Legislator Case Law & Legislation
C20190992710 DK

Cirkulæreskrivelse om beregning af plejevederlag til pasning af døende pr. 1. januar 2020 efter serviceloven

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

CIS#LOKDOK22 2019 9927 Historic

Cirkulæreskrivelse om beregning af plejevederlag til pasning af døende pr. 1. januar 2020 efter serviceloven

CIS#LOKDOK22 2019 9927 Historic

I medfør af § 120, stk. 1 og 2, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af 7. august 2019, udgør et plejevederlag efter § 119 enten 1,5 gange det dagpengebeløb, som modtageren i tilfælde af egen sygdom ville have ret til efter lov om sygedagpenge eller et basisbeløb.

Det fremgår af § 182, stk. 9, i lov om social service jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af 7. august 2019, at det beløb, der er nævnt i § 120, stk. 2, reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb.

For 2020 er satsreguleringsprocenten fastsat til 2,0 pct. jf. bekendtgørelse nr. 855 af 20. august 2019 om satsreguleringsprocenten, tilpasningsprocenten og satstilpasningsprocenten samt puljebeløbet for finansåret 2020.

Plejevederlag efter § 119 udgør efter § 120, stk. 1, 178,58 kr. per time i 2020.

Plejevederlag efter § 119 udgør efter § 120, stk. 2, 16.118 kr. månedligt i 2020.

Cirkulæreskrivelsen træder i kraft den 1. januar 2020, og satserne gælder for perioden 1. januar - 31. december 2020.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →