Skrivelse om ændring af vejledning til bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge

Skrivelse om ændring af vejledning til bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge

I vejledning nr. 10089 af 20. december 2018 til bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge, foretages følgende ændringer

1.

Vejledningen til § 2, stk. 4, affattes således

»Til stk. 4

A-kassen udbetaler dagpenge til medlemmet på baggrund af medlemmets oplysninger på dagpengekortet samt andre oplysninger, som har betydning for udbetalingen af dagpenge.

Udbetalingen sker aconto, idet medlemmet kan supplere oplysningerne for perioden efter indsendelsen af ydelseskortet, jf. bekendtgørelsens § 3 a.

Udbetalingen er først endelig, når samkøringen med indkomstregisteret, jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 1, og behandlingen af de supplerende oplysninger om arbejde, indtægter og andre forhold, som medlemmet har givet a-kassen, er gennemført, jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 2, og § 8.

Dagpenge, som udbetales aconto og som siden eventuelt reguleres, betragtes som udbetalinger, der er sket ”med rette”, jf. lovens § 79, stk.1.

Reglerne i lovens § 65 a, stk. 4 og 5, gælder uanset, om en udbetaling er en acontoudbetaling eller en endelig udbetaling, Det betyder, at a-kassen skal følge reglerne og høre medlemmet, jf. lovens § 65 a, stk. 4, hvis kassen vil benytte bestemte oplysninger til ugunst for medlemmet i en afgørelse om medlemmets ret til ydelser.

A-kassen skal også fortsætte udbetalingen, jf. lovens § 65 a, stk. 5, med forbehold for, om medlemmet har ret til fremtidige ydelser indtil der træffes en afgørelse, der er meddelt til medlemmet.

Der henvises i øvrigt til §§ 4-8 i bekendtgørelse nr. 988 af 29. juni 2016 om krav til a-kassernes sagsbehandling og afgørelser.«

2.

Før overskriften »Til § 4« indsættes

»Til § 3 a

Medlemmet skal efter bekendtgørelsens § 2, stk. 3 oplyse om forventede løntimer, indkomst og andre forhold af betydning for ret til dagpenge fra tidspunktet for indsendelsen af dagpengekortet og frem til månedens udgang.

Der er dermed tale om, at medlemmet angiver et forventet antal arbejdstimer mv. i de sidste dage i måneden.

Efter § 3 a kan medlemmet i perioden frem til samkøringstidspunktet supplere afgivne oplysninger for hele udbetalingsperioden, og a-kassen skal behandle medlemmets oplysninger i forbindelse med samkøringen.

Medlemmet kan supplere afgivne oplysninger om fx antallet af arbejdstimer, som ikke fremgår af indkomstregisteret, oplysninger om afholdt ferie, sygdom og fx, at medlemmet har været afmeldt som aktivt arbejdssøgende.

De supplerende oplysninger vil herefter indgå i efterreguleringen efter bekendtgørelsens § 8.

Oplysninger, som a-kassen modtager fra DFDG om medlemmets ferie, sygdom og afmelding fra jobcenteret, sidestilles med oplysninger modtaget fra medlemmet.

Medlemmet har efter lovens § 65 a, stk. 3, pligt til at give a-kassen oplysning om ethvert forhold, der kan have betydning for medlemmets ret til ydelser.

Medlemmet skal derfor give a-kassen de supplerende oplysninger for udbetalingsperioden og kan derfor ikke som udgangspunkt forlade sig på, at a-kassen må forventes at få oplysningerne fra andre.

Modtager a-kassen oplysningerne fra DFDG, sidestilles disse dog med oplysninger modtaget fra medlemmet, jf. ovenfor.

Kommer oplysningen til a-kassen som fx en anmeldelse fra en myndighed, en henvendelse fra jobcenteret eller fra STAR’s tilsynsmyndighed, uden at medlemmet selv har henvendt sig til a-kassen om forholdet, er den supplerende oplysning ikke omfattet af bestemmelsen.

Ex

3.

Vejledningen til § 7 affattes således

»Samkøring med indkomstregisteret og behandling af oplysninger fra medlemmet

Til stk. 1 og 2

Samkøringen af medlemmets oplysninger om løntimer og indkomst med tilsvarende oplysninger i indkomstregisteret, kan tidligt ske fra den 11. i den efterfølgende måned.

I januar måned kan samkøringen dog tidligst ske den 18.

Arbejdsgiverens indberetningsfrist udskydes til førstkommende hverdag hvis fristen udløber på en lørdag, en søndag eller en helligdag, og a-kassens frist til at gennemføre samkøringen udskydes i disse tilfælde til dagen efter arbejdsgiverens frist.

De nævnte datoer har sin begrundelse i, at arbejdsgiverne senest skal indberette oplysninger til indkomstregisteret den 10. i måneden efter udløbet af den kalendermåned, oplysningerne vedrører.

I januar måned skal indberetningen dog foretages senest den 17. januar jf. lov om et indkomstregister.

Det følger af lovens § 46, stk. 6, 2. pkt., at efterreguleringen foretages i udbetalingen af dagpenge for den efterfølgende måned.

Det er således hovedreglen, at efterreguleringen sker i den første udbetaling af dagpenge efter den måned, for hvilken reguleringen foretages.

Der kan imidlertid være situationer, hvor dette ikke kan ske, fx hvis arbejdsgiveren fejlagtigt ikke har indberettet oplysninger til indkomstregisteret, eller a-kassen har behov for supplerende oplysninger.

I disse situationer forudsættes det, at efterreguleringen foretages uden unødigt ophold efter de nødvendige oplysninger er tilvejebragt.

Det vil således ikke være i overensstemmelse med reglerne, hvis samkøringen og den efterfølgende efterregulering generelt foretages på et senere tidspunkt end ovenfor beskrevet.

Indtil det tidspunkt, hvor a-kassen gennemfører samkøringen, og a-kassen behandler de supplerende oplysninger fra medlemmet, er der tale om, at udbetalingen ved månedsskiftet er sket som en acontoudbetaling.

Først når samkøringen ikke viser behov for efterregulering, eller når en eventuel efterregulering er gennemført, er der tale om en endelig udbetaling.

Acontoudbetalingen kan dermed tidligst være endelig, når a-kassen har gennemført samkøringen.

Der henvises til bekendtgørelsens § 8, stk. 6.

Til stk. 3

Når et ansættelsesforhold er afsluttet, indberetter arbejdsgiveren oplysninger til indkomstregisteret om feriegodtgørelse, overarbejde m.v., som relaterer sig til det afsluttede ansættelsesforhold.

Oplysningerne indberettes i mange tilfælde i måneden efter, at ansættelsesforholdet er afsluttet, men hvor der i måneden i øvrigt ikke er andre forhold, som kan have betydning for udbetalingen af dagpenge.

For perioden efter arbejdsophøret vil medlemmet oplyse om 0 (nul) timer.

I den periode vil arbejdsgiveren ofte foretage den nævnte slutindberetning med det resultat, at sagen falder ud til kontrol blot for at konstatere, at arbejdsgiverens indberetning vedrører en periode forud for arbejdsophøret.

Bestemmelsen omfatter også efterlønsmodtagere i den første måned efter overgangen.

Denne undtagelse afgrænses til kun at gælde én gang pr. dagpengeperiode/efterlønsperiode og kun for den første måned (indplaceringsmåneden henholdsvis overgangsmåneden).

Hvis medlemmet opnår ny ansættelse hos den samme arbejdsgiver i indplaceringsperioden og herefter ophører anden gang hos denne arbejdsgiver, vil der som hidtil blive foretaget en månedskontrol.

Dette vil særligt være relevant ved vikararbejde.

Hvis der i ophørsmåneden også foreligger indberetninger for en anden arbejdsgiver foretages en fuld månedskontrol i forhold til denne anden arbejdsgiver.

