Legislator Case Law & Legislation
C20190979309 DK

Cirkulære om organisationsaftale for ansatte i staten med en læreruddannelse

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

CIR1H#LOKDOK11 2019 9793 Historic

Cirkulære om organisationsaftale for ansatte i staten med en læreruddannelse

CIR1H#LOKDOK11 2019 9793 Historic

Generelle bemærkninger

Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation har indgået medfølgende organisationsaftale.

Organisationsaftalen udgør sammen med den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og LC/CO10 det samlede overenskomstgrundlag.

Bemærkninger til organisationsaftalens enkelte bestemmelser

Til § 3.

Løn

Finansministeriet bemyndiger hermed vedkommende ministerium til at indgå aftale med Lærernes Centralorganisation i henhold til § 3

.

Bemyndigelsen omfatter lønfastsættelsen for enkeltstillinger, hvor den samlede løn er lavere end lønnen i lønramme 37.

Sager om lønfastsættelse for grupper af ansatte skal forelægges Finansministeriet.

For lønfastsættelsen gælder følgende retningslinjer

Lønnen fastsættes med udgangspunkt i rammeaftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om nye lønsystemer.

Forslag til aflønning i forbindelse med nyansættelse drøftes mellem institutionen og den pågældende, og forslag fremsendes til Danmarks Lærerforening (DLF), Vandkunsten 12, 1467 København K, med udkast til aftale.

Hvis DLF ikke inden for en frist af 3 uger anmoder om forhandling, er aftalen endelig, og foreningen tilbagesender aftalen med underskrift.

Den aftalte aflønning for allerede ansatte kan ændres ved aftale efter tilsvarende retningslinjer.

Hvis der ikke opnås enighed, er den hidtidige aflønning fortsat gældende.

Til § 4.

Pension

Med virkning fra 1. oktober 2018 ændres det samlede pensionsbidrag til 17,6 pct.

Ikrafttræden

Cirkulæret har virkning fra den 1. april 2018.

Samtidig ophæves cirkulære af 7. september 2006 om organisationsaftale for ansatte i staten med en læreruddannelse (Perst.

nr. 046-06).

CIR1H#LOKDOK11 2019 9793 Historic

1)

Lærernes Centralorganisation har meldt, at man har delegeret forhandlings- og aftaleretten for enkeltstillinger til Danmarks Lærerforening.

CIR1H#LOKDOK11 2019 9793 Historic

Bilag 1

Organisationsaftale for ansatte i staten med en læreruddannelse

-

Denne organisationsaftale udgør sammen med fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og LC/CO10 det samlede overenskomstgrundlag.

§ 1.

Dækningsområde

Institutioner

Organisationsaftalen omfatter staten.

Endvidere omfattes selvejende institutioner, som parterne aftaler at henføre til organisationsaftalen.

Personkreds

Stk. 2.

Organisationsaftalen omfatter personer, der har gennemgået uddannelsen som lærer i folkeskolen, og som ansættes til varetagelse af opgaver, hvor uddannelsen som lærer er relevant i forhold til stillingens indhold.

Stk. 3.

Organisationsaftalen omfatter ikke ansatte i egentlige lærerstillinger, medmindre andet aftales mellem parterne.

Stk. 4.

Organisationsaftalen omfatter ikke ansatte, der er omfattet af anden aftale eller overenskomst.

§ 2.

Ansættelse

Ansættelse efter denne organisationsaftale sker på månedsløn.

§ 3.

Løn

Lønnen fastsættes ved aftale mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

§ 4.

Pension

Styrelsen indbetaler pensionsbidrag til Lærernes Pension.

Stk. 2.

Pensionsbidraget udgør 17,3 pct. af den aftalte løn.

Af pensionsbidraget anses 1/3 af det samlede pensionsbidrag for at være den ansattes egetbidrag.

Lønspecifikationen skal indeholde oplysning herom.

Stk. 3.

Med virkning fra 1. oktober 2018 udgør det samlede pensionsbidrag 17,6 pct.

§ 5.

Ansatte med højeste arbejdstid

Arbejdstiden udgør gennemsnitlig 37 timer pr. uge opgjort månedsvis.

Stk. 2.

Arbejdstid, der overstiger den i stk.1, anførte norm, godtgøres med overarbejde med enten

betaling med 1/1924 af årslønnen pr. time på udbetalingstidspunktet med tillæg af 50 pct.

eller

afspadsering af samme varighed som det præsterede overarbejde med tillæg i fritid af 50 pct. Afspadsering skal være afviklet inden udløbet af de følgende 3 måneder, medmindre andet aftales lokalt.

Det er en forudsætning for godtgørelse, at overarbejdet er beordret og kontrollabelt.

§ 6.

Ansatte uden højeste arbejdstid

Ansatte, der selv har en afgørende indflydelse på arbejdstilrettelæggelsen og arbejdstidens placering, eller hvis normale tjeneste af andre grunde unddrager sig kontrol, er ikke omfattet af § 5, men følger arbejdstidsregler for statens tjenestemænd uden højeste arbejdstid, herunder reglerne om godtgørelse for merarbejde, jf. Finansministeriets cirkulære af 9. juni 2015 (Modst.

nr. 018-15).

§ 7.

Deltidsansættelse

Hvis ansættelse sker på deltid, nedsættes lønnen forholdsmæssigt.

Stk. 2.

Eventuel merbeskæftigelse af midlertidig karakter godtgøres med normal timeløn (1/1924 af årslønnen for fuldtidsbeskæftigelse på udbetalingstidspunktet).

§ 8.

Opretholdt overgangsbestemmelse fra organisationsaftalen af 27. april 1999

Organisationsaftalen har virkning for personer, der ansættes efter 27. april 1999.

Personer, ansat før denne dato, der i øvrigt opfylder betingelserne i organisationsaftalens § 1, kan ved aftale mellem parterne henføres til organisationsaftalen.

§ 9.

Ikrafttræden og opsigelse

Organisationsaftalen har virkning fra 1. april 2018.

Stk. 2.

Organisationsaftalen kan af parterne skriftligt opsiges med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst 31. marts 2021.

København, den 6. september 2019

Lærernes Centralorganisation

Anders B.

Christensen

Finansministeriet,

Moderniseringsstyrelsen

Pernille Thorsteen Madsen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →