Vejledning om omlægning af varmeregnskabsår til kalenderår
Table of Provisions (13)
Statutory Text (13 Articles)
Vejledning om omlægning af varmeregnskabsår til kalenderår
INDHOLDSFORTEGNELSE
1.
Indledning
2.
Regnskabsår, varmeregnskabsår og forbrugerafregning
3.
Regler om varmeregnskabsperiode
4.
Generel vejledning om omlægning af varmeregnskabsår til kalenderår
5.
Vejledning om anmeldelser for virksomheder, hvor varmeregnskabsåret udløber i perioden 1.
Januar - 31. maj
6.
Vejledning om anmeldelser for virksomheder, hvor varmeregnskabsåret udløber i perioden 1.
Juni - 30. november
1.
INDLEDNING
Formålet med denne vejledning er generel vejledning om, hvilke forhold en varmeforsyningsvirksomhed bør være opmærksom på i forbindelse med omlægning af varmeregnskabsåret til kalenderåret med hensyn til varmeforsyningslovens regler, herunder i forhold til anmeldelser til Forsyningstilsynet i ENAO.
Baggrunden for vejledningen er, at der er fastsat regler om ensretning af regnskabsår for de varmeforsyningsvirksomheder, der er omfattet af den nye økonomiske regulering på fjernvarmeområdet.
Kravet om at regnskabsåret skal følge kalenderåret vil alene gælde det regnskab, der skal indberettes til Forsyningstilsynet efter varmeforsyningsloven.
Kravet indebærer ikke, at en varmeforsyningsvirksomhed skal ændre tidspunktet for afregning med forbrugerne.
Kravet vedrører alene tidspunktet for indberetning af reguleringsregnskabet til Forsyningstilsynet, samt den periode, som regnskabet opgøres for.
Perioden skal være kalenderåret og fristen for at indberette regnskabet er 15. april.
Det er fortsat muligt, at varmeforsyningsvirksomheder anvender en anden periode end kalenderåret, når de opgør regnskaber som følge af anden lovgivning, fx årsregnskabsloven, eller afregner varmeleveringen med forbrugerne.
Læs mere om hvilke virksomheder, der bliver omfattet af kravet om omlægning af regnskabsår i nyheden ”Varmeforsyningsvirksomheder skal omlægge regnskabsår til kalenderår pr. 1. januar 2019” på Forsyningstilsynets hjemmeside.
Vejledningen kan også anvendes ved omlægning til et andet skævt varmeregnskabår, men indeholder alene eksempler på omlægning af varmeregnskabsår til kalenderår (se pkt. 5 og 6).
Vejledningen er baseret på Forsyningstilsynets vejledning fra december 2018 med følgende ændringer
- Præciseret at det forbrug, der afregnes, skal periodiseres på de perioder, i hvilke priserne har været gældende
2.
REGNSKABSÅR, VARMEREGNSKABSÅR OG FORBRUGERAFREGNING
Det er ikke et krav, at der er sammenfald mellem virksomhedens regnskabsår, dvs. det år, der udarbejdes årsregnskab for, og virksomhedens varmeregnskabsår, dvs. det år, der anmeldes pris og budget og priseftervisning/reguleringsregnskab for.
Langt de fleste varmeforsyningsvirksomheder har dog tilrettelagt deres regnskabsføring og perioder så der er sammenfald mellem disse, da det er mest hensigtsmæssigt af administrative hensyn.
Det er heller ikke påkrævet, at der er sammenfald mellem varmeregnskabsåret og periode, som varmeforsyningsvirksomheden afregner varmen for med forbrugerne.
Det forbrug, som varmeforbrugerne afregnes for, skal periodiseres på de perioder, i hvilke priserne har været gældende.
Det gælder både, når der ikke er sammenfald mellem afregningsperioden og varmeregnskabsåret, og når der er er sammenfald mellem afregningsperioden og varmeregnskabsåret.
Sidstnævnte typisk ved prisændringer i løbet af varmeregnskabsåret.
3.
REGLER OM VARMEREGNSKABSPERIODE
Det følger ikke af anmeldelsesbekendtgørelsen på varmeområdet, at en ændring af varmeregnskabsår skal anmeldes til Forsyningstilsynet.
