Skrivelse om ændring af vejledning til bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge
Statutory Text (2 Articles)
Skrivelse om ændring af vejledning til bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge
I vejledning nr. 10228 af 16. december 2019 om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge foretages der følgende ændring
1.
I indledningen, 5. afsnit, udgår », opfylde et opholdskrav«.
2.
Vejledningen Til § 2 affattes således
»Til nr. 1
”Indkomstkravet” er det krav til omfanget af indkomst, der skal være opfyldt for at få ret til dagpenge, jf. lovens § 53, stk. 2 og 3, og bekendtgørelsens §§ 4- 6.
Til nr. 2
Ved ”indkomstloftet” forstås det højeste beløb, et medlem kan medregne til indkomstkravet pr. måned, jf. lovens § 53, stk. 2.
Indkomstloftet fremgår af § 4 og udgøres dels af et samlet beløb for optjeningsperioden, dels af et maksimalt beløb pr. måned.
Til nr. 3
”Beskæftigelseskravet” er det krav til antallet af timer, der skal være opfyldt for at genoptjene retten til dagpenge, jf. lovens § 53, stk. 8.
Beskæftigelseskravet fremgår af §§ 12-20.
Til nr. 4
”Optjeningsperioden” er de kalendermåneder, inden for hvilke indkomst- og beskæftigelseskravet skal være opfyldt, jf. lovens § 53, stk. 2 og 8.
Optjeningsperioden fremgår af § 21.
Til nr. 5
Det fremgår af § 4 i lov om et indkomstregister, at indberetning af oplysninger efter § 3 skal foretages senest den 10. i måneden efter udløbet af den kalendermåned, oplysningerne vedrører.
I januar måned skal indberetning dog foretages senest den 17. januar.
Hvis fristen efter 1. eller 2. pkt. udløber en lørdag, søndag eller helligdag, skal indberetning ske senest den følgende hverdag.
For arbejdsgivere, der er omfattet af reglerne om fremrykket afregning af kildeskat og arbejdsmarkedsbidrag (ministerier, regioner og kommuner og anden offentlig virksomhed mv.), skal der for bagudlønnede ske indberetning senest den sidste hverdag (bankdag) i den måned, hvor indkomsten udbetales.
For forudlønnede er fristen senest den første hverdag (bankdag) i den måned, som indkomsten vedrører.
Der henvises til bekendtgørelse om et indkomstregister.
Ved den nærmere fastlæggelse af indberetningstidspunktet skal a-kassen lægge de oplysninger til grund, som er indberettet til indkomstregisteret senest kl.
23.59.59 dagen forud for den dag, pågældende melder sig ledig.
Afgørende herfor er Skatteforvaltningens ”modtagerstempel”, der indeholder oplysninger om tidspunktet for den modtagene indberetning.
Skatteforvaltningens ”udstillingsstempel” – det tidspunkt, hvor indberettede data er tilgængelig for a-kassen i indkomstregisteret - vil tidsmæssigt altid være senere end ”modtagerstempel” og kassernes mulighed for at få adgang til data er således beroende på udstillingstidspunktet.
Hvis ”udstillingsstempel” ligger senere end kl.
23.59.59 dagen før ledighedsmeldelsen, men ”modtagerstemplet” er før kl.
23.59.59, kan a-kassen medtage dette i sin sagsbehandling, hvis oplysningerne er tilgængelige på det tidspunkt, hvor kassen indhenter data (”indkomstkald”).
Hvis data i indkomstregisteret ikke er udstillet (”udstillingsstempel”), men indberetningen (”modtagerstempel”) er før kl.
23.59.59 dagen før ledighedsmeldelsen på det tidspunkt, hvor a-kassen indhenter data (”indkomstkald”), kan kassen dog lægge andre oplysninger til grund for opgørelsen af indkomst- og beskæftigelseskravet for lønmodtagere og beregningen af dagpengesatsen for lønmodtagere, jf. ovenfor til § 1, stk. 2.
Til nr. 6
”Indberetningsperioden” svarer til det lønperiodebegreb som benyttes ved indberetninger til indkomstregisteret i forhold til Skatteforvaltningens indberetningsvejledning til indkomstregisteret.
Til nr. 8
Indkomståret er det kalenderår, der går forud for årsopgørelsen.
I de tilfælde hvor virksomhedens regnskabsår ikke er sammenfaldende med kalenderåret, er indkomståret den periode, som den skattemæssige opgørelse af indkomst og fradrag vedrører, det vil sige virksomhedens regnskabsår.«.
3.
I Til § 4, Til stk. 1 , udgår »Det bemærkes, at retten til dagpenge desuden er betinget af, at medlemmet opfylder opholdskravet, jf. § 31.«.
4.
I Til § 12 ophæves 1. afsnit.
5.
Til § 31, Til § 32, og Til § 33 ophæves.