrører bl.a. processen ved en områdefornyelse, regler og krav til projektindhold, herunder afgrænsning af refusionsberettigede udgifter, samt finansiering, budget og regnskab.

Vejledningen henvender sig til kommuner, der skal til at gå i gang med en områdefornyelsesindsats.

Indholdet er målrettet projektlederen/projektledelsen samt øvrige med ansvar for projektets fremdrift.

0.1 Byfornyelsesdatabasen

På hjemmesiden byfornyelsesdatabasen.dk findes byfornyelsesprogrammer for områdefornyelser til inspiration og vejledning for kommende beslutninger.

På databasen findes alle igangværende og afsluttende områdefornyelser til og med 1. januar 2018.

Beslutninger efter denne dato bliver ikke længere uploadet af styrelsen, men kommunerne opfordres til at gøre deres byfornyelsesprogrammer tilgængelige på databasen, så fortsat erfarings- og vidensdeling fastholdes.

1.

Generelt om områdefornyelse

Områdefornyelse blev indført i byfornyelsesloven med virkning fra 2004.

Det overordnede formål med områdefornyelse er at igangsætte udvikling og omdannelse af problemramte byer og boligområder for derigennem at gøre dem attraktive for bosætning og styrke grundlaget for private investeringer.

Det er kommunen, der vurderer og tager stilling til behovet for at igangsætte en områdefornyelse i områder med

● en flerhed af væsentlige problemer, og

● hvor der er væsentligt behov for en bymæssig udvikling.

Statens refusion af midler til områdefornyelse kan bruges til fysiske tiltag, fx indretning og forbedring af torve og pladser, trafikale foranstaltninger og klimatilpasning samt til sociale og kulturelle indsatser.

En nærmere beskrivelse af, hvad der kan gives støtte til, kan læses i afsnit 2.2.

1.1 Ved brug af ramme til landsbyfornyelse

Træffer kommunalbestyrelsen beslutning om gennemførelse af en områdefornyelse med midler fra ramme til landbyfornyelse, gøres der opmærksom på, at indsatsen i så fald kun kan ske i byer med færre end 4.000 indbyggere og i det åbne land.

Det åbne land skal i den forbindelse forstås således, at en områdefornyelse har mulighed for at inddrage omkringliggende natur og landskab, såfremt det indeholder natur- og landskabsværdier af betydning for udviklingen af den enkelte by eller landsbyklynge.

Derudover udgør den statslige refusion 60 pct. af de refusionsberettigede udgifter.

Læs mere i Vejledning om landsbyfornyelse.

1.2 Byområdet

Der skal udpeges et afgrænset område, men der er ikke fastsat krav om, at det udpegede område skal have et bestemt omfang.

Det er dog afgørende, at området er så stort, at det rummer en flerhed af problemer og ressourcer, samt at det ikke er større end, at beboerne kan opnå en positiv identitetsfølelse.

De områdemæssige problemer kan fx bestå i fysisk nedslidning, utidssvarende boliger, sociale og beskæftigelsesmæssige problemer, høj flyttefrekvens, mangel på fællesarealer, utrygge trafikforhold mv. Herudover er det væsentligt, at der er ressourcer til stede i området.

Ressourcer kan bl.a. være engagerede lokale aktører (beboere, foreninger, virksomheder mv.) eller fysiske omgivelser, herunder natur- og landskabsværdier, hvor der er potentiale for udvikling.

1.3 Bygningsfornyelse i områder

En områdefornyelse kan med fordel kombineres med fornyelse af de bygninger, der ligger i området for at opnå en samlet og forstærket indsats.

Bygningsfornyelse kan bl.a. omfatte renovering og omdannelse, oprydning og nedrivning, herunder indretning af offentligt tilgængelige byrum efter nedrivning samt forbedring af de private fælles friarealer.

En kombination af områdefornyelse og bygningsfornyelse kan medvirke til at skabe synergieffekt til gavn for området og de lokale aktører.

Vær dog opmærksom på, at en beslutning om bygningsfornyelse er en selvstændig beslutning efter byfornyelsesloven og skal derfor også indberettes separat i indberetningssystemet BOSSINF.

Læs mere om bygningsfornyelse i Vejledning om bygningsfornyelse.

2.

Områdefornyelsens proces

Gennemførelsen af et områdefornyelsesprojekt sker i flere forskellige faser.

Det drejer sig om den indledende udpegning af området, hvorefter kommunen skal igennem en programfase og endelig selve gennemførelsesfasen.

Den overordnede proces i gennemførelsen af et områdefornyelsesprojekt er følgende

1.

Kommunalbestyrelsen udpeger – eventuelt med udgangspunkt i kommuneplanen - et område med en flerhed af væsentlige problemer til områdefornyelse.

2.

Når kommunen har udvalgt et område til områdefornyelse, skal der udarbejdes et byfornyelsesprogram i samarbejde med områdets beboere og øvrige lokale aktører.

Kommunalbestyrelsen træffer på baggrund af byfornyelsesprogrammet beslutning om områdefornyelse, se afsnit 3.

3.

Når kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om områdefornyelse og godkendt byfornyelsesprogrammet, indberettes programmet i BOSSINF-Område.

4.

Fra kommunen træffer beslutning om områdefornyelse, skal indsatsen gennemføres inden for en frist på højst 5 år.

Der skal ved afslutningen af indsatsen indsendes et revisorgodkendt regnskab til styrelsen, se afsnit 6.

2.1.

BOSSINF

Kommunerne skal indberette beslutninger om områdefornyelse i det statslige indberetningssystem BOSSINF-Område, der håndterer styrelsens udbetalinger af refusion, ligesom regnskab indberettes her.

Læs mere i BOSSINF-vejledningen, som findes i systemet.

2.2.

Hvad kan der gives støtte til?

Statens refusion kan højst udgøre 50 pct. af kommunens udgifter til den enkelte beslutning om områdefornyelse.

Private midler kan ikke erstatte den kommunale medfinansiering.

Det er endvidere en forudsætning for refusionen, at arbejderne ikke er igangsat, før beslutningen om områdefornyelse er truffet.

Det er derfor vigtigt, at kommunen indberetter i BOSSINF-Område så snart, der er truffet beslutning om områdefornyelse.

Der ydes refusion til følgende udgifter

● Udgifter til programudarbejdelse, se afsnit 3.

● Udgifter til kommunalt ansatte projektledere, der har til opgave at tilrettelægge inddragelsen af borgerne samt planlægge og koordinere den samlede indsats ifølge programmet.

- Kommunen skal indgå en skriftlig aftale med projektlederen.

Aftalen skal angive, hvor mange timer den pågældende projektleder er ansat til at yde på områdefornyelsen og på hvilke vilkår i øvrigt.

Aftalen skal ikke godkendes af styrelsen, men er til brug for aflæggelse af det endelige regnskab.

● Udgifter til eksterne konsulenter i forbindelse med information og borgerinddragelse, herunder udgifter til oprettelse af partnerskaber.

Udgifter til eksterne rådgivere eller projektledere ansat til det særlige formål at planlægge og koordinere den samlede indsats.

● Udgifter til planlægning af bygningsfornyelse i området, herunder opsøgende og informerende arbejde blandt ejere og lejere.

● Udgifter til etablering og forbedring af torve, pladser, grønne arealer, opholdsarealer, mødesteder m.v., herunder udgifter til projektering, tilsyn o.

lign.

● Udgifter til etablering af særlige trafikale foranstaltninger, herunder udgifter til trafiksanering og –sikkerhed, forbedring af parkeringsforhold samt projektering, tilsyn o.

lign.

● Udgifter til etablering og gennemførelse af kulturelle og særlige boligsociale foranstaltninger, herunder etablering af lokaler til disse formål.

Eksempelvis til etablering af kultur- og aktivitetshuse, kulturelle og sportslige aktiviteter samt boligsociale indsatser til særlige beboergrupper.

● Udgifter til etablering af særlige foranstaltninger til klimatilpasning.

Det omhandler fx lokal nedsivning af regnvand i offentlige byrum, etablering af grønne tage og vægge på offentlige bygninger, fx halvtage, pavilloner, stoppesteder o.lign., opsamling og genanvendelse af regnvand i offentlige byrum mv.

● Udgifter til lokal forankring af indsatsen efter gennemførelsen af områdefornyelse.

Formålet skal være at fremtidssikre effekter og resultater af den gennemførte områdefornyelse.

Forankringen kan fx ske ved at understøtte etablering af en organisering med inddragelse af lokalsamfundet.

Der ydes bl.a. ikke refusion til følgende udgifter

● Udgifter til arbejder der er igangsat, inden der er truffet beslutning om områdefornyelse – bortset fra udgifter forbundet med udarbejdelsen af byfornyelsesprogrammet.

