Vejledning om ansøgning om støtte fra ansøgningspuljen til screening og tidlige familierettede indsatser til sårbare og udsatte familier i barnets første 1000 dage

Vejledning om ansøgning om støtte fra ansøgningspuljen til screening og tidlige familierettede indsatser til sårbare og udsatte familier i barnets første 1000 dage

Vejledning om ansøgning om støtte fra ansøgningspuljen til screening og

tidlige familierettede indsatser til sårbare og udsatte familier i barnets første 1000 dage

(15.25.04.30.)

Ansøgningsfrist den 8. november 2019 kl.

12.00.

Efter dette tidspunkt kan ansøgninger ikke længere indsendes.

◊

INDHOLDSFORTEGNELSE

1 Indledning 4

2 Ansøgningspuljens formål 4

3 Ansøgerkreds 4

4 Målgruppe 4

5 Baggrund om ansøgningspuljen 4

6 Forventede resultater 5

7 Indhold i projektet 6

8 Projektperiode 8

9 Tildelingskriterier og vurdering 8

10 Tilskudsberettigede udgifter 12

11 Ikke tilskudsberettigede udgifter 13

12 Udarbejdelse af budget 13

13 Ansøgningsfrist og -procedure 14

14 Statsstøtte 15

15 Bilagsoversigt 16

Med finansloven for 2019 blev der afsat i alt 39,7 mio. kr. til ansøgningspuljen til screening og tidlige familierettede indsatser til sårbare og udsatte familier i barnets første 1.000 dage.

Ansøgningspuljen er etableret som en del af ”1.000-dages-programmet - En bedre start på livet”.

Midlerne er afsat i finansloven for 2019 på § 15.25.04.30.

Kommuner kan søge om tilskud til at implementere en række udvalgte screeningsinstrumenter og virksomme metoder målrettet sårbare og udsatte familier med børn i alderen 0-2 år samt kommende forældre, der har behov for særlig støtte.

Implementeringen af screeningsredskaber og virksomme metoder skal ske som led i et samlet helhedsorienteret løft af kommunens småbørnsområde.

Det forventes, at midlerne i ansøgningspuljen fordeles til 7-9 kommuner.

Ansøgningsfristen er den 8. november 2019 kl.

12.00.

Svar på ansøgningen kan forventes i december 2019, og der er projektstart januar 2020.

Ansøgningspuljens formål er at bidrage til et helhedsorienteret løft af indsatsen på småbørnsområdet i barnets 1.000 første dage ved at sårbare og udsatte familier og børn opdages tidligt og får kvalificeret støtte tidligt i livet.

Gennem systematisk screening og tidlige familierettede indsatser i og uden for hjemmet er målet at styrke sårbare familier i forhold til forældrerollen, tryg tilknytning mellem barn og forældre samt barnets trivsel, sundhed og udvikling i familien.

Ansøgningspuljens ansøgerkreds er landets kommuner.

Ansøgningspuljens målgruppe er sårbare og udsatte familier med børn i alderen 0-2 år samt kommende forældre, der har behov for særlig støtte.

I mange tilfælde starter indsatsen over for et udsat barn ikke tidligt nok.

Det kan have alvorlige konsekvenser for barnets fremtid.

Derfor er det vigtigt tidligt at opdage sårbare og udsatte børn og deres familier, så der kan sikres tidlig helhedsorienteret støtte og vejledning til forældrene.

En tidlig indsats kan fremme trivslen hos barn og familie samt forebygge udviklingen af udfordringer senere i livet.

Både erfaring og forskning peger på, at det er vigtigt tidligt at opdage sårbare og udsatte børn og deres familier.

Jo tidligere der sættes ind over for begyndende negativt samspil i familien, jo større sandsynlighed er der for at mindske, stoppe og vende den negative udvikling.

Forskning peger på, at tidlige uligheder og forskelle i forhold til udviklingsmuligheder, har store konsekvenser for barnet gennem hele livet

.

En tidlig indsats allerede under graviditeten og i barnets to første leveår kan styrke forældrenes kompetencer til at skabe en tryg tilknytning mellem barn og forældre samt styrke barnets trivsel, sundhed og udvikling i familien, og dermed forebygge en negativ udvikling samt mindske ulighed.

Forskning i virksomme metoder, der henvender sig til sårbare og udsatte forældre, har påvist, at de kan understøtte og styrke forældre i at skabe en god tilknytning til deres barn.

En tilknytning, som er kendetegnet ved nærhed, tryghed og en positiv relation.

Det sker blandt andet ved at gøre forældre lydhøre overfor deres børns behov, samt forbedre de voksnes evne til at møde deres børn på børnenes egne præmisser, ved at indkredse og styrke forældrenes egne ressourcer.

Screeningsinstrumenterne giver kommunen mulighed for, systematisk, at opdage sårbare og udsatte familier og børn tidligt, så virksomme metoder kan tilbydes familien tidligt i barnets liv.

