Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner (til samtlige ministerier med tilhørende institutioner m.v.)

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner

(til samtlige ministerier med tilhørende institutioner m.v.)

§ 1.

Cirkulæret har til formål at reducere statens energiforbrug, herunder ved at udmønte en beslutning om at reducere statens energiforbrug med mindst 14 pct. i 2020 i forhold til år 2006.

Endvidere har cirkulæret til formål at begrænse statens vandforbrug.

Dette skal ske ved at fremme energieffektiv adfærd i statslige institutioner og ved at sikre en energieffektiv drift og vedligeholdelse af de bygninger, som staten ejer og lejer.

§ 2.

Cirkulæret gælder for alle ministerier med tilhørende institutioner m.v., hvis udgifterne ved deres virksomhed overvejende dækkes af statslige midler, hvis det offentlige har bestemmende indflydelse på virksomheden, eller hvis de i henhold til lov har fået tillagt beføjelse til at træffe afgørelse på statens vegne, jf. dog § 4, stk. 1, 2. pkt., § 4, stk. 2, 2. pkt., § 7, stk. 2, § 9, stk. 4, § 12, stk. 2, 2. pkt., og § 13.

1)

Cirkulæret indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010, EU-Tidende 2010, nr. L 153, side 13, som ændret ved bl.a. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013, EU-Tidende 2018, nr. 328, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF, EU-Tidende 2012, nr. L 315, side 1, som bl.a. ændret ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/826 af 4. marts 2019 om ændring af bilag VIII og IX til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU om indholdet af de omfattende vurderinger af potentialet for varme- og køleeffektivitet, EU-Tidende 2019, nr. L 137, side 3, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 16, som bl.a. ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1513 af 9. september 2015 om ændring af direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring af direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, EU-Tidende 2015, nr. L 239, side 1.

§ 3.

Cirkulæret omfatter alt energi- og vandforbrug tilknyttet ministerier med tilhørende institutioner m.v., herunder energi- og vandforbrug til bygningers drift og energi- og vandforbrug til andre aktiviteter, herunder procesenergi.

Stk. 2.

Bortset fra forpligtelser om indkøb af produkter og tjenesteydelser, jf. cirkulærets bilag 1, omfatter cirkulæret ikke energiforbrug til transportformål.

I medfør af § 4, stk. 1 og 3, § 13, stk. 2 og 3, § 14, stk. 3 og § 19 i lovbekendtgørelse nr. 881 af 23. oktober 2019 om fremme af besparelser i energiforbruget og § 2 a, § 4, stk. 1 og §§ 20-22 i lovbekendtgørelse nr. 841 af 21. august 2019 om fremme af energibesparelser i bygninger, fastsættes

Formål

Anvendelsesområde

Definitioner

De enkelte ministeriers ansvar for at sikre overholdelse af cirkulærets krav

Reduktion af energiforbrug samt energibesparelser

Energieffektiv adfærd

Indberetning af energiforbrug

Energieffektive bygninger

Offentliggørelse og synliggørelse

Ikrafttræden

§ 4.

Bygninger og lejemål under 1.000 m², der udelukkende anvendes til beboelse, er undtaget fra bestemmelserne i §§ 9-11 og §§ 14 og 15.

Endvidere undtages lejemål under 1.000 m², der udelukkende anvendes til beboelse, fra bestemmelserne i § 12, dog ikke når aftalen indgås af den statslige forvaltning.

Stk. 2.

Midlertidige lejemål, som udelukkende anvendes til beboelse, er undtaget fra bestemmelserne i §§ 9-11 og §§ 14 og 15.

Endvidere undtages midlertidige lejemål, der udelukkende anvendes til beboelse, fra bestemmelserne i § 12, dog ikke når aftalen indgås af den statslige forvaltning.

Stk. 3.

Energistyrelsen kan i helt særlige tilfælde undtage ministerier eller tilhørende institutioner m.v. fra bestemmelser i dette cirkulære.

§ 5.

I dette cirkulære forstås ved

1)

Energiforbrug: Elforbrug samt energiforbrug til varme og køling, herunder procesenergi.

Energiforbrug angives som det faktiske årsforbrug for ministerområdet,

2)

Energieffektivitet: Forholdet mellem resultat i form af ydeevne, tjenesteydelser, varer eller energi og tilførsel i form af energi,

3)

Energibesparelse: En mængde sparet energi, der konstateres ved at måle eller skønne forbruget før og efter gennemførelsen af en foranstaltning til forbedring af energieffektiviteten, idet der korrigeres for eksterne forhold, der påvirker energiforbruget og

4)

Den statslige forvaltning: alle administrative afdelinger, hvis kompetence dækker hele en medlemsstats område.