● Udgifter til kommunale drifts- og vedligeholdelsesopgaver og kommunens myndighedsvaretagelse, herunder udarbejdelse af kommune- og lokalplaner samt lokale udviklingsplaner (LUP).

● Udgifter til etablering og renovering af forsyningsinfrastruktur, herunder elektricitet, fjernvarme og drikkevand samt håndtering af affald og spildevand.

● Udgifter til opkøb af grunde.

● Udgifter til miljøbeskyttelse, naturgenopretning o.lign.

Der gøres opmærksom på, at listen ikke er udtømmende.

3.

Programfasen - udarbejdelse af byfornyelsesprogram

3.1.

Hvad er et byfornyelsesprogram?

Byfornyelsesprogrammet er hele grundlaget for områdefornyelsesindsatsen og udgør det væsentligste arbejdsredskab for det videre arbejde.

Byfornyelsesprogrammet beskriver, hvordan kommunen vil opnå de mål, der er fastsat for at igangsætte en udvikling for området, og kan ses som projektets køreplan med beskrivelser af aktiviteter, tidsplaner, organisering af indsatsen og budget for de næste ca. 5 års arbejde.

Projektet påbegyndes, når kommunen har godkendt programmet og dermed endeligt har vedtaget beslutningen om områdefornyelsen.

Efter godkendelse kan der ikke foretages væsentlige ændringer i projektet uden godkendelse af kommunalbestyrelsen.

3.2.

Hvad skal byfornyelsesprogrammet indeholde?

I byfornyelsesloven er der formuleret en række krav til, hvad byfornyelsesprogrammet skal indeholde.

Kravene er følgende

1) En beskrivelse af området, herunder problemer og ressourcer i området.

2) En beskrivelse af de kommunale og private initiativer inden for de nævnte problemområder og beskrivelse af initiativernes koordinering.

3) En handlings- og tidsplan, herunder frist for afslutning af indsatsen.

4) Et budget, der angiver, hvordan udgifterne til områdefornyelsen finansieres, samt fordelingen på henholdsvis kommunale og statslige midler.

a.

Har kommunen fået tilsagn fra private parter om finansiering, kan det med fordel skrives ind i budgettet.

5) En investeringsredegørelse for området, der angiver mulighederne for såvel de private som de offentlige investeringer i området.

6) En beskrivelse af de aktiviteter og indsatser, der støttes med områdefornyelsesmidler.

Udover ovennævnte krav skal byfornyelsesprogrammet, af hensyn til senere opfølgning og evaluering, indeholde målsætninger og målbare succeskriterier for den planlagte indsats.

Det er op til den enkelte kommune at afgøre, hvor omfattende og detaljeret programmet skal være.

Men et gennemarbejdet og præcist formuleret program med bred opbakning vil forebygge mange tvivlsspørgsmål og behov for ændringer.

På byfornyelsesdatabasen kan der hentes vejledning og inspiration i tidligere programmer.

3.3.

Forpligtende samarbejder

I forbindelse med udarbejdelsen af byfornyelsesprogrammet skal kommunalbestyrelsen etablere forpligtende samarbejder med de parter, der vil blive berørt af beslutningen om områdefornyelse.

Der er dog ingen krav til, hvordan samarbejdet organiseres, idet dette vil være afhængigt af områdets karakter og kommunens tradition for samarbejde.

Partnerne kan fx være virksomheder, private investorer, organisationer, institutioner og foreninger samt beboere og boligselskaber.

Uanset hvilken model kommunen vælger, bør den valgte model gennemtænkes og tilrettelægges, så den passer til området og dets aktører.

I valg af samarbejdsmodel kan det derfor være en god idé at tage stilling til følgende

● Hvilke aktører skal inddrages?

● Hvordan skal rolle- og kompetencefordelingen være mellem kommune og aktører?

● Hvordan skal samarbejdet organiseres?

Samarbejde mellem forskellige aktører fungerer bedst, når man er enige om udfordringerne og bygger arbejdet på fælles forventninger.

Kommunen må derfor klart melde ud, hvilken rolle de forskellige aktører har i projektet, og hvad de kan være med til at beslutte og tage ansvar for.

3.4.

Partnerskaber

Et forpligtende samarbejde kan eksempelvis organiseres i et partnerskab, men der er mange forskellige måder at organisere det på.

Der kan fx være tale om formaliserede partnerskaber, der agerer som koordinerende styregruppe for projektet, mens det i andre tilfælde vil være aktuelt at etablere et mere økonomisk forpligtende partnerskab.