De virksomme metoder og screeningsinstrumenter, som er udvalgt i dette initiativ, kan supplere og styrke den del af kommunens tilbudsvifte, som er målrettet sårbare og udsatte forældre til børn i alderen 0-2 år og fra graviditeten, herunder også forældre, der har behov for tilbud med en mere forebyggende karakter i forhold til problemudviklingen.

Derigennem får kommunen mulighed for at igangsætte indsatser tidligt på baggrund af resultater fra det opsporende arbejde samt mulighed for at understøtte et helhedsorienteret løft af småbørnsområdet.

For at kunne igangsætte indsatser så tidligt som muligt i forhold til sårbare og udsatte gravide og forældre med spæd- og småbørn, er det vigtigt, at der i kommunen, udover en styrket tilbudsvifte, også er fokus på at kunne tilbyde gravide og familier en hurtig indsats.

Det indebærer, at relevante sektorer og områder samarbejder på tværs og involveres i indsatsen.

Sårbare og udsatte gravide og familier med spæd- og småbørn har forskellige problemstillinger, der varierer fra enkeltstående kriser i en familie, over de mere specialiserede problemstillinger til komplekse problemstillinger.

Det er derfor også forskelligt, hvilken form for indsats de gravide og familierne har behov for.

Et helhedsorienteret løft af småbørnsområdet er blandt andet karakteriseret ved en tidlig og koordineret indsats, hvor forskellige fagområder samarbejder, og tager højde for sammenhænge og påvirkninger i familien.

Det betyder, at der er mulighed for at understøtte og styrke forældrenes ressourcer og kompetencer til at opbygge en tryg tilknytning og relation til deres barn.

Det forventes, at de støttede projekter opnår nedenstående resultater.

Forventede resultater på borgerniveau

Forventede resultater på organisatorisk niveau

Ansøgningspuljen forventes at bidrage til, at kommunerne med implementeringen af de virksomme metoder og instrumenter, kan sikre et løft af kommunens indsats på småbørnsområdet, der er karakteriseret af

De forventede resultater skal forstås som overordnede visioner for ansøgningspuljen til Screening og tidlige familierettede indsatser i barnets første 1.000 dage .

Det er vigtigt, at den enkelte kommune selv formulerer mål på kort sigt for netop den investering, de ønsker at foretage med midler fra ansøgningspuljen, og viser sammenhængen til de langsigtede mål ovenfor.

Kommuner får med tilskud fra ansøgningspuljen mulighed for at investere i og styrke kommunens tilbudsvifte i forhold til målgruppen med udvalgte virksomme metoder og screeningsredskaber.

Kommunerne skal selv stå for at indgå aftale med relevante leverandører af de fastlagte metoder (se bilag 1) i forhold til kompetenceudvikling, certificering, supervision og implementeringsstøtte af de udvalgte virksomme metoder og screeningsinstrumenter.

I den forbindelse er det et opmærksomhedspunkt, at enkelte leverandører kan have udfordringer med at have kapacitet nok til at kompetenceudvikle kommunens medarbejdere, hvis flere kommuner vælger samme virksomme metode eller screeningsinstrument.

Det skal understreges, at kommunen selv er ansvarlig for at sikre en foreløbig aftale med relevante leverandører inden der indsendes ansøgning og drøfte med denne, hvorvidt implementering af valgt(e) metode(r) er realistisk.

Det anbefales derfor, at ansøgere tager kontakt til leverandørerne hurtigst muligt i forbindelse med at der udarbejdes en ansøgning.

Socialstyrelsen har ikke mulighed for at bistå med alternative leverandører, såfremt den valgte leverandør ikke har kapacitet til implementering af konkrete metoder.

Endelig bemærkes det, at der som udgangspunkt ikke vil kunne ændres i kommunens metodevalg efter et eventuelt tilskud er givet.

Investeringen skal ske som led i et samlet helhedsorienteret løft af småbørnsområdet.

Kommunen skal således have en ambition om at arbejde i retning af et helhedsorienteret løft af småbørnsområdet, som sammen med udvalgte virksomme metoder og screeningsinstrumenter styrker kommunens indsats på småbørnsområdet.

Socialstyrelsen vil i projektet understøtte de deltagende kommuner med et rådgivningsforløb med fokus på at styrke et helhedsorienteret løft samt implementering og hensigtsmæssig forankring af de nye indsatser og metoder i kommunens praksis.

7.1.

Midler

Kommuner kan søge om støtte fra ansøgningspuljen til at implementere en eller flere udvalgte virksomme metoder samt screeningsinstrumenter inden for tre temaer

Se bilag 1 for en beskrivelse af de udvalgte screeningsinstrumenter og metoder, der kan søges midler til at implementere.

For en nærmere beskrivelse af tilskudsberettigede udgifter se vejledningens afsnit 10.