Undtagelsen omfatter således kun i forhold til den arbejdsgiver, medlemmet er ophørt med at arbejde for.

Bestemmelsen omfatter ikke situationer, hvor der er tale om en ny arbejdsgiver eller ved arbejdsophør i udbetalingsperioden.

I de tilfælde skal der fortsat foretages en samkøring efter stk. 1.

Til stk. 4

Ved sygdom og ferie skal medlemmet skrive syg eller ferie på dagpengekortet, uanset om medlemmet får løn under sygdom eller ferie.

Medlemmet får fradrag for 7,4 timer pr. dag.

Arbejdsgiveren indberetter det antal timer, der er udbetalt løn for til indkomstregisteret, hvilket (da medlemmet er på nedsat tid) oftest vil være for mindre end 7,4 timer.

Det har den konsekvens, at det indberettede antal løntimer ofte ikke stemmer overens med det antal timer, som medlemmet har angivet på dagpengekortet, hvilket betyder, at sagen falder ud til kontrol, uden at der er noget at komme efter.

Undtagelsesbestemmelsen omfatter kun kontrol af indberetninger fra den arbejdsgiver, som medlemmet er ansat på nedsat tid hos.

Hvis der er tale om en ny arbejdsgiver eller en arbejdsgiver, som medlemmet ikke arbejder på fast nedsat tid hos, skal der altid foretages en månedlig samkøring med en eventuel efterregulering.

Hvis medlemmet er fuldt ledig og er syg eller holder ferie, foretages der også fortsat en månedlig samkøring.

Bestemmelsen omfatter også efterlønsmodtagere, der arbejder på fast nedsat tid samtidig med efterløn, og som holder ferie i måneden.

Til stk. 5

Samkøring skal ske på baggrund af sammenlignelige perioder.

Den periode en indberetning vedrører, holdes op mod samme periode på dagpengekortet.

Vedrører indberetningen hele kalendermåneden, er perioden helt sammenlignelig med månedsudbetalingsperioden.

En indberetning for en forskudt periode, f.eks. fra den 20. i den ene måned til den 19. i den efterfølgende måned, er kun sammenlignelig med udbetalingen for samme periode.

Her samkøres derfor forskudt, dvs. når hele den forskudte periode er afsluttet.

Hvis medlemmet har flere arbejdsgivere kan der være tale om sammenlignelige og forskudte perioder på samme tid.«

4.

Vejledningen til § 8, stk. 1 , affattes således

»Til stk. 1

Hvis der er mere end én arbejdsgiver, foretages der efterregulering for hver enkelt arbejdsgiver for sig og den samlede difference summeres.

For så vidt angår efterreguleringer som følge af ukontrollabelt arbejde henvises til bemærkningerne til § 25.

Efterregulering kan også gennemføres, hvis forskellen er opstået, fordi a-kassen ved en fejl i forbindelse med acontoudbetalingen har registreret for få eller for mange arbejdstimer for udbetalingsperioden, og at dette viser sig i forbindelse med samkøringen.

A-kassen skal, samtidig med at samkøringen gennemføres, behandle de supplerende oplysninger om arbejde, indtægter og andre forhold, som medlemmet har angivet, og medlemmets oplysninger indgår i efterreguleringen, såfremt der viser sig en forskel i antallet af timerne m.v.«

5.

Vejledningen til § 8, stk. 6 og 7 affattes således

»Til stk. 6

En udbetaling er at betragte som endelig, selvom efterreguleringen konkret ikke kan gennemføres, fordi medlemmet ikke modtager en ydelse i måneden, eller ydelsen ikke er tilstrækkelig til at dække det beløb, medlemmet skal reguleres for.

Når en udbetaling er endelig, vil a-kassen ikke længere kunne gennemføre en efterregulering efter lovens § 85 e for perioden.

Tilbagebetaling af ydelser for perioden vil derefter skulle vurderes efter lovens § 86 og 87.