Det anbefales imidlertid at tage kontakt til Forsyningstilsynet, såfremt eventuelle spørgsmål ikke besvares i denne vejledning.
Efter § 21, stk. 1, i varmeforsyningsloven skal tariffer, omkostningsfordeling på anlæg med forenet produktion og andre betingelser for ydelser omfattet af §§ 20 eller 20 b anmeldes til Forsyningstilsynet med angivelse af grundlaget herfor efter regler fastsat af tilsynet.
I henhold til § 6, stk. 1 og 7, i anmeldelsesbekendtgørelsen på varmeområdet, der er udstedt i medfør af varmeforsyningslovens § 21, stk. 1, skal anmeldelsespligtige, der anvender et regnskabsår, der udløber mellem 1. juni og 30. november, anmelde en priseftervisning ledsaget af revisorerklæring inden den førstkommende 15. marts.
Anmeldelsespligtige, der anvender et regnskabsår til udløb mellem 1. december og 31. maj, skal anmelde disse oplysninger inden den førstkommende 15. september.
Hverken varmeforsyningsloven eller anmeldelsesbekendtgørelsen indeholder regler om varmeregnskabsperiodens længde.
Det er derimod et krav, at der ud over prisanmeldelsen anmeldes grundlaget for prisen, der er gyldig fra og med anmeldelsestidspunktet.
4.
GENEREL VEJLEDNING OM OMLÆGNING AF VARMEREGNSKABSÅR TIL KALENDERÅR
Ved omlægning af varmeregnskabsåret til kalenderåret vil der som udgangspunkt skulle anvendes en regnskabsperiode, der er kortere end 12 måneder efterfulgt af kalenderåret som varmeregnskabsår (fx 1. juni 2018 – 31. december 2018 efterfulgt af 1. januar 2019 – 31. december 2019).
Indeværende varmeregnskabsår kan dog forlænges eller forkortes (fx 1. juli 2017 - 30. juni 2018 til 1. juli 2017 - 31. december 2018, dvs. +6 mdr.), men en forlængelse forudsætter, at der ansøges om dispensation fra reglerne i anmeldelsesbekendtgørelsen og at Forsyningstilsynet imødekommer ansøgningen.
Der er praksis for at imødekomme ansøgninger om forlængelse af varmeregnskabsåret på op til i alt 18 måneder, dvs. +6 måneder.
Ved forkortelse af varmeregnskabsåret anmeldes budget for varmeregnskabsåret, der følger kalenderåret, mens der anmeldes priseftervisning for den del af det forudgående varmeregnskabsår, der udløber den 31. december (fx 1. juni 2018 – 31. december 2018).
Dette på trods af, at der anmeldt budget for en periode, der udgør 12 måneder (fx 1. juni 2018 – 31. maj 2019).
I så fald indregnes afskrivninger og eventuelle henlæggelser som udgangspunkt forholdsmæssigt i forhold til de budgetterede beløb.
Forsyningstilsynet anbefaler dog, at der i forbindelse med omlægningen anmeldes budget og priseftervisning for en regnskabsperiode, der er kortere end 12 måneder, hvorefter varmeregnskabsåret følger kalenderåret.
I det følgende gives der eksempler på omlægning til kalenderåret i forhold til om varmeregnskabsåret på nuværende tidspunkt udløber i perioderne 1. januar – 31. maj eller 1. juni – 30. november efter de nuværende regler i anmeldelsesbekendtgørelsen på varmeområdet.
VEDTÆGTER, LEVERINGSBETINGELSER M.V.
Forsyningstilsynet gør opmærksomt på, at såfremt virksomhedens vedtægter bliver ændret som følge af omlægningen skal de nye vedtægter anmeldes til Forsyningstilsynet via ENAO.
Det samme gælder virksomhedens leveringsbetingelser, hvis omlægningen af varmeregnskabsåret giver anledning til at ændre disse, fx pga.
ændring af acontorater.
Bemærk, at væsentlige prisændringer, herunder ændringer i leveringsbetingelser, skal varsles over for varmeforbrugerne med et varsel på mindst 3 måneder.
5.