7.2.

Socialstyrelsens rådgivning

Socialstyrelsens rådgivning tilrettelægges med afsæt i den enkelte kommunes nuværende praksis og konkrete behov og vil bestå af forskellige aktiviteter, der tilsammen sætter fokus på et samlet helhedsorienteret løft af småbørnsområdet med en hensigtsmæssig forankring af de nye indsatser og metoder i kommunens praksis.

Afhængig af, hvad kommunen prioriterer at fokusere på i rådgivningsforløbet, kan kommunen forvente, at rådgivningen bidrager til

Rådgivningen er målrettet relevante chefer, ledere, konsulenter og (nøgle-)medarbejdere på småbørneområdet på tværs af.

sundhedspleje, dagpleje/vuggestue, PPR, myndighed, specialiserede tilbud, region m.fl.

Indhold i rådgivning

Som del af rådgivningsforløbet gennemføres som udgangspunkt en afdækning af kommunens styrker og udviklingspotentialer, som vil kvalificere kommunens efterfølgende arbejde med at implementere et helhedsorienteret løft af småbørnsområdet.

I arbejdet med afdækningen vil der blive set på tværs af relevante fagområder såsom sagsbehandlingen, tilbudsviften, almenområde m.fl. Herudover rettes opmærksomheden på forandringsprocesser i forhold til det organisatoriske og ledelsesmæssige niveau.

I det efterfølgende rådgivningsforløb vil kommunen efter behov få mulighed for at gå i dybden med særligt udvalgte emner eller redskaber udvalgt efter resultatet af afdækningen.

Der kan eksempelvis sættes fokus på kortlægning af tilbudsviften, ledelse og forandringsprocesser på småbørnsområdet eller arbejdet med opsporing.

Netværksaktiviteter bidrager til understøttelse af kommunens helhedsorienterede løft af småbørnsområdet med sparring og fælles rådgivning med andre kommuner i projektet.

Netværksaktiviteterne afholdes som seminarer eller workshops.

Der afholdes løbende status- og sparringsmøder møder med Socialstyrelsen i projektperioden.

Rammer for rådgivning

Rådgivningsforløbet forventes at strække sig over hele projektperioden med opstart primo 2020 frem til ultimo 2022.

Omfanget af et rådgivningsforløb er et opstartsmøde primo 2020, hvor fokus vil være på muligheder med og forventningsafstemning af rådgivningsforløbet samt sparring og drøftelse af implementeringen af både virksomme metoder og screeningsinstrumenter samt et helhedsorienterede løft af småbørnsområdet.

Herudover består et rådgivningsforløb af eksempelvis 2-3 udviklingsdage om året i projektperioden, løbende sparring samt statusmøder med Socialstyrelsen og et afsluttende opfølgningsmøde 2022 med fokus på forankring af arbejdet i den faglige praksis.

Der vil desuden 1-2 gange årligt være tværgående netværksaktiviteter på tværs af kommuner, som har fået støtte fra ansøgningspuljen.

Socialstyrelsen bidrager med viden, facilitering af dagene samt løbende vejledning og sparring.

Kommunen er ansvarlig for at drive det arbejde, der sættes i gang som led i rådgivningsforløbet, og skal selv være udførende på de nye udviklingstiltag, produkter og processer mellem rådgivningsdagene.

Omfanget af de kompetencer og ressourcer, som skal afsættes til arbejdet, vil variere afhængig af den enkelte kommunes behov og ønsker.

Som minimum skal der afsættes kompetencer og ressourcer til

Initiativet evalueres ikke.

7.3.

Tidsplan

Tidsplanen for projektet er

Midlerne anvendes i perioden 1. januar 2020 – 31. december 2022.

Ansøgningen vurderes på baggrund af, om tildelingskriterierne er opfyldt, og om der er sammenhæng mellem disse, jf. tabel 1.

De enkelte vurderingsområder uddybes nedenfor efter den skematiske oversigt.

Tabel 1: Vurdering og tildelingskriterier

Når ansøgningsskemaet udfyldes, skal ansøger beskrive nedenstående

Ad 1) Formål, målgruppe og målsætninger

Ad 2) Aktiviteter

Ad 3) Faglige kriterier

Ad 4) Organisatoriske kriterier

Det skal oplyses, hvis der er en økonomisk interesse mellem ansøger og projektets samarbejdspartnere.

Dette vil eksempelvis være tilfældet, hvis der er personsammenfald mellem projektets medarbejdere og leverandører.

Ad 5) Forankring

Ad 6) Budget

Budgettet må kun indeholde tilskudsberettigede og nødvendige udgifter, som direkte kan henføres til det konkrete projekts gennemførsel.

Der må således ikke budgetteres med udgifter, som ikke direkte kan henføres til det konkrete projekt, eller udgifter, der ikke kan gives tilskud til.