Nogle partnerskaber kan have fokus på de strategiske fællesmål, som alle parterne forpligter sig til at arbejde for, mens andre har karakter af projektpartnerskaber, hvor parternes forskellige roller og bidrag bliver defineret konkret i forhold til et givent delprojekt.

3.5.

Investeringsredegørelsen – tiltræk private investeringer

Det er et krav, at der i forbindelse med byfornyelsesprogrammet skal udarbejdes en investeringsredegørelse, som angiver mulighederne for private og offentlige investeringer i området.

Investeringsredegørelsen er et strategisk dokument, som kan hjælpe kommunen med at rette opmærksomhed på byområdets uudnyttede økonomiske potentialer og skabe forudsætningerne for øgede private investeringer i byområdet.

Investeringsredegørelsen kan bl.a. indeholde følgende

● Oversigt over de forventede samt faktiske investeringer i byfornyelsesområdet.

● Oversigt over uudnyttede byggegrunde og fortætningsmuligheder ved om- og tilbygninger af private ejendomme til bolig- og erhvervsformål.

● Planer om opførelse eller udvidelse af offentlige institutioner.

● Muligheder for etablering af erhverv – derved kan private investorers opmærksomhed rettes mod byfornyelsesområdet.

Investeringsredegørelsen kan i hele gennemførelsesperioden udgøre et aktivt instrument, som kan bidrage til en bedre koordinering af de kommunale og private investeringer, og give et aktuelt billede af investeringsmulighederne.

Læs mere i Vejledning til investeringsredegørelse.

3.6 Målsætning og succeskriterier

Områdefornyelse omfatter forskellige indsatser, der prioriteres inden for temaerne: borgerinddragelse, etablering og forbedring af opholdsarealer, trafikale foranstaltninger samt kulturelle og boligsociale foranstaltninger.

Det er vigtigt at arbejde konkret med målsætninger og succeskriterier for de valgte temaer og for de enkelte indsatser.

Det gør det muligt løbende at følge og justere indsatsen i samarbejde med de lokale interessenter og i sidste ende vurdere, hvorvidt det ønskede mål er opnået.

Ud fra målsætningen kan der defineres milepæle for indsatserne.

Milepælene er de aktiviteter, som er centrale at realisere, for at indsatsen kan blive en succes.

Når målsætning og milepæle er fastlagt, opstilles succeskriterierne, som viser i hvilken grad, målet er opfyldt – eller om indsatsen er på rette vej mod målet.

Succeskriterier kan både være kvantitative og kvalitative, alt afhængig af de enkelte indsatser.

3.6.1 Gode råd til formuleringen af succeskriterier

Vurdering af om resultatet af indsatsen er nået, er ofte ganske simpelt: Er den konkrete trafiksanering foretaget og gjort tilgængelig for områdets borgere – ja eller nej.

Derimod er det i praksis langt sværere at opstille og anvende brugbare succeskriterier som et redskab gennem hele områdefornyelsen – og på den baggrund til sidst vurdere, om formålet med indsatsen er indfriet.

Fælles for mål og delmål/milepæl er

1) At målet er specifikt formuleret.

Det skal være handlingsorienteret og klart fremgå, hvad der skal ske og med hvem.

2) At det er målbart – det vil sige, at det er muligt at pege på en konkret ændring efter indsatsen.

3) At målet er accepteret blandt partnerskaber og øvrige deltagere i områdefornyelsen – at beboere, foreninger, brugere, erhvervslivet osv. er enige om målet.

4) At målet er realistisk at nå med de givne ressourcer og øvrige rammer for områdefornyelsen.

5) At målet er tidsafgrænset – det vil i praksis sige, at det kan nås inden for perioden, hvor områdefornyelsen gennemføres.

4.

Gennemførelsesfasen

Kommunen har 5 år til at gennemføre beslutningen om områdefornyelse.

Fristen beregnes fra det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen har vedtaget beslutningen.

Kun i særlige tilfælde kan fristen forlænges af styrelsen på baggrund af en skriftlig begrundet ansøgning.

I denne fase skal de indsatser, der er beskrevet i byfornyelsesprogrammet, gennemføres.

Der bør fra gennemførelsens start være fokus på

● At organisationsplanen, der beskriver ansvars- og rollefordeling for indsatsen, tilpasses gennemførelsesfasen.

● At der er en detaljeret tids- og aktivitetsplan for gennemførelsen af projektets delprojekter.

4.1.

Tilpasning af organiseringen

Den organisationsplan, som er beskrevet i byfornyelsesprogrammet, bør videreføres i gennemførelsesfasen.