VEJLEDNING OM ANMELDELSER FOR VIRKSOMHEDER, HVOR VARMEREGNSKABSÅRET UDLØBER I PERIODEN 1.
JANUAR – 31.
MAJ
I dette eksempel tages der udgangspunkt i en virksomhed med varmeregnskabsår 1. juni – 31. maj, men fremgangsmåden og fristerne for anmeldelse af priseftervisning er de samme uanset hvornår i perioden 1. januar – 31. maj varmeregnskabsåret udløber.
Forskellen består i det antal af måneder der skal angives i ENAO, der kan variere fra 7 måneder (31. maj) til 11 måneder (31. januar).
Fremgangsmåden og rækkefølgen er illustreret i figur 1 nedenfor.
ANMELDELSE AF BUDGET OG PRISER
Der vil som udgangspunkt skulle anmeldes et budget og priser for perioden 1. juni 2018 – 31. december 2018 (7 mdr.) senest den 1. juni 2018 med henblik på, at der efterfølgende og senest den 1. januar 2019 anmeldes budget og priser for perioden 1. januar 2019 - 31. december 2019.
ANMELDELSE AF PRISEFTERVISNINGER
Fristen for indberetning af priseftervisning for perioden 1. juni 2017 – 31. maj 2018 (12 mdr.) er den førstkommende 15. september som sædvanligt.
Inden den 15. september 2019 skal der anmeldes en priseftervisning for perioden 1. juni 2018 – 31. december 2018 (7 mdr.).
ANMELDELSER TIL FORSYNINGSTILSYNET I ENAO I KRONOLOGISK RÆKKEFØLGE
FIGUR 1 | ANMELDELSER TIL FORSYNINGSTILSYNET (1.
JANUAR – 31.
MAJ) – ILLUSTRATION AF PUNKTERNE 1-5
6.
VEJLEDNING OM ANMELDELSER FOR VIRKSOMHEDER, HVOR VARMEREGNSKABSÅRET UDLØBER I PERIODEN 1.
JUNI – 30.
NOVEMBER
I dette eksempel tages der udgangspunkt i en virksomhed med varmeregnskabsår 1. juli – 30. juni, men fremgangsmåden og fristerne for anmeldelse af priseftervisning er de samme uanset hvornår i perioden 1. juni – 30. november varmeregnskabsåret udløber.
Forskellen består i det antal af måneder der skal angives i ENAO, der kan variere fra 6 måneder (30. juni) til 1 måned (30. november).
Fremgangsmåden og rækkefølgen er illustreret i figur 2 nedenfor.
ANMELDELSE AF BUDGET OG PRISER
Der vil som udgangspunkt skulle anmeldes et budget og priser for perioden 1. juli 2018 - 31. december 2018 (6 mdr.) senest den 1. juli 2018 med henblik på, at der efterfølgende og senest den 1. januar 2019 anmeldes budget og priser for perioden 1. januar 2019 - 31. december 2019.
ANMELDELSE AF PRISEFTERVISNINGER
Fristen for indberetning af priseftervisning for perioden 1. juli 2017 – 30. juni 2018 (12 mdr.) er den førstkommende 15. marts som sædvanligt.
Inden den 15. september 2019 skal der anmeldes en priseftervisning for perioden 1. juli 2018 – 31. december 2018 (6 mdr.).
ANMELDELSER TIL FORSYNINGSTILSYNET I ENAO I KRONOLOGISK RÆKKEFØLGE
FIGUR 2 | ANMELDELSER TIL FORSYNINGSTILSYNET (1.
JUNI – 30.
NOVEMBER) – ILLUSTRATION AF PUNKTERNE 1-6
1)
Anmelde budget og priser senest den 1. juni 2018 – Når der oprettes en blanket til indberetning af budget og priser for perioden 1. juni 2018 – 31. december 2018 skal der i feltet ”Indtast antal måneder for indberetningen” angives 7 måneder frem for 12 måneder.
Kontrollér at ”Regnskabsårets startdato” er 1. juni (1-6).
2)
Anmelde priseftervisning for perioden 1. juni 2017 - 31. maj 2018 inden den 15. september 2018 – Når der oprettes en blanket til indberetning af priseftervisning skal der i feltet ”Indtast årstal for afsluttet regnskabsår” angives 2018 og i feltet ”Indtast antal måneder for indberetningen” angives 12 måneder.