Budgettet skal indtastes i Excel-dokumentet ”Budgetskema 1”, som ligger på ansøgningspuljens side på Tilskudsportalen.

Ved indsendelse af ansøgningen vedhæftes Budgetskema 1.

Når den elektroniske ansøgning udfyldes, skal det samlede ansøgte beløb indtastes i det elektroniske budgetskema (Budgetskema 2).

Beløbet, som er angivet i det elektroniske budgetskema (Budgetskema 2), skal være i overensstemmelse med beløbet, som er angivet i Excel-skemaet (Budgetskema 1).

Læs mere om krav til budgettet m.m. i vejledningens afsnit 10, 11 og 12.

Ad 7) Sammenhæng

Projektets udgifter skal anføres under specifikke budgetposter i budgettet.

Af nedenstående oversigt fremgår, hvilke udgifter der er tilskudsberettigede i forhold til tilskud fra ansøgningspuljen

1) Lønudgifter , der afholdes i kommunen på småbørnsområdet i forbindelse med, at medarbejdere deltager i projektet, herunder projektledelse.

Lønudgifter skal budgetteres med antal timer og sats pr. time.

Lønudgifter må ikke inkluderes under andre budgetposter.

Lønniveauet for ansatte i projektet må ikke være højere end det, der er aftalt i overenskomster for arbejdet på området.

Hvis området ikke er dækket af en overenskomst, må lønniveauet ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for lignende arbejde.

2) Udgifter i forbindelse med deltagelse i Socialstyrelsens implementeringsstøtte og rådgivning .

3) Kompetenceudvikling og certificering af medarbejdere i de fastlagte metoder.

Hvis kommunen i forvejen anvender en af de fastlagte metoder beskrevet i afsnit 7.1., er det muligt at søge midler til kompetenceudvikling af nye medarbejdere indenfor den allerede anvendte metode.

Kommunen skal da i ansøgningen sandsynliggøre, at kompetenceudviklingen er en del af et samlet helhedsorienteret løft af kommunens småbørnsområde.

4) Konsulenthonorarer .

Implementeringsstøtte til og evt.

supervision i metoder og screeningsredskaber fra leverandører af metoder og screeningsredskaber.

5) Udgifter til revisor .

6)Lovpligtige forsikringer , herunder arbejdsskadeforsikringer.

7) Udgifter til transport .

8) Udgifter til aktiviteter .

9) Udgifter til formidling .

10) Udgifter til lokaler .

11) Småanskaffelser , herunder kontorhold.

Af nedenstående oversigt fremgår, hvilke udgifter der ikke kan dækkes gennem tilskud fra ansøgningspuljen

Budgettet skal være realistisk, sparsommeligt og leve op til de krav, der er til udgiftstyper og niveauer.

Budgettet skal udarbejdes på en sådan måde, at det udgør en fyldestgørende og sandfærdig beskrivelse af projektets forventede udgifter i forhold til det ansøgte projekt.

Det er vigtigt, at følgende oplysninger angives i budgettet

Krav til budgettet

Udgifter skal specificeres i budgettet.

Udgifter kan ikke samles i overordnede budgetposter som overhead, administrationsbidrag og diverse.

Der kan ikke budgetteres med uforudsete udgifter.

Det skal også være udgifter, som afholdes, når der er modtaget tilskud.

Kun i særlige tilfælde kan der ydes tilskud til udgifter, som er afholdt, før der blev ydet tilskud, hvis udgifterne har en klar tilknytning til projektet.

Periodiserede budgetter

Har det ansøgte projekt har et budget på 100.000 kr. eller derover , skal udgifterne periodiseres, således at udgiften budgetteres i den måned, den forventes afholdt.

Hvis der f.eks. er en ansat projektleder i projektet, opgøres lønnen, som den afholdes, én gang om måneden.

Gennemsnitstal kan således ikke anvendes.

Ved projekter, hvor det samlede ansøgte beløb er mindre end 100.000 kr. , er det ved vurderingen af projektet tilstrækkeligt at kende ansøgningens årlige budget pr. aktivitet.

Derfor skal samlede ansøgte beløb, som er mindre end 100.000 kr., ikke opdeles i måneder, men samles som årlige udgifter pr. aktivitet.

I praksis skal udgifterne derfor samles den første måned, hvor projektet har udgifter.

Enhedspriser

Alle udgiftsposter skal så vidt muligt udspecificeres i antal enheder og pris pr. enhed.

Hvis projektet f.eks. indebærer afholdelse af to konferencer inden for det samme projektår, og hver af konferencerne koster 100.000 kr., anføres to enheder á 100.000 kr. i den eller de måneder, hvor konferencerne og dermed udgifterne forventes afholdt.

Noter til budgettet

Ved behov skal der udarbejdes forklarende noter til de udgiftsposter, som anføres i budgettet.