§ 6.

De enkelte ministerier er inden for hvert sit ressortområde ansvarlige for at sikre gennemførelsen af cirkulærets bestemmelser, herunder at indberetninger efter § 9 og organisering af energispareindsatsen sker.

§ 7.

Hvert ministerområde skal reducere sit energiforbrug med mindst 14 pct. i 2020 set i forhold til energiforbruget i 2006.

Reduktion af energiforbrug skal opgøres i slutforbrug i kWh pr. ministerområde.

Stk. 2.

I de bygninger, som ejes og benyttes af den statslige forvaltning, skal der senest i 2020 opnås energibesparelser på mindst 34.399 MWh set i forhold til energiforbruget i 2013.

Energibesparelserne skal realiseres i den energi, der anvendes i bygninger.

§ 8.

Ministerierne med tilhørende institutioner m.v. skal udvise energieffektiv adfærd med henblik på at reducere deres samlede vand og energiforbrug.

De skal købe produkter og tjenesteydelser, der som minimum opfylder høje krav til energieffektivitet, herunder krav der fremgår af bilag 1, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Forpligtigelsen i stk. 1 finder anvendelse på kontrakter, der har en værdi, som er lig med eller større end de tærskler, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU

2)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF, EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65, med senere ændringer.

om offentlige udbud med senere ændringer.

Stk. 3.

Forpligtelsen i stk. 1 finder alene anvendelse, hvis indkøbet er omkostningseffektivt, økonomisk gennemførligt, generelt bæredygtigt, og teknisk egnet, og der er tilstrækkelig konkurrence.

Stk. 4.

Forpligtigelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på væbnede styrkers kontrakter, hvis dette vil være i konflikt med arten af og det primære mål med de væbnede styrkers aktiviteter, eller hvis der er tale om kontrakter om levering af militært materiel som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/81/EF.

3)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/81/EF af 13. juli 2009 om samordning af fremgangsmåderne ved ordregivende myndigheders eller ordregiveres indgåelse af visse bygge- og anlægs-, vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet og om ændring af direktiv 2004/17/EF og 2004/18/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 2016, side 76 med senere ændringer.

§ 9.

Alle ministerier med tilhørende institutioner m.v. skal en gang årligt indberette institutionens samlede energi- og vandforbrug opgjort i faktiske forbrugsmængder til en central database, som varetages af Energistyrelsen.

Stk. 2.

Ved indberetning skal forbruget opdeles i forbrug af el, energiforbrug til varme, fjernkøling samt forbrug af vand.

Indberetning kan foretages således, at indberetning af forbrug af procesenergi og forbrug af øvrig energi indberettes særskilt.

Stk. 3.

Ved indberetning skal antal kvadratmeter og antal ansatte oplyses.

Stk. 4.

Den statslige forvaltning skal ved indberetning oplyse ejer- og lejeforhold i forhold til bygninger, som de benytter.

De skal endvidere for bygninger, som den statslige forvaltning ejer, indberette energiforbrug i henholdsvist energiforbrug i bygninger og øvrigt energiforbrug.

Stk. 5.

Indberetningerne skal være foretaget inden den 1. juni det efterfølgende år.

Såfremt et ministerium eller en hertil tilhørende institution m.v., senest 1. juni ikke har modtaget årsopgørelse for energiforbrug, giver det pågældende ministerium meddelelse til Energistyrelsen herom, samt begrundelse for den manglende indberetning.

Stk. 6.

Alle ministerier med tilhørende institutioner m.v. skal etablere fjernaflæselige målere for varme og fjernkøling, samt vand på statens ejendomme i det omfang, forsyningsselskabet tilbyder etablering af fjernaflæselige målere.

I det omfang der etableres fordelingsmålere eller bimålere i statens ejendomme, skal disse fordelingsmålere eller bimålere være fjernaflæselige.

Dette gælder dog ikke, såfremt ministeriet med tilhørende institutioner m.v. i den konkrete situation vurderer, at de forventede energieffektiviseringsfordele ikke vil stå mål med etableringsomkostningerne inden for kortere tid.

§ 10.

Ministerier med tilhørende institutioner m.v., der ejer eller på anden måde har ansvaret for opførelse, drift og vedligeholdelse af bygninger, herunder tekniske anlæg i bygninger, skal sikre, at opførelse, drift og vedligeholdelse samt ombygninger, sker på en energieffektiv måde under hensyntagen til investeringer og driftsomkostninger.

Stk. 2.

