Cirkulære om aftale om organisering af parternes fælles arbejde med kompetenceudvikling i staten
Statutory Text (3 Articles)
Cirkulære om aftale om organisering af parternes fælles arbejde med kompetenceudvikling i staten
Generelle bemærkninger
Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (Det Statslige Område), CO10, Centralorganisationen af 2010, Akademikerne og Lærernes Centralorganisation har den 30. september 2019 indgået vedlagte aftale om organisering af parternes fælles arbejde med kompetenceudvikling i staten.
Ikrafttræden mv.
Cirkulæret træder i kraft den 1. april 2018.
Samtidig ophæves Finansministeriets cirkulære nr. 9373 af 15. juni 2015 om aftale om organisering af parternes fælles arbejde med kompetenceudvikling i staten (Modst.nr. 021-15).
Bilag
Aftale organisering af parternes fælles arbejde med kompetenceudvikling i staten
-
§ 1.
Formål
For at understøtte det fælles arbejde med at fremme og understøtte målrettet kompetenceudvikling i staten er der etableret et fokuseret og styrket partssamarbejde, organiseret med en styregruppe, fire fondsgrupper, en teknikergruppe og et kompetencesekretariat.
§ 2.
Styregruppen
Moderniseringsstyrelsen kan udpege fire medlemmer til styregruppen, mens Offentligt Ansattes Organisationer, Akademikerne, Lærernes Centralorganisation og Centralorganisationen af 2010 hver kan udpege et medlem til styregruppen.
Stk. 2.
Styregruppen varetager den overordnede ledelse af den partsfælles kompetenceindsats, fondsgrupperne, teknikergruppen og kompetencesekretariatet.
Stk. 3.
Styregruppen drøfter løbende strategiske indsatsområder og fastsætter eventuelle indsatser, der ikke er finansieret af den Statslige Kompetencefond.
Stk. 4.
Styregruppen definerer rammekriterierne for ansøgninger til Den Statslige Kompetencefond.
Stk. 5.
I forbindelse med aftaler om større konkrete partsprojekter, kan der ad hoc nedsættes en særlig styregruppe, projektorganisation el.lign.
med relevant partsrepræsentation.
Stk. 6.
Styregruppen foretager løbende opfølgning og evaluering af anvendelsen af midlerne i Den Statslige Kompetencefond.
§ 3.
Fondsgrupperne
For hvert fondsområde nedsættes en fondsgruppe, bestående af medlemmer udpeget af Moderniseringsstyrelsen og den relevante centralorganisation.
Stk. 2.
Uanset antal medlemmer har Moderniseringsstyrelsen og den relevante centralorganisation kun én stemme hver.
Stk. 3.
Inden for de definerede rammekriterier beslutter Fondsgrupperne udmøntningen af midlerne for eget fondsområde.
Stk. 4.
Fondsgruppen har ansvaret for driften af fondsområdet, herunder
-
Evaluering af anvendelsen af fondsmidlerne;
-
Opfølgning på behandling af ansøgningerne;
-
Drøfter og vedtager indsatsområder inden for fondsområdet;
-
Drøfter og vedtager indsatsområder, der aftales i samarbejde med andre fondsområder.
Stk. 5.
Parterne inden for et enkelt fondsområde kan opdele fondsområdet i underliggende kar, hvis der er enighed om det.
En eventuel underopdeling i kar ændrer ikke på stemmefordelingen mellem Moderniseringsstyrelsen og den relevante centralorganisation.
§ 4.
Teknikergruppe
Teknikergruppen kan på vegne af Styregruppen varetage arbejdet med den partfælles kompetenceindsats.
Stk. 2.
Moderniseringsstyrelsen kan udpege fire medlemmer til Teknikergruppen, mens Offentligt Ansattes Organisationer, Akademikerne, Lærernes Centralorganisation og Centralorganisationen af 2010 hver kan udpege et medlem til Teknikergruppen.
§ 5.
Kompetencesekretariatet
Kompetencesekretariatet er parternes fælles sekretariat og har følgende opgaver
1.
Sekretariatsbetjening af styregruppe, de fire fondsgrupper og teknikergruppen.
2.
Administration og udmøntning af midler samt rådgivning om muligheder for at opnå støtte fra Den Statslige Kompetencefond.
3.
Rådgivning om anvendelsen af aftalen om kompetenceudvikling.
4.
Rådgivning om effektfuld tilrettelæggelse af kompetenceudvikling på statens arbejdspladser.
5.
Understøtte videndeling på tværs af statens arbejdspladser og udbrede viden om effektfuld kompetenceudvikling.
Herunder også opsamling og formidling af erfaringer om kompetenceudvikling på statens arbejdspladser.
6.
Sekretariatsmæssig understøttelse af opfølgning på kompetencefondsmidlerne, herunder fordeling af fondsmidlerne inden for de rammer der er fastsat af fondene og styregruppen.
7.
Rådgivning af parterne om relevant lovgivning på uddannelsesområdet og varetagelse, efter anvisning fra parterne, af lovpligtige opgaver på området, eksempelvis HAKL.
8.
Sekretariatsbistand i særskilte tilfælde, hvor parterne konkret aftaler det.
Stk. 2.
Sekretariatet ledes af en sekretariatschef, som er ansat af og refererer til Styregruppen.
§ 6.
Ikrafttræden og opsigelse
Denne aftale har virkning fra den 1. april 2018.
Stk. 2.
Samtidig ophæves aftale om Organisering af parternes fælles arbejde med kompetenceudvikling i staten udsendt med cirkulære Modst.
nr. 021-15 af 11. juni 2015 om aftale om Organisering af parternes fælles arbejde med kompetenceudvikling i staten.
Stk. 3.
Aftalen kan opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst til 31. marts 2021.
København, den 30. september 2019
Offentligt Ansattes Organisationer
(Det Statslige Område)
Flemming Vinther
CO10, Centralorganisationen af 2010
Jesper K.
Hansen
Akademikerne
Lars Qvistgaard
Lærernes Centralorganisation
Anders Bondo Christensen
Skatteministeriet,
Medarbejder- og Kompetencestyrelsen
Linda Nordstrøm Nissen