Hvis en af budgetposterne f.eks. er ”Seminar”, kan noten indeholde oplysninger om forventet antal deltagere, seminarets varighed (antal dage, med eller uden overnatning), pris pr. deltager, honorar til oplægsholder mv. Noten skal således dels klarlægge indholdet af den enkelte aktivitet og dels klarlægge forudsætningerne for udgiftens størrelse.

Moms

Kommuner og regioner kan ikke få tilskud til dækning af moms, da momsen refunderes af momsudligningsordningen.

Alle udgifter skal derfor i budgettet være ekskl.

moms.

Ansøgningsfristen er den 8. november 2019 kl.

12.00 Efter dette tidspunkt kan ansøgninger ikke længere fremsendes.

Det forventes, at ansøgerne får svar på ansøgningen i december 2019.

Socialfaglige spørgsmål kan stilles til Sissel Garval i Socialstyrelsen via sig@socialstyrelsen.dk og Maria Aksglæde Dellgren via mlad@sociastyrelsen.dk

Spørgsmål om administration af ansøgningspuljen kan stilles til Camilla Bæth i Socialstyrelsen via cabh@socialstyrelsen.dk.

Tekniske spørgsmål om Tilskudsportalen kan sendes til portal@socialstyrelsen.dk .

Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via Tilskudsportalen.

For yderligere information om brug af Tilskudsportalen se under vejledninger på Tilskudsportalens forside.

Når Socialstyrelsen har modtaget ansøgningen vil dette fremgå af status under ”Min tilskudssag”.

Bilag til ansøgningen

Der foretages en vurdering af projektet ud fra oplysningerne i ansøgningen og budgettet, herunder evt.

budgetnoter.

Bilag til ansøgningen indgår alene i vurderingen, såfremt det fremgår af ansøgningsvejledningen, at ansøger skal eller kan indsende specifikke bilag.

Øvrige bilag, som fremsendes, vil således ikke indgå i sagsbehandlingen.

Utilstrækkelige oplysninger i ansøgningen eller anden manglende medvirken kan føre til, at sagen afgøres på det foreliggende grundlag.

Tekniske problemer i forbindelse med indsendelse af ansøgning

Hvis der opleves it-tekniske problemer i forbindelse med indsendelse af ansøgning til puljen, skal Tilskudsforvaltning kontaktes via telefon eller via mail ( portal@socialstyrelsen.dk ) inden ansøgningsfristens udløb samt kunne fremvise dokumentation for det it-tekniske problem, for at ansøgningen kan komme i betragtning.

I særlige tilfælde, hvor Tilskudsforvaltning kontaktes efter fristens udløb med it-tekniske problemer, skal ansøger indsende dokumentation for, at ansøgningen er forsøgt indsendt rettidigt inden ansøgningsfristens udløb samt dokumentation for, at ansøger har haft it-tekniske problemer (som minimum i form af et screen dump af fejlmeddelelsen med synlig dato og klokkeslæt).

Henvendelser, som modtages senere end 48 timer efter ansøgningsfristen, vil ikke komme i betragtning.

EU-retten indeholder et generelt forbud mod statsstøtte, jf. artikel 107, stk. 1, i Traktat om Den Europæiske Unions Funktionsmåde.

Det betyder, at tilskud fra en ansøgningspulje kan være uforenelig med EU-retten, hvis støtten gives til et projekt, der indeholder en økonomisk aktivitet, fx i form af et produkt eller en ydelse, hvor støtten fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencen på et marked, og hvor støtten potentielt kan påvirke samhandlen i det indre marked.

Socialstyrelsen foretager alene en overordnet vurdering af, om projekter, der lever op til ansøgningspuljens tildelingskriterier og indstilles til støtte, er i overensstemmelse med de EU-retlige statsstøtteregler.

Vurderingen foretages på baggrund af de oplysninger, der fremgår af den indsendte ansøgning.

Den enkelte tilskudsmodtager skal således være opmærksom på, at tilskuddet anvendes i overensstemmelse med de EU-retlige statsstøtteregler.

For yderligere information om de EU-retlige statsstøtteregler henvises til Erhvervsministeriets hjemmeside: http://em.dk/arbejdsomraader/erhvervsregulering-og-internationale-forhold.

Bilag 1: Beskrivelse af virksomme metoder og screeningsinstrumenter

Bilag 2: Parathedsanalyse

1

Indledning

2

Ansøgningspuljens formål

3

Ansøgerkreds

4

Målgruppe

5

Baggrund om ansøgningspuljen

1)

1) https://www.centerforboerneliv.dk/artikler/item/240-tidlig-indsats-og-social-mobilitet og https://onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.1111/sjoe.

12219

6

Forventede resultater

-

at flere forældre bliver i stand til at varetage deres børns trivsel og udvikling gennem en styrkelse af deres forældrekompetencer.