Ministerier med tilhørende institutioner m.v., der ejer bygninger, skal i forbindelse med opførelse og gennemrenovering af bygninger vurdere muligheder for øget anvendelse af vedvarende energi som energikilde til bygningen, jf. også bekendtgørelse om kvalitet, totaløkonomi og OPP § 2.

4)

Bekendtgørelse nr. 1179 af 4. oktober 2013 om kvalitet, OPP og totaløkonomi i offentligt byggeri.

Kravet gælder energi, der anvendes til el såvel som til opvarmning og køling.

Eventuelle initiativer skal fastsættes ud fra hensynstagen til økonomiske konsekvenser, herunder omkostningseffektivitet.

Stk. 3.

Statslige lejere af lejemål i private ejendomme skal så vidt muligt søge at sikre, at opførelse, drift og vedligeholdelse sker på en energieffektiv måde under hensyntagen til investeringer og driftsomkostninger.

§ 11.

Ministerier med tilhørende institutioner m.v., der ejer bygninger, skal gennemføre rentable energibesparelsesprojekter.

Stk. 2.

Ministerier med tilhørende institutioner m.v. der ejer bygninger, skal endvidere opfordre ikkestatslige brugere af disse til at foretage energiinvesteringer og energirigtig adfærd.

§ 12.

De ministerier med tilhørende institutioner m.v., der på egne eller andre statsinstitutioners vegne indgår, forlænger eller genforhandler en lejeaftale vedrørende privatejede bygninger eller dele af privatejede bygninger, skal sikre, at bygningen som minimum opfylder de mindstekrav til energimæssig ydeevne, der følger af bygningsreglements krav til renoveringsklasse 2

5)

Bekendtgørelse nr. 1615 af 13. december 2017 om bygningsreglement 2018 (BR18) med senere ændringer.

, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 2.

Den statslige forvaltning sikrer overholdelse af energikrav, jf. stk. 1, ved indgåelse, forlængelse eller genforhandling af lejeaftalen.

Øvrige statsinstitutioner skal inden 2 år fra indgåelse af lejemålet sikre, at bygningen overholder krav, hvis den pågældende ejendom på tidspunktet for indgåelse af lejemålet ikke møder disse krav.

Stk. 3.

Overholdelse af mindstekrav til energimæssig ydeevne ved indgåelse, forlængelse eller genforhandling af lejeaftale vedrørende bygninger verificeres ved energimærker.

Stk. 4.

Forpligtelsen i stk. 1 finder alene anvendelse, hvis det er omkostningseffektivt, økonomisk gennemførligt, generelt bæredygtigt, teknisk egnet, og der er tilstrækkelig konkurrence.

Stk. 5.

Forpligtelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på væbnede styrkers kontrakter, hvis dette vil være i konflikt med arten af og det primære mål med de væbnede styrkers aktiviteter.

§ 13.

Den statslige forvaltning, der på egne eller andre ministeriers vegne køber eksisterende bygninger eller dele af eksisterende bygninger, skal sikre, at bygningen som minimum opfylder de mindstekrav til energimæssig ydeevne, der følger af bygningsreglementets krav til renoveringsklasse 2, jf. dog stik.

3.

Stk. 2.

Overholdelsen af mindstekrav til energimæssig ydeevne ved køb af bygninger verificeres ved energimærker.

Stk. 3.

Forpligtelsen i stk. 1 finder alene anvendelse, hvis det er omkostningseffektivt, økonomisk gennemførligt, generelt bæredygtigt, teknisk egnet, og der er tilstrækkelig konkurrence,

Stk. 4.

Forpligtelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis formålet med købet er

1)

at foretage gennemgribende renovering eller nedrivning,

2)

for så vidt angår offentlige organer, at videresælge bygningen uden at anvende den til det offentlige organs eget formål eller

3)

at bevare bygningen som en bygning, der officielt er fredet som en del af et særligt område eller som følge af dens særlige arkitektoniske eller historiske værdi.

Stk. 5.

Forpligtelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på de væbnede styrkers kontrakter, hvis dette vil være i konflikt med arten af og det primære mål med de væbnede styrkers aktiviteter.

Stk. 6.

De enkelte ministerier skal tilskynde ministeriets øvrige statsinstitutioner, der ikke er omfattet af stk.1, jf. § 5, nr. 4, til, at de ved køb af bygninger lægger de krav til grund, der følger af stk. 1 og 2, jf. dog stk. 3-5.

§ 14.

Er en bygning delvist ejet af et ministerium med tilhørende institutioner m.v. kan den pågældende statsinstitution tage initiativ til at optage forhandling med bygningens øvrige ejere om at få gennemført foranstaltningerne, som er nævnt i bestemmelserne i §§ 10-12.