Kontrollér at ”Regnskabsårets slutdato” er 31. maj (31-5).
3)
Ændre varmeregnskabsårets start- og slutdatoer under menuen ”Stamdata” i ENAO – Inden der oprettes en blanket til indberetning af budget og priser for perioden 1. januar 2019 – 31. december 2019 skal varmeregnskabsårets startdato ændres til 1. januar (1-1) og slutdato ændres til 31. december (31-12).
4)
Anmelde budget og priser senest den 1. januar 2019 – Når der oprettes en blanket til indberetning af budget og priser for perioden 1. januar 2019 – 31. december 2019 skal der i feltet ”Indtast antal måneder for indberetningen” angives 12 måneder.
Kontrollér at ”Regnskabsårets startdato” er 1. januar (1-1).
5)
Anmelde priseftervisning for perioden 1. juni 2018 - 31. december 2018 inden 15. september 2019 – Når der oprettes en blanket til indberetning af priseftervisning skal der i feltet ”Indtast årstal for afsluttet regnskabsår” angives 2018 og i feltet ”Indtast antal måneder for indberetningen” angives 7 måneder.
Kontrollér at ”Regnskabsårets slutdato” er 31. december (31-12).
1)
Anmelde budget og priser senest den 1. juli 2018 – Når der oprettes en blanket til indberetning af budget og priser for perioden 1. juli 2018 – 31. december 2018 skal der i feltet ”Indtast antal måneder for indberetningen” angives 6 måneder frem for 12 måneder.
Kontrollér at ”Regnskabsårets startdato” er 1. juli (1-7).
2)
Anmelde priseftervisning for perioden 1. juli 2017 - 30. juni 2018 inden den 15. marts 2019 – Når der oprettes en blanket til indberetning af priseftervisning skal der i feltet ”Indtast årstal for afsluttet regnskabsår” angives 2018 og i feltet ”Indtast antal måneder for indberetningen” angives 12 måneder.
Kontrollér at ”Regnskabsårets slutdato” er 30. juni (30-6).
3)
Ændre varmeregnskabsårets start- og slutdatoer under menuen ”Stamdata” i ENAO.
Inden der oprettes en blanket til indberetning af budget og priser for perioden 1. januar 2019 – 31. december 2019 skal varmeregnskabsårets startdato ændres til 1. januar (1- 1) og slutdato ændres til 31. december (31-12).
4)
Hvis priseftervisningen for perioden 1. juli 2017 - 30. juni 2018 (se pkt. 2) anmeldes senere end budget og priser for perioden 1. januar 2019 – 31. december 2019 (se pkt. 3) skal varmeregnskabsårets start- og slutdatoer ændres tilbage til 1. juli (1-7) og 30. juni (30-06) under menuen ”Stamdata” i ENAO, for dernæst - efter anmeldelse af priseftervisning for perioden 1. juli 2017 - 30. juni 2018 - at blive rettet til 1. januar (1-1) og 31. december (31-12) igen.
Dette af hensyn til, at datoerne er korrekte fremover ved anmeldelse af revideret budget for år 2019 og/eller priseftervisningen for år 2019.
Forsyningstilsynet anbefaler derfor, at priseftervisning for perioden 1. juli 2017 - 30. juni 2018 anmeldes inden budget og priser for år 2019.
5)
Anmelde budget og priser senest den 1. januar 2019.
Når der oprettes en blanket til indberetning af budget og priser for perioden 1. januar 2019 – 31. december 2019 skal der i feltet ”Indtast antal måneder for indberetningen” angives 12 måneder.
Kontrollér at ”Regnskabsårets startdato” er 1. januar (1-1).
6)
Anmelde priseftervisning for perioden 1. juli 2018 - 31. december 2018 inden 15. september 2019.
Når der oprettes en blanket til indberetning af priseftervisning skal der i feltet ”Indtast årstal for afsluttet regnskabsår” angives 2018 og i feltet ”Indtast antal måneder for indberetningen” angives 6 måneder.
Kontrollér at ”Regnskabsårets slutdato” er 31. december (31-12).