-

at der sikres en sund udvikling og trivsel for sårbare og udsatte børn i alderen 0-2 år.

-

at der sker en systematisk vurdering af alle 0-2 åriges trivsel.

-

at målgruppen modtager en tidlig og helhedsorienteret støtte, som har afsæt i familiens samlede livssituation.

-

systematisk opsporing af spæd- og småbørn i mistrivsel.

-

et styrket tværfagligt samarbejde mellem almenområdet (sundhedsplejen, dagtilbud, og PPR), udføreområdet, myndighedsområdet og evt.

andre relevante områder som Jobcenter, regioner, der kan sikre en koordineret indsats overfor familien.

-

tilbud om en hurtig indsats til forældrene, som varetager deres behov, enten i et gruppe- eller individuelt forløb.

-

en kvalificeret tilbudsvifte på småbørnsområdet, der er fleksibel, og dækker en bredere målgruppe, herunder også tilbud, der har mere forebyggende karakter i forhold til problemudviklingen.

-

fokus på inddragelse af forældre og netværk.

-

det faglige styringsgrundlag understøtter, at barn og familie får sammenhængende og relevant hjælp og støtte.

7

Indhold i projektet

-

Redskaber til systematisk screening af tidlig mistrivsel hos spædbørn

-

ADBB

-

PUF

-

Gruppeforløb for sårbare familier med små børn, som har til formål at fremme en god og tryg tilknytning mellem forældrene og deres barn

-

Cos-P

-

DUÅ Baby (eventuelt suppleret med DUÅ Baby Home coaching)

-

DUÅ Småbørn (eventuelt suppleret med DUÅ Småbørn Home coaching)

-

Intensiv og individuel indsats (tværfaglig) for sårbare/udsatte familier med små børn, som kan starte i graviditeten og – med afsæt i en række hjemmebesøg – har til formål at styrke udviklingen af forældreevne og de tidlige relationer mellem sårbare forældre og deres børn

-

Marte Meo

-

ICDP

-

Minding the Baby

-

Øget indsigt i kommunens praksis og udviklingsmuligheder i arbejdet med implementering og forankring af virksomme metoder og screeningsinstrumenter.

-

Øget indsigt i organisering af et samlet helhedsorienteret løft af småbørnsområdet således, at de mange aktører (sundhedsplejersker, familieterapeuter, jordmødre, pædagoger og socialrådgivere, privatpraktiserende læger) på småbørnsområdet får en fælles referenceramme samt får styrket deres faglighed og tværfaglige samarbejde til gavn for familierne.

-

Støtte til de nye forandringer i kommunens praksis og tydeliggørelse af forandringerne for relevante medarbejdere og samarbejdspartnere.

-

Dialog og koordinering med Socialstyrelsen.

-

At bidrage til en afdækning af kommunens praksis i relation til et helhedsorienteret løft af området

-

Deltagelse af relevante chefer, ledere og medarbejdere på rådgivningsdagene (møder, workshops, tværgående netværksaktiviteter m.v.).

Opstartsfase

- Opstartsmøde

- Kommuner indgår aftaler med leverandører

- Kick-off seminar på tværs af projektkommuner

1. kvartal 2020

Afdæknings/analysefase

- Afdækning

- Implementerings-/udviklingsplan

- Statusmøde

2. og 3. kvartal 2020

Udvikling-/implementeringsfase

- Status-/opfølgningsmøder med Socialstyrelsen

- Rådgivningsdage 2-3 dage pr. år alt efter ønsker og behov

- Netværksseminar 4. kvartal 2020 og herefter 2 x årligt

4. kvartal 2020 – 3. kvartal 2022

Forankring

- Opfølgningsmøde

4. kvartal 2022

8

Projektperiode

9

Tildelingskriterier og vurdering

Vurdering

Tildelingskriterier

1.

Ansøgerkreds, formål, målgruppe og målsætninger

Projektets ansøger, formål og målgruppe ligger inden for ansøgningspuljens ansøgerkreds, formål og målgruppe.

2.

Aktiviteter

Ansøgningen skal indeholde en beskrivelse af aktiviteter og tilgang/metode, der kan forventes at bidrage til opfyldelse af de forventede resultater.

3.

Faglige kriterier

Kommunen skal implementere én eller flere virksomme metoder i forhold til tidligt at opdage børn i risiko for at blive udsatte, samt familierettede indsatser med fokus på helhedsorienteret støtte og vejledning til familier allerede fra graviditeten og i barnets første 1.000 dage.

Socialstyrelsen fastsætter de virksomme metoder forud for udmelding af ansøgningspuljen.

Kommunen skal redegøre for den/de virksomme metode(r), som ønskes implementeret og forankret i den samlede småbørnsindsats.

Kommunen skal anføre, hvor mange familier indsatsen forventes at omfatte.

4.

