Vejledning for Færøerne om regulering af beløbet nævnt i § 11, stk. 5, nr. 3, i anordning nr. 182 af 22. marts 2001 om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven
Statutory Text (2 Articles)
Vejledning for Færøerne om regulering af beløbet nævnt i § 11, stk. 5, nr. 3, i anordning nr. 182 af 22. marts 2001 om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven
Efter § 11, stk. 7, 2. pkt., i anordning nr. 182 af 22. marts 2001 om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven reguleres det i § 11, stk. 5, nr. 3, nævnte beløb fra og med 1999 en gang årligt den 1. januar efter de danske regler for regulering af beløbet, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Beløbet i § 11, stk. 5, nr. 3, i anordning nr. 182 af 22. marts 2001 om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven udgør 50.000 kr.
Satsreguleringsprocenten for 2020 udgør 2,0, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 855 af 20. august 2019 om satsreguleringsprocenten, tilpasningsprocenten og satstilpasningsprocenten samt puljebeløbet for finansåret 2020.
Med virkning for perioden fra den 1. januar 2020 til den 31. december 2020 udgør det i § 11, stk. 5, nr. 3, nævnte beløb herefter 82.264,85 kr.
Beløbet i vejledningen gælder fra den 1. januar 2020.