Der kan dog være behov for at vurdere, om de roller, beslutningsstrukturer og kommissorier, der er fastlagt tidligere, passer til den fysiske gennemførelse.

Typisk vil gennemførelsesfasen betyde, at flere deltagere skal trækkes ind i samarbejdet i et eller andet omfang.

I kommunen kan det handle om nedsættelse af nye arbejdsgrupper med deltagelse af medarbejdere fra forskellige forvaltninger om konkrete delprojekter.

I forhold til borgere gælder det om at få inddragelsesprocessen i gang ved at fastholde de aktive fra planlægningsfasen og evt.

inddrage nye i konkretisering af enkeltprojekter.

4.2.

Gennemførelse af byfornyelsesprogrammet

Byfornyelsesprogrammet indeholder typisk en række forskellige delprojekter, som kan være mere eller mindre præcist beskrevet.

Som led i gennemførelsen skal der ske en detailplanlægning af projektgennemførelsen.

Der skal fx udarbejdes projekter for gennemførelsen af bygge- og anlægsinitiativer, og der skal foretages prisindhentning eller udbud af arbejderne.

I denne proces er der ofte brug for at foretage tilpasninger og prioriteringer mellem de forskellige delprojekter.

I organisationsplanen bør der derfor være taget højde for, hvorledes sådanne beslutninger træffes.

Hvis der i forbindelse med detailplanlægningen bliver behov for større ændringer i forhold til det, der står i byfornyelsesprogrammet, skal ændringerne godkendes af kommunalbestyrelsen.

4.3.

Udbud

Som udgangspunkt skal alle anlægsarbejder med støtte i byfornyelsesloven udbydes i konkurrence efter tilbudsloven.

De kommunale anlægsarbejder, der gennemføres med statslig støtte som en del af en områdefornyelse, kan dog udføres i eget regi.

Såfremt kommunens egen anlægsafdeling er en indtægtsdækket virksomhed og dermed som udgangspunkt er konkurrenceudsat, kan kommunen overlade projektering af anlægsopgaven til anlægsafdelingen.

Disse udgifter kan afholdes inden for områdefornyelsens refusionsberettigede ramme, jf. bekendtgørelse om støtteberettigede udgifter til bygningsfornyelse og udbud af bygge- og anlægsarbejder.

4.4.

Igangsættelse

De fysiske arbejder, der ydes refusion til, må ikke igangsættes, før beslutningen om at gennemføre områdefornyelse er truffet af kommunalbestyrelsen.

Ved igangsættelse forstås indgåelse af forpligtende aftaler/kontrakter om leverancer til eller gennemførelse af de fysiske projekter, afholdelse af licitation i forbindelse med projekterne samt selve den fysiske igangsættelse.

4.5 Små sikre succeser

Kommunen kan afsætte mindre beløb i form af puljer, som nærområdets borgere kan søge til støtte af små projekter, de selv tager initiativ til.

Det kan fx være fællesspisning, beplantning, legeredskaber mv. Da det ofte tager tid at gennemføre de fysiske indsatser, kan det være en god idé at tilrettelægge indsatsen således, at der forholdsvis hurtigt kan opnås synlige resultater.

Det kan i sig selv være med til at bære projektet videre og holde borgernes interesse.

5.

Forankring af indsatsen

For at fremtidssikre effekter og resultater af den gennemførte indsats og investering, kan kommunen få refusion af udgifter til lokal forankring af indsatsen efter gennemførelsen af områdefornyelsen.

Forankring af en områdefornyelsesindsats er vigtig for, at erfaringer og indkomne resultater ikke forsvinder, når det enkelte projekt er afsluttet, samt en forudsætning for en fortsat udvikling af lokalområdet efter områdefornyelsens afslutning.

Hvilken strategi for forankring, kommunen vælger, er afhængig af det enkelte projekts indhold og formål.

Strategien for forankring bør formuleres tidligt i processen og tilpasses løbende, så det sikres, at områdefornyelsens intentioner og aktiviteter videreføres, efter at projektet er afsluttet.

Der er mange forskellige måder at sikre et fortsat samarbejde mellem lokale aktører og kommunen, når områdefornyelsen er afsluttet.

Hvilke konkrete måder, der vil være egnede til at føre indsatsen videre, vil være helt afhængig af karakteren af projektet og de lokale forhold – er det fx primært et fysisk projekt eller en social eller kulturel indsats?