Organisatoriske kriterier

Kommunen skal beskrive, hvordan den/de virksomme metode(r) har sammenhæng til et samlet og helhedsorienteret løft af kommunens indsats på småbørnsområdet.

Projektets organisering skal være beskrevet, herunder hvordan organiseringen understøtter projektets gennemførelse og målopfyldelse.

Kommunen skal modtage implementeringsstøtte og rådgivning fra Socialstyrelsen.

Kommunen skal vedlægge en underskreven erklæring om ledelsesmæssig opbakning til ansøgningen.

5.

Forankring

Kommunen skal beskrive, hvordan indsatsen forventes at blive forankret efter projektperioden.

6.

Budget

Ansøgningen skal opfylde krav til budget.

7.

Sammenhæng

Ansøgningen skal beskrive projektets sammenhæng mellem formål, målgruppe, aktiviteter, målsætninger på borgerniveau, tidsplan, organisering mv.

-

Det vil blive vurderet, om projektets formål og målgruppe ligger inden for ansøgningspuljens formål og målgruppe.

-

Til brug for vurderingen skal det beskrives, hvordan projektet har til formål , at bidrage til et helhedsorienteret løft af indsatsen på småbørnsområdet i barnets 1.000 første dage ved at sårbare og udsatte familier og børn opdages tidligt og får kvalificeret støtte tidligt i livet.

Det er vigtigt, at det sandsynliggøres, at projektet medvirker til at fremme ansøgningspuljens formål.

-

Projektets målgruppe skal beskrives kort og præcist.

Beskrivelsen skal indeholde følgende oplysninger

-

Hvem indgår i målgruppen?

Det skal beskrives, hvad der kendetegner de børn og (kommende) forældre, som indgår i målgruppen.

-

Hvordan vil antal deltagere fra målgruppen i projektet blive opgjort?

Det skal beskrives, hvordan antallet af deltagere optælles.

-

Det skal overvejes, om der er særlige kønsmæssige, aldersmæssige, handicap, etniske eller andre perspektiver, der skal tages højde for i projektet.

I så fald skal det beskrives.

-

Det vil endvidere blive vurderet, om ansøger har opstillet konkrete målsætninger på borgerniveau og organisatorisk niveau , og om målsætningerne har sammenhæng med de forventede resultater for ansøgningspuljen, som er opstillet i vejledningens afsnit 6.

-

Til brug for vurderingen skal der opstilles klare og præcise målsætninger på borgerniveau og organisatorisk niveau.

Målsætninger på borgerniveau og organisatorisk niveau skal afspejle de konkrete resultater eller forandringer, som projektet forventes at opnå i relation til borgerne/organiseringen, og det er således ikke tilstrækkeligt kun at opstille mål med fokus på gennemførelse af aktiviteter.

-

Det vil blive vurderet, om projektets aktiviteter bidrager til opfyldelse af projektets formål og målsætninger.

-

Til brug for vurderingen skal de planlagte aktiviteter være klart beskrevet, og det skal beskrives, hvordan aktiviteterne hænger sammen med projektets formål og målsætninger.

Det vil indgå i vurderingen, om det er sandsynliggjort, at de beskrevne aktiviteter vil føre til opfyldelse af projektets formål og opstillede målsætninger.

Indholdet i projektets aktiviteter skal beskrives, så det fremgår, hvordan aktiviteterne modsvarer målgruppens udfordringer.

-

Projektets tidsplan skal ligeledes beskrives, herunder om nogle aktiviteter tidsmæssigt skal placeres før andre, og om der er særlige kritiske betingelser, der skal være opfyldt, før projektet fortsættes.

-

Det er et krav, at kommunen implementerer én eller flere virksomme metoder i forhold til tidligt at opdage børn i risiko for at blive udsatte, samt familierettede indsatser med fokus på helhedsorienteret støtte og vejledning til familier allerede fra graviditeten og i barnets første 1.000 dage.

-

Til brug for vurderingen skal overvejelser omkring valg af leverandør(er) af virksomme metoder og screeningsinstrumenter beskrives.

-

Det er et krav, at der redegøres for den/de virksomme metode(r), som ønskes implementeret og forankret i den samlede småbørnsindsats.

Til brug for vurderingen ønskes en beskrivelse af

-

Hvilke metoder og screeningsinstrumenter, som ønskes implementeret jf. bilag 1.

Det er kun de metoder, som fremgår af bilag 1, som kommuner kan søge tilskud fra ansøgningspuljen til at implementere.

-

Kommunerne opfordres til at gennemgå refleksionerne i parathedsanalysen (bilag 2) som grundlag for valget af metoder og screeningsinstrumenter.

Refleksionerne kan indgå i ansøgningen.

-

Det er et krav, at kommunen anfører, hvor mange familier indsatsen forventes at omfatte.

Til brug for vurderingen ønskes en beskrivelse af

-

Hvor mange familier (børn og (kommende) forældre), som forventes at være omfattet af projektet?