§ 15.

Indgår et ministerium med tilhørende institutioner m.v. aftale med en bygningsejer om at varetage en bygnings drift, skal det i forbindelse med aftalen forsøges medtaget, at forpligtelsen efter §§ 10-12 og § 14 opfyldes.

Eksisterende aftaler om bygningers drift kan ligeledes søges ændret, så denne bestemmelse kan opfyldes.

§ 16.

Ministerier med tilhørende institutioner m.v., skal på deres hjemmeside offentliggøre de tiltag, som de har sat i værk for at nå målet om reduktion af energiforbruget med en angivelse af besparelseseffekten af tiltagene.

Stk. 2.

Ministerier med tilhørende institutioner m.v., skal på deres hjemmeside offentliggøre udarbejdede energimærker og energimærkningsrapporter for ministerierne m.v.

Stk. 3.

Ministerier med tilhørende institutioner m.v., har fået udarbejdet en energirådgivningsrapport, skal offentliggøre rapporten på deres hjemmeside.

Stk. 4.

Energistyrelsen henviser på www.sparenergi.dk/oef til de enkelte ministeriers hjemmesider, hvor de i stk. 1-3 nævnte oplysninger findes.

§ 17.

Alle indberetninger efter § 9 offentliggøres på www.sparenergi.dk/oef.

§ 18.

Energistyrelsen udarbejder på baggrund af indberetninger efter § 9 en årlig opgørelse over energiforbruget i staten.

Opgørelsen offentliggøres og fremsendes til Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg inden den 1. oktober det efterfølgende år.

§ 19.

Cirkulæret træder i kraft den 17. januar 2020.

Stk. 2.

Samtidig ophæves cirkulære nr. 9477 af 2. juli 2014 om energieffektivisering i statens institutioner.

Bilag 1

Energieffektivitetskrav ved statslige indkøb af produkter og tjenesteydelser, jf. § 9

Ved indkøb af produkter og tjenesteydelser skal statens ministerier med tilhørende institutioner m.v., jf. § 3, for så vidt det er i overensstemmelse med omkostningseffektivitet, økonomisk gennemførlighed, bæredygtighed generelt, teknisk egnethed samt tilstrækkelig konkurrence, foretage sig følgende

a) Når et produkt er omfattet af en delegeret retsakt vedtaget i henhold til forordning 2017/1369/EU

6)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1369 af 4. juli 2017 om opstilling af rammer for energimærkning og om ophævelse af direktiv 2010/30/EU, EU-Tidende 2017, nr. L 198, side 1.

eller af et relateret gennemførelsesdirektiv vedtaget af Kommissionen, køber den kun produkter, der opfylder kriteriet om at tilhøre den klasse, der er mest muligt energieffektiv set i lyset af, at der skal sikres tilstrækkelig konkurrence.

b) Når et produkt, der ikke er omfattet af litra a), er omfattet af en gennemførelsesforanstaltning i henhold til direktiv 2009/125/EF

7)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter, EU-Tidende 2009, nr. L 285, side 10.

, som er vedtaget efter nærværende direktivs ikrafttræden, køber den kun produkter, der opfylder gennemførelsesforanstaltningens referenceværdier for energieffektivitet.

c) Statslige institutioner køber kontorudstyr henhørende under Rådets afgørelse 2006/1005/EF

8)

Rådets afgørelse af 18. december 2006 om indgåelse af aftalen mellem regeringen for Amerikas Forenede Stater og Det Europæiske Fællesskab om koordinering af programmer for energieffektivitetsmærkning af kontorudstyr, EU-Tidende 2006, L 381, side 24.

, der opfylder energieffektivitetskrav, som ikke er mindre streng end dem, der er anført i bilag C til den aftale, der er knyttet til nævnte afgørelse.

d) Den køber kun dæk, der opfylder kriterierne for at tilhøre den højeste brændstofeffektivitetsklasse som defineret i forordning 1222/2009

9)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1222/2009 af 25. november 2009 om mærkning af dæk for så vidt angår brændstofeffektivitet og andre vigtige parametre, EU-Tidende 2009, nr. L 342, side 46.

.

Dette krav hindrer ikke offentlige organer i at købe dæk i den højeste vådgrebsklasse eller klasse for afgivelse af rullestøj til omgivelserne, hvis sikkerheds- eller sundhedshensyn berettiger det.

e) Den kræver i sine udbud af tjenesteydelseskontrakter, at tjenesteleverandørerne kun bruger produkter, der opfylder kravene i litra a)-d), når de leverer de pågældende tjenesteydelser.