Forankring af fysiske indsatser, eksempelvis kulturhuse, kan enten ske ved, at den kommunale forvaltning påtager sig den videre drift af indsatsen eventuelt i et samarbejde med en lokal forening, eller ved at en lokale forening står for udlån og udlejning af lokaler.

Andre metoder til at forankre enten fysiske eller sociale og kulturelle indsatser kan være gennem netværk i byen eller partnerskaber mellem kommunen og de lokale aktører, fx de lokale foreninger, organisationer, aktive borgerforeninger, private virksomheder mfl.

6.

Regnskab og revision

Styrelsens refusion kan udgøre op til 50 pct. (ekskl.

moms) af de udgiftsberettigede udgifter.

Styrelsens udbetaling af refusion til kommunerne håndteres via indberetningssystemet BOSSINF-Område.

Når kommunalbestyrelsen har godkendt byfornyelsesprogrammet og truffet endelig afgørelse om gennemførelse af områdefornyelsen, er der 5 år til at gennemføre indsatsen.

Senest 6 måneder efter afslutning af indsatsen skal kommunen have udarbejdet et endeligt og revisorgodkendt regnskab for hele byfornyelsesprogrammet.

Regnskabet kan først revideres, når alle initiativerne er gennemført, og kommunen har hjemtaget refusionen.

Kommunen skal indberette det endelige regnskab i BOSSINF-Område samtidig med, at det revisorgodkendte regnskab indsendes til styrelsen

Den endelige godkendelse af regnskabet vil efterfølgende ske ved styrelsens godkendelse i BOSSINF-Område.

7.

Øvrige bestemmelser

Følgende bestemmelser i byfornyelsesloven kan være relevante, når en kommune står over for at skulle træffe en beslutning om områdefornyelse.

7.1 Byfornyelse uden refusion - (§ 98-beslutninger)

Byfornyelseslovens § 98 giver kommunen hjemmel til at træffe beslutning om byfornyelse uden statslig refusion.

Det er både muligt for kommunen at yde støtte efter byfornyelseslovens almindelige beslutningstyper (§ 98, stk. 1), herunder områdefornyelse, samt yde tilskud til andre byfornyelsesaktiviteter, der ellers ikke ydes støtte til (§ 98, stk. 2).

Ved begge beslutninger opnår kommunen – som ved al anden byfornyelse – adgang til at kunne belåne udgiften med 95 pct. efter de særlige regler i lov om kommunernes styrelse samt bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. (’lånebekendtgørelsen’).

Ved § 98-beslutninger skal der ikke fremsendes regnskab til styrelsen.

7.1.1 § 98, stk. 1

Kommunen kan yde støtte efter lovens almindelige regler uden statslig refusion, så der dermed ikke sker træk på den statslige udgiftsramme.

Det betyder for en områdefornyelse, at der helt som normalt skal udarbejdes et byfornyelsesprogram, der opfylder lovens betingelser, ligesom der er en frist på højst 5 år til at gennemføre programmet.

Beslutningen om områdefornyelse skal indberettes på styrelsens indberetningssystem BOSSINF-Område.

7.1.2 § 98, stk. 2

Kommunen kan også yde tilskud til byfornyelsesforanstaltninger, der ellers ikke kan ydes støtte til.

I relation til områdefornyelse er det efter § 98, stk. 2, bl.a. muligt at gennemføre enkeltstående indsatser, der fx mangler fra et tidligere byfornyelsesprogram, eller der kan være tale om helt nye indsatser.

Der er ikke nogen tidsfrist for gennemførelse af denne form for enkeltstående indsatser, men de skal stadig indberettes i BOSSINF.

7.2 Forsøg med områdefornyelse

I helt særlige tilfælde kan styrelsen godkende, at en områdefornyelse gennemføres som forsøg og give særlig støtte hertil.

Det kræver en ansøgning til styrelsen at gennemføre en områdefornyelse som forsøg, samt at der er afsat udgiftsramme hertil.

Forsøgsdelen vil skulle følge reglerne om forsøg, jf. byfornyelseslovens § 97.

En forudsætning for støtte til forsøgsindsatser er, at projektet bidrager til udvikling af nye relevante og generelt anvendelige redskaber og metoder på byfornyelsesområdet.

Ved forsøg kan styrelsen give tilladelse til, at der ydes støtte til andre foranstaltninger end dem, der er nævnt i afsnit 2.2.

Ligeledes kan refusionsprocenten hæves fra 50 pct. til 100 pct. for så vidt angår de særlige forsøgsudgifter.