Det er vigtigt, at der gives et realistisk bud på, hvor mange der indgår i projektet.

-

Det er et krav, at kommunerne beskriver, hvordan den/de virksomme metode(r) har sammenhæng til et samlet og helhedsorienteret løft af kommunens indsats på småbørnsområdet.

-

Til brug for vurderingen skal det med udgangspunkt i kommunens nuværende praksis på småbørnsområdet beskrives, hvordan den/de virksomme metode(r) og screeningsinstrumenter understøtter det tværfaglige samarbejde som et led i et helhedsorienteret løft af kommunens småbørnsområde.

-

Projektets organisering skal være beskrevet, herunder hvordan organiseringen understøtter projektets gennemførelse og målopfyldelse.

-

Til brug for vurderingen skal projektets organisering og ledelse beskrives herunder projektets organisationsstruktur og opgavefordeling.

Dette kan f.eks. gøres ved en beskrivelse af projektets organisatoriske placering, projektets medarbejdere herunder antallet af medarbejdere og deres faglige baggrund, opgavefordelingen samt eventuelle samarbejdsparter og deres bidrag.

Det skal beskrives, om medarbejdernes faglige baggrund opfylder betingelser for kompetenceudvikling i de valgte metoder og screeningsinstrumenter.

-

Det skal beskrives, med hvor mange timer kommunens projektleder vil indgå i projektet, hvad projektlederens faglige baggrund er, og om projektlederen har forudgående erfaring med projekt- og personaleledelse.

Såfremt projektlederen ikke er udpeget, skal det beskrives, hvilke kompetencer der vil blive lagt vægt på i ansættelsen af projektlederen.

Hvis kommunen vælger ikke at ansætte en projektleder, skal det beskrives, hvordan kommunen planlægger at sikre projektets forankring og fremdrift.

-

Til brug for vurderingen skal det skal beskrives, hvilke sektorer/områder, der samarbejder i projektet f.eks. sundhedspleje, region/jordmord, almen praksis, myndighed, specialiserede børne- og familieområde, PPR m.fl.

-

Det er et krav, at kommunerne modtager implementeringsstøtte og rådgivning fra Socialstyrelsen.

-

Til brug for vurderingen skal kommunerne forpligte sig i ansøgningsskemaet på at modtage implementeringsstøtte og rådgivning fra Socialstyrelsen.

Kommunerne bør endvidere indarbejde dette i deres tidsplan og budgetter for projekterne.

-

Det er et krav, at der vedlægges en underskreven erklæring om ledelsesmæssig opbakning til ansøgningen.

-

Til brug for vurderingen skal der vedlægges en underskreven erklæring om ledelsesmæssig opbakning til ansøgningen.

Gerne en erklæring på direktørniveau på tværs af involverede direktørområder.

Erklæringen forpligter kommunen til at afsætte ressourcer til projektet herunder til kommunens arbejde med at gennemføre et rådgivningsforløb med Socialstyrelsen bl.a. arbejdet med nye udviklingstiltag, produkter og processer mellem rådgivningsdagene.

-

Det er et krav, at kommunerne beskriver, hvordan indsatserne forventes at blive forankret efter projektperioden.

-

Det vil blive vurderet, hvorvidt ansøger har beskrevet en realistisk plan for forankring af metoder og/eller screeningsinstrumenter som led i et helhedsorienteret løft af småbørnsområdet efter tilskudsperiodens ophør.

-

Det er et krav, at ansøgningen opfylder krav til budget.

-

Det vil blive vurderet, hvorvidt der er sammenhæng mellem de beskrevne aktiviteter og de udgiftstyper, som fremgår af budgettet.

Se endvidere afsnit 12 for yderligere krav til budgettet.

-

Det vil blive vurderet, om der er sammenhæng mellem projektets formål, målgruppe, målsætninger, aktiviteter, budget mm.

-

Vurderingen foretages på baggrund af ansøgers samlede beskrivelse af projektet under ovenstående tildelingskriterier.

10

Tilskudsberettigede udgifter

11

Ikke tilskudsberettigede udgifter

1.

Materielanskaffelser for over 50.000 kr. pr. projektår.

2.

Anskaffelse af fast ejendom .

3.

Anlægsudgifter (f.eks. ombygning og renovering).

4.

Dækning af underskud .

5.

Tilskud til enkeltpersoners underhold .

6.

Aktiviteter, der fuldt ud er finansieret fra anden side.

7.

Aktiviteter for personer uden lovligt ophold i Danmark.

8.

Udgifter til projekter forankret i udlandet samt Grønland og Færøerne .

12

Udarbejdelse af budget

-

Projektets titel

-

Ansøgers identifikation (CVR-nummer)

-

Ansøgers navn og adresse

13

Ansøgningsfrist og -procedure

14

Statsstøtte

15

Bilagsoversigt