Cirkulæreskrivelse om regulering for 2020 af beløbsgrænser ved befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulæreskrivelse om regulering for 2020 af beløbsgrænser ved befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven
I bekendtgørelse nr. 816 af 18. juni 2018 om befordring og befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven er det i § 31, stk. 1, fastsat, at befordringsgodtgørelse efter §§ 4 og 5, § 15, nr. 1, og § 23, nr. 1, ydes, når udgiften til og fra behandlingsstedet overstiger 42 kr. i alt.
I § 31, stk. 2, er det fastsat, at befordringsgodtgørelse efter § 6, § 15, nr. 2 og 3, § 23, nr. 2 og 3, og § 27, stk. 1 og 2, ydes, når udgiften til og fra behandlingsstedet overstiger 100 kr. i alt.
I § 31, stk. 3, er det fastsat, at befordringsgodtgørelse efter § 17, § 20, stk. 4, og § 24, stk. 2, ydes, når udgiften til og fra det valgte behandlingssted og ligeledes til og fra det behandlingssted, hvor behandlingen ville have fundet sted efter regionsrådets visitationskriterier, overstiger henholdsvis 42 kr. i alt for pensionister og 100 kr. i alt for andre.
I § 31, stk. 4 er det fastsat, at befordringsgodtgørelse efter § 24, stk. 1, og § 25, stk. 3, ydes, når udgiften til og fra det valgte behandlingssted og ligeledes til og fra det behandlingssted, hvor behandlingen ville have fundet sted efter kommunalbestyrelsens visitationskriterier, overstiger henholdsvis 42 kr. i alt for pensionister og 100 kr. i alt for andre.
Ifølge bekendtgørelsens § 31, stk. 7, pris- og lønreguleres det beløb, der er nævnt i stk. 1-4, en gang årligt.
Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
For finansåret 2020 er den generelle pris- og lønreguleringssats fastsat til 2,0 pct., jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 855 af 20. august 2019 om satsreguleringsprocenten, tilpasningsprocenten og satstilpasningsprocenten samt puljebeløbet for finansåret 2020.
Under henvisning hertil skal Sundheds- og Ældreministeriet meddele, at befordringsgodtgørelse efter §§ 4-5, § 15, nr. 1, § 17, § 20, stk. 4, § 23, nr. 1, § 24, stk. 1 og 2, og § 25, stk. 3 ydes for pensionister, når udgiften til og fra behandlingsstedet overstiger 44 kr.
Endvidere skal Sundheds- og Ældreministeriet meddele, at befordringsgodtgørelse efter § 6, § 15, nr. 2 og 3, § 17, § 20, stk. 4, § 23, nr. 2 og 3, § 24, stk. 1 og 2, § 25, stk. 3 og 27, stk. 1 og 2, ydes for ikke-pensionister, når udgiften til og fra behandlingsstedet overstiger 104 kr.
Cirkulæreskrivelsen træder i kraft den 1. januar 2020, og satserne gælder for perioden 1. januar 2020-31. december 2020.