Til stk. 7

Er det ikke muligt at regulere i udbetalingen af dagpenge inden for 3 måneder, skal a-kassen træffe en afgørelse om tilbagebetaling efter lovens § 85 e, stk. 4.

Eksempel

A-kassen samkører den 11. august 2019 medlemmets månedsoplysninger vedrørende juli måned 2019 med Indkomstregistrets indberetninger for juli måned 2019, og det viser sig, at medlemmet har fået udbetalt for meget i dagpenge.

Medlemmet får varig fuldtidsbeskæftigelse fra 1. august 2019.

A-kassen er forpligtet til at træffe afgørelse om tilbagebetaling efter udgangen af oktober måned 2019.

De betingelser, der i retspraksis (ud fra trangsbeneficiet/skyldners udtagelsesret) er stillet for at kunne modregne i løn og lignende, gælder også for modregning i løbende ydelser.

Reglen forudsætter, at skyldneren loyalt giver de oplysninger, der skal til, for at a-kassen kan udøve dette skøn.

Det forhold, at a-kassen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling ændrer ikke på, at udbetalingen er sket med rette og at a-kassen fortsat har ret til refusion for beløbet.

Kravet er fortsat et statskrav, som kan oversendes til inddrivelse via restanceinddrivelsesmyndigheden, hvis medlemmet ikke medvirker til afviklingen eller misligholder et indgået frivilligt forlig, jf. hermed reglerne i lovens § 85 e, stk. 4, jf. § 86, stk. 10 og 11.«

6 .

Vejledningen til § 11 affattes således

»Efter bestemmelsen skal den tidligere a-kasse sagsbehandle reguleringen, hvis et medlem lader sig overflytte til en anden a-kasse, inden en regulering er gennemført.

Den tidligere a-kasse skal bl.a. samkøre oplysninger for den måned, den har udbetalt dagpenge for og

Hvis reguleringen ikke kan gennemføres i 3 måneders perioden, skal den nye a-kasse give den tidligere a-kasse besked, og den tidligere a-kasse skal træffe afgørelsen om tilbagebetaling, jf. § 8, stk. 7.

Den nye a-kasse skal, efter den tidligere a-kasse har truffet afgørelse efter § 8, stk. 7, medvirke til opkrævningen, hvis den tidligere a-kasse anmoder om det, jf. § 11 i bekendtgørelse om a-kassernes opkrævning af tilbagebetalingsbeløb og slettelse af medlemskab på grund af gæld.«

1)

Hvis et medlem bliver mødt af STAR’s lufthavnstilsyn d. 28. maj og medlemmet ikke har oplyst a-kassen om udlandsophold på ydelseskortet for maj, kan medlemmet ”nå” at supplere oplysningerne, d.v.s.

underrette a-kassen om udlandsopholdet inden tidspunktet for samkøring af ydelseskortet 11. juni.

Hvis det sker, vil medlemmets supplerende oplysninger indgå i efterreguleringen.

2)

Hvis oplysningen om udlandsopholdet derimod ikke kommer fra medlemmet selv, men kommer til a-kassen som en indberetning fra STAR’s lufthavnstilsyn, vil forholdet ikke være omfattet af muligheden for at regulere.

I det tilfælde skal a-kassen høre medlemmet om oplysningen, jf. a-lovens § 65, stk. 4, og a-kassen skal tage forbehold for, om medlemmet har ret til fremtidige ydelserne, jf. lovens § 65 a, stk. 5.

A-kassen skal træffe afgørelse om fejludbetaling og tilbagebetaling efter lovens § 86, stk.1 og sanktion efter lovens § 87.«

-

indberette det ændrede udbetalingsgrundlag til FLEUR,

-

pr. overflytningsdagen udregne tællere,

-

aflevere de nye oplysninger om tællere via DFDG til den nye a-kasse, og

-

træffe afgørelse efter § 8, stk. 4.

Den tidligere a-kasse udbetaler et eventuelt efterbetalingsbeløb til medlemmet, mens det er den nye a-kasse, der gennemfører reguleringen.